22.03.2020

Små skandinaviske lande er bedre end de fleste til at komme igennem epidemien. Italien lukker for produktionen, Ungarn for demokratiet.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

I dag bliver det lidt nørdet. Jeg fortsætter med at lege med tallene og når frem til den konklusion, at vidt forskellig politik kan give samme resultater, og at små lande måske har bedre styr på epidemien end store – som en forsigtig hypotese.

Men inden det skal vi lige forbi de vigtigste nyheder. Den vigtigste er fra Italien, som nu tager et kæmpeskridt ind i epidemibekæmpelsens selvskade: Sent lørdag aften besluttede regeringen ”at lukke for al produktionsaktivitet, som ikke er uundværlig, i hele landet”. Nu skal altså også produktionsarbejdspladser lukke ned. Detaljerne har vi ikke endnu. Et alvorligt skridt, ”men vi har ikke noget alternativ,” sagde premierminister Conte. Øvrige regler for borgerne er strammet et hak: Nu er der reelt udgangsforbud; dog må man gerne gå en lille tur. Straffen for overtrædelse skal forhøjes til seks måneders fængsel og 400 euro i bøde. Tænk engang: fængselsstraf for at gå for langt væk fra sit hus.

Baggrunden er, at myndighederne er utilfredse med resultaterne af den hidtidige nedlukning. Epidemiens væksttempo er blevet bremset fra 20 procent til 13-14 procent, ikke mere. Og det er alt for lidt. Nyeste tal lørdag aften viste næste 800 flere døde. 9,0 procent af alle konstaterede tilfælde er nu endt med døden. Godt fem procent ligger på intensiv.

 

Der er fortsat ingen, som begriber de ekstreme dødstal i Italien; intet land har oplevet noget i nærheden af dem. WHO gav forleden dag tre mulige forklaringer
_______

 

Der er fortsat ingen, som begriber de ekstreme dødstal i Italien; intet land har oplevet noget i nærheden af dem. WHO gav forleden dag tre mulige forklaringer: testpolitik (hvis man kun tester meget syge mennesker, bliver den målte dødelighed højere), alder (Italien har en gammel befolkning, og de, som dør af eller med corona, er typisk over 80) og endelig kaos (hvis sundhedssystemet bryder sammen, bliver folk ikke ordentligt behandlet). For et par dage siden nævnte en italiensk avis genetik som en helt hypotetisk forklaring.

Af øvrige smånyheder: Italien er ved at fremstille 5.000 topersoners-respiratorer. Den italienske sundhedsstyrelse afviser, at virus har muteret og derved er blevet mere dødelig i Italien.

Og nu når epidemien også Central- og Østeuropa: Rumænien lukker grænserne og indfører natligt udgangsforbud. Ungarns Viktor Orbán vil indføre undtagelsestilstand og have tilladelse til at regere pr. dekret imens; regeringen skal selv bestemme, hvornår undtagelsestilstanden skal slutte. Hvor Italien lukker sin industriproduktion, lukker Ungarn sit demokrati; Europa bliver ikke det samme igen, når dette her er forbi.

OG NU TIL TALLENE – jeg lovede nørderi. Min anledning er lørdagens nyhed fra Storbritannien om over 1.000 nye corona-tilfælde. Det lyder af mange, men procentuelt er det ikke mere, end Tysklands smitte vokser med, eller Italiens indtil for en lille uge siden.

Vi har altså tre store lande – Storbritannien, Tyskland og Italien – hvor smitten over lange stræk har bredt sig med 20-25 procent pr. døgn, selv om de har ført vidt forskellig politik. Italien lukkede landet ned den 9. marts, Tyskland har lukket ned i ryk, pø om pø, og Storbritannien valgte først i denne uge at lukke ned. Smitten i Storbritannien er over de seneste tre døgn vokset med 24 procent, i Tyskland med 27 procent og i Italien med 14 – indtil for otte dage siden var det typisk 20 procent.

 

Omvendt har vi tre skandinaviske lande, der også har ganske forskellig politik – Norge er barskest, Danmark lige i hælene, mens Sverige stort set lever videre som hidtil. Og disse tre lande har også ret identiske vækstrater
_______

 

Omvendt har vi tre skandinaviske lande, der også har ganske forskellig politik – Norge er barskest, Danmark lige i hælene, mens Sverige stort set lever videre som hidtil. Og disse tre lande har også ret identiske vækstrater: Over de seneste tre døgn har Sverige haft en tilvækst i antal konstateret smittede på 9,3 procent, Norge 10,6 procent og Danmark 8,3 procent.

Er små lande simpelt hen bedre til at bremse epidemien? Betyder størrelse lige så meget som politik? Det er spørgsmål, vi endnu ikke kan svare på, men udviklingerne den kommende tid vil gøre os klogere.


Til slut en enkelt ting mere: Jeg har fået spørgsmål om, hvorfor antallet af hospitalsindlæggelser i Danmark vokser så meget hurtigere end antallet af tilfælde – og om det mon ikke indikerede, at der var noget galt med statistikken over antal tilfælde.

Ikke nødvendigvis, er mit svar. Efterhånden som smitten spreder sig fra skisportsturister i Nordsjælland og ud i landet, så ændres alderen på de nye smittede også; der bliver flere gamle smittede, og gamle mennesker har større sandsynlighed for at havne på hospitalet. Fra den 12. til den 21. marts steg antallet af tilfælde i Danmark med 116 procent. Men antallet af tilfælde blandt folk over 60 blev syvdoblet.

Indtil jeg måtte blive klogere, holder jeg fast i min konklusion om, at smitten spredes forholdsvis langsomt i Danmark; vi er ikke på vej mod italienske tilstande. ■

 

Indtil jeg måtte blive klogere, holder jeg fast i min konklusion om, at smitten spredes forholdsvis langsomt i Danmark; vi er ikke på vej mod italienske tilstande
_______

Apropos denne artikel:

Peter Viggo Jakobsen: Det mest sandsynlige er et sammenbrud i Trumps fredsforhandlinger – Ukrainekrigen vil fortsætte

Ukrainebrief 23. november: Nu sænker Rusland tærsklen for brug af atomvåben. Hvor alvorligt skal man tage Putins trusler?

Ugen med RÆSON med Vincent Hendricks, Alberte Bové Rud og Niels Byrjalsen: Trumps kulørte kabinet, Europas kamp for fremtiden og Vestens nye vælgervandringer

Jacob Kaarsbo: NATO’s afskrækkelse forsvinder det sekund, Trump træder ind i Det Hvide Hus

Ota Tiefenböck: Skal Europa i krig? Amerikanske missiler er ukrainernes sidste chance for at eskalere krigen

Lars Erslev: Med Trump får verden en radikal anderledes tilgang til diplomati. I Mellemøsten er de arabiske stater måske kyniske nok til at omfavne den