10.09.2020

Der er mange gode nyheder at fortælle om COVID-19-epidemien, uanset at smittetallene stiger i mange lande, også Danmark. Status er, at vi, et halvt år efter epidemien nåede os, kan se, at vi undgik en katastrofe.

Af Uffe Gardel

Der er gået et halvt år, siden COVID-19 ramte Europa, herunder Danmark, og det er tid at gøre status.

Status er lige nu i Danmark, at det ikke går særlig godt; forbuddet mod større forsamlinger er blevet strammet i en række kommuner, og en planlagt lempelse af forbuddet på landsplan er udskudt. Desuden har danskerne allerede i nogen tid skullet bruge ansigtsværn i offentlig transport. Alt dette er resultatet af et støt stigende antal daglige smittede sommeren igennem.

Jeg vender tilbage til de danske tal, men først et blik ud i verden. I marts var det den spansk-fransk-amerikanske forretningsmand Tomás Pueyo, der mere end nogen anden kom til at bestemme den vestlige verdens diskussion af COVID-19-pandemien. Det var Pueyo, som opfandt betegnelsen ”hammer and dance” for den strategi, som næsten alle vestlige lande efterhånden valgte at følge: Først slår man smitten helt ned, og derefter kontrollerer og justerer man med op- og nedlukninger for at holde smittespredningen lav. Pueyo offentliggjorde mandag i denne uge en slags foreløbig status over forløbet i en facebookopdatering, hvori han opregner 30 positive ting, der er at sige om epidemien.

Blandt de første punkter er, at dødeligheden faktisk er ret lav, hvis man måler på ”IFR”, som er risikoen for at dø, hvis man bliver smittet: Den er kun et sted mellem en halv og halvanden pct. og i øvrigt meget aldersafhængig, da fx børn stort set ikke dør af sygdommen.

 

Dødeligheden [er] faktisk ret lav, hvis man måler på ”IFR”, som er risikoen for at dø, hvis man bliver smittet
_______

 

Et andet punkt er, at vi ifølge Pueyo har fået en god forståelse for, hvordan sygdommen spreder sig. Smitte sker især i familier, og når folk er inden døre uden god luftcirkulation eller deltager i såkaldte superspredningsbegivenheder; begivenheder hvor forholdsvis få smittede videregiver smitten til et stort antal mennesker, simpelt hen fordi de rette omstændigheder er til stede, fx trængsel indendøre, eventuelt kombineret med råben eller sang. Sådan én kan i øvrigt være lidt af hvert, lige fra en dansk fødselsdagsfest, som gav 30 smittede, til et amerikansk motorcykelstævne, som alt i alt førte til en kvart million smittede.

Med andre ord er vi kommet meget langt siden marts, hvor mange frygtede at blive smittet med en sygdom, der havde en dødelighed som Den Spanske Syge, blot de rørte ved et dørhåndtag.

Vi ved også, at det ikke er nødvendigt at lukke hele samfundet ned: Vi kan gå efter de begivenheder og situationer, som indebærer høj smitterisiko. Det betyder ikke, at det var forkert at lukke ned. Det var formentlig rigtigt med den viden, man havde på det tidspunkt – og den mangel på masker og andet beskyttelsesudstyr, der herskede.

Vi vil formentlig alligevel se en del bakspejlskritik, og navnlig skolelukningerne har været kritiseret. Kritikken tog ny fart, efter at EU’s center for smitsomme sygdomme, ECDC, i sidste måned skrev, at skolelukninger ikke er et effektivt enkeltstående middel til at begrænse smitten i samfundet og anførte, at man jo ikke har kunnet se nogen stor stigning i smitten dér, hvor man har genåbnet skolerne.

Det sidste er en sandhed med modifikationer, for vi ser jo faktisk en betydelig stigning i smittetallene mange steder i Europa. ECDC er også i den danske debat blevet tolket lovligt håndfast. Centeret fraråder faktisk ikke skolelukninger, men siger kun, at de skal samtænkes med øvrige foranstaltninger.

 

Med andre ord er vi kommet meget langt siden marts, hvor mange frygtede at blive smittet med en sygdom, der havde en dødelighed som Den Spanske Syge, blot de rørte ved et dørhåndtag
_______

 

Konkret siger ECDC, at vi stadig ikke ved hvilken rolle, skoler spiller for smittespredningen. Der er ”modstridende offentliggjorte data”, hedder det. Det får alligevel en dansk ekspert til at hævde, at ”skolerne ved denne epidemi ikke [er] arnested […] Anbefalingerne er derfor, at man ikke lukker skolerne”. ECDC siger ingen af delene, og diskussionen gjorde os ikke klogere.

Endelig arbejdes der i rasende fart på at udvikle både behandlingsmetoder og vacciner. Den første brugbare vaccine ser ud til at være russisk, og lægerne bag vaccinen fremlagde for få dage siden deres resultater i det britiske medicinaltidsskrift the Lancet. Det er svært at gennemskue kvaliteten af deres arbejde, men alene offentliggørelsen i the Lancet viser, at de russiske resultater skal tages alvorligt. Andre resultater viser, at det ikke er så let; AstraZeneca valgte tirsdag at standse forsøg med en mulig vaccine på grund af mistanke om bivirkninger.

Nu lidt mere om de danske smittetal, som stiger ganske betydeligt. Det er de dog ikke alene om. Som denne Figur 1 viser, er Danmarks tal for antal nye smittede pr. dag, opgjort som et rullende syvdages gennemsnit, sammenlignet med vores nærmeste nabolande:


Figur 1 – Kilde: Our World in Data

Som man ser, ligger vi over Sverige nu. Det er dog intet mod, hvad man ser i et udvalg af store europæiske lande (se figur 2):


Figur 2 – Kilde: Our World in Data

Danmark og Sverige ligger begge pt. på lidt under 20 nye konstateret smittede pr. million indbyggere. Italien og Storbritannien ligger lidt over det, men Frankrig og Spanien ligger mange gange højere.

Disse smittetal har fået stadig større betydning, efterhånden som flere og flere lande har valgt at styre deres rejseanbefalinger til borgerne på grundlag af andre landes tal for det daglige antal smittede. Det er en mærkværdig udvikling, for gennem hele epidemien har de daglige smittetal været kritiseret for at være stærkt påvirkede af de enkelte landes testpolitik. Begynder et land at teste flere mennesker, vil det også finde flere smittede, og omvendt, naturligvis. Figur 3 nedenfor giver en illustration af, hvordan dette tager sig ud. Problemet herved er naturligvis, at dét tal, som så mange lande lige nu styrer efter – antallet af konstaterede tilfælde – i så høj grad er et resultat af myndighedernes valg af testpolitik.


Figur 3 – Kilde: Our World in Data

Som man ser, tester Danmark i dag langt, langt flere end vores to nærmeste nabolande Sverige og Tyskland og i en del af perioden har Sverige endda sænket testaktiviteten. Den massive danske testaktivitet betyder, at medierne løbende kan fortælle om flere dages ventetid på at få taget en test, hvilket selvfølgelig er meget lidt hensigtsmæssigt, hvis man skal foretage smitteopsporing. Det er også et problem for borgere, som skal rejse til et land, der kræver en helt frisk coronatest.

 

Problemet herved er naturligvis, at dét tal, som så mange lande lige nu styrer efter – antallet af konstaterede tilfælde – i så høj grad er et resultat af myndighedernes valg af testpolitik
_______

 

Testaktiviteten er også temmelig ineffektiv. Se fx figur 4 her over hvor mange test, der skal foretages for at finde én smittet:


Figur 4 – Kilde: Our World in Data

For Sveriges vedkommende ser man tydeligt sammenhængen. Da man midt i august begyndte at teste flere, begyndte der også at gå længere imellem de positive test. Som kurven viser, begynder der altså at gå flere og flere test pr. konstaterede tilfælde.

Det står ikke klart, hvad myndighederne egentlig bruger de mange testresultater til. Kritikere hævder i hvert fald, at den danske smitteopsporingsindsats er voldsomt underbemandet i forhold til andre lande, og at den derfor er ineffektiv.

En god ting er dog, at antallet af døde med COVID-19 i nærmest samtlige lande i øjeblikket ligger meget lavt, næsten på det laveste siden epidemiens begyndelse. Det kan man se på figur 5 her:


Figur 5 – Kilde: Our World in Data

Figur 5 viser det daglige antal COVID-19-døde i Norden og Tyskland, mens figur 6 nedenfor visder det for Spanien, Frankrig, Italien og Storbritannien. For alle lande gælder, at det aktuelle antal døde er meget, meget lavt sammenlignet med niveauet i marts og april. Uanset øget smittetryk, uanset de bratte stigninger i smittetallene: Dødeligheden er kun let forøget.


Figur 6 – Kilde: Our World in Data

Samtidig ser man, at Tyskland og de nordiske lande ligesom med antallet af nysmittede ligger meget lavt i forhold til især Spanien.

Fænomenet med, at antallet af daglige nysmittede vokser, mens antallet af daglige døde falder eller i hvert fald stagnerer, har været diskuteret sommeren igennem, og en mulig forklaring er, at alderen på de smittede er blevet væsentligt lavere.

Det gælder ikke mindst Danmark, hvilket Statens Serum Instituts tal dokumenterer. Af dem som blev smittede i løbet af april måned, var små 17 pct. fyldt 70 år.

 

Uanset øget smittetryk, uanset de bratte stigninger i smittetallene: Dødeligheden er kun let forøget
_______

 

I maj var det kun 12 pct., som var fyldt 70, i juni steg den svagt til 13 pct., men de to seneste måneder har den kun udgjort syv og fire pct.

Samlet betyder det, at der i august i alt blev smittet omtrent tre fjerdedele af det antal mennesker, der blev smittet i april. Men antallet af folk over 70, som blev smittet, udgjorde kun en sjettedel.

Hvorfor er det mon sådan? Er vi blevet bedre til at beskytte de ældre mod smitte? Eller slynges smitten med stor hast rundt blandt de unge, fordi det især er unge, som deltager i de fritidsaktiviteter, man dyrker om sommeren? Det vil vi blive klogere på de kommende måneder. Hvis det sidste er forklaringen, vil vi i løbet af efteråret se en masse smittede ældre – og en masse nye dødsfald.

Indtil det måtte ske, er min forsigtige konklusion, at vi har fået god forståelse for epidemien, mens vi venter på vaccinen. Vi kan blive bedre til at styre og dosere nedlukninger, og skolelukninger bør stadig være en del af redskaberne. Og vi bør blive meget bedre til at samtænke test og smitteopsporing. Men vi har undgået en katastrofe. ■

 

Min forsigtige konklusion er, at vi har fået god forståelse for epidemien, mens vi venter på vaccinen. Vi kan blive bedre til at styre og dosere nedlukninger, og skolelukninger bør stadig være en del af redskaberne. Og vi bør blive meget bedre til at samtænke test og smitteopsporing. Men vi har undgået en katastrofe
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden