27.07.2020
.Min konklusion: At kritikken er overdrevet, til dels forkert og til dels urimelig, samt at påstanden om dramatiske konsekvenser for regeringen er meningsløs, i hvert fald i juridisk forstand.
Af Uffe Gardel
Debatten om ansvaret for nedlukningen er blusset op endnu engang, efter at en avis har gravet en ny mail frem, som viser, at Sundhedsstyrelsen var imod nedlukningen. Og det er umiddelbart ikke så godt, for Mette Frederiksen sagde jo i marts, at nedlukningen var noget, ”myndighederne” anbefalede.
Denne gang er det BT, som har fundet en mail fra Sundhedsstyrelsen frem. Så nu får diskussionen en runde mere, og BT selv giver den ikke for lidt: Regeringen kan simpelt hen blive tvunget til at gå af, siger en professor i forvaltningsret til avisen. Flere borgerlige oppositionspartier har tidligere trukket statsministeren igennem et samråd for at få svar på hvilke ”myndigheder”, det dog var, som anbefalede nedlukningen, men der kom ikke noget svar. I mellemtiden har forskellige medier afdækket, at det ikke var sundhedsmyndighederne, som anbefalede nedlukningen, og heller ikke politiet eller andre myndigheder samlet i krisestaben NOST, Den Nationale Operative Stab.
Min konklusion er, ikke desto mindre, at kritikken er overdrevet, til dels forkert og til dels urimelig, samt at påstanden om dramatiske konsekvenser for regeringen er meningsløs, i hvert fald i juridisk forstand. Lad mig vise det med en tidslinje; så kan enhver læser selv drage sine egne konklusioner.
10. marts
Sundhedsstyrelsen offentliggør et strategipapir, som overhovedet ikke omtaler nedlukning som en mulighed. De foreslåede tiltag er alene: kommunikation, håndsprit, opfordringer til at holde sig fra S-tog i myldretiden og den slags, altså en slags svensk model.
Vi ved i dag, at Statens Serum Institut ikke var enig; det sagde Seruminstituttets faglige direktør, Kåre Mølbak, allerede 8. juni. ”[D]et er Sundhedsstyrelsens rapport. Jeg henholdt mig til et dokument fra EU’s smitteagentur ECDC. Det var en gennemgang af effekten af tiltag i samfundet, baseret på erfaringer fra den spanske syge. Den brugte vi som reference,” sagde han.
Seruminstitutttet behøver heller ikke at være enigt. Det hører nemlig ikke under Sundhedsstyrelsen, men er et ekspertinstitut direkte under Sundhedsministeriet.
ECDC, EU’s sundhedsagentur, arbejdede i disse dage på et nyt notat om bekæmpelse af epidemien. Det bliver offentliggjort den 12. marts. Notat anbefaler både hjemmearbejde og skolelukninger, men med visse forbehold; man bør gå gradvist frem, mener ECDC.
11. marts – ”den lille nedlukning”
Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm skriver om eftermiddagen i en mail til statsministeriet, at styrelsen ”ikke ud fra sundhedsfaglige grunde” kan anbefale total lukning af skoler og daginstitutioner. Brostrøm slutter sin mail med at skrive, at indholdet af den ”har været drøftet” med Kåre Mølbak fra Seruminstituttet.
Djævelen gemmer sig i detaljen her. Brostrøm skriver jo ikke, at Mølbak var enig, kun har man har ”drøftet” indholdet. Og Mølbak er faktisk ikke enig. ”Således delte jeg ikke de bekymringer, som Søren Brostrøm gav udtryk for i den mail, som BT har fremlagt,” skrev han for få dage siden i en mail til Politiken.
Statsministeren fortæller om aftenen på et pressemøde, at man lukker skoler og offentlige arbejdspladser og opfordrer private arbejdsgivere til distancearbejde, og meget andet. Og så falder de famøse ord: ”Vi skal sætte ind dér, hvor det virker. Hvor smitten spredes mest. Det er i dér, hvor mange mennesker er samlet (…) Derfor er myndighedernes anbefaling, at vi lukker ned for al unødvendig aktivitet på de områder i en periode. Vi anlægger et forsigtighedsprincip. Derfor tager myndighederne nu følgende skridt (…) – og så kommer opremsningen med skolelukninger og andet”.
Dette er, hvad jeg vil kalde ”den lille nedlukning”. ”Den store nedlukning” af restauranter og meget andet kommer først senere.
Men hvilke myndigheder anbefaler? Seruminstituttet er faktisk ikke en myndighed, men et ekspertorgan. ECDC er heller ikke en myndighed i egentlig forstand. Det er Sundhedsstyrelsen som er myndigheden, og faktisk den eneste relevante myndighed på området, og de støtter jo altså ikke regeringen.
Forvirringen om, hvad Mette Frederiksen egentlig mener med en ’myndighed’, bliver større af, at hun jo også siger, at nu tager ”myndighederne” nogle skridt; det er jo regeringen, som tager de skridt. Så teknisk set talte Mette Frederiksen ikke sandt. Men i praksis havde hun Seruminstituttet og ECDC bag sig.
På et pressemøde denne dag siger Søren Brostrøm meget klart, at grænselukningen ikke er sket på Sundhedsstyrelsens anbefaling
_______
12. marts
Regeringen får Folketinget til at hastevedtage en ny epidemilov. En af ændringerne er, at regeringen kan gennemføre smittebegrænsende tiltag, uden at Sundhedsstyrelsen først har afgivet en indstilling om dem. Sundhedsstyrelsens rolle reduceres til rent rådgivende.
13. marts – ”grænselukningen”
Et nyt pressemøde med Mette Frederiksen; denne gang er det lukningen af grænserne, som bliver meddelt. Justitsministeren er også med på pressemødet, og han siger udtrykkeligt, at lukningen er regeringens beslutning. Ingen siger noget om, hvad ”myndighederne” mener.
14. marts
Men det gør myndighederne selv. På et pressemøde denne dag siger Søren Brostrøm meget klart, at grænselukningen ikke er sket på Sundhedsstyrelsens anbefaling. Han henviser til styrelsens strategipapir fra den 10. marts, der som nævnt ikke anbefalede nogen nedlukninger. ”Det er en politisk beslutning,” siger han og understreger, at der ikke er nogen ”sundhedsfaglig dokumentation” for, at nedlukning virker.
15. marts
Endnu et pressemøde; det handler om hjælpepakker, og deltagerne er, ud over statsministeren, finansministeren og lederne af de største organisationer på arbejdsmarkedet, men journalisterne spørger til Søren Brostrøms undsigelse af regeringen. ”Har du været alt for hård i din nedlukning?”, vil en journalist vide. Statsministeren svarer: ”Jeg vil snarere sige det sådan, at det, vi kan se andre ikke har gjort, skal vi gøre rettidigt. Og, og meldingen fra Italien til resten af verden, det er jo: Gør alt, hvad I kan! Det er jo gruopvækkende, synes jeg som dansker og europæer, at kigge ind i et land, der er så tæt på os, et land som rigtig mange mennesker i Danmark holder utrolig meget af, er i den situation, hvor de er.”
17. marts – ”den store nedlukning”
Nu kommer lukningen af restauranter, fitnesscentre, frisører og så videre, samt et forsamlingsforbud; det bliver alt sammen meddelt på et nyt pressemøde og fremstillet som regeringens beslutning. En journalist spørger til lovgrundlaget og får at vide, at man bruger den nye epidemilov, Folketinget vedtog den 12. marts. Søren Brostrøm er med på pressemødet, men han får ikke noget spørgsmål om, hvad han synes.
Min konklusion er følgende:
1. Det er alene ”den lille nedlukning”, hvor der kan være en diskussion om, hvorvidt statsministeren påstod at have ”myndighederne” bag sig. Både grænselukningen og ”den store nedlukning” blev tydeligt markeret som politiske beslutninger.
2. Havde statsministeren bare sagt ”det offentliges eksperter” – én i Danmark, én i EU – frem for ”myndigheder”, havde ingen kunne angribe hende for vildledning, for hun havde støtte hos både Seruminstituttet og ECDC.
3. Regeringen har under alle omstændigheder ikke vildledt Folketinget; der er kun tale om en bemærkning fremsat på et pressemøde. Regeringen må ifølge loven ikke lyve for Folketinget, og Folketinget har selv et kraftfuldt politisk våben mod den slags, nemlig et mistillidsvotum til en minister. Men regeringer må sådan set gerne lyve på pressemøder; det er kun op til vælgerne, om de vil acceptere det.
4. Da Mette Frederiksen ikke nævnte nogen konkret myndighed den 11. marts, er det meget svært for mig at tro, at man faktisk kunne komme efter hende med forvaltningsloven i hånden, sådan som en juraprofessor påstod over for BT – men jeg er ikke jurist.
Et par andre nyheder fra verden omkring os:
Der er ikke helt styr på epidemien, hverken i USA eller Europa. For USA’s vedkommende skrev jeg forleden, at dødstallene var faldet. Men de er altså begyndt at stige igen. Her er en graf over antallet af døde i forhold til befolkningstallet – for Sverige og USA.
Kilde: Our World in Data
I Europa? Her er Frankrig igen begyndt at opleve daglige smittetal på over 1.000 nye tilfælde. Myndighederne understreger, at der er maskepligt på offentlige områder inden døre, og de anbefaler distancearbejde. Rejsende fra en række lande med et højt smitteniveau – ingen EU-lande er på listen – vil blive testet i lufthavnene og tvunget i karantæne, hvis de er positive.
Værre ser det dog ud i Rumænien, hvor antallet af daglige tilfælde også er oppe over 1.000 – i et land med under en tredjedel af Frankrigs indbyggertal. Italien har indført karantæne for rejsende fra Rumænien og Bulgarien, hvor smittetallene også er kraftigt stigende. Samtidig har Norge indført ti dages karantæne for rejsende fra Spanien.
Og så har de italienske sundhedsmyndigheder kigget nærmere på de COVID-dødes sygehistorier. Ligesom andre steder registreres et dødsfald som COVID-19-relateret, hvis patienten var smittet på dødstidspunktet, men døde patienten nu af eller med COVID-19? En analyse viser, at i 89 procent af tilfældene var COVID-19 den direkte dødsårsag.
Endelig hører vi fra Storbritannien, at russiske spioner har søgt at hacke sig til viden om arbejdet med at udvikle vacciner mod coronavirus; der er tale om en fælles udmelding fra Storbritannien, USA og Canada. ■
Der er ikke helt styr på epidemien, hverken i USA eller Europa. For USA’s vedkommende skrev jeg forleden, at dødstallene var faldet. Men de er altså begyndt at stige igen
_______
Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Pressemødet onsdag 11/3 [foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
