24.06.2020

Sidste uges shitstorm mod Lalandia afslører en mangel på klare regler og beredskab, når der skal smitteopspores. Det skal man nok se at få, for den fase vi går ind i nu, vil sandsynligvis være præget af en masse små lokale udbrud, som man skal have slået ned med det samme, og som vi allerede ser forskellige steder i Europa nu. Masker til bestemte situationer kan i den forbindelse blive nødvendige.

Af Uffe Gardel

Op til weekenden skabte det postyr og corona-shaming, at en gæst i Lalandia efter sit besøg testede positiv for coronavirus, og da hun fortalte det til Lalandia, syntes hun ikke, at badelandet tog hendes advarsel særlig alvorligt. Lalandia blev rullet i tjære og dyppet i fjer på både sociale og almindelige medier.

”Jeg synes, de fralægger sig deres ansvar«: Corona-smittede Stina Petersen var gæst i Lalandia. Nu står hun frustreret tilbage”, skrev Politiken, mens TV 2 brugte overskriften ”Coronasmittet kvinde var gæst i Lalandia – mener alle besøgende skal have besked”.

Verberne ”synes” og ”mene” er nøgleord. Der er nemlig tilsyneladende ingen klar og enkel køreplan for, hvad et badeland skal gøre, når en gæst henvender sig og siger, at hun har fået en positiv test. Det er i hvert fald ikke lykkedes hverken medier, myndigheder eller Lalandia selv at forklare, hvad køreplanen er. Og så giver medierne sig i stedet til at skrive om, hvad den pågældende gæst ”synes” og ”mener”, Lalandia burde have gjort.

Selv skrev Lalandia oven på shitstormen på Facebook: ”Her på Facebook er vi blevet kritiseret for ikke at kontakte alle de gæster, der boede i Lalandia i Rødby i de dage. Vi har været i kontakt med gæsten for at finde ud af, hvilke områder hun har besøgt, samt om hun har været i tæt kontakt med andre gæster eller medarbejdere. ​
​Gennem denne smitteopsporing har vi fundet frem til de gæster og medarbejdere, som gæsten har været i kontakt med. Vi har kontaktet de pågældende – og baseret på denne aktive smitteopsporing, har vi valgt ikke at skrive ud til alle gæsterne.​”

Det havde været nemmere, om Lalandia havde kunnet skrive: ”Vi har med det samme overdraget sagen til myndighederne. De har nu overtaget sagen.”

Men tilsyneladende er de klare regler ikke på plads. Det skal man nok se at få, for den fase vi går ind i nu, vil sandsynligvis være præget af en masse små lokale udbrud, som man skal have slået ned med det samme. Hvilket er lettest med klar fordeling af ansvar og opgaver. Man skal kort sagt på forhånd vide, hvem der har ansvaret for at stampe gløderne ud.

 

Det havde været nemmere, om Lalandia havde kunnet skrive: ”Vi har med det samme overdraget sagen til myndighederne. De har nu overtaget sagen.”
_______

 

Lokale udbrud
Danmark står pt. med et udbrud i Hjørring kommune, der har ramt både plejehjem og en minkfarm. SARS-CoV-2-virussen er alttså det, man kalder en zoonose, den kan gå fra dyr til mennesker, og sikkert også tilbage igen – og vi får se de kommende dage, om det er under kontrol. I Tyskland står man med et meget voldsommere lokalt udbrud i Nordrhein-Westfalen med centrum i et slagteri; 1.500 slagteriarbejdere er smittet, og Delstatsmyndighederne har genindført lockdown i et amt. Udbruddet er lokalt, men så voldsomt, at det har fået det tyske kontakttal – R-tallet – til at eksplodere til 2,8. At tallet stiger så voldsomt skyldes, at antallet af smittede på landsplan var kommet meget langt ned. Men vi har fået en illustration af begrænsningerne i dette tal, som vi ellers har vænnet os til at tage bestik af; det er nemlig ikke et stabilt tal, især ikke når smittespredningen generelt er lav.

Faktisk har de ellers så udskældte svenske sundhedsmyndigheder på et tidligt tidspunkt afvist at bruge tallet i deres rapportering netop af denne grund.

Masker
Et par ord om masker, et emne jeg hidtil har skyet at tage op. Skræmmende ser de ud, og de er ikke rare i sommervarmen. Heldigvis er det i den henseende heller ikke noget, de danske sundhedsmyndigheder anbefaler. Sundhedsstyrelsen skriver således i sine gældende retningslinjer:

”Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at raske, som bevæger sig rundt i samfundet i al almindelighed anvender mundbind, da det er usikkert, om det har en effekt på smittespredningen i det offentlige rum.”

Styrelsen har fire argumenter for sin anbefaling:

– Det er usikkert, om det har nogen effekt på smittespredningen.

– Smittetrykket er lavt i Danmark, så risikoen for at møde en smittet er ikke stor.

– Man kan få virus på fingrene, når man håndterer masken, og så gør den mere skade end gavn.

– Hvis man bruger maske, kan man komme til at tage lettere på reglerne.

To gode grunde er jo gerne én for mange, og her er der hele fire. Det gjorde mig nysgerrig på, hvad vores nabolande egentlig mener. Først Norge, hvis Folkehelseinstitut kort gennemgår forskningens status og konkluderer: Ja, masker gør en forskel. Men COVID-19 er så lidt udbredt i landet, at forskellen i absolutte tal ikke vil være stor. Desuden nævner man de samme problemer som Sundhedsstyrelsen, nemlig risiko for forkert brug og risiko for falsk sikkerhedsfølelse.

 

Folkehelseinstitutet i Norge har kort gennemgået forskningens status og konkluderer: Ja, masker gør en forskel. Men COVID-19 er så lidt udbredt i landet, at forskellen i absolutte tal ikke vil være stor
_______

 

FHI skriver dog én ting mere, som en advarsel: Hvis den epidemiologiske situation forværres væsentligt i et geografisk område, bør brugen af ansigtsmasker som et forebyggende tiltag overvejes på ny. Tiltag for at reducere risikoen ved brug af offentlig transport og under arrangementer med mange til stede, inklusive brugen av ansigtsmasker, bør undersøges nærmere.”

Masker kan altså blive aktuelle i offentlig transport og ved lokale smitteudbrud – som vi må forvente at se en del af fremover.

Netop i offentlig transport vil danskerne om kort tid møde maskekravet, når de begynder at rejse ud i Europa igen, for allerede i Kastrup lufthavn, eller hvor man nu flyver fra, vil man blive bedt om at tage maske på. Vel ankommet til bestemmelsesstedet vil man de fleste steder møde maskekrav i netop offentlig transport, og eventuelt også i butikker.

Jeg går nu videre til vor nabo mod syd, hvor Robert-Koch-Institut (RKI), Tysklands svar på Seruminstituttet, allerede i april skrev følgende:

”For den almindelige befolkning anbefaler RKI at bære en mund-næse-tildækning (tekstil barriere anvendt som maske) i bestemte situationer i det offentlige rum. At bære mund-næse-tildækning kan være et yderligere bidrag til at reducere spredningshastigheden for COVID-19 i befolkningen – dog kun, hvis man fortsat holder afstand (mindst 1,5 meter) til andre mennesker og overholder hoste- og nyseregler og regler for god håndhygiejne.”

Igen anbefales masker i bestemte situationer, hvilket også er blevet kravet i offentlig transport og butikker i Tyskland.

Og så er der Frankrig, hvor myndighederne slet og ret siger, at det ”anbefales i visse situationer for at beskytte sig selv og andre. En fin lille grafik forklarer, hvorfor og hvordan det virker:



Den syge er til venstre, og du er så personen til højre. Resten skulle forklare sig selv.

Endelig har de praktisk tænkende briter – som også anbefaler masker – udarbejdet en lille vejledning i, hvordan man kan sy sine egne masker af en brugt t-shirt:



Og hvad siger internationale eksperter? De er ved at ændre holdning og er blevet mere positive over for masker, end den norske gennemgang af forskningsstatus – se ovenfor – giver indtryk af. WHO har ændret sine anbefalinger, og amerikanske Stanford University konkluderer i en samtale med to af sine egne forskere, at”[i]kke-medicinske ansigtsmasker vil blive en mere og mere vigtig måde, sammen med hyppig håndvask og social afstand, at forebygge, at sygdommen bryder frem igen.”

 

Masker kan altså blive aktuelle i offentlig transport og ved lokale smitteudbrud – som vi må forvente at se en del af fremover
_______

 

Dødelighed
Jeg har tidligere i RÆSON været omkring diskussion om, hvor høj den egentlige dødelighed er, altså risikoen for at dø, hvis man er smittet. Jeg gennemgik her forskellige bud på IFR, Infection Fatality Rate, og vovede selv det kvalificerede gæt, at mellem fire og seks promille af de smittede dør.

I denne og en efterfølgende artikel havde jeg også fat i kraven på den danske og på sit fagområde anerkendte økonomiprofessor Christian Bjørnskov, som ud fra bizarre og urimelige antagelser er nået frem til, at dødeligheden ikke er meget højere end for en slem influenza.

Nu har de svenske myndigheder faktisk beregnet et tal ud fra forløbet i Stockholm: Seks promille, er deres skøn. Det bekræfter os i, at dette ikke er en Spansk Syge. COVID-19 har foreløbigt kostet 120.000 amerikanere livet, men den Spanske syge i 1918 dræbte 675.000 amerikanere – på et tidspunkt da befolkningstallet var en tredjedel af, hvad det er i dag. Dette blot nævnt for proportionernes skyld.

Omvendt er COVID-19 heller ikke i influenza-klassen, som Christian Bjørnskov og meningsfæller hævder; på et normalår dør der små 35.000 mennesker af influenza i USA, eller rettere af komplikationer efter influenza, et tal som dog er anslået og derfor ret usikkert. Normalt anslår man – igen meget usikkert – at influenzas dødelighed er en enkelt promille, og i så fald står vi med COVID-19 over for noget, som er seks gange så farligt – farligt nok til at myndighederne bør få se at få lavet klare planer for, hvem der skal stampe gløderne ud, næste gang de blusser op. ■

 

Normalt anslår man – igen meget usikkert – at influenzas dødelighed er en enkelt promille, og i så fald står vi med COVID-19 over for noget, som er seks gange så farligt – farligt nok til at myndighederne bør få se at få lavet klare planer for, hvem der skal stampe gløderne ud, næste gang de blusser op
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden