21.03.2020

Hvorfor stiger smittetallet så langsomt – og hvad gør vi, hvis epidemien virkelig vokser lige så hurtigt som antallet af indlæggelser?

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

Først en hurtig overflyvning: Briterne retter ind, og det går stærkt; der gik ikke mere end fire dage efter den chokerende rapport fra Imperial College, før man strammede ind. Når dette læses, er briternes pubber lukket. Det samme er deres cafeer, restauranter, teatre, biografer, fitnesscentre og meget mere. I det offentlige liv opfordres folk til at holde, ikke én, men hele to meters afstand til hinanden. Det er slut, helt slut, med Boris Johnsons drømme om at opbygge ”flokimmunitet” i den britiske befolkning.

Europa har nu kun to Sonderfall, og det ene er vores nabo Sverige. Jeg vil senere prøve at dykke ned i, hvad der sker her, men indtil videre vil jeg kun nævne historien om, hvordan man på de svenske skisportssteder stadig giver den gas med afterski. Hotellerne på skisportsstedet Åre er fulde, og restauranterne lukker præcis 499 mennesker ind, så man holder sig under den tilladte grænse på 500. De lokale myndigheder er forargede og snakker om forbud, men regeringen tøver.

Det andet Sonderfall er Belarus, hvis præsident Lukasjenko ikke har lukket ned for noget som helst, men stadig holder alt åbent i sit land, som har haft 69 coronasmittede, af hvilke fem er blevet raske, og nul er døde. ”Den civiliserede verden er blevet forrykt, og politikerne er allerede begyndt at udnytte situationen til egen fordel,” sagde Lukasjenko torsdag. Han kaldte grænselukninger en ”absolut dumhed

 

Flere gange dagligt vil app’en melde sig og bede den karantæneramte tage en selfie, som passer med det første billede af karantænestedet
_______

 

Det ellers nølende Tyskland strammer yderligere op; deres sociale nedlukning omfatter ikke restauranter og spisesteder, men seks forbundslande besluttede alligevel fredag at lukke restauranterne. Corona-reglerne styres på forbundslandsniveau, og billedet er broget: I Saarland og Bayern har man på det nærmeste udgangsforbud, i Hamburg må man kun være seks personer sammen udendørs, i Rheinland-Pfalz fem og i Baden-Württemberg tre.

Og Polen går nu Sydkoreas vej. I Danmark er der jo ikke længere noget, som hedder karantæne, men det er der så sandelig i Polen, og fremover bliver karantæneramte overvåget af en app, ligesom i Sydkorea: Flere gange dagligt vil app’en melde sig og bede den karantæneramte tage en selfie, som passer med det første billede af karantænestedet. Brugeren har en frist på 20 minutter til at gøre det. Overskrider han den, får han en advarsel. Kommer billedet stadig ikke, bliver politiet helt automatisk underrettet, og så bliver der skrevet bøder ud.

De danske tal
Nu til Danmark og vores tal. Antallet af smittede stiger fortsat bemærkelsesværdigt langsomt; de tre sidste døgntal viser alle stigninger på godt otte procent. Antallet af hospitalsindlagte stiger meget hurtigere, nemlig med cirka 20 procent pr. dag. Så hvad skal man tro?

Vi skal bruge indlæggelsestallet, er der nogle, som siger. Vi kan ikke bruge smittetallet til noget, fordi de danske myndigheder tester så lidt. Nuvel, nu kunne man indvende, at selv om man så testede endnu færre, så ville testene stadig fungere som en stikprøve. Og sådan én behøver jo ikke at være særlig stor, når der kun er to udfaldsmuligheder at teste for: smittet eller ikke-smittet.

Men der er én ting mere, som gør, at de danske myndigheders kritikere ikke kan have ret, og det er de norske tal. Nordmændene tester som få andre; man har pt. testet mere end fire gange så mange mennesker som Danmark. Og Norge udviser nøjagtigt det samme mærkelige billede: Antallet af smittede stiger med mellem ni og 12 procent pr. dag, mens antallet af hospitalsindlagte stiger markant stærkere, nemlig med over 30 procent.

Så hvad foregår der faktisk i de to samfund? Logisk set burde hospitalstallene være de sikreste; det er objektivt konstaterbart, om en patient er så syg, at vedkommende skal indlægges. Statistikken vil også sige, at hospitalsindlagte i gennemsnit er blevet smittet 11 dage før indlæggelse (fem dages inkubation, seks dage fra første symptomer til indlæggelse). Antager vi som Sundhedsstyrelsen, at to procent af de smittede vil blive indlagt, så burde vi have et billede af, hvordan smitten spredte sig for 11 dage siden, hvis vi ganger indlæggelsestallet med 50.

Og hvis vi så er rigtig dristige, kan vi også regne os frem til hvor mange smittede, der er lige nu; vi kan for eksempel antage, at vækstraten i smittespredningen har været den samme hele vejen igennem. Regner man på den måde – med en vækst på 20 procent pr. dag – skulle der gå 83.000 smittede rundt i Danmark den 21. marts – af hvilke myndighederne så kun skulle have fanget og testet sådan cirka halvanden procent.

 

Jeg tror simpelthen ikke på, at mørketallet skulle være så stort. Ingen undersøgelser noget sted i verden har mig bekendt vist et mørketal, hvor antallet af faktisk smittede er 50 gange så stort som antal registrerede tilfælde
_______

 

Det tror jeg ikke på. Jeg tror simpelthen ikke på, at mørketallet skulle være så stort. Ingen undersøgelser noget sted i verden har mig bekendt vist et mørketal, hvor antallet af faktisk smittede er 50 gange så stort som antal registrerede tilfælde. I Norge ville denne regnemåde give samme resultat, med samme afvigelse mellem teoretisk smittetal og det målte smittetal.

Jeg hælder derfor til at tro, at udviklingen i det danske smittetal nok ikke er så meget ved siden af, og at det altså på en eller anden måde er lykkedes Danmark – og Norge! – at holde smittespredningen nede i tempo, og at stigningen i indlæggelser pt. er udtryk for, at gennemsnitspatienten har det værre end for nogle dage siden.

Hvis jeg tager fejl, skal vi handle hurtigt. Spreder smitten sig med 20 procent pr. dag, så er vi nødt til at gribe til nye tiltag – for eksempel effektivt håndhævet karantænepligt for smittebærere. Måske kan vi få lov at købe polakkernes app.

Det er dog alt for tidligt at konkludere – vi skal bruge flere tal. Og dem får vi så også, for Sundhedsstyrelsens chef, Søren Brostrøm, sagde torsdag til Politiken, at vi skal forberede os på en lang epidemi, og at vi kun er halvanden uge inde i epidemien. Hvis epidemiteorien holder, vil epidemien toppe i ugen efter påske, og klinge ud efter 12-14 uger. Så er vi et stykke inde i juni.

HVIS epidemien da overhovedet klinger ud. DR’s Detektor kunne onsdag fortælle, at myndighederne også regner på det andet scenario, nemlig at smitten bare fortsætter med at sprede sig, uden sommerpause.

”Vi er nødt til at antage, at der kommer en fuld epidemi nu, som svarer nogenlunde til de norditalienske tilstande,” sagde Seruminstituttets chef, Kåre Mølbak. Hvad det vil betyde for antallet af smittede og antallet af respiratorpatienter, mangler vi at høre. ■

 

HVIS epidemien da overhovedet klinger ud. DR’s Detektor kunne onsdag fortælle, at myndighederne også regner på det andet scenario, nemlig at smitten bare fortsætter med at sprede sig, uden sommerpause
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?