Uffe Gardel følger udviklingen #29: Ja, covid-19 kan udryddes – men vil globaliseringen forhindre, at det sker?

Uffe Gardel følger udviklingen #29: Ja, covid-19 kan udryddes – men vil globaliseringen forhindre, at det sker?

28.04.2020

.

Hårdt og gammeldags epidemiarbejde virker både i New Zealand, Esbjerg og Helsingfors. Spørgsmålet er, om det andre steder kan være lige så succesfuldt. Sveriges overdødelighed indtil nu: 16 procent. Spaniens er det firedobbelte.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Uffe Gardel

Er det muligt at udrydde denne sygdom, rive den op med rode, fjerne den fra Jordens overflade, som vi gjorde med kopper og er godt på vej til med polio? Nej, vil eksperterne sige. Vi husker det allerede legendariske interview – i dagbladet Politiken – med Statens Serum Instituts Kåre Mølbak: Dette virus er meget smitsomt, og folk kan smitte uden at have symptomer, så det er nærmest umuligt at inddæmme, når først det er ude i samfundet. Og skulle det endelig lykkes at udrydde det i ét land, vil virus bare blive slæbt med ind fra et andet land, for der vil altid være lande i verden, som ikke kan komme i bund med at udryddet det.

”Virus vil bestandigt blive genintroduceret. Det vil sige, at man nærmest skal lave en form for grænsekontrol for at finde ud af, om man har immunitet mod sygdommen eller bærer den. Så selv om det lyder meget enkelt, er det ikke noget, som kan gennemføres i praksis i den globaliserede verden, vi lever i,” sagde Mølbak for præcis en måned siden til Politiken.

Men mandag oplyste New Zealands regering, at dette er præcis, hvad man har gjort: Der er ikke længere nogen smitte i landet. Virus er ”aktuelt” udryddet, sagde premierminister Jacinda Ardern.

Selvfølgelig har New Zealand dog geografien og demografien med sig: Landet tæller kun 4,9 millioner indbyggere, og de er spredt ud over et areal, der er seks gange så stort som Danmarks, så det hastige epidemiske forløb, man ser i store befolkningskoncentrationer, er man blevet sparet for. New Zealand nåede ikke op på mere end knapt 1.500 bekræftede og formodede tilfælde, oplyser landets sundhedsministerium.

 

Først indførte man [i New Zealand] et krav om ”selv-isolation” i 14 dage for alle indrejsende. Siden har man strammet det til de måske hårdeste indrejsebestemmelser, der kendes i noget demokrati
_______

 

Det er også noget nemmere at lukke omverdenen ude, hvis man er et ørige med 2.000 kilometer til nærmeste nabo; der kommer ingen grænsependlere til New Zealand for at arbejde. Landet har da også lukket totalt af: Først indførte man et krav om ”selv-isolation” i 14 dage for alle indrejsende. Siden har man strammet det til de måske hårdeste indrejsebestemmelser, der kendes i noget demokrati:

Ingen må rejse ind, undtagen egne og australske statsborgere med permanent ophold. Og disse få, som faktisk bliver sluppet ind, vil blive spærret inde; frihedsberøvet i 14 dage på en karantænestation. Med tre måltider om dagen og ret til at bevæge sig frit rundt inde på karantænestationens område – alt sammen på den new zealandske stats regning.

Dét er, hvad der skal til for at udrydde covid-19. Set i det lys har Mølbak nok ret i, at det ikke rigtigt hænger sammen med en globaliseret verden.

Mindre kan dog også gøre det: I Esbjerg har man helt undgået covid-19-smitte på sine plejehjem – med et arrangement, der ganske meget ligner New Zealands i lille format: Man har et meget skrapt adgangsforbud, der blev indført endnu før nedlukningen af resten af Danmark, man tester ansatte med selv milde symptomer, og de ansattes bevægelsesmønstre blandt beboerne spores digitalt.

Konklusion: Det ER muligt at udrydde covid-19. Prisen er fuldstændig aflukning samt konsekvent brug af test og smitteopsporing.

Hvor mange dør?
Interessen for tal og statistik er enorm under denne pandemi, men jo mere man graver i tallene, jo mere frustreret bliver man over deres usammenlignelighed og upålidelighed. Én ting er diskussionen om mørketallet, altså antallet af uopdagede infektioner. En anden ting er antallet af døde – får man talt alle med? Nogle lande, som Italien, tæller kun hospitalsdøde. I den anden ende har vi Belgien, som tæller selv mistænkte tilfælde med.

Op til weekenden har der været medieinteresse for EuroMOMO, et paneuropæisk projekt, der drives af det danske Statens Serum Institut med det formål at tælle overdødelighed under epidemier. Næsten alle EU’s medlemslande deltager, plus Norge, Schweiz og Storbritannien. Og ja, EuroMOMO måler sig generelt frem til en overdødelighed i år, i forhold til hvad man statistisk skulle forvente.

Det mest interessante resultat er dog, efter min mening, at overdødeligheden ikke kun kan måles blandt ældre:



Men hvad bliver facit? Covid-19 slår en del mennesker ihjel. Nogle af dem ville statistisk set være døde i årets løb af andre ting. Og så er der de sparede influenza-dødsfald, som nedlukningen af Europa har betydet.

 

Covid-19 slår en del mennesker ihjel. Nogle af dem ville statistisk set være døde i årets løb af andre ting. Og så er der de sparede influenza-dødsfald, som nedlukningen af Europa har betydet
_______

 

EuroMOMO’s tal og grafer gør det ikke muligt at trænge dybere ind, men Sveriges statistikmyndighed SCB er begyndt at offentliggøre en interessant dødsfaldsstatistik: Dag for dag, uge for uge, følger man indrapporterede dødsfald for 2020 sammenlignet med de fem foregående år. Mandag kunne SCB fortælle, at uge 15, påskeugen, havde det højeste antal døde siden århundredskiftet: 2.505 døde, næsten en halv gang mere end gennemsnittet for 2015-2019 på 1.750 døde.

Det lyder jo grimt. Men hvis man ser på hele epidemien indtil nu, hele perioden fra den 11. marts, da Sverige rapporterede sit første coronadødsfald, og frem til udgangen af påskeugen, så får man et andet billede. I løbet af disse 33. dage døde der 9.945 mennesker i Sverige, og i samme periode de foregående fem år var dødstallet 8.552. Altså en noget mere behersket overdødelighed på 16 procent eller 1.393 personer.

I samme periode har den svenske sundhedsmyndighed FHM registreret næsten det samme antal coronadødsfald, nemlig 1.343. Det er sikkert et tilfælde, for der vil være coronadøde, man ikke har fået talt, og influenzadødsfald, man har undgået, men de to tal går åbenbart lige op i Sverige.

Konklusion: Ja, covid-19 slår mennesker ihjel, men takket være nedlukningerne – som i Sverige har været stort set frivillige og derfor ineffektive – har man indtil nu undgået et dramatisk forløb de fleste steder. Men ikke overalt. De spanske myndigheder tæller også de døde, og her viser nyeste opgørelse en overdødelighed siden midten af marts på 29.500 mennesker, eller 67 procent, altså meget, meget værre end i Sverige.

 

De spanske myndigheder tæller også de døde, og her viser nyeste opgørelse en overdødelighed siden midten af marts på 29.500 mennesker, eller 67 procent, altså meget, meget værre end i Sverige
_______

 

De øvrige nyheder
Et par pluk fra nyhedsstrømmen: I Italien anbefaler regeringens ekspertudvalg, at man begynder at genåbne arbejdspladser. 4,5 millioner mennesker bør vende tilbage til deres arbejde inden for industri, byggeri og forretningsservice, lyder det. Men frisører er ikke blandt dem, der skal på arbejde endnu.

Det er de til gengæld i Schweiz, som også har været hårdt ramt. Men schweiziske skoler genåbner først den 11. maj; ordenen er altså omvendt af Danmark og Norge.

Storbritannien begynder ikke at åbne endnu. ”Vi må erkende risikoen for en ny stigning, risikoen for at miste kontrollen med denne virus, og for at lade reproduktionstallet gå over én igen,” sagde Boris Johnson i går. Storbritannien har dermed sluttet sig til rækken af lande, hvis regeringer klart har sat sig som mål at holde R under én. Som bekendt var den danske regering før påske parat til at gennemføre en genåbning, som ville bringe R op på 1,23.

I Finland fortsætter man med gammeldags, klassisk epidemiarbejde, hvor man pr. telefon opsporer smittedes kontakter og beordrer karantæne. Alene i Helsingfors er 80 mennesker beskæftiget med dette arbejde. I Vanda uden for Helsingfors har man haft 300 bekræftede tilfælde og beordret 1.200 i karantæne. ”Processen har virkelig været tung,” fortæller den lokale embedslæge. ”Tænk at interviewe 1.200 mennesker om alle deres kontakter!” ■

 

I Finland fortsætter man med gammeldags, klassisk epidemiarbejde, hvor man pr. telefon opsporer smittedes kontakter og beordrer karantæne. Alene i Helsingfors er 80 mennesker beskæftiget med dette arbejde
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Songshan Lufthavn, Taipei, 21. april 2020 [foto: waychen_c/flickr]