15.04.2020

Danmark har fået smittetrykket så langt ned, at vi kan vove mere genåbning – uden at styrke epidemien. Spørgsmålet er, hvad det skal føre til. I Sverige vokser den faglige kritik af myndighederne.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

”Det er jo en fuldstændig vild historie,” sagde statsministeren på tirsdagens pressemøde. Hun refererede til den hurtige omstilling, Danmark har gennemført. Omstillingen er bestemt en vild historie, men resultatet af omstillingen er vildere. Jeg fik følgende med mig fra tirsdagens pressemøde, efter at have skrællet den politiske overflade væk:

• Reproduktionstallet, R, ”smittetrykket”, er ikke blot faldet til 0,9, som vi fik at vide før påske; det er nu helt nede på 0,6. Seneste tal fra Tyskland viser et reproduktionstal på 1,2.

• Den første fase af genoplukningen vil derfor ikke løfte R op på 1,2, men kun til 0,8. Det bringer Danmark i en fuldstændig anden situation. Vi kan nu begynde at genåbne samfundet uden at sætte gang i epidemien igen, altså uden at løfte R over 1.

• Men: Vi har stadig ikke hørt et tilsagn fra statsministeren om, at regeringen vil sørge for at blive ved med at holde R under 1. Den norske statsminister har erklæret dette som sit mål; den danske har ikke.

• Statsministeren anerkender, at genåbningen vil blive en balance mellem sundhed og økonomi – hvad der er ”sundhedsmæssigt forsvarligt”, og hvad der ”økonomisk giver bedst mening”.

• Statsministeren sagde, at ”nogle amerikanere taler om en hammer og en dans. Først skal man slå hårdt ned, og så skal hele befolkning lære at leve med coronaen.”

• ”Superspredningsbegivenheder” spiller en stor rolle for epidemiens udvikling. Serum Instituttets Kåre Mølbak nævnte et karneval i Tyskland som eksempel. Han kunne måske også have nævnt et hestesportsstævne i Herning.

Dette var, hvad jeg fandt vigtigt at notere sig fra pressemødet. Jeg kan læse og lytte mig til, at andre fandt pressemødet indholdstomt. Jeg synes, det var overordentlig indholdsrigt.

 

På dette pressemøde talte ingen om at lade smitten passere gennem befolkningen. Måske fordi man har truffet en politisk beslutning, måske fordi regeringen nu tør tro, at man kan danse med R’et
_______

 

Jeg konkluderer følgende fra pressemødet:
• Henvisningen til ”The Hammer and the Dance”-artiklen viser, at tankegangen hos politikere og myndigheder er ved at flytte sig i retning af fortsat kontrol med epidemien og dens reproduktionstal; på dette pressemøde talte ingen om at lade smitten passere gennem befolkningen. Måske fordi man har truffet en politisk beslutning, måske fordi regeringen nu tør tro, at man kan danse med R’et.

• Vi har fået illustreret, hvor usikre selv Statens Serum Instituts avancerede epidemimodeller er. Man havde regnet med 200 intensivpatienter nu; der er kun 93. Det er naturligvis glædeligt, men sæt afvigelsen havde været den modsatte vej.

• Dermed bliver det fortsat overordentlig vanskeligt at fintune epidemien under genoplukningen, så meget desto mere som der går lang tid, fra en beslutning træffes, og til konsekvenserne viser sig på indlæggelsestal. Sundhedsstyrelsen har tidligere sagt 10-14 dage, men i virkeligheden gik der et par dage mere end det, da vi lukkede ned.

• Genåbningen vil begynde med lejligheder, hvor få mennesker mødes, og slutte med begivenheder, hvor mange mennesker mødes. Kort sagt: Vi kan snart gå til frisøren igen, men der er meget længe til næste rockfestival.

• Ingen interesserer sig længere det mindste for, hvad WHO siger; hverken politikere, myndigheder eller journalister nævnte WHO’s fortsatte krav om at opspore, teste og isolere alle tilfælde. Tværtimod gentog Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen – på et spørgsmål om, hvorvidt mennesker med smittede bofæller skulle møde på arbejde – at smittede skal isolere sig selv i hjemmet fra resten af familien, hvis det fysisk er muligt. Han sagde ikke, hvad man skulle gøre, hvis det ikke er muligt.

 

I Sverige har vi nu på få døgn set to grupper af forskere og fagpersoner gå ud med voldsom kritik af myndighedernes særlige svenske vej gennem epidemien
_______

 

Svensk kritik
I Sverige har vi nu på få døgn set to grupper af forskere og fagpersoner gå ud med voldsom kritik af myndighedernes særlige svenske vej gennem epidemien. Mandag skrev fem svenske forskere med fremtrædende stillinger i udlandet, at der var masser af belæg for, at hårdere nedlukning end i Sverige kunne bremse epidemien. De citerede blandet andet rapporten fra Imperial College i London, som jeg tidligere har omtalt.

Forskerne kritiserede samtidig, at den svenske sundhedsmyndighed, Folkhälsomyndigheten, helt afviser at bruge modeller som dem, der anvendes af rapporterne. Ja, modellerne er usikre, men de er bedre end ingenting, var linjen i forskernes kritik. ”Man kan selvfølgelig håbe på held, eller stole på politikker uden dokumenteret grundlag. Men tør vi virkelig det? Fejl i antagelser kan udgøre forskellen på tusind og titusind døde. Tiden til at skifte strategi rinder ud nu, antallet af dødsfald og nye smittede stiger kraftigt hver dag,” skrev de.

Tirsdag fik de følgeskab af 22 andre svenske forskere, som skrev, at nu måtte politikerne gribe ind. De anførte, at de daglige dødsfald pr. million indbyggere er mange gange større end i Danmark, Norge og Finland. De nævnte desuden, at Folkhälsomyndigheten mindst fire gange har hævdet, at nu ville epidemien plane ud eller aftage, men den er bare fortsat.

Forskerne beskrev samtidig en situation helt anderledes end den, man nemt kan få indtryk af, når man betragter Sverige udefra: Forskerne hævdede, at der ikke er den store tillid til myndighederne og deres eksperter. Der er krig i medierne, og der er krig i familierne, hvor mange gerne vil holde deres børn hjemme fra skole.

Forskerne hævdede også, at Folkhälsomyndigheten ikke har en strategi, og at Sverige er på vej mod italienske dødstal. De krævede derfor nedlukning som i nabolandene af restauranter osv.

På sit ordinære pressemøde tirsdag afviste statsepidemolog Anders Tegnell kritikken; Folkhälsomyndigheten har en strategi, og forskernes tal er forkerte, sagde han og nævnte Belgien som et eksempel på, at hård nedlukning ikke er nogen garanti for succes.

 

Man ser, at Tegnells kritikere ikke har ret i, at Sverige er på vej mod italienske tal. Man ser også, at Tegnell til gengæld har ret med hensyn til Belgien; det lille land er stukket af fra både Spanien og Italien
_______

 

Status
Så hvordan ser tallene ud? Jeg har kæmpet med at finde gode tal, og for at præsentere dem på en god måde. Det er svært, for tal er upålidelige eller usammenlignelige – eller begge dele. Antal konstaterede smittede påvirkes af, hvem og hvor mange man tester. Antal hospitalsindlagte er der ikke sammenlignelige tal for. Ikke engang antal døde kan man rigtig bruge, for dels er der nogle lande, som kun tæller covid-19-døde på hospitalerne, ikke i hjemmet, og dels er der store forsinkelser.

Men med de forbehold er her to kurver fra websitet Our World in Data; de viser begge antal døde pr. dag pr. million indbyggere, men som glidende gennemsnit over syv dage og med startpunkt den dag, da det enkelte land passerede 0,1 død pr. million.

Den første kurve viser en række europæiske lande, med Danmark og Sverige i bunden. Sverige klarer sig skidt sammenlignet med Danmark, men som man også ser, kunne det have været langt værre. Man ser, at Tegnells kritikere ikke har ret i, at Sverige er på vej mod italienske tal. Man ser også, at Tegnell til gengæld har ret med hensyn til Belgien; det lille land er stukket af fra både Spanien og Italien.



Den næste graf viser kun Skandinavien plus Finland; den navnløse kurve under Danmark tilhører Norge.

De kommende dages ajourføring af påskedagenes tal vil vise, om Sverige faktisk har toppet. Det blev i øvrigt oplyst på tirsdagens svenske pressemøde, at det i høj grad er dødsfald på plejehjem, som driver de svenske dødstal i vejret. Tidligere har vi fået at vide, at der er coronasmitte på halvdelen af plejehjemmene i Stockholm, og at 40 procent af dødsfaldene i Region Stockholm er sket på plejehjem. Det vil svare til en fjerdedel af alle corona-dødsfald i Sverige. ■



 

De kommende dages ajourføring af påskedagenes tal vil vise, om Sverige faktisk har toppet. Det blev i øvrigt oplyst på tirsdagens svenske pressemøde, at det i høj grad er dødsfald på plejehjem, som driver de svenske dødstal i vejret
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?