27.01.2020

.

Det er nødvendigt, at EU står sammen og udvikler en selvstændig udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, som vil gøre EU til den fjerde supermagt sammen med USA, Indien og Kina i fremtiden. Det vil gøre Europa i stand til at varetage vores egne interesser, sikre vores europæiske værdier og undgå, at vi bliver tromlet af større magter.

Kronik af Troels Halken

I ET INTERVIEW I THE ECONOMIST anklagede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, for nogle måneder siden NATO for at være ”hjernedød”. Det var efter, at vores NATO-allierede Tyrkiet havde invaderet det kurdisk-kontrollerede nordøstlige Syrien, hvor amerikanske styrker opererede sammen med omkring 1000 soldater fra Storbritannien og Frankrig. Deres tilstedeværelse handlede primært om at bekæmpe Islamisk Stat (IS) og sekundært om at forhindre nye flygtningestrømme ved at skabe stabilitet i området. USA’s præsident Trump trak de amerikanske tropper ud af området, hvilket efterladte kurderne sårbare overfor angreb. Resultatet af Trumps grønne lys til Erdogan var, at Putin, Assad, Iran, IS og Tyrkiet blev styrket i regionen, mens særligt europæiske sikkerhedsinteresser blev ignoreret.

Tag først Erdogan i Tyrkiet. Det er på det seneste blevet klart, at han sætter sine egne nationale og religiøse interesser over Vestens. Den tidligere ansvarlige for bekæmpelsen af IS i USA, Brett McGurk, har estimeret, at Tyrkiet lod 40.000 islamiske jihadister passere igennem grænsen til Syrien under krigen mod IS, så de kunne slutte sig til IS’ styrker. Erdogan har også truet EU med at sende flere flygtninge til Europa, hvis EU kritiserer ham for den illegale invasion af det nordøstlige Syrien.

Trump har også vist, at han er helt utilregnelig og agerer uden tanke for europæiske sikkerhedsinteresser. Det manifesterede sig senest, og måske mest markant, med drabet af den iranske general Qasem Soleimani. Iran har som konsekvens af drabet lovet at ville øge berigningen af uran til at bygge en atombombe, og hele regionens sikkerhed er igen på spil. Iran søger aktivt at få Vesten ud af regionen, og angrebet har kun gjort dem mere opsatte på at nå det mål. Det truer den fælles europæiske og amerikanske mission i Irak om at nedkæmpe IS, og meget tyder på en svækkelse af Vestens indflydelse i Irak. En svækkelse af indsatsen mod bekæmpelsen af IS betyder, at risikoen for terror i Europa stiger.

 

Strategiske teknologier som 5G skal vi naturligvis også sikre os kommer fra europæiske firmaer, så hverken USA eller Kina lytter med
_______

 

MED ANDRE ORD HAR DE SENESTE BEGIVENHEDER med Trump og Erdogan som omdrejningspunkt kun bevist, at Macron havde ret i sin kritik af NATO. Europa har siden anden verdenskrig været USA’s globale sidekick – men Europa har udviklet sig meget siden.EU favner i dag 27 lande og 500 mio. mennesker og udgør en af verdens rigeste regioner. Var EU et land, ville det være verdens næststørste økonomi efter USA, kun med 3-7 pct. i forskel. I 2016 havde EU det næststørste militærbudget. Der er potentiale for effektiviseringer, og hvis medlemslandene samtidig øger deres forsvarsbudget til det, NATO kræver, dvs. mindst 2 pct. af BNP, vil EU ligge foran Kina mange år endnu. Da Tyskland er Europas største økonomi og samtidig kun bruger omkring 1,38 pct. af den på forsvaret, er der et stort potentiale for en yderligere øgning af EU’s samlede militære budget.

Hvis både forsvarsbudgetterne øges, koordineringen mellem medlemsstaterne forbedres, og der primært købes europæiske våben, vil det betyde, at EU rent militærmaterielt vil kunne stå på egne ben. Det vil give en større uafhængighed, og de øgede forsvarsbudgetter vil blive i Europa frem for at gå til at købe materiel fra USA. Det vil skabe flere jobs og en øget omsætning i den europæiske forsvarsindustri, når flere af pengene bliver brugt hos firmaer der hører hjemme i EU. Strategiske teknologier som 5G skal vi naturligvis også sikre os kommer fra europæiske firmaer, så hverken USA eller Kina lytter med.

 

EU bør begynde en forandringsproces hen imod at skabe de nødvendige strukturer og processer både på politisk og praktisk, militært plan
_______

 

EUROPA SKAL IKKE MATCHE USA i militær formåen. Vi skal i stedet søge et niveau, der vil afskrække potentielle modstandere: Primært Rusland og Kina. Rusland udgør stadigvæk en reel trussel mod Europa, men ikke længere en eksistentiel trussel som i gamle dage. Rusland har godt nok en befolkning på 120 mio. mennesker, men har kun en økonomi på størrelse med Spaniens. Selvom de får en masse selvudviklet isenkram til en lav pris, kan det ikke hamle op med EU’s samlede økonomiske og militære magt.

USA’s forsvar har en størrelse, hvor det kan vinde over to næsten ligeværdige modstandere samtidig, og er aktiv i flere krige og regioner samtidig. EU’s militære kapacitet behøver ikke være på samme niveau som USA’s, men behøver alene at være stort nok til at have en afskrækkende effekt på Kina og Rusland. Det kan klares med en noget mindre størrelse end USA’s militær. Strategien om at afskrække modstandere fra at angribe, kræver ikke nær de samme ressourcer som den amerikanske strategi om at sikre kontrol. Det udelukker ikke en aktiv europæisk udenrigspolitik eller at EU kan være offensivt, da langt de fleste magter er mindre end EU.

Derudover mangler EU en fælles og suveræn udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU bør begynde en forandringsproces hen imod at skabe de nødvendige strukturer og processer både på politisk og praktisk, militært plan. Målet skal være en EU-militær-organisation, som kan spille sammen med NATO, men som også kan operere alene i EU-regi ved behov. En selvstændig EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik er nemlig kun mulig, hvis den bakkes op af viljen og evnen til at handle samt reel militær magt.

 

EU har vist, at det kan forandre sig, når behovet er der, som vi så det med finanskrisen, og det her mål er inden for, hvad der er realistisk
_______

 

DET VIL BETYDE, at man skal opgive enstemmigheden, der har givet alle stater en reel vetoret og i stedet danne en udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, der baserer sig på flertalsafgørelser. Der skal slås nogle hoveder sammen for at få det til at fungere, men det betyder samtidig, at der ikke behøver at være enighed. Tyskland og Polen var fremme med kritik af Macrons NATO-udmelding og sagde klart at USA er deres allierede, men Tyskland har senere trukket lidt i land. Tyskland er en central brik pga. størrelsen, og meget vil derfor afhænge af Angela Merkel og hendes efterfølger. Macrons sigte var også at sætte gang i debatten, og det er en proces som tager tid, når man skal ændre på den måde vi ser det strategiske sikkerhedspolitiske billede efter mange år. EU har vist, at det kan forandre sig, når behovet er der, som vi så det med finanskrisen, og det her mål er inden for, hvad der er realistisk.

Tony Blair sagde i et interview om Brexit, at et land som Storbritannien ikke kan stå alene, fordi det ikke er stort nok, og at den eneste måde, det kan sikre sig på, er gennem stærke alliancer. Uanset hvad man mener om ham, så er det svært at være uenig i hans vurdering af den nye verdensorden: I fremtiden vil det sandsynligvis være Kina, Indien og USA, der er verdens supermagter. Vi har allerede set, at Kina prøver at udnytte de mindste sprækker i sammenholdet, selv i så lille en sag som 5G til Færøerne, samtidig med, at USA har ført handelskrig mod EU under America First-sloganet.

Det er kun, fordi EU har vokset sig til en størrelse, hvor vi kan sige fra og gøre gengæld, at vi ikke har fået så store udfordringer som fx Canada. Med Brexit forsøger USA at tvinge Storbritannien til at sælge ud af nationale klenodier i udkastet til en frihandelsaftale, der er klart mere til amerikansk end til britisk fordel. USA viser, at det er den stærkes ret, der gælder, og at selv gamle allierede som Canada, Storbritannien og EU også bliver udsat for magtpolitik. Et lignende synspunkt støttes desuden af bestyrelsesformændene for Ørsted, Mærsk og Novo Nordisk Fonden, som er bekymrede over marginaliseringen af EU og den regelbaserede verdensorden.

 

Et suverænt og selvstændigt agerende EU vil derfor både kunne sikre EU-landenes interesser overfor de andre supermagter og kunne skabe øget sikkerhed i EU-landenes nærområder
_______

 

DET ER DERFOR NØDVENDIGT, AT EU står sammen og udvikler en selvstændig udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, som vil gøre EU til den fjerde supermagt sammen med USA, Indien og Kina i fremtiden. Det vil gøre Europa i stand til at varetage vores egne interesser, sikre vores europæiske værdier og undgå, at vi bliver tromlet af større magter. Det vil også betyde, at vores sikkerhed ikke længere vil være afhængige noget så usikkert som populister som Donald Trumps eller Erdogans luner.

Hvis EU havde talt med én stemme i konflikten mellem Iran og USA, kunne man have ageret mægler mellem parterne, for at forhindre en eskalering af situationen. Og samtidigt ville eventuelle EU-styrker i Irak, som hjælper med at bekæmpe IS, ikke være en part af USA’s provokation af Iran, og ville derfor fortsat kunne operere i landet. Det samme gælder Syrien, hvor eventuelle EU-styrker og et stærkt EU-mandat kunne have ændret Erdogans kalkule. Han har vredet Donald Trump om sin lillefinger – det ville ikke have været muligt med et stærkere EU. Et suverænt og selvstændigt agerende EU vil derfor både kunne sikre EU-landenes interesser overfor de andre supermagter og kunne skabe øget sikkerhed i EU-landenes nærområder. ■

 

Hvis EU havde talt med én stemme i konflikten mellem Iran og USA, kunne man have ageret mægler mellem parterne
_______

 

Troels Halken (f. 1977) er ingeniør i forretningsudvikling. Forhenværende CCO i Seaborg Technologies. ILLUSTRATION: Merkel og Macron i Berlin, 15. maj 2017 (foto: Guido Bergmann/Polaris Images/polfoto)