02.06.2020

”Danmark har en meget sund offentlig økonomi. Vi har sunde offentlige finanser, vi har et stort finanspolitisk råderum, og vi har en meget lav gæld i international sammenhæng på omkring 35 pct. af BNP, som vi har nedbragt i løbet af de sidste mange år. Så der er et meget stort manøvrerum i forhold til at finansiere krisen.”

Interview af Markus Giessing

RÆSON: Hvordan mener du, at regeringen har håndteret den økonomiske side af coronakrisen?
SVARER: Jeg synes, at de har håndteret det fint. Da coronapandemien opstod, var der ikke nogen tidligere erfaringer at trække på – situationen var meget ny. Med nedlukningen af økonomien opstod spørgsmålet om, hvad man dernæst burde gøre. Det, som mange økonomer, inklusiv mig selv, sagde, var, at staten burde bruge sine dybe lommer – sine gode finansieringsmuligheder – til at holde hånden under økonomien så godt som muligt. Det var også regeringens hovedstrategi, og det kom drybvist i takt med, at man opdagede, hvor stor en krise man var ude i.

Når man kigger på nogle af hjælpepakkerne i retrospekt, indser man, at det måske kunne være gjort på en anderledes måde – muligvis ved at kigge på incitamentsvirkninger. Men det var vilkårene; det skulle virke hurtigt. Risikoen ved at lave hjælpepakkerne med stor hast er, at man laver en støtteordning til nogle virksomheder, som måske dybest set ikke har brug for det. Omvendt var der andre virksomheder, som virkelig havde brug for hjælp, der ikke fik det. Derfor er der masser af designudfordringer med hjælpepakkerne, men givet den hast, de skulle leveres med, og det behov, der var var for at få likviditet ud til danske virksomheder – for at holde hånden under den danske økonomi – synes jeg, at det er et ret flot arbejde.

RÆSON: Er det problematisk, at vi har optaget gæld for at kunne håndtere krisen?
SVARER: Overhovedet ikke. Danmark har en meget sund offentlig økonomi. Vi har sunde offentlige finanser, vi har et stort finanspolitisk råderum, og vi har en meget lav gæld i international sammenhæng på omkring 35 pct. af BNP, som vi har nedbragt i løbet af de sidste mange år. Så der er et meget stort manøvrerum i forhold til at finansiere det. Selvom der kommer en regning på 160 milliarder i 2020, som er det beløb, Finansministeriet skød på den 26. maj 2020, så er der god plads i de offentlige budgetter til at absorbere det. Indtil videre ser det også ud som om, at der er købere af de statsobligationer, der skal finansiere det. Renten er tilmed negativ, og det virker til, at der er ret stor tiltro til den danske økonomi og til, at gælden kan blive indfriet. I forhold til de nuværende beløb, vi taler om, er der slet ingen udfordringer forbundet med at optage mere gæld. På nuværende tidspunkt har vi ikke noget gældsproblem i Danmark.

RÆSON: Hvad skal vi holde øje med i den kommende tid for at skabe os et overblik over, hvor store de økonomiske konsekvenser kommer til at blive for Danmark?
SVARER: Selvom der er stor usikkerhed omkring tallene, skal vi holde øje med alle de tal, der kommer, som kan fortælle noget om, hvor hårdt krisen har grebet fat. Det væsentlige, som regeringen skal tilrettelægge sin politik ud fra, er, hvordan det går med at holde coronavirussen nede. Den bliver holdt nede nu, hvilket er rigtig godt, men der er fortsat en stor usikkerhed omkring, hvordan det kan udvikle sig, når vi åbner mere op. Og det gør det svært at lægge en slagplan. Næste del er at få udfaset hjælpepakkerne. I takt med at de bliver udfaset, kommer der nogle problemer for de virksomheder, der fx har modtaget lønkompensation, fordi de derefter vil blive overladt til de sædvanlige mekanismer. Det kan føre til stigende ledighed, og det kan give nogle udfordringer for den generelle økonomiske politik.

 

I forhold til de nuværende beløb, vi taler om, er der slet ingen udfordringer forbundet med at optage mere gæld. På nuværende tidspunkt har vi ikke noget gældsproblem i Danmark
_______

 

RÆSON: Indtil videre har Danmark ikke været ramt af den helt store arbejdsløshed, som nogle forudså, selvom det kan ændre sig i den kommende tid. Hvordan kan man fremadrettet holde arbejdsløsheden nede, hvis vi går ind i en større global recession?
SVARER: Der er noget, som skal overtage for de hjælpepakker, der bliver udfaset. Det kan delvist være, at man skal se på arbejdsfordelingsordningen, som er en slags lønkompensation på andre vilkår. Den har hele tiden eksisteret, og den blev brugt kraftigt under finanskrisen. Men der vil være nogle virksomheder, som ikke kan blive reddet af den, der går konkurs eller som fx beslutter at skære 10 pct. af de ansatte, som så bliver ledige. Det, der så bliver udfordringen, er, at sikre, at de, der bliver ledige, får noget hjælp. Det, der kendetegner dansk økonomi, er, at der er rigtig mange jobopslag. Fx så man den 25. Maj 2020 det højeste antal jobopslag i år.

Der er rigtig mange job, selvom vi er i en krise, fordi der er en meget høj dynamik på det danske arbejdsmarked sammenlignet med andre lande. Der er rigtig mange brancher, som ikke er blevet hårdt ramt af coronakrisen, og faktisk er der også nogle virksomheder, som har oplevet en opkomst i den periode. For når folk ikke går på restaurant, bruger de fx flere penge i dagligvarebutikker, hvilket betyder, at de butikker har brug for flere ansatte. Det vil sige, at der er en stor dynamik på arbejdsmarked, men jobcentrene skal sikre, at de, der bliver ledige, bliver ledt hen til de områder, hvor der er brug for deres arbejdskraft. Fra finanspolitisk hold skal man vurdere, om der er brug for stimulipakker. Og det er det, der skal til, for at holde ledigheden nede.

RÆSON: I 2019 udtalte du, at en af de største trusler mod dansk økonomi, er klimaet. Regeringen fremlagde i sidste uge et klimaudspil, der vakte stor tilfredshed i erhvervsliv, mens det modtog kritik fra andre kanter, for at ignorere de CO2-afgifter som klimarådet havde anbefalet. Mener du, at regeringen griber truslen an på den rigtige måde?
SVARER: Regeringen siger, at dette blot var det første trin af klimahandlingsplanen, og der må man tage dem på ordet. Men jeg er enig med Klimarådet, Det Økonomiske Råd, Kraka og andre, og jeg står fast ved det, jeg udtale dengang om, at klimaforandringer er den helt store langsigtede udfordring. Vi har dog fået en kortsigtet udfordring i form af coronakrisen, men det ændrer ikke på de langsigtede udfordringer for såvel dansk som international økonomi. Det er alt for billigt at udlede drivhusgasser, og den smarteste og samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde er ved at lægge afgifter på både forbruget af CO2 og produktion, der fører til udledning af drivhusgasser.

 

Næste del er at få udfaset hjælpepakkerne. I takt med at de bliver udfaset, kommer der nogle problemer for de virksomheder, der fx har modtaget lønkompensation, fordi de derefter vil blive overladt til de sædvanlige mekanismer
_______

 

De ingredienser, der er i det første udspil til handlingsplanen, løfter ikke en særlig stor del af byrden i forhold til at nå 70 pct. reduktion inden 2030. Der er behov for mere, og jeg synes, at regeringen skal kigge på afgifter. Det, der er vigtigt – som de økonomiske vismænd, Klimarådet, Kraka og andre har sagt – er, at man ikke bare indfører tårnhøj CO2-afgifter i morgen, men i stedet for laver en indfasning, hvor man planlægger, hvad man går efter, og giver virksomhederne mulighed for at tilpasse deres investeringer og deres handlingsplaner efter en fremtidig stigende CO2-afgift. Det bør altså ikke foregå som en tyv om natten, men det er et klart signal til virksomheder om, at de skal omlægge deres produktion eller betale en højere afgift.

RÆSON: På hvilke områder mener du, der for alvor skal tages fat om problemet?
SVARER: Det er faktisk meget enkelt, for det er de områder, hvor der bliver udledt store mængder drivhusgasser. Pointen med afgiften bør være, at det er ens for alle. Klimarådet har fx foreslået, at man betaler 1200 kr. pr. ton CO2-ækvivalent, der bliver udledt. Det vil sige, at uanset om man er landmand og producerer mælk fra kvæg, der udleder metangasser, eller om man er Aalborg Portland, der producerer cement, eller om man er et datacenter, så er det den samme afgift, man står overfor. Og det er den smarte måde at gøre det på.

RÆSON: Vil du mene, at der er problemer med at håndtere klimakrisen ud fra de gængse økonomiske regnemodeller, som bliver anvendt af bl.a. Finansministeriet?
SVARER: Nej. Klimaforandringerne er et naturvidenskabeligt fænomen, men der er mange aspekter i det. Det indeholder både naturvidenskabelige processer, menneskers ageren i forhold til bæredygtighed, men også en masse andre ting, som man ikke kan sætte to streger under. Jeg mener, at økonomi har noget at bidrage med, men det skal ikke stå alene. Derfor kan det godt være, at nogle økonomiske analyser ikke altid rammer bolden inden for dette område. Jeg ved selv fra min baggrund som formand for Det Miljøøkonomiske Råd, hvor vi fx skulle kommentere på kvælstofudledning i landbruget, at der er en masse ting, man skal forholde sig til. Det kan økonomer godt gøre med deres redskaber, men når det kommer til stykket, har vi ikke dyb indsigt i, hvordan de kemiske og biologiske aspekter fungerer.

 

Klimaforandringer er den helt store langsigtede udfordring. Vi har dog fået en kortsigtet udfordring i form af coronakrisen, men det ændrer ikke på de langsigtede udfordringer for såvel dansk som international økonomi
_______

 

Derfor mener jeg også at Klimarådet, der er en sammensætning af forskellige faggrupper, er en god konstruktion, fordi det er muligt at belyse problemet med forskellige synsvinkler, og dermed få et mere nuanceret syn på tingene. Men økonomer har helt sikkert også noget at sige, fordi mange af tingene er klassisk økonomi. Men det både kan og skal beriges af andre faggrupper.

RÆSON: I 2018 sagde du til Ritzau, at “der er noget om” Enhedslistens kritik af Finansministeriets regnemodeller. Mener du stadigvæk, at denne kritik er aktuel, og er der noget der tyder på, at regnemodellerne er problematiske ift. hvordan regeringen anskuer coronakrisen?
SVARER: Det stammer fra et kapitel i en rapport, som vi lavede for nogle år siden i Det Økonomiske Råd, hvor vi kiggede på dynamiske effekter af offentlige udgifter. Det kan fx være, når man sænker skatten, så giver det ifølge de nuværende modeller en arbejdsudbudseffekt, fordi folk arbejder mere. Men hvis man finansierer det ved at sætte de offentlige udgifter ned og fx at gøre børnehaverne dårligere, så giver det ikke nogen arbejdsudbudseffekt, selvom man kunne forestille sig, at hvis børnehaverne blev dårligere, så ville forældrene hellere selv passe deres børn og dermed arbejde mindre.

Det handler om, hvordan man kan få inkluderet, at når man ændrer på de offentlige udgifter eller offentlige investeringer, kan det også påvirke arbejdsudbuddet. Og det er stadigvæk ikke særlig godt integreret i finansministeriets regnemodeller. Så jeg står ved den kritik. Men jeg er nok lidt inhabil, fordi jeg har et stort forskningsprojekt, der er finansieret af forskningsrådet, hvor vi netop prøver at lave nogle modeller, der gør det som vi kritiserer finansministeriet for. Så kritikken er stadig valid, fordi regnemodellerne ikke adresserer arbejdsudbudseffekterne af ændringer i offentlige udgifter særlig præcist.

RÆSON: Forleden udmeldte regeringen, at de er imod EU’s genopretningspakke, som medlemslandene skal stemme om på et topmødet i juni. Hvad er din holdning til det?
SVARER: Det er svært, fordi det er tosidet. På den ene side er det klart, at hvis man kan få nogle effektive hjælpepakker i EU-regi, som holder hånden under europæisk økonomi, så vil det selvfølgelig også gavne Danmark ift. vores afsætningsmuligheder på eksportmarkederne. Og det taler for, at EU også er aktive på den front. På den anden side er der diskussionen om, hvordan det skal finansieres. Her er det klart, at man skal finde nogle finansieringsmuligheder, der er fornuftige.

Nogle ulemper ved at lave nogle hjælpepakker, som primært er rettet mod Sydeuropa, er selvfølgelig, om det giver nogle incitamenter til Sydeuropa til ikke at få effektiviseret deres økonomier, således at de risikerer at løbe ind i et kæmpe uvejr hver gang der kommer en krise. Som vi talte om i starten, er det muligt for Danmark at skaffe de 160 milliarder, som man havde brug for. Og det er muligt, fordi vi har lavet pensionsreformer og arbejdsmarkedsreformer, selvom man godt kan være imod dem, så giver det i hvert fald en robusthed nu. Hvis Grækenland, Italien og Spanien siger, at de – i stedet for at lave disse reformer – stifter mere gæld, så er dilemmaet, når man holder hånden under dem, at man måske fjerner incitamenter for landene for at gøre sig mindre sårbare over for kriser. Det er en meget svær afvejning, og jeg har ikke nogen stærk holdning til, hvad der er den rigtige strategi.

RÆSON: Men du nævner selv reformer. Er det noget man burde stille krav om til de lande, for at de kan få adgang til økonomisk hjælp?
SVARER: Ja, man kan jo sige det på den måde, at hvis man spiller på et fodboldhold, vil man helst have, at alle spiller for, at holdet vinder samlet set. Det kræver, at man stiller nogle krav til hinanden, selvom kravene selvfølgelig skal være rimelige og velovervejede. Men jeg har ikke nok indsigt i, hvordan de konkrete forhold er, til at sige noget om, hvorvidt man er gået for langt eller om man kan gå længere.

RÆSON: Er der noget, som den danske regering burde lade sig inspirere af fra andre landes økonomiske håndtering af coronakrisen?
SVARER: Hvis man ser det store billede, har mange lande valgt en lignende strategi, og det ser faktisk ud som om, at Danmark er gået ret langt i forhold til andre lande i forhold til at støtte økonomien. Der har Tyskland fx valgt en model, som er lidt mere markedskonform. Det vil sige, at i stedet for at staten har givet så meget støtte til virksomhederne, har man i stedet valgt at virksomheder kan låne med statsgaranti. Dermed har virksomheder måske hånden lidt mere på kogepladen sammenlignet med den danske model, hvor virksomheder kan få penge, hvis de kan dokumentere, at de har tilstrækkeligt store omsætningstab. Der er forskellige måder at indrette den økonomiske hjælp på, men overordnet set har de fleste lande forsøgt at holde hånden under økonomien så meget som muligt. Men jeg tænker ikke, at vi hellere skulle have gjort som fx Frankrig, Sverige eller Tyskland, for i det store hele har vi stået meget bedre. ■

 

Kritikken er stadig valid, fordi regnemodellerne ikke adresserer arbejdsudbudseffekterne af ændringer i offentlige udgifter særlig præcist
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden