21.02.2020

.

Det er rystende at høre, at Socialdemokratiet – vores nuværende regering – bruger så direkte mobbemetoder over for eksperter. Det er samtidig en exceptionel mediestrategi for et regeringsbærende parti, når resultatet af at gå medievante eksperter på klingen er så forventeligt. Det er ikke bare selvskadende, det er også inkompetent.

Kommentar af Klaus Kjøller

Ansatte, der enten arbejder for Socialdemokratiet eller i et af ministerierne, har kontaktet eksperter med direkte advarsler. Berlingske kunne for et par dage siden bl.a. fortælle, at en ekspert havde modtaget denne advarsel: ”Jeg vil bare advare dig. Christiansborg kan være en krigszone.”

Der er ikke noget opsigtvækkende i, at et politisk parti med regeringsmagt gør alt, det kan, for at udbrede de holdninger og kendsgerninger, der fremmer dets politik. Det ekstraordinære ved regeringens advarsler er imidlertid deres direkte og eksplicitte udførelse af den strategi.

Så længe man er et parti i opposition, kan man roligt lytte til og lære af de irriterende eksperter. På den måde kan partiet tegne sig selv som ydmygt, åbent og nuanceret. Men når først et parti er i regering og er tvunget til at tage beslutninger og effektivt få dem ført ud i praksis inden næste valg, så er det mere besværligt samtidigt at omfavne irriterende eksperter.

Derfor vokser fristelserne til at begrænse eksperternes udfoldelser i medierne. Og da medierne naturligt altid sværmer ekstra lidenskabeligt om eksperter, som en regering finder irriterende, så vokser fristelserne endnu mere.

JEG HAR JÆVNLIGT igennem mine årtier som en ofte citeret ekspert sagt ting, som en regering kan være blevet irriteret over. Ofte har journalister uden mange falbelader brugt mig til at give ekspertstatus til en skarp holdning, som kunne gøre en politisk historie, de sad og nørklede med, lidt mere sexet. Men jeg er trods løbende provokationer aldrig blevet truet til at tie stille af nogen regering eller af dens håndlangere. Tværtimod har jeg fået den modsatte reaktion – fra politikere af alle afstamninger.

 

Det er rystende, at vores nuværende regering åbenbart bruger så direkte mobbemetoder over for eksperter, der er troværdige leverandører til pressen af kendsgerninger, som regeringen ikke kan lide.
_______

 

Lignende erfaringer vil jeg tro, at alle andre eksperter i politisk kommunikation og medieforhold har gjort. Kun alvorligt selvskadende politikere og partier vil forsøge at styre os, fordi de ved, vi har netværk ind i medierne og straks kan råbe op de rette steder. Fx vil vi også straks gennemskue, at en advarsel med ordlyden ”Jeg vil bare advare dig. Christiansborg kan være en krigszone”, er et usselt forsøg på at ligne en idealistisk hjælper og vejleder.

En normalt begavet forsker, som følger minimalt med i politik, er allerede klar over dette.

DET ER RYSTENDE, at vores nuværende regering åbenbart bruger så direkte mobbemetoder over for eksperter, der er troværdige leverandører til pressen af kendsgerninger, som regeringen ikke kan lide.

Regeringen overvurderer utilladeligt naivt disse forskeres frygt for regeringen. Og de undervurderer endnu mere naivt den skade, det påfører regeringen, når det afsløres – uden regeringen gider sige et kvæk derom.

Det er ganske vist højst landets 6 procent politiske nørder, der i første omgang overhovedet registrerer regeringens mobning af forskerne. Men denne politiske elites ledere, klummer, kommentarer og TV-optrædener kan efterhånden udbrede det til bredere kredse.

Tilbage står indtrykket af en desperat regering, som er villig til at løbe store PR-risici. Hverken borgere eller medier kan få øje på den virkelighed, som berettiger dette. Det virker derfor inkompetent, hvilket er noget af det værste, en regering kan være. Og inkompetencen styrkes for hver dag, hvor regeringen nægter at udtale sig om afsløringerne.

Den socialdemokratiske regering kan ikke hurtigt nok få skruet op for charmen over for de forskere, som den har fornærmet. Ellers må vi alle tro, at desperationen fortsat regerer. ■

 

Der er ikke noget opsigtvækkende i, at et politisk parti med regeringsmagt gør alt, det kan, for at udbrede de holdninger og kendsgerninger, der fremmer dets politik. Det ekstraordinære ved regeringens advarsler er imidlertid deres direkte og eksplicitte udførelse af den strategi
_______

 

Klaus Kjøller (f. 1944) er tidligere lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. ”Den politiske Komedie. At forstå politik uden at forstå sagen” og ”Manipulation. En håndbog”. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen bliver interviewet [foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix]