03.03.2020

I forrige uge mødte EU’s kommende handelsaftale med Vietnam kritik fra protektionistiske kræfter i Europa. Men aftalen er et stort skridt for lønmodtagere og den grønne omstilling. Udviklingslande rykker ikke i den rigtige retning, hvis vi lægger armene over kors og nægter at handle med dem.

Kommentar af Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, og Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal

I SLUTNINGEN AF FEBRUAR gik bølgerne højt i Strasbourg. Medlemmerne af Europa-Parlamentet skulle stemme om den såkaldte Vietnam-handelsaftale, som EU har indgået med det sydøstasiatiske land, der har knap 100 millioner indbyggere. Aftalen blev stemt igennem med 400 stemmer for og 200 stemmer imod, men det dækker over store uenigheder i Europa-Parlamentet. Den Grønne Gruppe anbefalede fx at stemme nej med henvisning til brud på menneskerettigheder i Vietnam samt utilfredshed med, at miljø- og klimahensyn ikke fylder mere i aftalen. Det samme gjorde den venstreorienterede GUE/NGL-gruppe, fordi aftalen kunne udfordre europæiske ansatte i tekstilindustrien, som vil blive udsat for mere konkurrence, når man åbner op for mere handel med Vietnam.

Endelig var der også stærkt skeptiske kræfter på den yderste højrefløj i Europa-Parlamentet – herunder franske Rassemblement National (tidligere Front National), som kritiserede ”den irrationelle frihandelstørst hos socialister, liberalister og konservative” for at trumfe sociale standarder og miljøstandarder. Inden aftalen formelt godkendes af EU’s medlemslande, er der med andre ord fremsat en hel del kritikpunkter mod den. I vores øjne rammer kritikken dog markant forbi skiven. Handelsaftalen er ikke perfekt, men den er et stort skridt i den rigtige retning.

 

I dag har Vietnam hverken underskrevet konventioner om retten til at organisere sig eller retten til ikke at udføre tvangsarbejde, men med aftalen forpligter Vietnam sig til at underskrive
_______

 

Handelsaftaler kan ikke løse alle verdens problemer med et trylleslag. Når vi i Dansk Metal alligevel er store tilhængere af gode handelsaftaler, er det ikke, fordi vi tror, at alle problemer forgår, men fordi gode handelsaftaler skridt for skridt trækker i den rigtige retning for alle parter.

For det første, hvad angår spørgsmålet om lønmodtagerrettigheder i Vietnam, så er der ikke tvivl om, at det kommunistiske ét-parti-styre i Vietnam har holdt et jerngreb om magten og knægtet befolkningens rettigheder, men handelsaftalen vil kunne bidrage til forbedringer. Handelsaftalen forpligter bl.a. Vietnam til at underskrive ILO-konventioner [FN’s internationale arbejdsorganisation, red.], som forbedrer rettighederne for helt almindelige mennesker, der går på arbejde. I dag har Vietnam hverken underskrevet konventioner om retten til at organisere sig eller retten til ikke at udføre tvangsarbejde, men med aftalen forpligter Vietnam sig til at underskrive disse konventioner i henholdsvis 2020 og 2023. Derfor har ILO allerede lykønsket Vietnam og EU med aftalen. Samtidig forpligter aftalen Vietnam og EU til gensidigt ikke at sænke arbejdstager- og arbejdsmiljøstandarder. Det skal sikre mod et såkaldt race-to-the-bottom, som går ud over lønmodtagere. Selvom vi ikke kan løfte Vietnam op til europæiske standarder på disse områder med et fingerknips, så er det store skridt i den rigtige retning, som vi i Dansk Metal både støtter og anser som vigtige sejre.

FOR DET ANDET er det mennesker af kød og blod, som får gavn af handelsaftalen, fordi den skaber arbejdspladser. Aftalen eliminerer 99 pct. af toldsatserne og vil ifølge de bedste vurderinger fra Europa-Kommissionen skabe 14.000 nye gode arbejdspladser i Europa. Når den er fuldt indfaset, vil aftalen for Danmark alene kunne øge vores eksport til Vietnam med en lille milliard danske kroner sammenlignet med 2018. Aftalen muliggør, at vi kan sende danske produkter som mad, medicin og maskiner til Vietnam og bl.a. hjælpe dem med at sikre grøn omstilling, rent drikkevand og god ernæring. Samtidig sikres arbejdspladser på danske industrivirksomheder. Det er rent win-win.

Selvom aftalen netto skaber 14.000 nye arbejdspladser i Europa, vil nogle sektorer i Europa bliver udfordret. Det er bl.a. derfor, at kræfter på yderfløjene ønsker at bremse aftalen – fordi de frygter, at aftalen kan føre til udflytning af arbejdspladser væk fra EU-landene i tekstilsektoren. Modsvaret på kritikken er, at vi i EU har gode ordninger, herunder EU’s Globaliseringsfond, som kan træde ind og hjælpe de medarbejdere, som bliver ramt negativt af globaliseringen. Det kan ikke nytte noget, at vi forsøger at bremse globaliseringen ved at lukke os om os selv af hensyn til frygten for, at netop denne sektor udfordres. Disse medarbejdere skal vi naturligvis hjælpe godt videre gennem efter- og videreuddannelse, men vi skal stadig åbne os op mod verden og høste globaliseringens fordele til gavn for os alle.

 

Det kan ikke nytte noget, at vi forsøger at bremse globaliseringen ved at lukke os om os selv af hensyn til frygten for, at netop denne sektor udfordres
_______

 

For det tredje kan aftalen bidrage til at styrke den helt nødvendige grønne omstilling i Vietnam. Ikke bare fordi vi nemmere kan afsætte vindmøller fra Vestas, pumper fra Grundfos eller energi- og vandteknologi til det voksende marked i Vietnam, men også fordi vi med en handelsaftale forpligter Vietnam på Parisaftalen, som er en frivillig aftale, som lande kan træde frit ud af, hvis de ønsker det. Derfor giver det god mening at indgå handelsaftaler med udviklingslande, fordi vi herigennem
kan forpligte dem på ILO-konventioner og Parisaftalen og dermed sikre en seriøs indsats for bedre arbejdsmiljøforhold og den grønne omstilling.

Der kan sagtens være kritikere, der mener, at resten af verden skal levere en endnu mere seriøs indsats for grøn omstilling, menneskerettigheder og lønmodtagerrettigheder end det, de bliver forpligtet på i en handelsaftale. Det er vi enige i. Men i Dansk Metal mener vi, at der skal anvendes mange forskellige værktøjer, og vi tror ikke på, at vores handelspartnere pludselig begynder at rykke i den rigtige retning, hvis vi fra Europas side bare lægger armene over kors og nægter at handle med dem. Vi tror på, at fremskridtene sker løbende og i takt med, at vi handler med vores kolleger i andre lande.

HELDIGVIS tyder meget nu på, at aftalen går igennem. Men stormen om aftalen giver måske varsel om de udfordringer, vi vil opleve i Europa de kommende år. Både Østrig, Frankrig og Irland har meldt sig skeptiske over for den kommende handelsaftale med landene i Sydamerika. Officielt fordi de pågældende lande tvivler på særligt Brasiliens vilje til at løse klima- og miljøudfordringer. Men det synes snarere realistisk, at de forsøger at tage hensyn til deres kvægbønder, som kan blive udfordret af producenter fra Sydamerika.

Vores argumenter for handelsaftalen med Sydamerika er præcis de samme som med Vietnam-aftalen. Vi bidrager kun til at løse de store udfordringer her i verden ved at handle og lave aftaler. Her ligger en stor og vigtig opgave for Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, og de andre danske beslutningstagere og medlemmer af Europa-Parlamentet de kommende år. Lad os få en europæisk handelspolitik med flere gode handelsaftaler til gavn for både lønmodtagere og klimaet. ■

 

Vi bidrager kun til at løse de store udfordringer her i verden ved at handle og lave aftaler. Her ligger en stor og vigtig opgave for Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), og de andre danske beslutningstagere og medlemmer af Europa-Parlamentet de kommende år
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?