05.01.2020

.

Irak har nu taget de første skridt til at alle koalitionens deltagere skal ud. Og der er altså her, vi deltager i kampen mod ISIL, som netop så ud til at kunne lykkes. Og i kulissen venter ingen ringere end Putin og forventeligt også Xi Jinping. Putin venter på endnu et fodfæste og et indenrigspolitisk stik efter Syrien. Xi har for nylig gennemført militære øvelser med Iran. Lige nu må vi slutte os til andre gode kræfter, der kan bidrage til at tage konfliktniveauet ned.

Kommentar af Stine Bosse

NOGN skal holde hovedet koldt og hjertet varmt og frem for alt benene på jorden, og både statsministeren og udenrigsministeren går i disse timer og minutter en balancegang af historiske dimensioner.

Uden på nogen måde at forsvare en rå udspekuleret krigsherre melder vores regering særdeles velovervejet og fornuftigt ud. “Er i tæt kontakt med vores koalitionspartnere, ift. præcise omfang af afstemninger i irakiske parlament. Drøfter alle skridt i koalitionen. Vi er i Irak for at bekæmpe ISIL. Gentager opfordring til at alle parter gør alt de kan for at deeskalere #dkpol” – sådan lyder det fra udenrigsministeren på Twitter. Det forekommer noget mere tryghedsskabende end meldingerne fra lederen af koalitionen, præsident Trump, der taler i krigsretoriske termer, hver gang han nærmer sig Twitter i disse timer.

Og uden på nogen måde at kunne ane, hvad de næste dage bringer, så må og skal situationen bringes tilbage til noget, der minder om stabil. Selv ’kritisk men stabil’ vil endda være godt. Her er det vigtigt at huske på de forskellige roller, netop vi spiller – og at vi skal bruger vores indflydelse maximalt til at få situationen mange grader ned fra det nuværende kogepunkt. Ud over vores Danmarks NATO- medlemskab og koalitions deltagelse i Irak er vi sammen med andre EU- og NATO- lande også en del af den Iran-aftale, der blev brudt, da Trump erklærede, at USA meldte sig ud af den – hvad der satte alt dette i gang. Aftalen handlede om afvikling af centrale dele af Irans atomprogram mod ophævelse af sanktioner. Iran levede faktisk op til aftalen, indtil Trump droppede den og genindførte sanktioner. Som alle spåede, fulgte Iran efter og trak sig fra aftalen. Og herefter kom så en ny total destabilisering, som nu foreløbig er kulmineret i drabet på Soleimani. I dette foregående udsagn ligger intet forsvar af det eller de regimer, der bekender sig til totalitære metoder overfor egne befolkninger.

DET ER DET, der sker, når “øje for øje og tand for tand”-logikken sætter ind, og den sunde fornuft og pragmatismen sætter ud. Så omdannes skurken Soleimani, mod hvis styre massevis af iranere for nylig gik i gaderne i demonstration mod, til en helt. Det er paradokset i sort-hvid tankegang – i modsætning til pragmatiske løsninger, der baner vejen for egentlige nye veje for sameksistens.

 

Det er det, der sker, når “øje for øje og tand for tand”-logikken sætter ind, og den sunde fornuft og pragmatismen sætter ud
_______

 

Irak har nu taget de første skridt til, at alle koalitionens deltagere skal ud. Og der er altså her, vi deltager i kampen mod ISIL, som netop så ud til at kunne lykkes. Og i kulissen venter ingen ringere end Putin og forventeligt også Xi Jinping. Putin venter på endnu et fodfæste og et indenrigspolitisk stik efter Syrien. Xi har for nylig gennemført militære øvelser med Iran.

LIGE NU må vi slutte os til andre gode kræfter, der kan bidrage til at tage konfliktniveauet ned. Det sker indenfor koalitionen, som udenrigsministeren udtaler det, og det sker naturligvis mellem EU’s lande. Det er det sidste, som statsministeren henviser til, når hun klogt, oplysende og klædeligt ærligt for et moderne statsoverhoved siger: “Vi drøfter det pt mellem EU’s medlemslande”. Man kan roligt tilføje, at enighed netop nu er altafgørende for løsninger i vores nærområder, der kan sikre, at en voldsom krise ikke udvikler sig til det, der er værre. Den enighed har til dato været markant i netop dette spørgsmål.

Men også mødet i NATO i morgen bliver særdeles afgørende. Spiller Trump en uændret melodi – og har diplomatiet ikke hen over natten fundet fodslag – kan det blive netop det møde, der for alvor viser os, at NATO ikke kan det, vi regnede med for lidt siden. ■

 

Mødet i NATO i morgen bliver særdeles afgørende. Spiller Trump en uændret melodi – og har diplomatiet ikke hen over natten fundet fodslag – kan det blive netop det møde, der for alvor viser os, at NATO ikke kan det, vi regnede med for lidt siden.
_______