06.04.2020

„Trump har undergravet det amerikanske demokrati med sine angreb på vores institutioner, sin hån mod vores forfatning, sit angreb på de frie medier, sin krig mod sandheden. Denne åbenlyst farlige, uansvarlige opførsel bør være i centrum for offentligheden. Hvis coronavirussen monopoliserer offentlighedens opmærksomhed, så vil nationen og demokratiet lide under det.‟

Interview af Ida Elmdal Thagesen

RÆSON: I februar og starten af marts forsøgte præsident Trump at nedtone den trussel, som corona-virussen udgjorde for USA bl.a. ved at påstå, at den snart ville gå i sig selv. Hvorfor valgte Trump at trodse advarsler fra folkesundhedseksperter og bagatellisere risikoen for en forestående krise, mens de nationale dødstal steg?
MOE: Trump forsøger at give indtrykket af, at han er en stærk leder. Det er han ikke. Han er, frem for alt andet, en disrupter. At disrupte er, hvad han gør bedst – ved at underminere retsstaten, ved at angribe sine allierede såvel som sine fjender, ved at hæve toldsatsen på varer fra forskellige lande, ved at nedgøre udlændinge, og ved at bygge en mur på grænsen til Mexico. Derfor har folk altid været bekymrede for, hvad der ville ske, hvis Trump for alvor skulle håndtere en krisesituation. Nu er krisen her, og Trump har bekræftet frygten for, at når det kommer til stykket, så er han simpelthen ikke i stand til at udvise konstruktivt lederskab.

Trumps tilgang til coronavirussen handler om hans egne chancer for at blive genvalgt. Da coronavirussen først kom til USA, var den en trussel mod has image som en stærk leder. Derfor forsøgte han at give det indtryk, at det ikke var et problem, at alt var under kontrol, og at epidemien på magisk vis ville forsvinde, selvom hans videnskabelige rådgivere sagde noget andet. Men Trump er, og har altid været, en løgner og en svindler, som systematisk afmonterer sandheden for at få sig selv til at se godt ud. I løbet af sin præsidentperiode har han opdigtet rosenrøde fortællinger om, hvor fantastisk et stykke arbejde hans administration udfører. Da coronavirussen gjorde sit indtog i USA, gjorde Trump endnu engang det, han normalt gør med ubehagelige sandheder: Han opfandt en falsk realitet, hvori alt var godt. Som konsekvens gik der mange uger, hvori vigtige foranstaltninger, som skulle forberede USA på virusangrebet og beskytte amerikanske liv, ikke blev taget. Hans lederskab vil sandsynligvis gå over i historiebøgerne som en monumental – og dødelig – fiasko.

 

Da coronavirussen gjorde sit indtog i USA, gjorde Trump endnu engang det, han normalt gør med ubehagelige sandheder: Han opfandt en falsk realitet, hvori alt var godt. Hans lederskab vil sandsynligvis gå over i historiebøgerne som en monumental – og dødelig – fiasko
_______

 

RÆSON: Men så vendte Trump på en tallerken. Den 11. marts gav præsidenten en tale fra the Oval Office hvori han pludselig betonede situationens alvor. Siden da har han forsøgt at „omskrive‟ sin håndtering af coronavirussen. Fx tweetede han: „Jeg har altid behandlet den kinesiske virus med stor alvor.‟ Hvorfor denne pludselige, strategiske ændring?
MOE: Fakta om pandemien blev simpelthen for overvældende i midten af marts. Trump kunne ikke længere benægte videnskaben, så han var nødt til at vende 180 grader og se problemet i øjnene. Han ville dog ikke indrømme, at han havde taget fejl – for Trump indrømmer aldrig, når han tager fejl. I stedet siger han nu, at han hele tiden har vidst, at coronavirussen ville blive en pandemi. Han lader nu som om, at han har fuldstændig kontrol over situationen ved hver dag at tone frem på amerikansk TV med eksperter stående bag sig, mens han læser op fra tekster, som andre har skrevet for ham. Han forstår ikke epidemiologien bag pandemien. Og når han taler off-script, fremsætter han jævnligt usande og selvpromoverende postulater. For de amerikanere, som lytter med, er det enormt farligt, at der formidles et indtryk af krisen og måden hvorpå den håndteres, som er dybt misvisende. Fra et politisk standpunkt har dette, indtil videre, fungeret til Trumps fordel: Mange amerikanere støtter i øjeblikket hans håndtering af situationen, alene fordi han toner frem på TV hver dag, mens han taler om, hvor effektiv en leder han er i ”krigen” mod virussen.

Den hårde kendsgerning er imidlertid, at det er for sent for Trump at udøve stærkt og effektivt lederskab. Det skulle han have gjort i januar, februar og begyndelsen af marts – men det gjorde han ikke. Fordi Trumps lederskab har fejlet på det groveste, er USA nu langt bagud med at få testmateriale ud til staterne, med at få ventilatorer og andre medicinske forsyninger ud til hospitalerne, og meget mere. Denne fiasko har gjort det muligt for COVID-19 at vinde fodfæste og sprede sig eksponentielt. Det faktum kommer Trumps fremtoning på Tv-skærmene ikke til at ændre på.

RÆSON: Ud over nu at forsøge at udstråle kontrol og lederskab, er en del af Trumps nye strategi at bruge retorik som fx at kalde sig selv en „krigspræsident”, og at igangsætte USA’s Forsvarsproduktionslov, den såkaldte ”Defense Production Act”. Hvorfor?
MOE: Corona-krisen er en tragedie. Rigtig mange mennesker vil dø, og det vil føre til alvorlige, økonomiske problemer. Det er en frygtelig situation. Derfor håber Trump på, at amerikanere ikke vil ønske at ”skifte hest i vadestedet”. Han håber på en langvarende såkaldt ”rally-round-the-flag”-effekt – som er en betegnelse for effekten af, at amerikanere ifølge meningsmålinger har en tendens til at samle sig bag landets leder i nationale krisetider. Historisk set har ”rally-round-the-flag”-effekten været virkningsfuld, og den har intet at gøre med præsidentens egentlige performance og regeringsførelsen. Det er et udtryk for, at offentligheden støtter præsidentens kamp mod en ekstern fjende – i dette tilfælde virussen.

 

Trump håber på, at amerikanere ikke vil ønske at ”skifte hest i vadestedet”. Han håber på en langvarende såkaldt ”rally-round-the-flag”-effekt – som er en betegnelse for effekten af, at amerikanere ifølge meningsmålinger har en tendens til at samle sig bag landets leder i nationale krisetider
_______

 

Efter den første Golfkrig [i 1991, red.] så man fx en stigning i støtten til præsident George H. W. Bush i meningsmålingerne til ca. 90 pct., og den samme tendens gjorde sig gældende for præsident George W. Bush efter terrorangrebene 9/11. I disse tilfælde var der dog blot tale om kortvarige effekter. Støtten til Præsident Trump opleves i øjeblikket på samme måde at stige som konsekvens af netop denne effekt – den er steget med ca. 5 procentpoint. Det lader ikke til at have noget at gøre med hans egentlige håndtering af krisen, men det er en effekt, som Trump klart ønsker at styrke. Netop dét er grunden til, at han nu refererer til sig selv nu som en ”krigspræsident”. Trump håber, at han kan ride ”rally-round-the-flag”-effekten til en sejr i november. Spørgsmålet er dog: Hvor længe vil effekten vare ved?

Forsvarsproduktionsloven – som har været nedskrevet i lovgivningen siden Korea-krigen – giver præsidenten mulighed for at tvinge private virksomheder til at prioritere kontrakter fra den føderale regering. Trump nægtede i ugevis at aktivere lovgivningen til trods for nationens presserende behov for en enorm stigning i fx ventilatorer og anden medicinsk forsyning – endnu en ledelsesfiasko. Også i denne forbindelse vendte han for nylig på en tallerken – men igen var det for sent. Alt tyder på, at hospitaler og medicinsk personale vil blive overbelastet, før det nye udstyr kan nå dem.

RÆSON: På den ene side nævner du, at befolkninger har en tendens til at samle sig om deres leder i krigs- eller krisetider. Men du nævner også, at vi står over for en alvorlig, økonomisk krise. Det er almindeligt kendt, at i økonomiske krisetider har vælgere en tendens til at „straffe” det regeringsbærende parti. Tror du, at amerikanere vil samle sig om Trump til det kommende valg – til trods for den økonomiske krise?
MOE: Det er et meget interessant spørgsmål. Historisk set har økonomiens tilstand været meget afgørende for, om en præsident blev genvalgt. Man kan eksempelvis nævne Den Store Depression. På dette tidspunkt var Herbert Hoover præsident i USA, og i 1932 var Hoover oppe imod Franklin D. Roosevelt. Hoover blev knust i et jordskredsvalg. Det samme skete for præsident Jimmy Carter i 1980, da han var oppe imod Ronald Reagan. På dette tidspunkt var både arbejdsløsheden og inflationen massiv, og Reagan vandt med hele 10 procentpoint. George W. Bush er et tredje eksempel: Selvom han som nævnt var enormt populær efter Golfkrigen, begyndte økonomien på et tidspunkt at gå dårligt, og derefter tabte han præsidentvalget til Bill Clinton.

Alt andet lige er det et almindeligt mønster, at det siddende regeringsoverhoved straffes, når en nation har seriøse, økonomiske problemer. Økonomi er afgørende for udsigterne til genvalg – og den nuværende, økonomiske situation gør dermed Trump meget udsat. Dog er tvisten i dette tilfælde, at økonomien er flettet sammen med coronavirussen – hvilket altså har genereret den nævnte ”rally-round-the-flag”-effekt, som nu giver Trump et boost. Valgresultatet vil delvist blive afgjort af, hvilken af disse to effekter som får størst betydning: Den positive (”rally-round-the-flag”) eller den negative (økonomien).

 

Valgresultatet vil delvist blive afgjort af, hvilken af disse to effekter som får størst betydning: Den positive (”rally-round-the-flag”) eller den negative (økonomien)
_______

 

RÆSON: Men selvom den økonomiske situation er kritisk, har Trump en base af loyale, republikanske vælgere, der ser ud til at støtte ham ligegyldigt hvad. Vil de stadig støtte Trump ved det kommende valg? Eller har hans håndtering af coronakrisen for en gangs skyld undermineret hans politiske autoritet, også blandt denne gruppe?
MOE: Det plejer at være sådan, at hvis en præsident opfører sig som Trump har gjort i løbet af sin præsidentperiode – på alle områder, ikke blot med hensyn til coronaepidemien – vil vedkommende miste massiv støtte og komme i alvorlige problemer. Men ’plejer’ er død. Dette er enormt polariserede tider i USA. Amerikansk politik er stammebaseret, og det ser ud til at Trumps ’stamme’ vil støtte ham, uanset hvad han gør.

Den her loyale støtte til Trump har to komponenter. Den første er, at Trump vandt valgkampagnen som populist. Han har en populistisk base, som han konstant appellerer til, og denne base giver ham deres ubetingede støtte. Han kan lyve. Han kan bryde loven. Han kan være stødende. Han kan være vulgær. Og han kan være en komplet fiasko i sin ledelse af landet under coronakrisen. Det betyder ikke noget for denne gruppe. De vil støtte ham uanset hvad.

Den anden er, at Trump ganske simpelt er en republikansk præsident. Og fordi amerikansk politik er så polariseret, vil næsten alle republikanere automatisk stemme på ham. Overordnet er Trump ikke blot garanteret stemmerne fra sin populistiske base, men samtidig også stemmerne fra omkring 90 pct. af alle republikanere, nærmest uanset hvad han gør som præsident, og nærmest uanset hvor godt eller dårligt han håndterer coronavirussen.

Men antallet af ubetingede støtter udgør ikke en majoritet af den amerikanske befolkning. Derfor går han nu præsidentvalget i møde med et alvorligt problem. Før virussen lå Trumps støtte i meningsmålingerne i de lave fyrrere, hvilket de har gjort siden begyndelsen af hans præsidentperiode. I lang tid har han derfor haft brug for at skabe en bredere koalition for at blive genvalgt. Men i og med, at han konstant fokuserer på at appellere til sin republikanske ’stamme’, har en sådan koalition endnu ikke materialiseret sig. Den økonomiske nedtur i 2020 understreger problemet i, at Trump kun fokuserer på at appellere til denne gruppe. Det ved Trump, og det er derfor, at han nu virkelig satser på en ”rally-round-the-flag”-effekt, og håber på at kunne konstruere en fortsættelse af effekten hele sommeren og indtil efteråret. Om effekten vil vare ved – og om den vil overgå de negative effekter af den økonomiske nedtur – er endnu uvist.

RÆSON: Hvis Trump ønsker en vedvarende ”rally-round-the-flag”-effekt, må det betyde, at han vil fokusere massivt på ”krigen” mod coronavirussen i 2020-valgkampen. Hvad ville dette betyde – og hvad ville det blive på bekostning af?
MOE: Der er sket meget, mens Trump har været præsident. Trump har undergravet det amerikanske demokrati med sine angreb på vores institutioner, sin hån mod vores forfatning, sit angreb på de frie medier, sin krig mod sandheden, ved at ignorere ekspertråd og benægte videnskab, ved at underminere domstole og dommere, ved at omfavne Putin – og jeg kunne blive ved. Denne åbenlyst farlige, uansvarlige og hensynsløse opførsel bør være i centrum for offentlighedens opmærksomhed i forbindelse med præsidentvalget i november. Det er afgørende, at han dømmes for, hvordan han har opført sig som præsident. Men hvis coronavirussen monopoliserer offentlighedens opmærksomhed i stedet for hans egentlige, forfærdelige handlinger som præsident, så vil nationen og demokratiet lide under det. USA har behov for et valg, der dømmer Trump for alt, hvad han har gjort. USA skal have en seriøs debat om retsstatsprincipper, forfatning og demokrati. Det vil være trist – og en potentiel katastrofe – hvis fokus udelukkende kommer til at være coronavirussen, og på Trump i rollen som krigspræsident. ■

 

USA skal have en seriøs debat om retsstatsprincipper, forfatning og demokrati. Det vil være trist – og en potentiel katastrofe – hvis fokus udelukkende kommer til at være coronavirussen, og på Trump i rollen som krigspræsident
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt