10.09.2020

Engang var sociale medier forbundet med demokratisk samtale og omstyrtelse af diktatorer. Nu forbinder vi dem især med misinformation, ekkokamre og alvorlige trusler imod de traditionelle, publicistiske medier. Derfor er Australien gået forrest med en lov, der skal få Facebook og Google til at betale for deling af mediernes indhold. Facebook truer til gengæld med med at fjerne al nyhedsindhold fra platformen. Hvis de ender med at gøre alvor af truslen, bliver den offentlige debat i Australien med al sandsynlighed forringet.

Af Silas Marker

Forestil dig at logge på Facebook dagen efter det amerikanske valg i november og ikke se en eneste nyhed om det i dit newsfeed. Det eneste, der dukker op i strømmen, er memes, billeder og et par af dine venners mere eller mindre kvalificerede holdninger. Du prøver at dele RÆSONs valganalyse på din væg, men du kan ikke trykke på ”slå op.” For Facebook har fjernet muligheden for at dele nyhedshistorier.

Det kan meget vel blive fremtiden for de australske facebookbrugere.

På den anden side af jorden udspiller sig nemlig et ’game of chicken’ mellem Facebook og den australske regering, der netop nu kører imod hinanden i fuld fart og håber, at modparten viger først. Regeringen vil regulere Facebook og få dem til at betale en afgift til landets nyhedsmedier. Ikke så overraskende falder forslaget ikke i Facebooks smag, der svarer igen ved at true med helt at umuliggøre delingen af nyhedshistorier på platformen, hvis forslaget bliver vedtaget.

Fremtidens newsfeeds i Australien kan altså blive uden al det nyhedsindhold, folk plejer at få gennem Facebook. Ikke flere reflekterende, berettende og oplysende journalistiske historier fra aviser, magasiner og TV-kanaler, men blot rene strømme af kattevideoer, jokes og feriebilleder.

 

De australske medier lider som i så mange andre lande under, at tech-firmaerne suger både annoncekroner og opmærksomhed til sig
_______

 

Regeringen kræver tech-firmaerne til forhandingsbordet
Men hvordan er det kommet hertil? Konflikten har to parter: I den ene vogn finder vi den australske regering med sin konkurrence- og forbrugerkommission ACCC på førersædet. I juli fremlagde de et udkast til en lov om regulering af Facebook og Google med fire vigtige elementer. For det første skal de to tech-giganter fortælle landets nyhedsmedier, hvilke data de har på mediernes brugere. For det andet skal de løbende forklare ændringer i algoritmen, samt hvordan disse vil påvirke rangeringen af mediernes indhold. For det tredje skal de give medierne mulighed for at slå kommentarer fra på platformene og blokere for kommentarer fra bestemte brugere.

Og for det fjerde kræver ACCC, at Google og Facebook forhandler med de australske nyhedsmedier om en pris, platformene skal betale for at få lov til at dele mediernes indhold. Især det er konfliktens omdrejningspunkt.

De australske medier lider som i så mange andre lande under, at tech-firmaerne suger både annoncekroner og opmærksomhed til sig. Det forsøger ACCC at gøre op for ved at komme med dette forslag om, at tech-giganterne nu skal give noget af det tilbage til nyhedsmedierne, som de har ”taget.”

Den grundlæggende tanke, at tech-firmaer skal punge ud til indholdsproducenter, er ikke ny. I 2014 fjernede Google sin nyhedstjeneste, Google News, fra Spanien, fordi den spanske regering ville kræve betaling for deling af nyheder. I Frankrig vil myndighederne ligeledes presse Google til at betale publicisterne. Herhjemme stod der i den tidligere regerings medieaftale, at streamingtjenester som Netflix og HBO skulle pålægges at investere 2% af deres omsætning i dansk indhold, hvilket den nuværende regerings støttepartier vil have hævet til 5% af abonnementspriserne. Noget lignende har været diskuteret i Canada.

 

Facebook foreslår ingen kompromiser. Truslen er ikke deres første træk, men derimod det sidste, som de skriver
_______

 

”Jamen, så lukker vi for det varme nyhedsvand”
I den modkørende vogn finder vi Facebook, der den 31. august svarede igen ved at true med at lukke for delingen af alle nationale og internationale nyhedshistorier på Facebook og Instagram, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Ifølge Facebook misforstår ACCC internettets dynamikker: Ifølge Facebook vil forslaget ”skade de selvsamme nyhedsorganisationer, regeringen prøver at beskytte.” Det ”forsøger at regulere ethvert aspekt af, hvordan tech-firmaer laver forretninger med publicister,” og det ignorerer ”den finansielle værdi, vi giver publicisterne.”

Facebook foreslår ingen kompromiser. Truslen er ikke deres første træk, men derimod det sidste, som de skriver. For det første betaler de allerede rigeligt til de australske medier, hvis de selv skal sige det. Og for det andet får medierne mest ud af den nuværende ordning, fordi Facebook næsten intet tjener på, at brugere og medier deler nyheder, mens publicisterne får lov til at komme ud til et bredere publikum, lyder det fra tech-giganten.

Heller ikke regeringen giver sig. ”Vi svarer ikke på tvang og hårdhændede taktikker,” som den australske regeringsrepræsentant Josh Frydenberg udtrykte det.

Så nu står valget mellem enten status quos næsten uregulerede SoMe-marked, eller et reguleret Facebook uden artikler fra nyhedsmedier. Hvem blinker først?

 

Et studie fra 2020 lavet af University of Canberra viser, at 39% af australierne (og endnu flere blandt de yngre) har Facebook som deres primære nyhedskilde
_______

 

Det handler om magtbalancen mellem tech og demokrati
Umiddelbart virker Facebooks træk som lidt af en overreaktion. For det første har regeringen ikke lagt sig fast på nogen bestemt afgift på delinger af nyhedshistorier. Den vil blot kræve, at Facebook møder velvilligt op til forhandlinger om en afgift. Hvis Facebook virkelig intet tjener på delinger af nyhedshistorier, kan tech-giganten jo sige det ved bordet, og så kan man tage den derfra.

Pointen er, at status quo ikke holder, og at der derfor skal sættes rimelige forhandlinger i gang om at ændre den. Regeringen vedgår for det andet, at Facebook allerede betaler visse medier for nyhedsindhold, men de nye regler, siger regeringen, ”har til formål at bringe retfærdighed og gennemsigtighed ind i Facebooks og Googles forhold til de australske medievirksomheder.” Det handler altså om at gøre nogle processer, der til en vis grad allerede foregår, gennemsigtige og konsekvente.

Det australske ’game of chicken’ giver dog mere mening, hvis man ser det i et større, tech-historisk perspektiv. For 10 år siden var stemningen omkring sociale medier præget af en optimistisk tro på, at de kunne demokratisere den offentlige samtale og i sidste ende vælte diktatorer, som vi til dels så i det Arabiske Forår.

Men omkring Brexit og valget af Trump i 2016 slog opbakningen om i et decideret techlash, da det gik op for os, at sociale medier også indebærer fake news, hatespeech, konspirationsteorier, massiv overvågning, ekkokamre, uigennemsigtige algoritmer – og dræning af annoncemarkeder med fare for avisdød og nyhedsørkener til følge.

Tech-giganterne havde fået for meget både direkte og indirekte magt, og noget måtte gøres.

Siden har der foregået utallige diskussioner om, hvordan man kan udbedre magtbalancen mellem de nye, store og lidt for smarte teknologifirmaer fra Silicon Valley på den ene side og det gamle demokrati på den anden. EU’s databeskyttelsesforordning GDPR var det første store forsøg i den retning, men det handlede kun om data-siden. Med ACCC’s lovforslag gør Australien sig til pioner ved at slå fast, at man ikke vil acceptere, at et par nytilkomne amerikanske mastodonter skal drive de gamle australske aviser rundt i manegen.

På den måde er Australien et foregangsland, der potentielt vil inspirere andre lande til at lave lignende ordninger, hvis magtkampen falder ud til deres fordel. Lovgivere i lande som Irland og Malaysia har da også sagt, at de holder øje med udviklingen i Australien. Og netop på grund af faren for, at andre lande vil følge trop, sætter Facebook foden ned her.

 

Facebook er en vigtig distributør af journalistik. Hvis det fjernes, overlades mange australiere til den underskov af halve sandheder eller decideret misinformation, der præger de fleste sociale medier
_______

 

Magtkampens konsekvenser
Som så mange andre krige kan den australske fejde mellem politikere og tech-giganter også forårsage civile skader. Et studie fra 2020 lavet af University of Canberra viser, at 39% af australierne (og endnu flere blandt de yngre) har Facebook som deres primære nyhedskilde. Facebook er med andre ord en vigtig distributør af journalistik. Hvis det fjernes, overlades mange australiere til den underskov af halve sandheder eller decideret misinformation, der præger de fleste sociale medier.

Australierne kan selvfølgelig bare gå ind på de troværdige, publicistiske mediers hjemmesider, kunne man sige. Og det er selvfølgelig sandt. Men i løbet af de sidste 15 år har vi velvilligt ladet tech-giganterne overtage vores opmærksomhed, informationsdistribution og offentlige debat i en grad, hvor tendensen ikke lader sig vende fra den ene dag til den anden. Facebook er med andre ord ikke en hjemmeside som enhver anden, og det er derfor, at denne sag er så alvorlig.

Platforme som Facebook er blevet stedet, tingene sker, og en linse, vi ser virkeligheden igennem. De Gule Siders gamle slogan, ”findes det, findes det her,” kunne lige så godt være Facebooks slogan. Så hvis Facebook ikke længere kan bruges til at distribuere nyhedsartikler og kvalitetsjournalistik, vil australiernes opmærksomhed med al sandsynlighed blive brugt på noget andet, og alt andet lige vil den offentlige debat blive forringet.

Måske er et kompromis stadig muligt. Udmeldingerne fra begge parter er hårde, men der er som bekendt forskel på, hvad man siger i den landsdækkende nyhedsudsendelse og i det lukkede forhandlingslokale. ■

 

Hvis Facebook ikke længere kan bruges til at distribuere nyhedsartikler og kvalitetsjournalistik, vil australiernes opmærksomhed med al sandsynlighed blive brugt på noget andet, og alt andet lige vil den offentlige debat blive forringet
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt