11.12.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Ligesom Thorning-regeringen blev berygtet for sine løftebrud, begår Mette Frederiksen og hendes støttepartier et klimapolitisk løftebrud, der vil plage os i årtier. Jo, de har lavet masser af gode tiltag, men sandheden er, de har stillet os så meget mere end blot gode tiltag i udsigt. De har lovet, de vil sikre den nødvendige og ansvarlige handling. Det har regeringen og de selverklærede ”grønne” støttepartier ikke levet op til.

Kommentar af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti

ENHEDSLISTEN OG DE RADIKALE PÅSTOD, at ”olien bliver i jorden”, da de i sidste uge offentliggjorde den nye Nordsøaftale. Sandheden er dog, at aftalen betyder det stik modsatte. Ganske vist vil aftalen betyde et stop for olieudvinding i 2050, men den vil også betyde, at olien og i øvrigt også gassen vil blive pumpet op af jorden i de næste 30 år – og dermed formentlig til Nordsøen er så godt som tom. Så olien bliver slet, slet ikke i jorden, selvom Enhedslisten og Radikale gerne vil give det indtryk.

Så fejrede regeringen og støttepartierne, at de giver 888 millioner over fire år til naturen, mens man samtidig overvejer at forære op til 25 milliarder kr. til de underskudsplagede minkavlere, hvis minkproduktion i årevis har udpint og ødelagt natur, miljø og klima. Så synes naturens plaster på såret lige pludselig uendeligt, utilstrækkeligt lille.

 

Men Radikale og SF holdt dumstædigt fast, mens alt, hvad der kunne kravle og gå af grønne interesse-organisationer og unge klimaaktivister rasede mod det generationssvigt, som regeringen og dens støttepartier er i gang med at gennemføre, mens de løber fra deres valgløfter
_______

 

Derefter kom finansloven, som blev præsenteret som den grønneste nogensinde, men som samtidig ikke sætter noget nær det tilstrækkelige beløb af til at sikre en rettidig og ansvarlig grøn omstilling. Og som dermed ikke viser nogen som helst sandsynlig vej til at nå målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 – en hjørnesten i regeringens og støttepartiernes klimapolitik.

Men det til trods vil jublen nærmest ingen ende tag fra politikere, der med selvrosende selfies mener at give grøn valuta for pengene til alle de, der stemte på dem i forhåbningen om, at Danmark nu endelig vil tage både klimakrisen og naturens sjette masseuddøen, som lige nu er i fuld gang, bare nogenlunde alvorligt.

OG I DENNE UGE kom så regeringens grønne skattereform, som desværre slet ikke lever op til sit navn. En CO2-skat får vi i hvert fald ikke lige med det første. Måske engang i 2030, hvis vi er heldige og aftalepartiernes ”ambition” bliver til virkelighed. Der blev det alligevel for meget for Enhedslisten, som ikke længere ville greenwashe regeringens dybt utilstrækkelige klimapolitik , sådan som man ellers havde gjort i dagene forinden, hvor man havde givet købt på videnskabens anbefalinger og set gennem fingre med situationens alvor

Men Radikale og SF holdt dumstædigt fast, mens alt, hvad der kunne kravle og gå af grønne interesseorganisationer og unge klimaaktivister rasede mod det generationssvigt, som regeringen og dens støttepartier er i gang med at gennemføre, mens de løber fra deres valgløfter.

”Grøn betyder nu”, lyder sloganet fra Radikale, Men ”nu” betyder åbenbart måske om ti år på ’radikalsk’. Mette Frederiksen kaldte klimaforandringerne menneskehedens største udfordring nogensinde før valget, men nu behandler hun det desværre som alt andet end presserende.

Pia Olsen Dyhr har igen og igen fastslået, at SF ikke bare lytter til Greta Thunberg, men at de også vil handle. Hvorfor det må gøre ekstra ondt i SF’erens selvforståelse, at selvsamme Thunberg rettede en sønderlemmende kritik af Nordsøaftalen, som hun rettelig kritiserede for, at olie- og gasudvindingen vil fortsætte 30 år i endnu.

 

For det er ikke nok at sige fra til en pyntegrøn skattereform, [Enhedslisten] må sætte regeringens liv på højkant, hvis den ikke leverer
_______

 

Og Enhedslisten, ja, de har sagt, at de ikke igen vil lade sig ”pisse på” af regeringen, som de gjorde under Helle Thorning-Schmidt. Men sandheden er, at så længe de finder sig i den nuværende kurs, så er det i stedet Enhedslisten, der pisser på deres vælgere. For det er ikke nok at sige fra til en pyntegrøn skattereform, de må sætte regeringens liv på højkant, hvis den ikke leverer.

Man kan derfor – desværre – konstatere, at det grønne kollaps blandt regeringen og dens støttepartier her halvandet år inde i valgperioden er totalt. Jo da, de har lavet masser af gode tiltag – også tiltag, som vi har rost fra Frie Grønne – men sandheden er, de har stillet os så meget mere end blot gode tiltag i udsigt. De har lovet, de vil sikre den nødvendige og ansvarlige handling. De har lovet, at de vil lytte til og handle efter videnskaben.

HVIS VI SER BARE en lille smule på videnskaben, så er den globale opvarmning steget med 1,3 grader allerede i dag siden det præindustrielle niveau. I Nordsøaftalen skriver partierne, at de vil leve op til Parisaftalens mål om 1,5 grader. Man har altså kun beskedne 0,2 grader tilbage at give af. Allerede om 6-7 år vil vi have opbrugt CO2-budgettet for 1,5 grader, som er Paris-aftalens mål og som tilmed er fremhævet i Nordsøaftalen. Og om lidt over 20 år gælder det samme for de endnu mere kritiske 2 graders opvarmning, som efter alt at dømme vil sende klimakrisen udenfor vores kontrol, fordi de såkaldte feedbackmekanismer så vil betyde, at opvarmningen vil løbe løbsk uanset, hvad vi gør

Det er som om regeringen og støttepartierne tror, at politik ikke har noget med den virkelige verden at gøre. At man kan fejre små fremskridt, selvom de ikke grundlæggende får os på rette kurs. Men politik er ikke en parallel virkelighed, hvor man kan blive enige om et kompromis i 2050 og så kan man rose sig selv for det – uanset at vi allerede om få år – og langt inden deres planer og tiltag får effekt – vil overskride de mål, de selv har skrevet under på. Og som de har lovet, at de vil overholde på vegne af alle de, der stemte på dem.

 

Det er som om regeringen og støttepartierne tror, at politik ikke har noget med den virkelige verden at gøre. At man kan fejre små fremskridt, selvom de ikke grundlæggende får os på rette kurs
_______

 

Det er både et moralsk og klimapolitisk kollaps, et historisk og katastrofalt løftebrud, og spørgsmålet er, hvor længe vælgerne køber det bluff. Fra Frie Grønne vil vi naturligvis insistere på, at holde såvel regering som støttepartier op på deres svigt. For klimaet har ikke tid til endnu en valgperiode uden tilstrækkelig handling.

Frie Grønne har allerede foreslået, at vi for det første indfører en Klimalov 2.0, der sikrer, at vi tager ansvar for hele den udledning, som Danmark er ansvarlig for – altså fx også udledninger fra fly, shipping og import, som ikke tælles med i dag. Derudover bør man fremrykke stoppet for udvindingen i Nordsøen til senest 2030, så Danmark ikke længere er EU’s største olieproducent, hvilket også harmonerer meget dårligt med vores drøm om at være et grønt foregangsland.

Og så skal vi selvfølgelig omgående have en høj CO2-afgift på mindst 1500 kr. pr udledt ton CO2, som vil sikre, at det er forureneren, der betaler for den ødelæggelse af naturen, klimaet og mulighederne for de fremtidige generationer, som de forvolder.

Der er ingen tvivl om, at det både kan blive dyrt og besværligt, men coronakrisen har vist, hvad vi er i stand til, når det opleves vigtigt nok, og som Mette Frederiksen så rigtigt har sagt, så er klimakrisen menneskehedens største udfordring nogensinde. Og jo længere vi venter med at håndtere den ansvarligt, jo dyrere vil det blot blive. Ikke bare økonomisk, men også i tab af menneskeliv og uerstattelig natur. ■

 

Og så skal vi selvfølgelig omgående have en høj CO2-afgift på mindst 1500 kr. pr udledt ton CO2, som vil sikre, at det er forureneren, der betaler for den ødelæggelse af naturen, klimaet og mulighederne for de fremtidige generationer, som de forvolder
_______

 

Sikandar Siddique (f. 1986) er MF og politisk leder for det nystiftede parti Frie Grønne. Uddannet cand.comm., Roskilde Universitet. ILLUSTRATION: Officielt pressebillede [Foto: chris1million]