21.11.2020

”For Vesten var det nok, at kvinder fik lov at køre bil og gå i biografen, men i realiteten har egentlige reformer aldrig været en del af Mohammed Bin Salmans dagsorden, ligesom reformer heller aldrig har været i Saudi-Arabiens vestlige allieredes interesse.”

Saudi-Arabien er i denne weekend (21-22. november 2020) vært for G20 mødet til trods for gentagende brud på menneskerettighederne og mordet på journalisten, Jamal Kashoggi. Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman (MBS), har tilsyneladende haft succes med at fremme landets ry, men faldende oliepriser og manglende udenlandske investorer presser landet, og i horisonten truer folkelige optøjer.

RÆSON: Saudi-Arabien har et blodplettet internationalt ry med involvering i begivenheder som terrorangrebet d. 11. september 2001 og mordet på journalisten Jamal Khashoggi i 2018. Kongedømmet har med andre ord ofte været kædet sammen med terror og brud på menneskerettighederne. Samtidig så visse iagttagere kronprinsen, Mohammed bin Salman (MBS), som en ung, progressiv mand, der kunne reformere landet, da hans far overtog tronen i 2015. Var det en forkert antagelse?
AL-RASHEED: Journalister fra bl.a. The New York Times og The Washington Post så ham som en ny reformator og beskrev ham som energisk, ung og fuldstændig i overensstemmelse med, hvad ungdommen i Saudi-Arabien ønsker. For Vesten var det nok, at kvinder fik lov at køre bil og gå i biografen, men i realiteten har egentlige reformer aldrig været en del af MBS’ dagsorden, ligesom reformer heller aldrig har været i Saudi-Arabiens vestlige allieredes interesse.

Vesten har i mange år samarbejdet med dette obskure regime, der ikke behøvede at udsætte deres politik for nogen offentlig afstemning. Derfor ser man i Vesten regimet som en kilde til stabilitet og sikkerhed, alt imens MBS indtil videre lykkes med sin pr-kampagne, hvor han stadig beholder magten uden i realiteten at ændre noget i landets politiske system.

 

„Der mangler gennemsigtighed i det saudiske retssystem. Der er nødt til at blive etableret en retslig proces, så det ikke længere blot er op til regimet at beslutte, hvem de ønsker at fængsle, og hvem de ønsker at løslade‟
_______

 

RÆSON: Betyder værtskabet for G20-mødet, at Saudi Arabien lykkes med deres mål om at blive – set med vestlige øjne – en mere legitim spiller i verdenssamfundet?
AL-RASHEED: Selvom det pga. COVID-19 bliver virtuelt, styrker mødet regimet og sender et budskab om, at MBS stadig er inde i varmen på trods af hans krænkelser af menneskerettighederne og det faktum, at han destabiliserer regionen. Saudi-Arabien har fragmenteret Golfstaternes samarbejdsråd, de har interveneret i Yemen og Syrien, og det var også Saudi-Arabien, der angiveligt holdt Libanons premierminister, Saad Hariri, som gidsel.

RÆSON: Saudi-Arabiens udenrigsminister, Adel al-Jubeir, var på en charmeoffensiv i Danmark i sidste uge, hvor han sagde, at landet arbejdede henimod mere lighed og respekt for menneskerettighederne. Er det en udvikling, du kan genkende, eller vil en hændelse som drabet på Jamal Khashoggi kunne ske igen?
AL-RASHEED: Folk er fængslet for at udtrykke deres mening om landets politik. Nu siger regimet, at nogle af disse fanger vil blive løsladt i forbindelse med G20-mødet, fordi de gerne vil have god omtale. Det illustrerer, at der mangler gennemsigtighed i det saudiske retssystem. Der er nødt til at blive etableret en retslig proces, så det ikke længere blot er op til regimet at beslutte, hvem de ønsker at fængsle, og hvem de ønsker at løslade.

Regimet har sluppet afsted med at slå kritikere ihjel inden for landets grænser, men mordet på Khashoggi i Tyrkiet var en katastrofe uden lige. Forbrydelsen skabte offentlige protester, hvilket betyder, at regimet nok vil være mere tilbageholdende med at gøre det igen. Men de fortsætter deres overvågning af dissidenter, både dem i Saudi-Arabien og i udlandet, og mange af disse mennesker frygter oprigtigt for deres liv.

 

„Situationen i Yemen afhænger af, hvad Joe Biden vil gøre, fordi han har erklæret, at han vil afslutte den amerikanske støtte til krigen‟
_______

 

RÆSON: Som du siger, at skabte mordet på journalisten Khashoggi offentlige protester, og vestlige medier har dækket det meget intenst. Men som vi allerede har talt om, så er Saudi-Arabien vært for G20, som er en stor international begivenhed. Kan man argumentere for, at konsekvenserne af forbrydelsen i det internationale samfund i realiteten ikke var særligt store?
AL-RASHEED: Efter drabet i 2018 afholdte Saudi-Arabien flere investeringskonferencer, hvor vi så mange potentielle udenlandske investorer trække sig. Regimet ønsker at åbne økonomien op og tiltrække udenlandske investeringer, fordi de siden 2014 har været hårdt ramt økonomisk pga. de faldende oliepriser.

Når de ikke lykkes med det, skyldes det flere grunde. Omverden ser Saudi-Arabien som et land, som ikke respekterer basale retsprincipper. En investor ønsker ikke at investere milliarder i et land, hvis der ikke er et uafhængigt retsvæsen, der kan tage sig af eventuelle retslige problemer. Vi har også set mange ad hoc korruptionsanklager mod forretningsfolk uden efterfølgende retssager, og det skaber i sidste ende en usikker atmosfære for udenlandske investorer.

RÆSON: Efter kun to måneder som forsvarsminister iværksatte MBS en militærintervention i Yemen i 2015. I dag er den saudiske koalition fragmenteret, situationen i Yemen er en humanitær krise, og de iransk-støttede Houthi-oprørere ser ud til at have kontrol over situationen. Hvilke konsekvenser har krigen i Yemen haft for Saudi-Arabiens rolle i regionen?
AL-RASHEED: Det har undermineret sikkerheden i hele Golfen, og krigen har også udviklet sig til en udfordring for saudiernes egen nationale sikkerhed, da Houthierne har lykkedes med adskillige missilangreb mod Saudi-Arabien. Situationen i Yemen afhænger af, hvad Joe Biden vil gøre, fordi han har erklæret, at han vil afslutte den amerikanske støtte til krigen. Det vil få alvorlige konsekvenser for MBS – herunder for hans handlingsmuligheder for at fortsætte krigen.

RÆSON: Samtidig har Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabiens tætteste allierede i Golfen, underskrevet aftaler om at normalisere deres relationer til Israel. Har aftalen ændret dynamikken i Golfstaternes samarbejdsråd [formaliseret samarbejde mellem en række af Golfstaterne, red.] og er det sandsynligt, at Saudi-Arabien vil indgå en lignende aftale?
AL-RASHEED: Eftersom Trump ikke længere fortsætter som præsident, vil Saudi-Arabien føle et mindre politisk pres for at normalisere deres forbindelser til Israel. Men regimet vil fortsætte deres hemmelige samarbejde med Israel om efterretningstjenester og overvågningsteknologi, da det tjener dem markant bedre end at gå ud offentligt med deres forhold. På nuværende tidspunkt kan jeg heller ikke se, at et israelsk flag skulle hejses i Riyadh.

Ift. samarbejdsrådet har det længe været splittet og ineffektivt pga. konflikten med Qatar og samtidig har de mindre lande i rådet, Bahrain, Kuwait og Oman, længe har været bekymrede over saudisk indflydelse, fordi det er det største og rigeste land. I mellemtiden har Qatar etableret et samarbejde med Tyrkiet og Iran, hvilket heller ikke fremmer et fremtidigt samarbejde mellem Golfstaterne.

 

„Hvis der sker en normalisering mellem USA og Iran, kan det potentielt føre til, iransk olie kommer på det internationale marked. Det er i særdeleshed noget, der bekymrer saudierne‟
_______

 

RÆSON: Med Trump havde Saudi-Arabien en fælles allieret i konflikten med Iran, men det er ikke længere tilfældet. Biden har meddelt, at han ønsker at revurdere forholdet mellem Saudi-Arabien og USA. Er det efter din mening noget, de for alvor frygter i Riyadh?
AL-RASHEED: De husker, hvad der skete under Obama, så selvfølgelig er det noget, de frygter. Dengang forhandlede USA med Iran uden at involvere Saudi-Arabien, og det gik ud over deres forhold. Hvis der sker en normalisering mellem USA og Iran, kan det potentielt føre til, at iransk olie kommer på det internationale marked. Det er i særdeleshed noget, der bekymrer saudierne, fordi de nu i snart 40 år har haft et rigtig dårligt forhold til iranerne. Hvis Biden forsoner sig med Iran, vil en konfrontation med Iran være uundgåelig for Saudi-Arabien. Saudierne skal så samtidig affinde sig med mindre opmærksomhed fra amerikanerne, fordi Biden foruden Iran også skal håndtere lande som Rusland og Kina.

RÆSON: I 2016 annoncerede Mohammed bin Salman ”Saudi Vision 2030”. Det er en strategi, der sigter mod at reducere Saudi-Arabiens afhængighed af olie, diversificere landets økonomi samt udvikle offentlige servicesektorer såsom sundhed, uddannelse og turisme. Hvordan har Saudi-Arabiens befolkning reageret på disse planer, og vil visionen lykkes i sidste ende?
AL-RASHEED: Mange saudier så visionen som et opgør med de mange indskrænkelser af deres personlige frihed. Dog er det meget svært at vurdere den offentlige holdning til Saudi Vision, fordi folk ikke tør udtrykke deres holdninger. De ganske få personer, som offentligt har kritiseret den, er i fængsel nu. Det står dog klart, at strategien står overfor store udfordringer.

Et af problemerne er et kontinuerligt fald i olieprisen, især nu under epidemien, som naturligvis påvirker Saudi-Arabiens indkomst. Det gælder også projekter, der skulle diversificere økonomien, såsom pilgrimsfærd og turisme, som nu er sat i bero pga. COVID-19. Et andet problem er udenlandske investorers tilbageholdenhed med at investere i landet grundet Saudi-Arabiens dårlige internationale omdømme, hvilket også gør det ekstremt svært at tiltrække mange turister.

 

„Når MBS udtaler, at han ønsker et mere moderat islam, skal det ses som en besked til udenlandske investorer og ikke så meget andet end det‟
_______

 

RÆSON: Grundet netop Saudi-Arabiens dårlige omdømme og manglende evne til at tiltrække turister tilsigter Saudi Vision 2030 også, at der skal promoveres et mere sekulært billede af Saudi-Arabien gennem et opgør med religiøs fanatisme. Betyder dette enden på Wahhabismen, en meget konservativ gren af islam, som altid har været forankret i Saudi-Arabien?
AL-RASHEED: Landets religiøse autoriteter annoncerede for blot få dage siden en politisk erklæring, der bekendtgjorde, at Det Muslimske Broderskab var imod islam. Det Muslimske Broderskab får støtte fra Saudi-Arabiens fjende, Qatar. Så nej, Wahhabismen vil fortsat være relevant, fordi det giver en religiøs autoritet, som regimet kan bruge til at bekæmpe sine modstandere med. Når MBS udtaler, at han ønsker et mere moderat islam, skal det ses som en besked til udenlandske investorer og ikke så meget andet end det. Hvis han oprigtigt mente det, så ville han ikke sætte religiøst lærde og islamiske tænkere i fængsel. Tværtimod ville han faktisk tillade en åben debat om religion.

RÆSON: Du har flere gange under interviewet nævnt den pressede økonomi, de faldende olieindtægter og de manglende investorer. Hvor stor en udfordring er det, og hvordan vurderer du sandsynligheden for, at det på sigt vil destabilisere Saudi-Arabien?
AL-RASHEED: Det er en meget stor udfordring, fordi det bl.a. bliver svært at beskæftige det stigende antal unge. Tidligere har regimet håndteret problemer på særligt to måder: De har betalt sig ud af dem eller arresteret deres kritikere. Nu har de ikke længere råd til flere velfærdsydelser eller til at skabe flere arbejdspladser i den offentlige sektor. Når flere dele af befolkningen kommer til at opleve det økonomiske pres, vil de begynde at genoverveje deres loyalitet over for regimet. Det vil muligvis udmønte sig i fredelige protester, men jeg vil heller ikke udelukke, at voldelige oprør kommer til at finde sted. ■

Interviewet er foretaget af Thilde Asmussen

 

„Når flere dele af befolkningen kommer til at opleve det økonomiske pres, vil de begynde at genoverveje deres loyalitet over for regimet. Det vil muligvis udmønte sig i fredelige protester, men jeg vil heller ikke udelukke, at voldelige oprør kommer til at finde sted‟
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland