01.04.2020

Det er ikke nemt at udvælge, hvad der er de 10 største problemer, for der er mange at tage fat på. Men her er mit bud på de grundlæggende problemer, Danmark må forholde sig til, når man ser ud over den altoverskyggende Corona-krise lige nu.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—
Kronik af Rune Lund

Klimakrisen
Danmark såvel som resten af verden står over for en meget alvorlig trussel i form af klimaforandringer. Resultaterne af den alt for store udledning af drivhusgasser er ved at materialisere sig, og hvis ikke vi får bremset denne udvikling kan konsekvenserne for vores økosystem, og dermed menneskeheden, blive uoverskuelige: Stigende vandstand, fødevaremangel som følge af udbredt tørke, alvorlige skovbrande, voldsomt vejr, masseudryddelse af dyrearter og massive flygtningestrømme. Det er uhyre alvorligt. Derfor er det helt afgørende, at Danmark går forrest i kampen og leverer en 70 pct. reduktion af vores CO2-udledninger. Det er nødvendigt at skabe en ny økonomisk orden, hvor hensynet til profit er underlagt hensyn til klimaet, naturen, menneskers behov og sundhed. Klimakrisen er nok det bedste eksempel på, hvorfor kapitalismen som økonomisk system er uegnet til at være rammen om et bæredygtigt samfund.

Risikoen for en ny økonomisk krise
Corona-virus kan vise sig at være den udløsende faktor for en økonomisk krise. Men den grundlæggende årsag vil være de underliggende ubalancer i økonomien, som der ikke er rettet op på siden finanskrisen brød ud for 11 år siden. I både USA og EU bestod krisepolitikken af en farlig cocktail af stram finanspolitik og ekstremt lempelig pengepolitik. Ved at gøre det billigt at låne, har man forstærket den gældsætning, som bl.a. gjorde krisen i 2008/09 så voldsom. Store investeringer er søgt over i aktie- og boligmarkedet, og ved begyndende tegn på økonomisk tilbageslag vil bolig- og aktiepriserne formentlig falde fra deres kunstigt høje niveau, og konsekvensen bliver en forstærket økonomisk nedtur. Præcis som under den sidste store krise for 11 år siden. Svaret på en ny krise er en visionær rød-grøn offentlig investeringspolitik. Vi skal særligt investere i grøn omstilling som fx vindenergi, energieffektiviseringer og genanvendelse, hvor der er store penge at spare og mange grønne job at skabe inden for byggeriet, vindmølleproduktion og grøn forskning og teknologiudvikling.

 

Corona-virus kan vise sig at være den udløsende faktor for en økonomisk krise. Men den grundlæggende årsag vil være de underliggende ubalancer i økonomien, som der ikke er rettet op på siden finanskrisen
_______

 

Stigende ulighed
Uligheden er stærkt stigende i Danmark og resten af I-landene. Den rigeste procent tilraner sig stadigt større dele af samfundets rigdomme, mens middelklassen ser frem til beskeden indkomstfremgang og i bunden et decideret fald i indkomst. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at i perioden 2010-2015 mistede de fattigste 10 pct. i gennemsnit 2000 kr. i indkomst, mens den rigeste procents indkomst steg med knap 240.000 kr. Dette er resultatet af en hård globalisering, hvor de kortuddannede presses af udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande eller presses via import af billig, uorganiseret arbejdskraft, mens den højere middelklasse med lange uddannelser i stigende grad efterspørges. Men den stigende ulighed er også et resultat af en økonomisk politik, hvor både Venstre-regeringer såvel som Thornings SRSF-regering har gennemført skattelettelser for de vellønnede og skåret på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og fleksjob. Det er denne usolidariske politik, der gemmer sig bag begrebet ”reformer”, der skal øge det såkaldte arbejdsudbud. Siden 2002 er der givet for 64,7 mia. kr. skattelettelser. Det har medført, at de fattigste ti procent har fået en skattelettelse på 1.200 kr. årligt, mens tallet for den rigeste procent er 113.000 kr. årligt. Dette skal der gøres op med, også i Danmark. Ellers kommer vores samfundsmodel under pres.

Nedslidning af velfærden
I kølvandet på finanskrisen har vi set en historisk stor opbremsning i den offentlige økonomi med en hård budgetlov, kommunale udgiftslofter og løbende effektiviseringskrav. Der er sket en massiv underinvestering i den offentlige sektor ift. det faktiske behov. Og det begynder at slå revner. Der løbes alt for stærkt i sundhedsvæsenet med stress, fejl og utryghed for patienterne som resultat. Forældre til børn i daginstitutioner har organiseret sig i kampen mod utilstrækkelige normeringer. På ældreområdet er servicen styrtdykket, og basale ting som bad og rengøring kan i visse kommuner blive en sjældenhed. Efter et årti med borgerlig sparepolitik – og ja, SRSF-regeringen førte også borgerlig sparepolitik – står vi over for en massiv genopretningsopgave ift. velfærden.

 

Efter et årti med borgerlig sparepolitik – og ja, SRSF-regeringen førte også borgerlig sparepolitik – står vi over for en massiv genopretningsopgave ift. velfærden
_______

 

Brutale reformer er en skandale
Mens den økonomiske og politiske elite står og jubler over det stigende arbejdsudbud, så lider tusindvis af borgere hver eneste dag under de drakoniske konsekvenser af de brutale reformer som fx kontanthjælpsreformen, indførsel af integrationsydelse, reformer af efterløn og pension, samt reformen af førtidspension. Alvorligt syge borgere er fanget i et kafkask system, hvor de fastholdes på lave ydelser og udsigtsløs arbejdsprøvning i årevis. Folk i kontanthjælpssystemet rammes benhårdt af kontanthjælpsloft og 225-timers reglen, og sammen med de borgere, der er på integrationsydelse, lever de i fattigdom og har ikke engang råd til basale fornødenheder. På trods af at de bor i et af verdens rigeste lande. Folk med nedslidende arbejde tvinges i de kommende år til at blive på arbejdsmarkedet, selvom de har store fysiske smerter. Det er ikke en måde at behandle folk på, og det skal der simpelthen sættes en stopper for.

Den systematiske undergravning af vores frihedsrettigheder
Siden terrorangrebene i 2001 er der blevet gennemført et utal af stramninger, fx logning af teledata, PET’s adgang til at indhente oplysninger hos offentlige myndigheder, mulighed for hemmelige ransagninger og straffelovens terrorbestemmelser, bare for at nævne nogle af de mest vidtgående eksempler. Disse stramninger har alle haft som formål at stoppe terrorister og organiserede kriminelle. Ved indførelsen af mange af stramningerne blev de kraftigt kritiseret for at træde på grundlæggende frihedsrettigheder som ytringsfriheden og retten til privatlivets fred og for at tage en lille bid mere af det demokrati, som det var intentionen at beskytte. Politi og efterretningstjenesternes beføjelser bliver udvidet, overvågningen øges og vores ytringsfrihed indskrænkes. Vi mangler en grundig gennemgang af om tiltagene overhovedet har virket, med henblik på at udvide vores frihedsrettigheder.

Behovet for international afspænding
Det går den helt forkerte vej i verden i dag, hvad angår fred og folkeret. I Mellemøsten fortsætter krig og ustabilitet som et resultat af bl.a. den forfejlede angrebskrig i Irak. Blodbadet i Syrien fortsætter, hvor også stormagterne spiller en beskæmmende rolle. I Rusland har Vladimir Putin udviklet sig til en regulær despot, hvis hede drømme er at reetablere Rusland som en militær supermagt, der dominerer sit nærområde. I Tyrkiet foretager præsident Erdogan noget tilsvarende, og fører en usædvanlig beskidt krig mod kurderne, mens EU har givet ham nøglerne til Europa, og reelt understøtter hans regime ved at betale ham for at gøre Europas beskidte arbejde hvad angår flygtninge fra Syrien. I USA sidder den mest utilregnelige præsident i nyere tid Donald Trump, som potentielt kan kaste verden ud i nye krige fra det ene øjeblik til det andet. Derfor er der mange, der kræver mere militær og oprustning, når vi i stedet har behov for afspænding og diplomati.

Det skæve Danmark
Danmark er ved at knække over. I og omkring de store byer findes væksten, arbejdspladserne og de personer, der har gode jobs og uddannelser. Her er skattegrundlaget godt, og kommunerne har penge nok til at sikre en ordentlig borgernær velfærd. Uden for de større byer og i landområderne står man over for store problemer med en aldrende befolkning, som medfører store kommunale udgifter og et faldende skattegrundlag. Dette sker, mens de rige kommuner i stigende grad eksporterer de sociale problemer til de kommuner, der i forvejen er i knæ, ved fx ikke at sikre billige boliger til deres udsatte borgere. Så finder udsatte borgere boliger, hvor de er billigst – i udkanten, fx Lolland-Falster, som i forvejen lider under for mange borgere uden for arbejdsmarkedet. Selv inden for begrænsede geografiske områder, er nogle borgeres levevilkår og livsudsigter markant ringere ift. liebhaverghettoer kun få km væk. Hvis sammenhængskraften skal bestå, skal danskerne ikke splittes op og bosætte sig med ligesindede.

 

Vi bliver nødt til at få gjort op med den enorme magt som de store banker har i Danmark, allerhelst med opbygningen af en offentlig bank som et klart alternativ
_______

 

Styr på finanssektoren
Vi så med finanskrisen, at de store banker og finanshuse kan sætte hele den globale, og dermed også danske, økonomi i fare. Desværre er der endnu ikke taget et opgør med de grundlæggende problemer i finanssektoren, selv om reguleringen af bankerne er blevet strammet. Danske Banks balance, dvs. størrelsen af bankens udlån, egenkapital, kunders indlån m.v., er fortsat større end hele Danmarks BNP. Skulle de igen komme i uføre, så står vi nok en gang med en kæmpe regning som skatteyderne skal betale, ligesom med bankpakkerne efter den seneste finanskrise. Når Finanstilsynet i stigende grad advarer mod, at alt for risikobetonede boliglån udstedes af store banker, er det alarmerende. Vi bliver nødt til at få gjort op med den enorme magt som de store banker har i Danmark, allerhelst med opbygningen af en offentlig bank som et klart alternativ, der kan levere bankydelser til almindelige mennesker til rimelige priser, som er en spekulationsfri og som ikke benytter sig af skattelykonstruktioner.

Tillidskrisen
Når borgerne kan se, at vores skattevæsen mister milliarder og atter milliarder i endeløse rækker af skandaler, så skaber det vrede og frustration. Når en person kan svindle i over 20 år med penge, der skulle bruges på socialt udsatte, for 121 millioner kroner, så undrer borgerne sig over den uduelige forvaltning. Når offentlige milliardindkøb af IT-systemer til SKAT eller indkøb af IC4-tog er elendigt eksekverede og resulterer i dårlige løsninger, som er voldsomt forsinkede og hvor prisen mangedobles, så mister vi troen på, at kompetente mennesker kan forvalte vores penge. Når der ikke er en velfungerende kontrol med, at den offentlige sektor, skattevæsenet og vores politiske system forvalter vores penge på en ordentlig måde, så er det en alvorlig trussel mod opbakningen til velfærdsstaten. Danskerne vil gerne betale relativt høje skatter for at sikre kernevelfærd og social sikring, men ikke kaste pengene ud af vinduet. ■

 

Når der ikke er en velfungerende kontrol med, at den offentlige sektor, skattevæsenet og vores politiske system forvalter vores penge på en ordentlig måde, så er det en alvorlig trussel mod opbakningen til velfærdsstaten
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?