23.05.2020

For nylig aftalte et enigt folketing, at hjælpepakkerne under coronakrisen ikke skulle gå til virksomheder i skattely. Siden hen har debatten om skattelyselskaber floreret heftigt i pressen og på sociale medier. Mange borgerlige debattører forsøger at tale problemet ned. Men deres argumenter bygger langt hen ad vejen på myter og vildledninger. Her gennemgår jeg fire af de værste.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Kommentar af Rune Lund, finans- og skatteordfører for Enhedslisten

Virksomheders brug af skattely er en af de største trusler mod vores velfærdssamfund. Når multinationale selskaber spekulerer i at undgå at betale skat i det land, hvor de tjener deres penge, går vi som samfund glip af milliarder af skattekroner, som kunne bruges på blandt andet flere pædagoger, lærere, sygeplejersker og den grønne omstilling.

Diskussionen om skattely er blusset op igen på grund af de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget for at hjælpe virksomheder, der er ramt af coronakrisen. Samtlige partier i Folketinget blev godt nok enige om, at hjælpepakkerne ikke skulle gå til virksomheder i skattely, men når det kommer til, hvordan vi skal fortolke den aftale, hører enigheden op. Regeringen har nemlig valgt at tolke reglerne, så aftalen er stort set værdiløs, da næsten ingen skattelyselskaber vil blive ramt.

Debattører – hovedsageligt på højrefløjen – forsøger desuden at tale skattelyproblemet ned. Men deres argumenter er i bedste fald vildledende, og i værste fald direkte løgn. De mange borgerlige myter er desværre med til at mudre billedet af, hvor stort et problem vi står med, og hvordan vi kan løse det. Så lad os prøve at gennemgå nogle af de værste eksempler på argumenter, som bruges til at bagatellisere udfordringen med skattely.

 

Alarmklokkerne begynder dog at ringe, når virksomheder, som vi ved er placeret i kendte skattely, år efter år ikke har et skattepligtigt overskud. Er det fordi de er dårlige købmænd?
_______

 

Myte 1: Ofte betaler virksomheder retmæssigt ikke skat, fordi de ikke har noget overskud
Det er naturligvis sandt, at virksomheder kun skal betale skat, hvis de har et overskud. Det siger sig selv. Det ville være et åbenlyst lovbrud, hvis virksomhederne opgjorde et overskud i Danmark men undlod at betale skat, og det ville myndighederne formentlig sætte en stopper for meget hurtigt.

Alarmklokkerne begynder dog at ringe, når virksomheder, som vi ved er placeret i kendte skattely, år efter år ikke har et skattepligtigt overskud. Er det fordi de er dårlige købmænd? Eller skyldes det, at indkomster flyttes ud til skattely, så der ikke er en indkomst i det danske selskab? Problemet er nemlig som udgangspunkt ikke lovbrud, selvom de borgerlige har travlt med at skyde venstrefløjen i skoene, at vi beskylder konkrete virksomheder for at overtræde loven. Problemet er derimod, at virksomhederne forholdsvis nemt kan benytte sig af skattely. Udfordringen er systemisk, og det skal håndteres via bedre nationale såvel som internationale regler, der forhindrer skatteundgåelse og sikrer gennemsigtighed ift. virksomhedernes aktivitet og skattebetaling. Helt konkret sikres det bl.a. ved endnu bedre regler for den såkaldte land for land-rapportering, hvor multinationale selskaber skal give en række oplysninger om, hvor de tjener deres penge, og hvor de betaler deres skat.

Myte 2: Internationale regler umuliggør effektiv lovgivning mod selskaber, der betaler nul eller meget lidt i skat
En anden myte, der florerer i debatten, er, at vi reelt ikke kan stille noget op over for virksomheder, der ikke betaler skat, fordi vi er bundet af internationale konventioner og skatteregler. Men det er heller ikke sandt. Selvom vi er underlagt internationale spilleregler, er der stadig rig mulighed for at stramme den danske lovgivning op.

Et af hovedproblemerne er faktisk, at de danske skatteregler er for slappe. Der er blandt andet i dag alt for vide muligheder for, at multinationale selskaber kan lave interne lån i virksomheden til en rente, der ligger over markedsrenten. På den måde kan overskud flyttes fra fx Danmark til et skattely-land, hvor moderselskabet er placeret.

Et andet eksempel er, at det er muligt at fratrække underskud på driften fra i skat, uanset hvor mange år siden det er, virksomheden har haft dette underskud. Før i tiden var der en grænse på fremføring af underskud på fem år. Men denne grænse blev afskaffet under Venstre-statsminister Anders Fogh i starten af nullerne. Med ubegrænset mulighed for at fremføre underskud påtager samfundet sig nu en urimelig stor del af regningen for virksomheders mislykkede investeringer. Reglerne for fremføring af underskud er uden tvivl en afgørende faktor for, at Q8 i mere end 30 år ikke har betalt en eneste krone i selskabsskat. Således kan vi sagtens lukke skattehuller uden at være bundet af internationale aftaler. Det er der ingen internationale konventioner, som forhindrer os i.

 

Det skulle være åbenlyst for enhver, at virksomheders overskud i dag ender i skattely-lande, selvom det ikke burde. Og det er et faktum, at der stadig mangler kontrol på området
_______

 

Myte 3: Vi risikerer at dobbeltbeskatte virksomheder
Hvis et patent er udviklet i USA, så skal den værdi, som patentet skaber, beskattes i USA. Så hvad er problemet, for der betales jo skat i USA, og der skal jo ikke dobbeltbeskattes ved, at der bliver betalt skat to gange af det samme overskud? Det er et gængs argument fra borgerlige debattører. Her er problemet, at der ofte ikke bliver betalt skat i det land, hvor et patent er udviklet, fordi patentet er flyttet til et skattelyland, hvor der er en meget lille eller ligefrem ingen skattebetaling. Man skal være bundløst naiv, hvis man faktisk tror på, at størstedelen af multinationale selskabers patenter et udviklet i Luxembourg, små øer i Caribien eller i andre skattely.

Skattefinter som disse er desværre også mulige på grund af vores alt for ringe skattekontrol. Fx er der det såkaldte transfer pricing, som handler om koncerninterne handler, hvor betaling for fx tjenesteydelser og for patenter og varemærker foretages til overpris, hvorved overskud i fx Danmark kan føres ud af landet og til et moderselskab i skattely. Når vi ser på resultaterne af skattevæsenets Transfer Pricing kontrol, så hives der hundredvis af millioner tilbage til statskassen. Men medarbejderne har nok at lave, og de kunne sagtens bruge flere kolleger. Heldigvis er området blevet styrket med finansloven for 2020. En mangeårig mærkesag for Enhedslisten. Og vi glæder os over, at den styrkelse, som der nu er vedtaget, i stort omfang ligner det, som vi gennem et par år selv har foreslået på området som et nødvendigt første skridt.

Det skulle være åbenlyst for enhver, at virksomheders overskud i dag ender i skattely-lande, selvom det ikke burde. Og det er et faktum, at der stadig mangler kontrol på området.

Myte 4: EU-regler forhindrer os i at udelukke skattelyselskaber
Inden for den sidste uge er en ny myte opstået – denne gang båret frem af en socialdemokratisk regering. Det er myten om, at vi ikke kan udelukke skattelyselskaber fra at få del i hjælpepakkerne på grund af EU-regler. Og det er ganske alvorligt, for det betyder her og nu, at en række selskaber, som opererer i skattely, får del i vores fælles skattekroner. 

Det er vigtigt, at vi som samfund benytter alle de muligheder, vi har, for at bekæmpe skattely. Derfor var det afgørende for Enhedslisten, at der i Folketinget blev vedtaget en bestemmelse om, at hjælpepakker ikke må gå til virksomheder med base i skattely. Nu viser det sig desværre, at regeringen har snigløbet aftalen ved at bruge en definition af ’virksomheder med base i skattely’, som betyder, at reglen vil få nærmest nul effekt. Faktisk tyder det på, at kun 19 selskaber vil blive ramt. Regeringen vil nemlig kun stoppe virksomheder, der er ejet direkte fra et skattely-land, fx Cayman Islands, til Danmark. Men umiddelbart er der kun en snes selskaber, der er organiseret på denne måde. I næsten alle tilfælde er der skudt et eller flere selskaber i andre lande ind i mellem det danske selskab og det endelige ejerskab i skattely.

Regeringen påstår nu fejlagtigt, at EU-regler forhindrer os i at udelukke sådanne virksomheder fra hjælpepakkerne. Sagen er dog den, at seks afgørelser ved EU-domstolen ville giver mulighed for at afvise selskaberne, der er ejet i skattely gennem andre selskaber, hvis myndighederne via kontrol kan dokumentere, at der ikke er reel drift i selskaberne i mellemledene (og det er der stort set aldrig). Skatteeksperten Eduardo Vistisen kalder derfor også regeringens tilgang ”doven” i Politiken, og siger til TV2: ”Man kan godt gå længere og afvise selskaber ejet i skattely gennem andre selskaber, hvis man kan redegør for, at der ikke er reel drift i selskaberne imellem. Det kræver bare mere kontrol”.

 

Det er helt uforståeligt, at regeringen ikke vælger at gå til stålet ift. skattelyselskaber, der vil have del i hjælpepakkerne, når nu der tydeligvis er rum for det i EU-reglerne. Denne myte har desværre kontante effekter: Skattelyselskaber ikke bare undgår at betale skat; de kan også hive statsstøtte hjem
_______

 

Det er helt uforståeligt, at regeringen ikke vælger at gå til stålet ift. skattelyselskaber, der vil have del i hjælpepakkerne, når nu der tydeligvis er rum for det i EU-reglerne. Denne myte har desværre kontante effekter: Skattelyselskaber ikke bare undgår at betale skat; de kan også hive statsstøtte hjem. Det er dybt forkasteligt.

Kampen mod skattely fortsætter
Dette er desværre langt fra en udtømmende liste over skattelyselskabers mulighed for at undgå at betale skat i de lande, hvor de tjener deres penge. Vi har problemer med den exitbeskatning, der foregår, når fx et patent flyttes til et skattelyland. Her skal der ske en beskatning af værdien af patentet i det land, hvor patentet er udviklet, ofte med skattefradrag og offentlige støttekroner i ryggen. Men hvad er værdien af en algoritme? Eller et patent på medicin, der endnu ikke er sat i produktion? Skatteforvaltninger i hele verden er pr. definition altid bagud på point her over for de internationale koncerner. Der også store muligheder for kapitalfonde for at jonglere rundt og fifle med skatten, og så er der stadig meget at stramme op på og gøre bedre ift. de regler mod skatteundgåelse, der er indført via direktiver i EU.

Disse mange eksempler viser med al tydelighed, at tiden ikke er inde til at slappe af i kampen mod skattely. Vi skal tværtimod gøre meget mere, end vi gør i dag. I Enhedslisten vil vi fortsat presse regeringen for at gøre en effektiv indsats for at bekæmpe skattely. Det er dybt pinligt, at regeringen slår sig op på at lave en aftale, som skal forhindre skattelyselskaber i at få del i vores fælles skattekroner, for så at snige sig udenom, når aftalen skal vise sit værd. Jeg vil indkalde Morten Bødskov og Simon Kollerup i samråd i Folketinget, og de vil blive mødt med en byge af spørgsmål. Enhedslisten har i årtier kæmpet mod skattely, og hvis regeringen tror, at en teknisk forklaring uden hold i virkeligheden stopper os, så kan de godt tro om. ■

 

Det er dybt pinligt, at regeringen slår sig op på at lave en aftale, som skal forhindre skattelyselskaber i at få del i vores fælles skattekroner, for så at snige sig udenom, når aftalen skal vise sit værd
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?