05.12.2020

.

NYHED! Som abonnent kan du nu lytte til udvalgte artikler fra RÆSON. Lyt med her: Lydafspiller

Af Roger Buch

Kommunalvalget den 16. november 2021 kan blive det første danske valg under en global pandemi med restriktioner på både valgdagen og i valgkampen. Det kan få indflydelse på formen – men også på indholdet. Kommunalvalg handler som regel helt naturligt om de store kommunale opgaveområder – skoler, daginstitutioner og ældre – men der er en klar undtagelse under økonomiske kriser. Her bliver arbejdspladser og lokal vækst en klar nummer et. I 2013 satte borgerne den økonomiske krise på førstepladsen blandt de vigtigste emner, mens den i 2017 slet ikke var på listen.

Hvad vil dominere i 2021? Tabel 1 viser borgernes syn i 2013 og 2017 og kommunalpolitikernes egne bud på KV21. Kigger man på kommunalpolitikernes fokuspunkter, er de store områder skoler, børnepasning og ældre, som altid i toppen, men klima og miljø står også højt. Sidstnævnte skyldes uden tvivl folketingsvalget i 2019, som er blevet kaldt ’klimavalget’. Det har kommunalpolitikerne tydeligvis noteret sig – men kommunerne står også midt i klimatilpasningen af deres egne veje, vådområder og kloakker, den kommunale bilpark, kommunens bygninger, energiforsyning osv. Så prioriteringen af klima er ikke blot taktik over for vælgerne, men også en afspejling af den kommunale klimaindsats.

 

Corona eller mere præcist coronahåndtering er også den helt store partipolitiske joker. Kommunalvalg påvirkes altid af de landspolitiske strømninger
_______

 

Økonomien kan vælte alt
Men alt dette kan blive skubbet væk af de økonomiske senfølger af coronapandemien. Succesen med at begrænse smitten i Danmark og de omfattende hjælpepakker har indtil nu taget toppen af de økonomiske effekter af pandemien. Trods dette ligger både beskæftigelses- og arbejdsløshedstal stadig 30.000-40.000 dårligere end før coronanedlukningen.

Med udfasningen af hjælpepakkerne i 2021 og med den globale økonomiske udvikling er der en oplagt fare for en europæisk og dansk økonomisk krise i 2021. Sker det, vil jobskabelse skubbe alle andre emner ned ad dagsordenen. Og selvom sandheden er, at kommunerne kun i meget ringe omfang kan påvirke arbejdsløshed, så vil borgerne prioritere det, og kommunalpolitikerne vil tale om det.

I virkeligheden giver det kun ringe mening at tale om én dagsorden for kommunalvalg, da der er 98 kommuner med helt forskellige situationer, problemer, partisystemer, politiske personligheder og meget mere. Der er reelt 98 dagsordener, men tabel 1 fanger de typiske og gennemgående temaer – med coronaens økonomiske senvirkninger som den helt store joker og usikkerhedsmoment.

Tabel 1. Borgere og kommunalpolitikeres dagsorden 2013-2020

2013 – Borgere	2017 – Borgere	2020 – Politikere
Lokal vækst og jobskabelse (59 pct.)	Ældrepleje (50 pct.)	Ældrepleje (61 pct.)
Ældreområdet, herunder plejehjem og hjemmehjælp (43 pct.)	Folkeskoler (33 pct.)	Skolerne (60 pct.)
Folkeskolen (42 pct.)	Miljø og klimatilpasning (24 pct.)	Klima- og miljøindsats lokalt (52 pct.)
Børneområdet, børnehave, vuggestue, dagpleje, SFO, fritidshjem (31 pct.)	Vedligeholdelse af veje og parker (24 pct.)	Byudvikling (41 pct.)
Skatteniveau i kommunen, herunder grundskyldspromillen (28 pct.)	Indsatsen for socialt udsatte og handicappede (21 pct.)	Dagtilbud (38 pct.)
Indsatsen for udsatte og misbrugte/ misrøgtede børn under 18 år (22 pct.)	Børnehaver, vuggestuer og dagpleje (20 pct.)	Kommunens service (30 pct.)
Natur og miljø (18 pct.)	Kollektiv trafik (20 pct.)	Det lokale kultur- og foreningsliv (26 pct.)
	Kommuneskat (16 pct.)	Infrastruktur (26 pct.)
	Almene boliger (14 pct.)	Fritidsfaciliteter (21 pct.)
	Erhvervspolitik (12 pct.)	Integration af indvandrere (7 pct.)
	Kultur- og fritidspolitik (9 pct.)	Kommunens skatteprocent (6 pct.)
	Grundskyldspromille (9 pct.)
	Renovation og kloakering (8 pct.)
	Kommunale jobcentre (5 pct.)

Kilde: 2013: YouGov for MetroXpress (Hvad bør kommunalpolitikerne fokusere mest på frem mod kommunalvalget?); 2017: Nordstat for Altinget (Hvilke emner er mest afgørende for dig, når du skal sætte krydset ved valget?); 2020: Rundspørge blandt kommunalpolitikere af NB-Kommune.

De landspolitiske med- og modvinde
Corona eller mere præcist coronahåndtering er også den helt store partipolitiske joker. Kommunalvalg påvirkes altid af de landspolitiske strømninger. Landspolitisk frem- og tilbagegang kan aflæses ved ethvert kommunalvalg, hvor de som tommelfingerregel slår igennem med halv kraft. Hvis borgerne har skiftet landspolitisk parti, gør de altså ikke nødvendigvis det samme ved kommunalvalget, hvilket afspejler, at mange borgere ser de to politiske baner som adskilte. Derfor kan et parti, som går tilbage landspolitisk, trøste sig med, at de vil gå mindre tilbage ved kommunalvalget, mens et parti i fremgang kan ærgre sig over, at de ikke høster fuld gevinst ved kommunalvalget.

 

Hvis ikke der sker et markant skifte i landspolitikken inden den 16. november 2021, vil det gå Venstre langt værre denne gang
_______

 

Siden 2017 har landspolitikken ikke blot set vinde, men nærmest ødelæggende storme eller orkaner for enkelte partier. Som det ses i tabel 2, er Alternativet nærmest blevet udslettet i de landsdækkende meningsmålinger. Dansk Folkeparti har mistet næsten to tredjedele af vælgerne – og det samme har Liberal Alliance. De store vindere i meningsmålingerne i den blå blok har siden 2017 været Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti, mens SF og Radikale Venstre generelt har været vinderne i den røde blok.

Disse tendenser var i gang, da coronaepidemien ramte dansk politik med fuld kraft den 11. marts 2020 og skabte nye, voldsomme flytninger af vælgere. Statsministeren og Socialdemokratiet nærmede sig historiske højder, og der er samlet set sket et markant skred til rød blok siden 2017 – så markant, at 2021 ligner et af de bedste røde kommunalvalg i nyere tid – hvis ikke tendenserne ændres markant inden da.

2017 var i forvejen et rigtig godt valg for rød blok, hvor S vandt 14 borgmesterposter, og V tabte 11. Hvis ikke der sker et markant skifte i landspolitikken inden den 16. november 2021, vil det gå Venstre langt værre denne gang. I Billund, Haderslev, Herning, Kolding, Varde og Vejen stopper de siddende Venstre-borgmestre, så her ser Socialdemokratiet – og andre partier – uden tvivl en mulighed. Det er endnu mere sandt i Tønder, hvor Venstres borgmester er blevet vraget af baglandet. Men også mange andre steder kan borgmesterposten komme på vippen for Venstre – ikke kun ved valget, men også ved de efterfølgende konstitueringsforhandlinger.

Tabel 2. Partiernes landspolitiske styrke 2013, 2017 og 2020

	Landspolitisk styrke november 2013	Landspolitisk styrke november 2017	Landspolitisk styrke oktober 2020
Socialdemokratiet	22,4	27,3	32,9
Radikale Venstre	8,0	5,2	7,4
Det Konservative Folkeparti	4,3	4,4	9,1
Nye Borgerlige	0,0	1,7	6,1
Socialistisk Folkeparti	5,2	5,2	7,3
Kristendemokraterne	0,6	0,9	1,7
Dansk Folkeparti	17,4	16,8	6,6
Venstre	25,4	18,8	17,3
Liberal Alliance	5,5	5,6	2,3
Enhedslisten	11,1	8,9	7,0
Alternativet	0,0	4,9	0,7
Stram Kurs	0,0	0,0	0,8
Andre	0,2	0,3	0,8
I alt	100,1	100,0	100,0
Rød blok samlet	46,7	51,5	55,3
Blå blok samlet	52,6	47,3	42,2

Kilde: Altinget, Risbjerg-snittet, Månedligt kvalitetsvejet gennemsnit af samtlige meningsmålinger.

De seneste par måneder har dog budt på nye store forandringer i det politiske landskab. Først et lederskifte i Radikale Venstre pga. Morten Østergaards krænkelser og derefter en dyb minkkrise for den socialdemokratiske regering. I starten af oktober så kommunalvalget næste år således nærmest allerede ud til at være afgjort, men med minkkrisen kan spillet være blevet åbnet igen. Minkkrisen handler både om dårlig ledelse og fundamental manglende fokus på retssikkerhed, men politisk-taktisk rammer krisen for regeringen mest alvorligt ned i diskussionen om ubalancen i landet.

 

Minkkrisen handler både om dårlig ledelse og fundamental manglende fokus på retssikkerhed, men politisk-taktisk rammer krisen for regeringen mest alvorligt ned i diskussionen om ubalancen i landet
_______

 

Folketingsvalget i 2015 blev set som et oprør fra udkanten, fordi en blå sejr blev sikret med stor styrke uden for byerne, men også med en stor valgsejr til Dansk Folkeparti på bekostning af Venstre i netop disse områder. Derfor satsede V-regeringen på at skabe bedre balance gennem bl.a. udflytning af statslige arbejdspladser i to store udflytningsplaner. Mette Frederiksens regering er fortsat ud af samme kurs, som blev udstukket allerede i 2018 med udspillet Nærheden tilbage. Socialdemokratiets udspil til stærke lokalsamfund og velfærd tættere på borgerne. Udspillet indeholder en række pejlemærker inden for sundhed, lokalpoliti og ungdomsuddannelse, som regeringen gik i gang med at gennemføre efter regeringsskiftet.

Også udligningsreformen, der giver mere støtte til de økonomisk svage kommuner, er en del af nærhedsstrategien, men hele dette projekt risikerer at lide skibbrud pga. minkkrisen, som sender et signal om manglende respekt for de svage områder i landet. Når traktorer og fiskeskibe samles i Aarhus og København til store protester, kan det undergrave hele den balance- og nærhedsstrategi, som Socialdemokratiet har arbejdet på i årevis.

Men uanset hvad der måtte ske i de landsdækkende meningsmålinger, kan Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet formentlig kun se frem mod kommunalvalget med frygt. Blå blok – og især det store borgmesterparti Venstre – må håbe, at regeringen med håndteringen af minksagen har undergravet den røde bloks massive forspring.

Omsættes regeringens minkproblemer derimod blot til styrkelse af andre røde partier, kan blå blok få et af de dårligste kommunalvalg siden 1970. Og hvis Venstre mister blot syv af deres nuværende 37 borgmesterposter, vil det være partiets dårligste borgmestervalg nogensinde.

 

Omsættes regeringens minkproblemer derimod blot til styrkelse af andre røde partier, kan blå blok få et af de dårligste kommunalvalg siden 1970
_______

 

Valg under corona
Selv med en hurtig udrulning af en kommende vaccine er det ikke usandsynligt, at der stadig er coronasmitte i samfundet i et omfang, som nødvendiggør ændringer. Fx kan der overvejes en kampagne for, at flere borgere stemmer før valgdagen, eller at udvide åbningstiden på selve datoen til kl. 21 eller 22 for at undgå de traditionelle køer sidst på dagen. Europarådet har opfordret lande til at se på muligheden for at stemme online, men denne løsning er umulig, fordi Grundloven udelukker det. Digitale valg – eksempelvis med brug af NemID – kan derfor først komme på tale efter en grundlovsændring, som formentlig ligger årtier ude i fremtiden. Og måske er det slet ikke en god ide, fordi det risikerer at svække valgdeltagelsen, give diskussioner om valgsvindel og hacking og i øvrigt – ødelægge valgdagen som en vigtig demokratisk tradition og institution.

Valgkampen bliver formentlig mindre fysisk og mere digital. Internettet, smartphones og sociale medier blev en stigende del af kommunalvalgene i 2009, 2013 og 2017. Coronarestriktioner kan betyde, at klassiske dele af valgkampen som valgmøder må minimeres, helt aflyses eller foregå med stramme krav. På den anden side kan mange andre klassiske elementer som valgplakater og gadearrangementer dog gennemføres coronasikkert. Ligesom avisannoncer, lokalradioreklamer og debatter i radio, TV og aviser vil køre normalt.

Politikere, der har målgrupper, som er meget digitale, vil få en fordel, men der er næppe særlige fordele til bestemte partier, da partierne alle er gode til at udnytte den nye teknologi. En mere digital valgkamp vil derimod være til fordel for bestemte kommunalpolitikere: dem, som bedst mestrer de nye medier – ikke deres teknologi, som de fleste kan finde ud af – men forstår deres dynamik, hvad der trender, og hvad der virker/ikke virker på sociale medier. ■

 

Når traktorer og fiskeskibe samles i Aarhus og København til store protester, kan det undergrave hele den balance- og nærhedsstrategi, som Socialdemokratiet har arbejdet på i årevis
_______

 

Lyt til artiklen her: Lydafspiller

Roger Buch (f.1967) er ph.d., cand.scient.pol. og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen under Radikale Venstres nytårsstævne, 5. januar 2020 [Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix]