02.07.2020

.

Kriser rammer unge særligt hårdt, og det er der flere grunde til. Fælles for både klimakrisen og den økonomiske krise er, at der skal en ny økonomisk politik til for at afbøde konsekvenserne og bygge en bæredygtig fremtid. Et helt centralt redskab til dette er at etablere en offentlig bank under demokratisk kontrol.

Kommentar af Magnus Jensen Nielsen og Jakob Legarth Sandorff, Rød-Grøn Ungdom

Klimakampen er i høj grad ungdommens kamp. Over hele verden er vi gået på gaden for en grønnere verden. Det har vi gjort, fordi det er os, der skal leve i en verden plaget af konsekvenserne af tidligere generationers hovedløse forurening. Vi taler sjældnere om, at den samme dynamik gælder for den økonomiske krisepolitik.

Kriser rammer ungdommen hårdt
Hvorfor rammer økonomiske kriser ungdommen særligt hårdt? For det første rammer kriser unge særligt hårdt, fordi de krisepolitiske tiltag rækker mange år ud i fremtiden og placerer en stor regning hos de yngste generationer. Under den sidste finanskrise skulle bankerne reddes for milliarder af skattekroner? vha. de såkaldte bankpakker. Regningen for dette var ikke en engangsudskrivning, som det ellers sommetiderkan lyde som om. For at sikre de danske banker de amerikanske dollars, som bankerne desperat havde brug for, måtte staten udstede statsobligationer. Det koster os hvert år mere end 5 milliarder kroner i renteudgifter – og det fortsætter frem til 2040. Når staten optager lån på flere hundrede milliarder kroner for at holde hånden under økonomien, er det ikke gratis. Regningen skal betales løbende, og derfor lander den i sidste ende hos de yngre generationer.

For det andet rammer kriserne de unge hårdt, fordi de bærer arbejdsløshedsbyrden uforholdsmæssigt tungt. I årene lige efter finanskrisen stod de unge under 35 år for 60 pct. af det samlede fald i beskæftigelsen, som krisen havde udløst. Samtidig er det de unge, der låner penge til skyhøje renter til deres første bolig, når bankerne holder på pengene under en krise.

For det tredje kan finans- og klimakriser ikke tænkes som adskilte. Coronakrisen har fået borgerlige politikere til at trække i land i forhold til målet om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen, og regeringen har i ly af coronakrisen undladt at leve op til sine grønne valgløfter indtil videre. Men vi bør ikke skulle vælge mellem at tackle enten corona- eller klimakrisen. Både vores klode og vores økonomi har brug for massive grønne investeringer. Da krisepolitik og klimapolitik hænger uløseligt sammen, er en offentlig bank en åbenlys del af løsningen.

 

Når en bank er ejet af fællesskabet – dvs. staten – kan fællesskabet bestemme, at bankens fremmeste mål ikke skal være at sikre så stort et afkast til sine hovedrige aktionærer som muligt, men derimod at investere på en måde, der kommer hele samfundet mest muligt til gavn.
_______

 

Offentlige banker sikrer stabilitet
Offentlige banker kan sikre stabilitet i krisetider på en måde, de private og profitdrevne finanskoncerner ikke kan. Når krisen begynder, bliver de private banker nervøse for, om de kan tjene penge og holder derfor igen med investeringerne. Det forværrer og forlænger økonomiske kriser. Offentlige banker (især i rige lande med stabile politiske systemer som Danmark) tør derimod at pumpe penge ud i økonomien, når den har brug for det. Som den har nu, som den havde under finanskrisen, og som den vil få det igen, når den næste krise rammer.

Det er ikke tilfældigt, at en offentlig bank, modsat de private, kan øge investeringerne, når økonomien er på vej ned ad bakke. Når en bank er ejet af fællesskabet – dvs. staten – kan fællesskabet bestemme, at bankens fremmeste mål ikke skal være at sikre så stort et afkast til sine hovedrige aktionærer som muligt, men derimod at investere på en måde, der kommer hele samfundet mest muligt til gavn. Det er netop i denne demokratiske logik, at man skal finde nøglen til, hvordan en offentlig bank også kan hjælpe med at sikre den grønne omstilling, som kloden har så alvorligt brug for.

Bæredygtige investeringer
Private banker er ikke særlig tilbøjelige til at investere langsigtet og bæredygtigt, især ikke i krisetider. Det er ikke den type investeringer, der sikrer hurtige afkast til den snævre ejerkreds, der bestemmer. Når vi til gengæld skal ud af den nuværende økonomiske krise og ind i en grøn fremtid, så kræver det omfattende grønne investeringer, der kan sætte gang i samfundsøkonomien. Derfor er vi bedst tjent med, at det er statens og dermed fællesskabets beslutning, hvad finanssektoren kaster penge efter.

En offentlig bank er ikke det rene fantasteri. Der er talrige eksempler på velfungerende offentlige banker. I Tyskland er en fjerdedel af de finansielle virksomheder under fuld offentlig kontrol, og Danmark havde indtil for 25 år siden et velfungerende offentligt bankalternativ i Girobank, indtil det blev privatiseret, frasolgt og i dag er en del af Danske Bank. Det kan med andre ord sagtens lade sig gøre at etablere en offentlig bank.

Coronakrisen har netop bevist, at det gør os sårbare at privatisere kritisk infrastruktur som den tidligere offentlige vaccineproduktion – når vaccinen bliver udviklet, kan vi ikke bare sætte gang i produktionen herhjemme. Vi må ud på verdensmarkedet og købe den til en pris, vi ikke selv bestemmer. Og den bliver nok høj. Den kritiske infrastruktur, der stadig er i fællesskabets hænder – nemlig vores hospitaler – har været helt afgørende for, hvor godt vi indtil videre har klaret os gennem sundhedskrisen. Nu er det på tide at lære, at vores banksektor også er en del af den kritiske infrastruktur, der bør høre til i fællesskabets hænder. Den er afgørende for at løse de kriser, som vores samfund møder i dag – og for, at den unge generation også har mulighed for en god tilværelse i morgen. ■

 

Nu er det på tide at lære, at vores banksektor også er en del af den kritiske infrastruktur, der bør høre til i fællesskabets hænder. Den er afgørende for at løse de kriser, som vores samfund møder i dag
_______

 

Jakob og Magnus er begge studerende og medlemmer af den venstreorienterede ungdomsorganisation Rød-Grøn Ungdom, der blev stiftet søndag d. 1. marts 2020. Organisationen har ingen formel tilknytning til Enhedslisten, men den ønsker at organisere venstreorienterede unge i en kampagneorganisation, der kan styrke Enhedslistens arbejde. Man kan melde sig ind på rgungdom.dk for 75 kroner om året.
ILLUSTRATION: Danske Bank.