18.12.2020

.

En virus skelner ikke. Den rammer bare. Og her gælder det, at den tunge ende vender nedad: Dem, der i forvejen er udfordret på resurserne, udfordres endnu mere. Netop det bekræftes, når vi ser, at verdens rigeste lande, der udgør 13 pct. af verdens befolkning, har hamstret 51 pct. af vaccinen mod COVID-19. Ligesom mange andre uligheder i vores samfund spiller Matthæuseffekten desværre ind: Den, der i forvejen er begunstiget, begunstiges mere.

Dette indlæg indgår i RÆSONs artikelserie af professor Vincent F. Hendricks, som tager videnskabsteoretiske og andre filosofiske vinkler på aktuelle spørgsmål. Serien bringes udenfor RÆSONs betalingsmur. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet

”DE RIGE BLIVER RIGERE, mens de fattige får et spark bagi” – eller noget i den stil – er der et gammelt mundheld, der hedder. Mere formelt, at den, der i forvejen er begunstiget, begunstiges mere, som i dag er kendt som Matthæusprincippet, da det blev udtrykt af Jesus flere steder i det Det Nye Testamente, blandt andet i Matthæusevangeliet:

”Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.” (Matt. 25:29)

Betegnelsen ”Matthæuseffekten” stammer fra sociologen, Robert K. Merton, der i en banebrydende artikel i tidsskriftet Science fra 1968, ”The Matthew Effect in Science”, indstiftede den socio-psykologiske grundsætning om, at selv i videnskab gør det sig gældende, at succes avler succes eller at fordele akkumuleres. Mikroskopisk betyder det i følge Merton, at de mere fremtrædende forskere i en gruppe, har tendens til at få mest anerkendelse for gruppens arbejde uafhængig af, hvor meget arbejde de reelt har udført.

 

Når en social agent, hvad enten, der er tale om et individ, en gruppe eller en hel nation opnår blot en lille fordel over andre agenter, vil denne fordel komme med renters rente over tid og blive til en endnu større fordel
_______

 

Den makroskopiske konsekvens er tilsvarende, at de forskere, vidensinstitutioner og lande, der er synlige og markerer sig kraftigt i den videnskabelige debat, får atter mere opmærksomhed i form af citationer og andre bibliometriske indikatorer. Jo mere man har, jo mere skal man få, og det gælder ikke blot i videnskab, men har vist sig at gøre sig gældende i lang række af livets andre forhold.

STRUKTUREN BAG MATTHÆUSEFFEKTEN er princippet om akkumulerede fordele. Når en social agent, hvad enten, der er tale om et individ, en gruppe eller en hel nation opnår blot en lille fordel over andre agenter, vil denne fordel komme med renters rente over tid og blive til en endnu større fordel. Denne kausale mekanisme ligger bag ulighed i indkomstvækst, vækst i korruption, centralisering af magten, monopoldannelse, hærdning af lagdelingen i socialklasser og en buket af andre sociale problemer.

Det strukturelle problem består i, at alle sociale agenter fra individer over familier til virksomheder og nationer mestendels forsøger at maksimere deres konkurrencemæssige fordel i form af profit, indflydelse eller magt. Hvis de afholder sig fra det, vil de gradvist gå til grunde givet evolutionens selektionsmekanisme i ”Survival of the fittest”. Det betyder ligeledes, at den største konkurrencemæssige fordel opnås ved en selvforstærkende feedback-mekanisme, der akkumulerer den i forvejen opnåede fordel til endnu mere fordel.

Denne strukturelle mekanisme kan imidlertid have ganske uhensigtsmæssige slagsider. Antag, at al social interaktion kynisk kan indkoges til maksimeringen af konkurrencemæssige fordele enten direkte ved fx magtudøvelse eller indirekte ved at styrke feedback-loopet: Har man fx først fået taget om den udøvende magt, er der ikke langt til den dømmende, og så kan man hurtigt herfra erobre den lovgivende magt – voila! Magtfuldkommenhed. Hvis det imidlertid viser sig, at der er forsinkede ugunstige efter- eller bivirkninger i form af eksempelvis stigende korruption, vil også disse blive forstærket i loopet, efterhånden som systemet selv-korrigerer, indtil det hele kollapser.

 

Indstiftelsen af den demokratiske styreform i den vestlige verden kan ses som en foranstaltning, der skal sætte en kæp i hjulet for et negativt feedback-loop og et ræs mod bunden, når det gjaldt magtfordelingen i et land
_______

 

Det er fx præcis her bæredygtighedsproblemet ligger begravet som en bivirkning af menneskets ambition om at maksimere dets konkurrencefordel. For bæredygtighed består i al væsentlighed i evnen til at oppebære en bestemt adfærd i det uendelig, hvad enten det drejer sig om miljø, økonomi eller sociale forhold. Bæredygtighedsproblemet bliver en uhensigtsmæssig sideeffekt af det konstante forsøg på at maksimere ens konkurrencefordel, når det gælder politik, økonomi, klima, ulighed, sociale forhold eller for den sags skyld kultur og kagedeling, fordi det givet de selvforstærkende effekter kan ende i et ræs mod bunden frem for toppen.

INDSTIFTELSEN AF den demokratiske styreform i den vestlige verden kan ses som en foranstaltning, der skal sætte en kæp i hjulet for et negativt feedback-loop og et ræs mod bunden, når det gjaldt magtfordelingen i et land. Frem til Oplysningstiden blev befolkningers magt og velstand massivt akkumuleret hos den herskende klasse, og den demokratiske styreform ses som et svar til alverdens autokratiske styreformer med hertil hørende Matthæus-effekter.

Tilsvarende kan et velfærdssamfund med et progressivt skattesystem ses som en udjævningsinstallation, der skal modvirke en al for stor forskel mellem rig og fattig – med minimumydelser til alle i form af arbejdsløshedsunderstøttelse, sundhedsforsikring og alt det andet velkendte for den danske velfærdsmodel.

På trods af disse tiltag er det svært at komme Matthæus-effekter til livs, når systemiske chok som en corona-pandemi rammer os alle, høj som lav, tyk som tynd, rig som fattig, mand, kvinde, kvantekønnet. En virus skelner ikke, den rammer bare, men også her gælder det, at den ”tunge ende vender nedad”: Dem, der i forvejen er udfordret på resurserne, udfordres endnu mere. Det kan betragtes som et omvendt Matthæusprincip, men det er den samme struktur som før i ræset mod bunden for dem, der allerede er på bunden eller er meget tæt på den.

 

For der er nemlig kun en vej ud, selvom det er prædiket mange gange før: Sammenhold, samarbejde, samfundssind
_______

 

Og selv hvor der er lys for enden af tunnelen, blev det allerede i september 2020 forudset af OXFAM, at verdens rigeste lande, der udgør 13 pct. af verdens befolkning, vil hamstre 51 pct. af vaccinen mod COVID-19, hvilket formentlig kommer til at betyde, at de fattige landes befolkninger først kan blive vaccineret i 2022, nu hvor talen falder på akkumulerede fordele. Professor i sundhedsøkonomi ved Universitetet i Oxford, Philip Clarke, uddyber d. 16. december til NBC News: ”Højindkomstlande som USA og UK sætter sig selv i første række – det er tydeligt det, der sker. Den klare fejl er her, at der ikke findes stærkere internationale institutioner og stærkere finansiering, der kan betale for vaccinen globalt.”

For der er nemlig kun en vej ud, selvom det er prædiket mange gange før: Sammenhold, samarbejde, samfundssind – og en opvågnen til, at man kan maksimere konkurrencemæssige fordele på andet og mere end den pekuniære dagsordenen.

Tænk om man kunne nå derhen, at den akkumulerede fordel havde en anden valør, man så kunne få renters rente af: Tillid, ansvar, respekt. Det lyder som et juleeventyr, men så er det godt, det er jul – og glædelig jul til alle med ønsket om et godt nytår, der kollektivt akkumulerer tillid, ansvar og respekt som den konkurrencemæssige fordel – for alle og uden negative feedback loops. ■

 

Tænk om man kunne nå derhen, at den akkumulerede fordel havde en anden valør, man så kunne få renters rente af: Tillid, ansvar, respekt
_______

 

Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden, Hovedbrud og er en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. ILLUSTRATION: Officielt pressebillede [Foto: Sif Meincke]