04.03.2020

Der var nok en korrektion på vej uanset hvad, men markedernes styrtdyk afspejler den fundamentale usikkerhed forbundet med, at vi står i en situation uden fortilfælde. Selv hvis forsyningskæderne genetableres, og markederne genfinder deres fodfæste, kan vi komme til at se stor effekt på efterspørgslen, siger professor i makroøkonomi Morten O. Ravn.

Interview med Morten O. Ravn, professor i makroøkonomi ved University College London

Interview af Mikkel le Févre

RÆSON: Gennem den sidste uge har vi set et kraftigt dyk på børserne. Både de europæiske, amerikanske og asiatiske børser er næsten hver dag lukket i minus. Det er relativt ukontroversielt at sige, at det skyldes coronavirusset. Men hvordan hænger det egentlig sammen?
RAVN: Jeg tror, der sker to ting. For det første er aktiemarkederne steget ganske fænomenalt gennem hele 2019, og siden efteråret sidste år har stigningerne været meget kraftige. Så på den ene side ser vi en korrektion af den situation. Den anden del af historien er nok, at mange investorer kigger på, hvad der er sket i lignende situationer. Men det er meget svært at gøre med netop coronavirusset. Der er ikke rigtig nogen åbenlys sammenligning, og så bliver investorerne nervøse. Konsekvensen af det er, at man skiller sig af med risikofyldte aktiver og skifter til nogle aktiver, der er forbundet med færre risici – altså: sætter pengene i andet end aktier, hvorfor kurserne falder.

RÆSON: Har markederne været specielt sårbare over for netop en situation som denne?
RAVN: Jeg vil tro, at de har været lidt sårbare. Hvis man kigger fra oktober og så indtil for et par uger siden, så er aktiekurserne steget ret kraftigt i den periode. Det amerikanske indeks er næsten steget ti procent over den korte periode. Spørgsmålet er, om det egentlig var holdbart. Så uanset hvad var der nok sket en korrektion alligevel – coronavirusset har bare udløst det

RÆSON: Er der slet ikke er noget passende fortilfælde, der minder om det, vi ser lige nu?
RAVN: Nej, det er der ikke rigtig. Det er meget specielt af to årsager. Globale epidemier er der ikke ret mange af. Og tidligere epidemier har fundet sted i en verden, der så meget anderledes ud end i dag. Går man fx tilbage til SARS-epidemien, så var Kina på det tidspunkt meget mindre vigtigt økonomisk set, end det er nu. For det andet er der spørgsmålet om, hvordan centralbankerne og institutionerne reagerer på det her. Det er meget usikkert. Hvis vi sammenligner det med et oliechok, har vi jo 40 års historie, hvor vi kan se, hvad der er sket hver gang – fx hvordan centralbankerne og andre aktører har reageret, og hvor lang tid sådan noget varer. Men i dette tilfælde er det meget svært at sige, hvor lang tid det kommer til at tage, og hvor kraftigt det bliver, og hvad centralbankerne vælger at gøre. Det hele er meget usikkert, og det påvirker altid de finansielle markeder.

 

Så spørgsmålet er, om de største effekter egentlig vil komme af det, man ville sige er lidt mere sekundært – det kunne fx være forbrugerne, der bliver påvirket, og at der kommer en reaktion i vareefterspørgslen. Og det er klart: I værste fald kan de effekter godt blive meget store
_______

 

RÆSON: Hvad risikerer at blive særligt berørt, hvis coronavirusset udbredes yderligere?
RAVN: Som det ser ud nu, er det de globale forsyningskæder og arbejdsudbuddet (fordi folk bliver hjemme fra arbejde), der for alvor bliver påvirket. Det med arbejdsudbuddet skulle man tro, at man kunne indhente igen, medmindre det er noget, der bliver ved i meget lang tid. Så jeg vil tro, at effekten er størst på de globale forsyningskæder. Men det er også lidt usikkert, hvor stor effekten faktisk bliver, og det kommer igen an på, hvor lang tid det tager, før virusset er under kontrol. Så spørgsmålet er, om de største effekter egentlig vil komme af det, man ville sige er lidt mere sekundært – det kunne fx være forbrugerne, der bliver påvirket, og at der kommer en reaktion i vareefterspørgslen. Og det er klart: I værste fald kan de effekter godt blive meget store. Men det er svært at spå om. Hvis man kun kigger på de direkte effekter, så burde det være noget, som økonomien godt kan komme sig over.

RÆSON: Så du forudser ikke, at vi står over for en ny finanskrise, på trods af at kursfaldene ikke har været så kraftige siden finanskrisen i 2008?
RAVN: Jeg tror det ikke. Men det er selvfølgelig lidt uheldigt, at det europæiske land, der er ramt hårdest i øjeblikket, er Italien. I økonomisk forstand har Italien jo mange svagheder; de har en stor statsgæld og er i det hele taget en økonomi, der ikke har det ret godt. Hvis det folder sig mere ud, så kunne der komme problemer der.

RÆSON: Der er flere, der mener, at investorernes reaktion kan betegnes som en betydelig overreaktion. Er du enig?
RAVN: Det virker som en overreaktion, ja. Men spørgsmålet er: Hvis der nu ikke havde været den kraftige stigning i markederne op til det her fald, så er det ikke sikkert, at korrektionen havde været så stor, som den er nu. Så hvis man tager det ud, så er spørgsmålet, hvor stor den reelle korrektion egentlig er. Og den er formentlig ikke så stor igen.

RÆSON: Når aktiekurserne har været så høje, som de har været, kunne det godt tyde på, at markedet har været overophedet. Så kan det på den lidt længere bane vise sig at være sundt for markedet, at aktiekurserne er faldet?
RAVN: Det er klart, at hvis aktiekurserne er helt ude af proportion med den fundamentale værdi, så er det farligt. At have en mindre korrektion nu frem for en kæmpe én om et par år – det kunne man godt argumentere for måske er meget sundt. Men det er faktisk lidt uklart, hvorfor aktiemarkederne er steget så kraftigt i den omtalte periode. Jeg tror det bunder i en jagt på de aktiver, der giver noget afkast, nu hvor renterne er så lave.

 

Det er klart, at hvis aktiekurserne er helt ude af proportion med den fundamentale værdi, så er det farligt. At have en mindre korrektion nu frem for en kæmpe én om et par år – det kunne man godt argumentere for måske er meget sundt
_______

 

RÆSON: Har virksomhederne overhovedet haft mulighed for at forberede sig på coronavirusset? Ingen har vel rigtigt kunnet forudse, hvordan det ville brede sig, og hvordan verden ville reagere på det?
RAVN: Nej, det kommer nok også nærmere som et chok. Der er flere økonomer, der har arbejdet med, hvad der sker, hvis der kommer en epidemi af den her slags. Og de fleste af dem konkluderer, at realeffekterne af en epidemi ikke burde være så store – lige netop fordi man kan indhente det bagefter, hvis folk bliver hjemme i stedet for at gå på arbejde. Men der er ikke nogen af de økonomer, der har tænkt over, hvad der sker, hvis vi samtidig får en kraftig korrektion på de finansielle markeder. Så det mener jeg stadigvæk, er lidt usikkert. Og det er også klart, at nationalbankerne har problemer – for de har ikke så meget ammunition tilbage.

RÆSON: Hvilke brancher er særligt sårbare over for en fortsat udbredelse af virusset?
RAVN: Der er nogle, der er meget afhængige af de globale forsyningskæder, og som vil være sårbare, fordi der kan være komponenter, som de ikke længere kan få. Dog tror jeg, at de fleste kan stå imod i et stykke tid, og det er blandt andet, fordi man i de globale forsyningskæder altid er indstillet på, at noget kan gå galt. Men det er klart: Jo længere det trækker ud, desto værre bliver det. Og det er der nogle, der vil være meget følsomme over for. Udover det er der også ting, der vil gå tabt, fx aflysninger af festivaler og sportsbegivenheder.

RÆSON: Ja, vi ser allerede nu aflyste cykelløb, fodboldkampe og e-sportsbegivenheder. Hvordan ville aflysninger af EM i fodbold, Tour de France eller OL påvirke markederne?
RAVN: Jeg tror på sin vis ikke, at det vil få en stor effekt. Realøkonomisk burde det ikke være så stor en omgang. Men der kan være en effekt, hvis vi tager den usikkerhed i betragtning, der kan ramme husholdningerne og efterspørgslen. Det kan medføre, at det hele så begynder at gå lidt i stå.

RÆSON: Hvordan tror du, at aktiemarkederne ser ud om et par uger? Hvad kan vi forvente?
RAVN: Medmindre det går helt galt i USA med en stor epidemi, vil jeg tro, at det meste af tabet allerede har været der. Men hvis der udbryder en epidemi i USA, kan det sagtens ske, at der kommer et hak mere nedad.

 

Medmindre det går helt galt i USA med en stor epidemi, vil jeg tro, at det meste af tabet allerede har været der. Men hvis der udbryder en epidemi i USA, kan det sagtens ske, at der kommer et hak mere nedad
_______

 

RÆSON: Men når nu aktierne er faldet så meget i værdi, som de er, så burde det jo være en meget god tid at købe aktier i. Hvad er forklaringen på, at det kraftige dyk i aktiekurserne ikke endnu er blevet fulgt op af en stigning i opkøb?
RAVN: Det tror jeg skyldes, at der på nuværende tidspunkt stadig er så mange usikkerheder, at man som investor spørger sig selv, om det er en god idé at købe nu, eller om man lige skal vente lidt. Men så snart usikkerhedseffekterne begynder at blive lidt mindre, fx ved at virusset kommer lidt mere under kontrol, eller at der kommer en vaccine, så begynder det at vende igen.

RÆSON: Men det, der på nuværende tidspunkt bliver købt op i, er blandt andet statsobligationer. Hvorfor er det netop det, der opkøbes nu?
RAVN: Det sker hver gang, der kommer et eller andet chok, som gør den finansielle sektor og investorer usikre. Så bliver porteføljen ændret, sådan at man kommer af med de mest risikofyldte aktiver og køber nogle med lidt mindre varians. Og det virker stabiliserende.

RÆSON: Det siges, at man kan måle efterspørgslen på guld og statsobligationer på, hvor godt markederne har det. Når efterspørgslen på det begynder at gå ned, er det et tegn på, at aktiemarkedet er i bedring. Men hvis man opkøber store mængder statsobligationer og så sælger dem igen, når markedet ser ud til at være i bedring, kan det så ikke også skabe en ustabilitet?
RAVN: Afkastet på dem er så lavt, at det nok ikke vil det. Men det kunne nok godt ske et sted som Italien. Hvis der bliver sået tvivl om, hvorvidt Italiens økonomi er stærk nok til at komme igennem det her, så kan det godt være, at der sker noget drastisk med prisen på italienske statsobligationer. Det vil have store effekter. Men det mener jeg stadig, at man er et langt stykke fra, og jeg tror også, at ECB og andre centralbanker har lært af, hvad der skete i Europa efter finanskrisen. Så jeg vil tro, at de står parate og har tænkt scenariet igennem. De vil være parate til at støtte op. Så der skal gå rigtig meget galt, for at det kommer dertil. ■

 

Hvis der bliver sået tvivl om, hvorvidt Italiens økonomi er stærk nok til at komme igennem det her, så kan det godt være, at der sker noget drastisk med prisen på italienske statsobligationer. Det vil have store effekter
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland