19.01.2020

Det primære omdrejningspunkt for det taiwanesiske valg var, som det så ofte er, forholdet til Kina, og særligt præsident Tsai Ing-Wens støtte til demonstranterne i Hongkong var udslagsgivende for hendes overbevisende genvalg. Spørgsmålet er, hvordan Kina vil reagere. Den seneste kinesiske strategi for indflydelse i Taiwan har i mindre grad fokuseret på økonomi (tillokkelse) og militær (afskrækkelse) og i højere grad påvirkning af en af Taiwans største styrker: demokratiet.

Analyse af Peter T. Kristoffersen

Meningsmålingerne tog ikke fejl. Tsai Ing-Wen kan fejre et genvalg til præsidentposten med en sikker sejr på 57 pct. af de samlede stemmer 11. januar. Hendes nærmeste modkandidat, den siddende borgmester i havnebyen Kaohsiung og kandidat for det store oppositionsparti, KMT (Koumingtan red.), Han Kou-yo, nåede knap 39 pct. af stemmerne. I valget til Taiwans parlament beholdt Tsais parti, DPP (Demokratiske Progressive Parti red.), også deres absolutte flertal med 61 pladser ud af 113 – dog med en lille tilbagegang fra 2016, hvor de vandt 68 pladser.

Sejren skyldes både politiske og økonomiske faktorer. Indenrigspolitisk var valgdeltagelsen af stor betydning. I 2016, da præsident Tsai vandt embedet, var valgdeltagelsen på 66 pct. af alle registrerede vælgere. I lørdags var valgdeltagelsen næsten 75 pct. Taiwan har en ung befolkning, og driver man progressiv politik som Tsai – fx i form af at være det første asiatiske land, der accepterer homoseksuelle ægteskaber – så er en høj valgdeltagelse fordelagtig, da mange unge taiwanesere er progressivt anlagte på værdipolitiske spørgsmål. Modkandidaten Han, der var imod accepten af homoseksuelle ægteskaber, har primært sin vælgerbase i ældre og mere konservative vælgere og håbede på en lavere valgdeltagelse.

Derudover kunne Tsai præsentere en taiwanesisk økonomi, der har været i bedring siden valget i 2016. Økonomien er vokset kontinuerligt i 14 kvartaler. I 2020 forventes en årlig vækstrate på 2,72 pct. Aktiekurserne er de højeste i et årti, arbejdsløsheden er den laveste siden 2010, og eksporten buldrer afsted. Problemerne er dog også til stede. Indkomstuligheden har været stigende, og lønningerne har stagneret – og er stadig langt lavere sammenlignet med andre lande i regionen. Fx var gennemsnitslønnen inklusive bonusser i Taiwan i 2018 11.090 kr., mens den i Singapore samme år var 22.996 kr.

Men mens Han, der vandt sin borgmesterpost på at love borgerne, at de ville blive ”filthy rich”, ikke fremlagde konkrete planer for en forbedret økonomi, andet end at minde vælgerne om 70’erne og 80’ernes massive vækst (hvor Taiwan var et de facto etpartisystem), fremlagde præsident Tsai mere konkrete løfter om forbedringer af de laveste lønninger og øgede incitamenter for virksomheder til at skabe efteruddannelse hos lavtuddannede. Vælgerne har givet præsident Tsai en chance for at levere på disse løfter.

 

Det har været en politisk gavnlig strategi for præsident Tsai at støtte demonstranterne i Hongkong
_______

 

Protesterne i Hongkong: En game-changer
Den primære omdrejningsfaktor for valget i Taiwan var, som det så ofte er, forholdet til Kina. Siden 2000 har dette spørgsmål været en kamp mellem to typer af kandidater: En kandidat, der støtter Taiwans uafhængighed (i dette valg: præsident Tsai) og en kandidat, som ønsker et tættere økonomisk og relationelt forhold til Kina (i dette valg: modkandidaten Han). Kinas Præsident, Xi Jingping, har tidligere beskrevet Taiwan som en del af moderlandet Kina, og Kinas deadline for, hvornår de mener, at genforeningen skal finde sted, var i den seneste plan i 2049. Men Xi er ved at blive utålmodig. Særligt fordi den tidligere strategi om mere økonomisk integration mellem de to lande, der særligt blev brugt under Taiwans daværende KMT-præsident Ma Ying-jeoh, ikke har øget opbakningen i Taiwan til genforening. I dag støtter kun hver tiende i Taiwan genforening med Kina under ”et land – to systemer”-planen og støtten findes primært hos kinesiskfødte borgere i Taiwan. På dette punkt adskiller Taiwan sig ikke fra mange andre omkringliggende lande, der værdsætter den økonomiske muskel og væksten, som samhandel med Kina kan give, men ikke ønsker Kinas politiske system.

Den lave opbakning til genforening har ført til et strategisk skift, hvor Kina siden 2016 i stedet har forsøgt at fryse Taiwan ud af det internationale politiske selskab. Fx har Kina overbevist syv lande, herunder små østater som Salomonøerne og Kiribati, der tidligere anerkendte Taiwan som selvstændig nation, om at skifte mening. Angiveligt med udgangspunkt i løfter om investeringer fra Kina og kinesiske statsejede virksomheder. Det samlede antal lande, der nu anerkender Taiwan som selvstændig nation tæller pt. kun 15 lande. Denne strategi så ud til at have succes. Præsident Tsais popularitetsmålinger var så sent som i april 2019 nede på 34,5 procent, og i 2018 tabte hendes parti, DPP, så stort i de kommunale valg, at hun stoppede som partiets formand.

Men særligt en begivenhed kombineret med den positive økonomiske udvikling havde betydning for valgets udfald: Protesterne i Hongkong (se fx Asger Røjle Christensens artikel fra august i RÆSON). Demonstrationerne og Carrie Lams (regeringsleder i Hongkong, red.) efterfølgende håndtering af sagen blev et centralt emne i præsidentvalgkampen i Taiwan. Modkandidaten Han kæmpede gennem valgkampen for mere integration med Kina – bl.a. besøgte han i marts Kinas Kommunistiske Partis afdeling i Hongkong. Modsat benyttede præsident Tsai situationen til at give sin uforbeholdne støtte til demonstranterne og luftede endnu en gang sin bekymring for, at Han som præsident ville følge Hongkong-regeringens standpunkt. Han blev portrætteret som værende uvillig til at forsvare Taiwans de facto-selvstændighed, såfremt Kina en dag skulle forsøge sig i Taiwan med en strategi som den i Hongkong.

Det har været en politisk gavnlig strategi for præsident Tsai at støtte demonstranterne i Hongkong. Sagen endte med, at Han i sidste ende, som et forsøg på at begrænse skaden, i slut-november også formulerede et mere pro-demonstrationssynspunkt. Men hans politiske kapital var allerede devalueret.

 

Taiwans nationale sikkerhedsagentur (National Security Bureau) har i deres seneste rapport berettet omgennemsnitligt 30 millioner cyberangreb i 2019, hvoraf officielle kilder i Taiwan siger, at 60 procent af disse angreb er fra Kina
_______

 

Kinas håndtering af demonstrationerne i Hongkong hjalp heller ikke på sympatien for en eventuel genforening i Taiwan. Præsident Xi formulerede så sent som i 2019, at Kina og Taiwan skulle genforenes under ”et land, to systemer”-politikken – på samme måde som Hongkong i dag.

Der tegner sig i horisonten en ny kinesisk strategi i forbindelse med Taiwan-spørgsmålet. Fra alene at fokusere på økonomi (tillokkelse) og militær (afskrækkelse) er fokusset nu i højere grad rettet mod at påvirke en af Taiwans største styrker: demokratiet. Uagtet om beskyldningerne mod Rusland i forbindelse med indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 er sande, har strategien om at bruge fake news og hackerangreb mod politiske modstandere efter sigende inspireret Kina i forbindelse med Taiwan-spørgsmålet. Taiwans nationale sikkerhedsagentur (National Security Bureau) har i deres seneste rapport berettet om gennemsnitligt 30 millioner cyberangreb i 2019, hvoraf officielle kilder i Taiwan siger, at 60 procent af disse angreb er fra Kina.

USA’s betydning
USA har også bidraget til genvalget af præsident Tsai. Trumps fortsatte handelskrig med Kina og fokusset på en amerikansk ”afkobling” fra Kinas økonomi har givet medvind til præsident Tsai. Taiwan har store virksomheder inden for produktionen af computerchips (fx Foxconn, TSMC og Pegatron), og de har ikke interesse i at blive udelukket fra vestlige markeder, fordi Taiwan associeres med Kina.

Regeringens egne tal taler sit tydelige sprog. Der forventes at blive investeret 24 milliarder dollars (154 milliarder kr.) over de næste fem år i Taiwan fra de store amerikanske teknologigiganter. Og på trods af at Donald Trump ikke virker synderligt interesseret i en kamp med Kina om Taiwan, er der blandt rådgiverne i det amerikanske udenrigs- og forsvarsministerium samt i Kongressen stor opbakning til den uafhængighedsbevægelse, som præsident Tsai repræsenterer. Derudover er der også stærke økonomiske interesser på spil for det amerikanske militær, fordi Taiwan er storkunde hos dem. Senest i august 2019 godkendte Trump-administrationen en aftale om Taiwans køb af 66 ny F-16 C/D-kampfly til en værdi på 8 milliarder dollars (54 milliarder kr.). En klar tilkendegivelse af Tsais fortsatte fokus på at styrke Taiwans uafhængighed og oprustning af det nationale militær.

 

I sit første tv-interview med BBC efter valget valgte præsident Tsai til gengæld at konstatere, at Kina nu skal vise Taiwan respekt og forstå den politiske virkelighed. En virkelighed, der indeholder en taiwanesisk uafhængighed
_______

 

Vejen frem
På den udenrigspolitiske scene kan man forvente en venteposition. Særligt Kinas reaktion på valget er central ift. præsident Tsais ageren på det udenrigspolitiske område. Forståelsen for Tsais sejr var langt fra indlysende i Beijing. Det statslige nyhedsbureau, Xinhua News, beskyldte præsidenten for at købe sig til stemmerne, misinformation på sociale medier og intimidere vælgerne ved stemmeboksene.

I sit første tv-interview med BBC efter valget valgte præsident Tsai til gengæld at konstatere, at Kina nu skal vise Taiwan respekt og forstå den politiske virkelighed. En virkelighed, der ifølge præsidenten indeholder en taiwanesisk uafhængighed, som hun dog ikke mener, behøver at være af en formel, forfatningsmæssig karakter. Præisdent Tsai sidder sikkert, for nu, i kontoret på Chongqing South Road. Men splittelser fra to fronter kan muligvis skabe en åbning til Kina i Taiwan. Den ene splittelse kan komme fra ekstern side. Bliver Donald Trump genvalgt er der stadig stor usikkerhed om Taiwans fremtidige status – for vil Kongressen og Trumps rådgivere være fokuseret nok på Taiwan ift. indenrigspolitiske emner og andre områder som fx Mellemøsten?

Den anden er en splittelse internt i Taiwan. Som nævnt står præsident Tsai overfor økonomiske og sociale problemer, som skal løses – herunder en mere ligelig fordeling af den økonomiske velstand. Med et flertal i parlamentet er der ikke nogen undskyldninger. Alle forventer reformer. Ender præsident Tsais anden regeringsperiode med nederlag og utilfredshed, kan det åbne op for en intensivering af kinesisk indflydelse i form af både økonomiske investeringer og en pro-kinesisk kandidat til at overtage præsidentposten i 2024. ■

 

Den lave opbakning til genforening har ført til et strategisk skift, hvor Kina siden 2016 i stedet har forsøgt at fryse Taiwan ud af det internationale politiske selskab
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland