13.10.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Vi skal væk fra et system, der bygger på ’retten til at bruge andres penge’ og i stedet forstærke et borgerligt samfund, hvor man har ’retten til at bruge egne penge’. Men DF har med den nye Arne-ordning udelukkende tilgodeset en lille skare af vælgere, de gerne vil behage – betalt med skattestigninger til alle danskere. Det er hverken retfærdigt, rimeligt eller borgerligt.

Kommentar af Pernille Vermund, partileder af Nye Borgerlige

REGERINGENS AFTALE om ny pensionsreform med Dansk Folkeparti og venstrefløjen er utroligt ringe. Jeg anerkender, at det er rimeligt og retfærdigt at dem, der kom ud og arbejde efter 7. eller 8. klasse i 1970’erne og har haft et længere arbejdsliv end de fleste, nu får mulighed for at gå på pension et år eller tre før os andre.

Det ville Nye Borgerlige og jeg sådan set gerne have medvirket til, men ikke på den måde, som det er endt her. Arne-aftalen gavner kun cirka en tredjedel af de cirka 140.000 danskere, som har mere end 41 års anciennitet på arbejdsmarkedet.

Og det bliver helt grotesk, når regeringens egne tal viser, at flertallet af fremtidens Arne-pensionister kommer fra andre overførselsindkomster. Kun et mindretal vil være danskere, der bytter arbejdslivet for en tidligere pension. Mere præcist regner man med, at tre ud af fire, der kommer ind i ordningen i 2022, bytter efterlønnen for tidlig pension.

Regeringen har sammen med DF og venstrefløjen udvalgt en lille skare af vælgere, de gerne vil behage, og har konstrueret en ordning kun til dem – betalt med skattestigninger til alle danskere. Det såkaldte samfundsbidrag skal betale den største del. Det er en skat på bankerne, som uden for enhver tvivl blot bliver sendt videre til kunderne – og dermed altså alle danskere.

Det er så langt fra den retfærdighed og rimelighed, som Socialdemokratiet har brugt som hovedargument for at indføre en ret til tidlig pension.

 

Når de raske skal have tidlig pension, kan vi ikke efterlade de reelt nedslidte og syge til fortsatte årelange ressourceforløb og arbejdsprøvninger i de kommunale jobcentre
_______

 

JEG HAVDE I FORLØBET op til aftalen flere møder med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvor jeg forsøgte at overbevise ham om, at det kunne gøres meget bedre og uden skattestigninger. Han virkede oprigtigt interesseret, men jeg formoder, at de fornuftige forslag fra os er blevet kasseret af DF og venstrefløjen i forhandlingslokalet.

Da forhandlingerne gik ind i den afgørende fase fredag eftermiddag i sidste uge, blev ministeren i hvert fald tavs, og jeg hørte ikke fra ham igen, før han indgik aftalen med DF og venstrefløjen. Vi havde ellers stillet fire fornuftige forslag for at gå med i en aftale:

– De syge og nedslidte skulle ud af jobcentrene og have en værdig behandling. Når de raske skal have tidlig pension, kan vi ikke efterlade de reelt nedslidte og syge til fortsatte årelange ressourceforløb og arbejdsprøvninger i de kommunale jobcentre. Det ville de andre partier ikke høre tale om.

– Når nogen fik tilbud om pension, skulle de, der efter mere end 41 år på arbejdsmarkedet fortsatte med at arbejde, tjene penge til sig selv og betale skat til samfundet, have en kontant skatterabat som anerkendelse for deres indsats. Det er dem, vi i Nye Borgerlige kalder ’Bjarne’. Vores forslag om skatterabat blev hældt ned af brættet.

– Dimittend-dagpengene til de unge skulle afskaffes. Dels for at betale en stor del af regningen. Dels fordi arbejdsmarkedet har brug for arbejdskraften og dels, fordi det er umoralsk, at raske og rørige unge mennesker skal kunne afvise at tage et job i Netto eller som rengøringsassistent, blot fordi de har fået sig en universitetsuddannelse. Øget arbejdsudbud var ikke interessant for hverken regeringen eller DF.

– Skatten skulle ikke sættes op. Skattetrykket er allerede alt for højt, og vi havde gode forslag til, hvor pengene kunne spares andre steder i den offentlige sektor – blandt andet på erhvervstilskud og mediestøtte.

 

I fremtiden bør pensionssystemet indrettes, så vi alle sparer mere op og dermed også selv i større omfang kan bestemme det tidspunkt, hvor vi vil gå på pension
_______

 

Hvis DF havde kigget til vores side, kunne vi have lavet en aftale om tidlig pension til Arne med økonomisk ansvarlighed, stærke borgerlige fodaftryk og undgået både skattestigninger og at gøre arbejdsstyrken mindre.

Nu har vi fået en ræverød aftale om tidlig pension: Den er for de få, den er for de raske, den ignorerer de syge og nedslidte, og den er dyr og skal betales med skattestigninger, der vil ramme alle danskere – høj som lav. Det er ærgerligt.

VI VILLE GERNE have benyttet lejligheden til at tage hul på diskussionen om, hvordan vi kan gøre pensionssystemet langtidsholdbart. I fremtiden bør pensionssystemet indrettes, så vi alle sparer mere op og dermed også selv i større omfang kan bestemme det tidspunkt, hvor vi vil gå på pension.

I dag bestemmer politikerne, hvem der har ret og ikke ret til tidlig pension. Det er noget roderi og bliver aldrig retfærdigt. Det skal man selv kunne planlægge og bestemme.

Vi foreslog, at man samtidig med indførelsen af Arne-pensionen skulle udfase efterlønnen helt. Det ville frigive 15 mia. kroner, som kunne bruges til at halvere den løbende beskatning af danskernes pensionsopsparing.

 

Nu har vi fået en ræverød aftale om tidlig pension: Den er for de få, den er for de raske, den ignorerer de syge og nedslidte, og den er dyr og skal betales med skattestigninger, der vil ramme alle danskere – høj som lav
_______

 

Når beskatningen af pensionsformuerne sænkes, vil tilskyndelsen til at spare mere op blive meget større. Man vil simpelthen få en større gevinst til sig selv. Og med mere på pensionskontoen vil den enkelte have meget bedre muligheder for selv at bestemme, hvornår man vil sige farvel til arbejdslivet.

I det nuværende system kommer politikerne danskerne ned i kasser. Nogle får lov at gå tidligere på pension – andre ikke. Vi skal væk fra et system, der bygger på ’retten til at bruge andres penge’ og i stedet forstærke et borgerligt samfund, hvor man har ’retten til at bruge egne penge’.

Det tager tid at vende udviklingen, og med DF’s nuværende alliance med venstrefløjen, som resulterede i Arne-aftalen forleden, er det ikke blevet nemmere.

Det er den opgave, der påhviler det borgerlige Danmark. For i et borgerligt samfund bestemmer politikerne mindre og danskerne meget mere selv – også over deres egen pension. ■

 

Det tager tid at vende udviklingen, og med DF’s nuværende alliance med venstrefløjen, som resulterede i Arne-aftalen forleden, er det ikke blevet nemmere.Det er den opgave, der påhviler det borgerlige Danmark. For i et borgerligt samfund bestemmer politikerne mindre og danskerne meget mere selv – også over deres egen pension
_______

 

Pernille Vermund (f. 1975) er folketingsmedlem siden folketingsvalget 2019 og formand for Nye Borgerlige. Hun er tidligere byrådsmedlem og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, inden hun i 2015 var medstifter af Nye Borgerlige. Hun er uddannet arkitekt [Illustration: Officielt pressefoto]