Ota Tiefenböck: Coronakrisen kan ende med at styrke Putins magt i og uden for Rusland, men krisen i hjemlandet skal klares først

Ota Tiefenböck: Coronakrisen kan ende med at styrke Putins magt i og uden for Rusland, men krisen i hjemlandet skal klares først

27.04.2020

.

Ruslands præsident Putin har endnu engang vist sig som en sand politisk virtuoso, som forstår at udnytte enhver krise til at styrke sin egen position. Den nuværende coronakrise er ingen undtagelse, især hvis det lykkes Rusland at komme nogenlunde pænt igennem krisen. Den seneste udvikling tyder dog på, at det kan blive svært.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Kommentar af Ota Tiefenböck

CORONAVIRUSSET KOM på et belejligt tidspunkt for Ruslands præsident, Vladimir Putin. Den har endnu engang vist, at Putin, rent politisk, er en statsmand af store dimensioner. Putin har, som ved alle andre tidligere krisesituationer, vist sig at være en sand politisk mester i at udnytte krisen til sin egen fordel – både på den indenrigs- og udenrigspolitiske arena.

Indenrigspolitisk giver coronakrisen Putin mulighed for at fjerne fokus fra de ændringer af den russiske forfatning, som blev vedtaget og blåstemplet af landets forfatningsdomstol kort inden krisens udbrud. Forfatningsændringerne betyder, at Putin nu kan fortsætte som Ruslands præsident efter 2024, hvor han ifølge den oprindelige forfatning ellers skulle være trådt af.

Det er imidlertid ikke alle russere, der synes, at de nye forfatningsændringer er en god idé. Foreløbig betyder coronakrisen og nedlukningen, at borgerne i Moskva samt andre byer kun må forlade hjemmet for at gå på arbejde eller købe ind. Det umuliggør eventuelle demonstrationer samt giver mulighed for helt legitimt at slå ned på protester, hvis sådan nogle skulle opstå. Samtidig er coronavirusset med til at rette russernes fokus mod andet end Putin og hverdagens politik. Lykkes det ovenikøbet Rusland at komme igennem coronakrisen uden et alt for stort antal ofre, vil det utvivlsomt styrke Putins popularitet, især set i lyset af forløbet i Italien, Spanien og USA. Hvorvidt det dog bliver tilfældet, er usikkert, ikke blot på grund af coronakrisen, men også på grund af den seneste tids lave oliepriser. Et muligt kollaps af det russiske sundhedsvæsen samt lavere levestandard på grund af lave oliepriser og begrænset olieeksport bliver en stor udfordring.

 

De europæiske landes tøven og Ruslands effektive handlekraft vil med sikkerhed få indflydelse på de europæiske landes forhold til hinanden, efter krisen er overstået, og det vil give en politisk velvilje i Italien over for Rusland
_______

 

PUTIN HAR DOG OGSÅ forstået at udnytte coronakrisen udenrigspolitisk. Han har sendt coronahjælp til Italien og endda USA, hvortil russerne har sendt to fragtfly fulde af sundhedsartikler. Ruslands udlandshjælp markedsfører Rusland som et solidarisk land, der i krisesituationer har overskud nok til at glemme politiske uoverensstemmelser og i stedet stå sammen med hele verdens befolkning.

Den russiske hjælp viser desuden, at Rusland er parat til at hjælpe lande i krise, hvormed Rusland indirekte udstiller andre, såkaldte allierede til de hårdt ramte, som lande, der svigter, når det virkelig gælder. Om vi kan lide det eller ej, så er det et faktum, at det tog Italiens europæiske venner lang tid at reagere og tilbyde italienerne hjælp. De europæiske landes tøven og Ruslands effektive handlekraft vil med sikkerhed få indflydelse på de europæiske landes forhold til hinanden, efter krisen er overstået, og det vil give en politisk velvilje i Italien over for Rusland. Især hvis forhandlingerne om økonomisk hjælp til Italien ikke ender med udstedelse af coronaobligationer, sådan som Italien og eksempelvis Spanien, Portugal og Frankrig ønsker det.

Disse lande havde også før coronakrisen en statsgæld langt over den EU-tilladte grænse på 60 procent af BNP og har derfor ganske naturligt ikke luft i deres statsbudgetter. Slet ikke i Italien, hvor denne gæld var på 130 procent af BNP. Coronavirus og den yderligere forværrede økonomiske situation i landet efter coronakrisen er en oplagt mulighed for de italienske politikere at frasige sig politisk ansvar og appellere til EU-landenes solidaritet. En udstedelse af euroobligationerne, som møder modstand i bl.a. Tyskland og de nordiske lande, bliver derfor afgørende ikke blot for EU’s fremtid generelt, men også for Ruslands muligheder for at få en stigende politisk indflydelse i Italien.

 

Rusland har, som alle andre lande, sine egne politiske og geopolitiske interesser, men ikke desto mindre har Rusland sendt hjælp, mens andre tøvede
_______

 

DET VILLE VÆRE naivt at tro, at russernes hjælp til Italien og USA er uden bagtanker og kun er et resultat af Putins gode hjerte. Rusland har, som alle andre lande, sine egne politiske og geopolitiske interesser, men ikke desto mindre har Rusland sendt hjælp, mens andre tøvede. Et faktum, som gælder, uanset nogle af de europæiske lederes russofobi, hvis eneste formål ind imellem synes at være at skjule egen passivitet og mangel på handling. De vil med sikkerhed forsøge at negligere russernes hjælp – enten ved at sige, at den bestod af ubrugeligt materiale, eller ved kun at fokusere på Putins bagtanker med den.

De kommende dage vil vise, hvorvidt Ruslands hjælp også bliver vellykket på den lange bane. Oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj har allerede i begyndelsen af coronakrisen i Rusland kritiseret Putins hjælp til andre lande og påpeget, at Rusland selv mangler sundhedsartikler, hvis epidemien for alvor bryder ud i landet. Alt tyder på, at det allerede er sket, og at Rusland står foran en stor udfordring. Antallet af smittede i Rusland er de seneste dage begyndt at stige med rekordfart. Mandag meddelte russiske myndigheder 6198 nye tilfælde af corona-smittede i landet og er foreløbigt nået op på 87.147 smittede samt 794 døde. Smittens epicentrum er Moskva, som står for næsten 37.000 smittede.

Der er indført skrappe karantæneregler i byen; moskovitterne skal bl.a. rekvirere et elektronisk pas, hvis de skal på indkøb eller har en anden vigtig grund for at forlade hjemmet. Moskva er samtidig stedet, hvor en eventuel utilfredshed hurtigt vil kunne ende i protester. Men ifølge russiske sundhedsmyndigheder findes coronavirusset nu i samtlige russiske regioner. Putin har senest meddelt, at landet mangler værnemidler samt advarede imod, at Rusland langtfra har nået toppen for udbredelse af coronavirus.

 

Kritikpunkterne er især, at landets ledelse har undervurderet coronavirus og begyndte at handle for sent. Der sættes desuden spørgsmålstegn ved, hvorvidt den russiske offentlighed får fyldestgørende oplysninger om smittens udbredelse
_______

 

SITUATIONEN I RUSLAND afstedkommer desuden en stigende kritik og mistro i befolkningen. Kritikpunkterne er især, at landets ledelse har undervurderet coronavirus og begyndte at handle for sent. Der sættes desuden spørgsmålstegn ved, hvorvidt den russiske offentlighed får fyldestgørende oplysninger om smittens udbredelse og antallet af døde – altså hvorvidt man kan stole på de officielle oplysninger. Kritikken er med til at skabe mistilid i samfundet og dermed også mistillid til Putin. Situationen bliver ikke ligefrem bedre af de lave priser på olie, da den russiske økonomi i høj grad er afhængig af olieeksport og stabile oliepriser.

Det kan på sigt få indflydelse på de almindelige russeres levestandard og kan få store konsekvenser for Putin. At situationen i Rusland er alvorlig, bevidner russernes beslutning om at stoppe eksport af korn, meddelt af det russiske landbrugsministerium søndag. Eksporten er i første omgang stoppet frem til 1. juli, og det tyder på, at de russiske myndigheder vil sikre stabil forsyning på hjemmemarkedet. Da Rusland er verdens største eksportør af hvede og en af de vigtigste kornproducenter kan russernes forbud komme til at påvirke markedspriserne og forsyningen i hele verden.

Lykkes det Rusland og Putin at få situationen med coronakrisen i Rusland under kontrol, vil krisen blive endnu en politisk sejr for præsidenten, både indenrigs- og udenrigspolitisk. Lykkes det ikke at få coronakrisen nogenlunde forsvarligt under kontrol, kan den få alvorlige konsekvenser ikke blot for Putin personligt, men også for hele det politiske system i Rusland. Hvilke konsekvenser må tiden vise. ■

 

Lykkes det ikke at få coronakrisen nogenlunde forsvarligt under kontrol, kan den få alvorlige konsekvenser ikke blot for Putin personligt, men også for hele det politiske system i Rusland
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag) er freelancejournalist med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus og chefredaktør på nyhedsmediet Mr. East. Dækker området for flere danske og enkelte norske medier og medvirker som kommentator vedr. øst- og centraleuropæiske forhold i radio og TV. ILLUSTRATION: Præsident Putin til sin årlige pressekonference for Ruslands føderale forsamling, 15. januar 2020 [foto: Ruslands præsidentkontor/kremlin.ru]