04.07.2020

.

Hvordan oplever vi racisme i Danmark? Og i hvilket omfang har det konsekvenser for integrationen? Det debatterer Rasmus Stoklund, Integrations- og udlændingeordfører for Socialdemokratiet, og Samira Nawa, Beskæftigelses- og ligestillingsordfører for det Radikale Venstre, i en ny podcast fra RÆSON. Nedenfor kan du læse en række citater fra duellen.

Moderator: Vilas Holst Jensen. Podcasten kan tilgås HER: Lydafspiller

RÆSON: Hvordan ser vi racisme i Danmark?
STOKLUND: Det er meget forskelligt, hvad folk lægger i ordet ”racisme”. Jeg har selv en opfattelse af, at racisme er, når man forskelsbehandler folk på baggrund af hudfarve eller race. Men jeg kan forstå, at mange mener, at racisme er, når man har holdninger, der ligger til højre for støttepartierne [Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, red.]

NAWA: Racisme kan jo opleves på boligmarkedet, på natklubber, på arbejdsmarkedet. Der er mange steder, man kan opleve racisme, hvis man er mørkere i huden. Jeg synes, det er meget konkret, at bærer en kvinde tørklæde, så skal man sende 60 pct. flere ansøgninger end en etnisk dansk kvinde bare for at komme til en samtale, selvom man er lige kvalificeret. Og tager man tørklædet af, så er tallet stadig 19 pct.

STOKLUND: For os, der har en traditionel ”dansk” hudfarve, er det måske en smule fjernt. For vi har ikke oplevet det på egen krop, og vi har ikke fantasi til at forestille os, at man i 2020 udsætter andre for racisme.

RÆSON: Hvordan skal vi håndtere debatten fra USA i Danmark og gøre den relevant og repræsentativ for den danske situation?
STOKLUND: Det ved jeg ikke. Det er ikke noget behov, jeg selv har. Jeg synes, det er relevant at diskutere racisme, og at folk, der oplever racisme, råber højt og siger stop. For det skal de ikke affinde sig med. Men det er ikke et behov, jeg selv har. Jeg synes ikke, at den måde Black Lives Matter har håndteret det på, har været særlig gavnlig for debatten.

NAWA: Jeg synes ikke, man skal trække på skulderen af racismedebatten i USA, eller at vi ikke behøver have den diskussion i Danmark. Det synes jeg, netop at vi skal have en diskussion om, så vi ikke ender med amerikanske tilstande. Det bedste for et samfund er jo, at vi kender hinandens udfordringer. Herunder også udfordringer, man måtte have på baggrund af navn og religiøse tilhørsforhold.

 

Hvis man alene bliver sorteret fra, fordi man har et mere eksotisk navn, så har man jo ikke en chance. Det er et problem. Men noget af det, som der skal til for at ændre det her strukturelt, er jo, at man får et netværk, hvor man hører om nogle jobåbninger, og at nogen kan sige god for en – Rasmus Stoklund
_______

 

RÆSON: Er der elementer af racisme i den danske lovgivning?
NAWA: Vi skal som politikere også kigge ind ad i forhold til, hvordan vi taler og lovgiver. Vi er forbilleder og rollemodeller for, hvordan befolkningen agerer. Når vi i Danmark har en ghettolov, hvor det udslagsgivende kriterium for, om et boligområde kan komme på ghettolisten, er etnicitet, så har vi jo også fra Folketingets side legitimeret, at man godt må forskelsbehandle på baggrund af etnicitet.

STOKLUND: Hver gang, der kommer nye mennesker til Danmark fra ikke-vestlige lande, har man placeret dem sammen samme sted. På den måde har man skabt problemet, fordi de kunne forsætte med at leve det liv, som de gjorde før, at de kom hertil. Det har en stor værdi at blande befolkningen. Derfor mener jeg ikke, at det handler om racisme. Det handler om at skabe et godt liv for de her børn og unge.

STOKLUND: Jeg bryder mig heller ikke om, at rige og fattige bor hver for sig.

RÆSON: Er det særligt svært for muslimer at blive integreret i Danmark?
NAWA: Hvis man kigger på et individ, der bekender sig til Islam og bekender sig som muslim, så vil jeg ikke mene, at personen har sværere ved at integrere sig. Men det kan godt være, at man – af det samfund, man skal integreres i – bliver mødt med nogle andre ting, end hvis man fx er kristen eller jøde. Men umiddelbart burde det jo ikke være anderledes for en muslim at føle sig hjemme i det danske samfund. Det er i hvert fald ikke religionen, der bremser.

STOKLUND: Det, at du er muslim, er jo ikke udfordringen. Det kommer an på, hvordan man er muslim. Der findes bare eksempler på, at man sætter nogle særkrav, der gør det svært at være på en arbejdsplads. Det kan være, at der skal være et bederum eller en speciel kost. Og så er der også nogle kulturelle ting med, om kvinder fx skal arbejde lige så meget som mænd.

NAWA: Hvis man spiser noget andet mad, så spiser man jo noget andet mad. Men det er ikke, fordi man propper det ned i munden på sine kolleger.

NAWA: Jeg synes, vi skal skille tingene ad. Der er givetvis nogle familier, der har et forvredet syn på kvinder og på ligestilling. Men det er ikke okay, at man bliver udelukket, bare fordi man hedder Aysha og ikke et mere dansk-klingende navn.

STOKLUND: Hvis man alene bliver sorteret fra, fordi man har et mere eksotisk navn, så har man jo ikke en chance. Det er et problem. Men noget af det, som der skal til for at ændre det her strukturelt, er jo, at man får et netværk, hvor man hører om nogle jobåbninger, og at nogen kan sige god for en. Det tror jeg også gælder for alle andre, der skal søge et job. Hvis jeg havde en søn, der var i en alder, hvor han skulle søge et job, og han ikke selv var klar over, hvordan det foregik, så ville jeg også sige: Du kommer ind, kigger vedkommende i øjnene, giver hånd, har pudset skoene og har ikke shorts på.

RÆSON: Hvem skal kunne få statsborgerskab i Danmark?
NAWA: Jeg synes da også, at vi skal stille som krav, at man skal være en lovlydig borger for at få dansk statsborgerskab. For det er jo en grundlæggende dansk værdi. Der kan vi sagtens finde en grænse, hvor det måske ikke lige er en fartbøde, der afgør det, for det tror jeg, vi alle kan komme til at få. Men der, hvor der er tale om bandekriminalitet og salg af stoffer, er ikke der, hvor jeg tænker: Kom og få et statsborgerskab.

STOKLUND: Det er da ikke en straf at være statsborger af et andet land. Dine forældre har valgt at bevare tilknytningen til det land, de kommer fra, ved ikke at søge dansk statsborgerskab. Og så kan børnene jo så blive danske statsborgere på meget lempelige vilkår.

RÆSON: Gør majoritetssamfundet nok for at integrere minoriteter?
NAWA: Det er nok en meget dansk ting, at vi desværre holder afstand – også udover i corona-tiden – og ikke har særlig meget med hinanden at gøre. Foreningsliv er et fantastisk sted at komme det danske samfund nært. Det er her, at der kan opstå nære relationer og netværk, som kan være gode for at få integreret socialt udsatte og etniske minoriteter.

STOKLUND: Grundlæggende mener jeg faktisk ikke, at det er det danske samfunds opgave at integrere folk, der kommer hertil.

RÆSON: Hvordan går det med regeringens integrationspolitik her et år efter valget?
NAWA: Jeg synes, det er tidligt at gøre status, men der er gennemført ret god lovgivning, som er gode første skridt. Det har gjort, at der er prikket hul i paradigmeskiftet.

STOKLUND: Jeg synes godt, man kan skille tingene ad. Jeg går ind for en stram udlændingepolitik, og at vi skal begrænse antallet, der kommer hertil fra Mellemøsten. Men det betyder ikke, at vi ikke kan se på, hvordan vi håndterer dem, der allerede er her. Udlændingepolitikken skal ikke blive en konkurrence om at gøre ting, der gør ondt på andre mennesker. Det skal handle om at skabe sammenhængskraft. ■

 

Jeg synes ikke, man skal trække på skulderen af racismedebatten i USA, eller at vi ikke behøver have den diskussion i Danmark. Det bedste for et samfund er jo, at vi kender hinandens udfordringer. Herunder også udfordringer, man måtte have på baggrund af navn og religiøse tilhørsforhold – Samira Nawa
_______

 

Rasmus Stoklund blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i 2019 og er Integrations- og udlændingeordfører. Samira Nawa Amini blev valgt ind i Folketinget for Det Radikale Venstre i 2019 og er Beskæftigelses- og ligestillingsordfører.
ILLUSTRATION: Folketingets pressebilleder af Rasmus Stoklund og Samira Nawa [Foto: Steen Brogaard]