Niels Jespersen: DF sætter den danske model på spil med sin modstand mod regeringens indgreb mod løndumping

Niels Jespersen: DF sætter den danske model på spil med sin modstand mod regeringens indgreb mod løndumping

14.01.2020

.

Dansk Folkeparti vil ikke stemme for regeringens indgreb mod løndumping på de danske landeveje. Årsagen er modvilje mod chaufførernes fagforening, 3F, men derved risikerer partiet at forringe det lønværn for danske lastbilchauffører, som både arbejdsgivere og fagforeninger ellers anbefaler.

Kommentar af Niels Jespersen

Kort tid før Kristian Thulesen Dahl i 2012 blev formand for Dansk Folkeparti, sad han på den konfliktramte Restaurant Vejlegården og spiste stegt flæsk. Dengang var der ikke nogen ende på DF’s himmelflugt i meningsmålingerne, og selv flæsk på gul discountoverenskomst kunne ikke forhindre partiet i at fejre positionen som Danmarks største arbejderparti.

I dag er partiets situation en noget anden, efter at DF har indkasseret danmarkshistoriens største vælgerlussing. Modviljen mod den organiserede fagbevægelse står imidlertid fortsat stærkt i det decimerede folkeparti. Selv om Thulesen Dahl siden har holdt sig tilbage med provokationerne, tyder noget på, at han mentalt stadig sidder på Vejlegården og kæmper mod den danske arbejdsmarkedsmodel. DF modsætter sig nemlig det lønværn for danske lastbilchauffører, som både arbejdsgivere og fagforeninger anbefaler, og som S-regeringen lige nu forsøger at finde flertal for.

DF har ellers ikke holdt sig tilbage, når det kom til at kræve indgreb mod dårlige vilkår på de danske landeveje. I 2015 krævede forhenværende folketingsmedlem Kim Christiansen (DF), at Danmark “satte hælene i” over for EU-Kommissionens krav om en opblødning af de danske bøderegler for svindel med cabotagekørsel (godskørsel af en lastbil som ikke er registreret i Danmark, red.). Før EP-valget sidste år lovede DF “kamp mod social dumping” med en lang række vidtgående tiltag, der i vanlig DF-stil ikke lod sig gå på af petitesser som Danmarks tilslutning til det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed. Mest centralt stod forslaget om stop for udstationering af udenlandske chauffører og cabotagekørsel. “Al indenlandsk transport skal foretages på danske løn- og arbejdsvilkår”, mente DF dengang.

 

Med EU-udvidelsen er det imidlertid blevet nemt for både danske og udenlandske arbejdsgivere at benytte sig af udenlandske chauffører til langt under overenskomstlønnen
_______

 

Chaufførerhvervet er nok den branche, der er blevet ramt hårdest af globaliseringens følger. Her kunne danskere uden særlig lang uddannelse, men med stort kørekort, førhen tjene en hæderlig løn på at fragte varer rundt på de danske landeveje. Med EU-udvidelsen er det imidlertid blevet nemt for både danske og udenlandske arbejdsgivere at benytte sig af udenlandske chauffører til langt under overenskomstlønnen. Tillige er en række østeuropæiske lande begyndt at udstede arbejdstilladelser til borgere i tredjeverdenslande, hvilket har lagt yderligere pres på arbejdsvilkårene. I 2018 kunne Fagbladet fx afsløre, hvordan op mod 200 filippinske og srilankanske chauffører boede blandt skrald og sov på skumgummimadrasser i en veritabel slumlejr i Padborg, mens de fik lønninger på ned til 15 kroner i timen for vognmanden Kurt Beier.

Under de vilkår er det umuligt for danske lønmodtagere at være med. Ingen kan leve for 15 kr. i timen – for slet ikke at tale om at forsørge en familie. Ved østudvidelsen af EU var der 12.500 eksportchauffører på danske overenskomster; i dag er der stort set ingen, selv om eksporten er vokset. Samtidig er mere end 8 ud af 10 lastbiler, der kører ind over den danske grænse, udenlandske. Det var derfor et flertal, der inkluderede DF, i 2017 pålagde den daværende borgerlige regering at gribe ind, hvilket VLAK-regeringen syltede ved at bede arbejdsmarkedets parter komme med et udspil først.

Det er til det udspil, som DF nu vender tommeltotten nedad. For selv om forhandlingerne går om en fælles aftale mellem arbejdsmarkedets parter, dvs. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelses Hovedorganisation (FH), så raser både Venstre, DF og De Radikale over, at forslaget tager udgangspunkt i den dominerende overenskomst, nemlig 3F’s, der dækker 87 pct. af transportbranchen. Det vil give 3F et de facto monopol på overenskomster, mener kritikerne.

 

Eller også er sandheden – hvilket alle med en smule kendskab til arbejdsmarkedet godt ved – at 3F’s overenskomster er bedre end dem, som de gule fagforeninger tilbyder
_______

 

Det argument hænger imidlertid ikke sammen, for tager man 3F’s kritikere på ordet, så er overenskomsterne med både KRIFA og Det Faglige Hus lige så gode som 3F’s. Mindst. Der vil således ikke være noget incitament for arbejdsgiverne til at vælge 3F frem for de gule fagforeninger, når der skal forhandles overenskomst. Eller også er sandheden – hvilket alle med en smule kendskab til arbejdsmarkedet godt ved – at 3F’s overenskomster er bedre end dem, som de gule fagforeninger tilbyder.

Ifølge kilder i DF sorterede sagen oprindeligt under den noget anarkistiske Kim Christiansen, hvis forhold til fagbevægelsen var dårligt (det var taxavognmændenes, ikke chaufførernes fortjeneste, at han lukkede Uber). Siden overgik den til kollegaen Hans Christian Skibby, hvorfra den så i december er landet hos arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted. Han er ironisk nok forhenværende SiD’er (nu 3F) og går for at være på partiets røde fløj.

Er årsagen til den vedblivende modstand, at Bøgsted føler sig forpligtet af Christiansens gamle position? Kræfter i DF så i hvert fald gerne, at man – ud fra taktiske hensyn – lå et andet sted. Regeringen skal nok få sit flertal, for det er en mærkesag for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) at være arbejdsmarkedets mand.

Men Bøgsted risikerer at sætte DF i bås med fagforeningsmodstandere som Rasmus Jarlov (K) og Alex Vanopslagh (LA) og dermed også at skade sine egne kernevælgere, for det er blandt det rullende folk, at man skal finde mange af DF’s støtter. Samtidig sætter han den af partiet højt besungne danske model på spil, for hvis arbejdsmarkedets parter ikke kan regne med, at politikerne efterfølgende vil støtte op om de indgåede aftaler, så varsler det ilde for de kommende OK20-forhandlinger. ■

 

Hvis arbejdsmarkedets parter ikke kan regne med, at politikerne efterfølgende vil støtte op om de indgåede aftaler, så varsler det ilde for de kommende OK20-forhandlinger
_______

 



Niels Jespersen (f. 1980) er Afghanistan-veteran og uddannet cand.mag. i historie. Han ernærer sig som forfatter, kommunikationsrådgiver og politisk kommentator. Han udgav i 2018, sammen med journalist Mikkel Andersson, bogen “Eksperimentet, der slog fejl” om 35 års dansk asyl- og integrationspolitik. ILLUSTRATION: Kristian Thulesen Dahl til vælgermøde i Tønder under folketingsvalgkampen [foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix]