05.06.2020

Danmark står over for en demografisk forandring, som vil få os til at ligne det USA, der lige nu river sig selv itu. Vi må ikke lade rabiate stemmer som radioværten Jens Phillip Yazdani importere den samme politiske polarisering som i USA, men samtidig må og skal magtpartierne anerkende diskrimination af minoriteter som et alvorligt problem.

Kommentar af Niels Jespersen

Prøv at forestille dig en demagog, der på overraskende vis vinder præsidentvalget og i løbet af en enkelt valgperiode kører USA helt ud over afgrunden. Det er plottet i bogen “It Can’t Happen Here” fra 1935 af den amerikanske forfatter Sinclair Lewis. Lyder det bekendt? Dengang, i 1930’erne, iagttog amerikanerne med angst totalitarismens fremmarch i Europa anført af nazister og fascister. I dag er det os europæere, der græmmes ved synet af et USA, som lader til at gå op i limningen, mens kampklædt politi skyder og tæsker løs på demonstranter.

Her er det vigtigt at få proportionerne på plads. Donald Trump er ikke Hitler, og USA er ikke Nazityskland: De Forenede Stater er fortsat det største og mest succesfulde frihedseksperiment i menneskets historie. Født i 1776 med slaveriets arvesynd, men stadig langt forude for Danmark, som dengang var et enevældigt monarki. Her trællede det store flertal i lænker under præsternes og herremændenes tyranni, mens i hvert fald de amerikanske hvide mænd var frie. USA har været igennem værre kriser end den nuværende: borgerkrig, økonomisk depression, to verdenskrige, borgerrettighedskampen og politiske mord. USA er altid kommet styrket ud på den anden side og altid med en udvidelse af demokratiet.

Men: USA har aldrig befundet sig i en så alvorlig krise med et så uværdigt og ukvalificeret lederskab. Med sin særlige cocktail af inkompetence og ondskabsfuldhed gør Trump alt i sin magt for at puste til ilden, underminere forfatningen og de væbnede politi- og militærstyrkers politiske neutralitet. Kombinationen af ukontrollerbar COVID-19-smitte, massearbejdsløshed, politibrutalitet og amerikanske storbyer i flammer er det perfekte bagtæppe til et kaotisk og voldeligt præsidentvalg i efteråret. Jeg tror på USA, men frygter samtidig det værste i denne tid.

 

Kombinationen af ukontrollerbar COVID-19-smitte, massearbejdsløshed, politibrutalitet og amerikanske storbyer i flammer er det perfekte bagtæppe til et kaotisk og voldeligt præsidentvalg i efteråret. Jeg tror på USA, men frygter samtidig det værste i denne tid
_______

 

Andelen af danske muslimer kommer til at matche andelen af sorte amerikanere
Mens jeg læser mig igennem de amerikanske nyhedssider, kan jeg ikke lade være med at overveje det spørgsmål, som Lewis rejste med sin bog i 1935. Kan det ske her? Jeg ved, det lyder skørt. I Danmark har vi en politisk konsensuskultur: Grundlov og velfærdsstat. Og vores integrationsudfordringer er vand i sammenligning med racespændingerne i de amerikanske storbyer. Men det er ikke en fred, jeg tager for givet. I følge PEW research center vil andelen af danske muslimer i 2050 være vokset til 12 procent. Mere end en fordobling i forhold til i dag og præcis samme andel, som sorte amerikanere i øjeblikket udgør i USA.

Men hvad har danske muslimer og sorte amerikanere til fælles? De udgør nogle af samfundets fattigste, udsættes for diskrimination, er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne og abonnerer i nogle tilfælde på en modborgerskabsfortælling, hvor man aktivt tager afstand fra majoritetskulturen. Udfordringer, vi skal tage meget alvorligt, hvis vi ikke ønsker også at stå med en underklasse, der har en anden farve end majoritetssamfundet.

Vi bør gøre os klart, hvor stor påvirkning indflydelse amerikansk politik har på mange danskere, og i hvor høj grad vi identificerer os med USA. Mit twitter, instagram og Facebook-feed er fyldt med sorte felter, som er postet i solidaritet med demonstranterne. I Danmarks Radio fylder dækningen af USA langt mere end dækningen af vores naboland Tyskland (hvad der sker med sorte i Afrika, er vi totalt ligeglade med). Som Rammstein sang: ”We’re all living in Amerika”. Derfor reproducerer vi amerikanernes politik og kultur, inklusive deres fejltagelser.

Søndag den 31. Maj stod flere tusinde københavnere foran Christiansborg, hvor de under ledelse af den yderliggående Black Lives Matter Denmark talskvinde, Bwalya Sørensen, kopierede Trumps berygtede “lock her up”-slogan. I dette tilfælde rettet mod Inger Støjberg, Pernille Vermund og Mattias Tesfaye. Altså en antiracistisk demonstration, der vil fængsle Danmarks første sorte minister. I flere medier har radioværten, venstrefløjsaktivisten og studenterpolitikeren, Jens Phillip Yazdani, støttet støttet afbrændingerne afbrændingen af politistationer i USA og opfordret demonstranterne til at “afvæbne” politiet.

 

Som Rammstein sang: ”We’re all living in Amerika”. Derfor reproducerer vi amerikanernes politik og kultur, inklusive deres fejltagelser
_______

 

Ifølge Yazdani er demonstranternes vold legitimeret ved, at staten også begår vold. Både i form at politiovergreb, men også ved at deltage i krige i Mellemøsten (derfor er det ifølge hans argument hyklerisk for veteraner som undertegnede at tage afstand fra volden). Det er en ekstremt farlig form for argumentation, for hvis man køber dens præmisser, er den lige så valid i Danmark som i USA. Vi har også deltaget i Mellemøstlige krige i Mellemøsten, og dansk politi begår også racistisk motiverede overgreb imod etniske minoriteter. I hvert fald ifølge venstrefløjen.

Der er tale om studentikos nihilisme. Staten må også opkræve skat og låse skattenægtere inde, men hvis borgerne gør det, er der tale om røveri og kidnapning. Men den slags argumentation repræsenterer en brutalisering af den politiske debat, som ikke bør få rod herhjemme. Ironien er samtidig, at hvor alle betydningsfulde progressive amerikanske stemmer fra Bernie Sanders til Alexandria Ocasio-Cortez, samt ofret George Floyds familie, tager utvetydigt afstand fra vold og hærværk, så sætter Yazdani – akkurat ligesom Trump – lighedstegn mellem den brede protest mod politivold og så de få radikaliserede demonstranter, der benytter sig af vold og hærværk.

Højrefløjen kan ikke være i permanent opposition til muslimer
Mens hvor venstrefløjen herhjemme fører an i importen af amerikansk identitetspolitik, hvor hudfarve, køn og seksualitet er de afgørende menneskelige identitetsmarkører, så bærer også højrefløjen herhjemme et ansvar for ikke at kopiere dens amerikanske meningsfællers unoder. Hvis man skriver noget om drabet på George Floyd på Facebook, så kan man være sikker på, at den første kommentar handler om, hvordan sorte amerikanere også dræber flere politibetjente, og at Floyd i øvrigt heller ikke selv var for fin i kanten.

 

Mens hvor venstrefløjen herhjemme fører an i importen af amerikansk identitetspolitik, hvor hudfarve, køn og seksualitet er de afgørende menneskelige identitetsmarkører, så bærer også højrefløjen herhjemme et ansvar for ikke at kopiere dens amerikanske meningsfællers unoder
_______

 

Som om det betyder noget? Om Floyd havde været kannibal, skulle han stadig ikke henrettes på åben gade. Desværre har den amerikanske højrefløj accepteret Trumps primitive stammetænkning, hvor sorte gøres til repræsentanter for deres hudfarve, så enhver sort mand automatisk skal stå til regnskab for, hvad andre sorte mænd gør. Omvendt benægtes den diskrimination og racisme, som sorte amerikanere udsættes for systematisk.

Store dele af den danske borgerlighed ser sig på samme måde sig selv som værende i opposition til danske muslimer, der tilsvarende gøres til en homogen masse. Islam opfattes som en totalitær ideologi på linje med kommunisme og fascisme; som noget, der skal bekæmpes med al magt. Fremtrædende klummeskribenter som Mikael Jalving taler om en truende borgerkrig, og generelt er den borgerlige analyse af islam kulturpessimistisk og essentialistisk: Islam har en forkert grundkerne, en essens, der aldrig kan forbedres eller reformeres. På samme måde som i USA benægter mange danske borgerlige, at også danske muslimer udsættes for diskrimination. Det er altså imidlertid et faktum, der kan påvises ved forskning. Og her taler jeg ikke om sådan noget politisk korrekt junk-science, som praktiseres på mange universiteter, men kolde uvildige facts. Det er bare mindre nemt at blive en succes i Danmark, hvis man ikke er hvid. Ikke umuligt, men mere besværligt. Det skal tages alvorligt – også af de partier, der ikke får særligt mange stemmer fra minoriteterne.

Selvfølgeligt skal politisk islamisme have modstand både fra højre- og venstrefløjen, men mainsteam-borgerligheden kan ikke være i opposition til en fremtidig 12 procent af befolkningen. Så hænger Danmark simpelthen ikke sammen længere. Racisme, kvindehad og generelt misantropi er desværre aspekter af tilværelsen, vi nok aldrig bliver kvit, men det er ingen undskyldning for ikke at stræbe efter det. Derfor er det vigtigt, at det politiske system er lydhøre.

Vi er ikke i nærheden af at have de samme problemer som i USA og får dem forhåbentligt heller aldrig, men vi danskere skal ikke tage vores sammenhængskraft og velstand for givet. Der er ikke noget i vandet, der får amerikanerne til at hade hinanden. De er blevet svigtet af et dysfunktionelt politisk system. Derfor er det altafgørende, at vi ikke kopierer deres fejltagelser. ■

 

Selvfølgeligt skal politisk islamisme have modstand både fra højre- og venstrefløjen, men mainsteam-borgerligheden kan ikke være i opposition til en fremtidig 12 procent af befolkningen. Så hænger Danmark simpelthen ikke sammen længere
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden