25.09.2020

”Jeg forestiller mig ikke, at Trump tager imod et valgresultat, hvor han har tabt og siger: ”Vælgerne har talt, og det var en ære at tjene som præsident i fire år”. Efter valgdagen er der 2,5 måned, hvor han kan skabe en dolkestødslegende og fortælle sine tilhængere, at det her var et kup. Det kan blive frygteligt grimt – og det kan det fortsætte med at være langt ind i Bidens præsidentperiode, hvis der bliver en betydelig del af befolkningen, som mener, at han er en illegitim præsident.”

Interview af Mikkel le Févre

RÆSON: Hvordan står hhv. Biden og Trump i forhold til at vinde valget – særligt i svingstaterne?
BJERRE-POULSEN: Det første, man kan hæfte sig ved, er, at meningsmålingerne har været meget konsekvente i snart fire måneder: Biden fører i gennemsnit med 7-8 procentpoint i dem. Det kan svinge lidt op og ned, men udslagene er ikke særlig store, og Trump er ikke foran i én eneste af de nationale meningsmålinger. Ikke desto mindre har vi et Demokratisk Parti, der stadigvæk er skræmt fra vid og sans af, hvad der skete for Hillary Clinton i 2016. Det vil sige, at enhver lille bevægelse i målingerne, hvor forspringet skrumper en smule, afføder noget, der minder om panik i partiet.

Man kan selvfølgelig sige, at det ikke er de nationale meningsmålinger, som man først og fremmest skal være opmærksom på, men en række svingstater: Her ser målingerne også fornuftige ud for Biden. Hvis vi tager meningsmålingerne for gode varer og antager, at det er Biden, der skal indhentes af Trump, så er det rent strategisk smartest for ham at forsøge at trække Biden ned, snarere end at forsøge at udvide sin vælgerbase på det her sene tidspunkt. Det er den vej, som Trump har valgt gennem hele sin præsidentperiode. Han har ikke gjort noget for at udvide sin vælgerbase. Tværtimod kan man sige, at han har fået energi ved hele tiden at holde fast på sine kernevælgere og sætte dem op mod resten af den amerikanske befolkning i en ”os og dem”-diskurs.

 

Det ”lov og orden”-tema, som Trump satser på, har ikke slået igennem
_______

 

Det vil sige, at muligheden for pludselig at brede appellen ud i de sidste faser af valgkampen – efter min mening – er ikke-eksisterende. Og sandsynligheden for, at han vil kunne vinde et flertal af stemmer ved valget, er derfor også ikke-eksisterende. Hans eneste vej til en valgsejr går gennem valgmandskollegiet ved at gentage det, som han gjorde i 2016 – at tabe stort i the popular vote, men knibe sig igennem den samme type af stater i Midtvesten, som han gjorde for fire år siden. Dengang var det Pennsylvania, Wisconsin og Michigan, og det var med et flertal på tilsammen 77.000 stemmer. Den strategi er så smal, som den overhovedet kan blive og kræver, at han mobiliserer sin base i det samme omfang som sidst – samtidig med, at der ikke er nogen af de vælgere, som gav ham en chance i 2016, der må falde fra.

Men han har en mulighed mere. Og det er at fortsætte med at forsøge at trække Joe Biden ned ved at fortælle vælgerne, at der er en kæmpe risiko for, at landet kommer til at stå i brand og blive styret af anarkister, hvis Biden bliver valgt.

RÆSON: Lad os lige dvæle ved det første scenarie, hvor Trump bliver genvalgt ved at vinde en række afgørende svingstater som fx Pennsylvania, Michigan og Wisconsin. Er han stort bagud i de tre stater lige nu?
BJERRE-POULSEN: Ja, det er han – især i Michigan. Der har dog været en enkelt måling i Pennsylvania, hvor Bidens forspring var skrumpet. Men Trump har ikke på noget tidspunkt været foran i nogle af de stater. Der er tilmed kommet et par stater til, som komplicerer tingene yderligere for Trump. Det er bl.a. Florida, og hvis Biden vinder dér, er der en hel del af de tidligere nævnte stater, som bliver overflødige at vinde.

RÆSON: Lad os tage det andet scenarie, hvor Trump prøver at skabe fortællingen om, at en stemme på Biden er en stemme på anarki og kaos. Er der noget, der tyder på, at det kan lade sig gøre?
BJERRE-POULSEN: Ikke hvis man skal tro meningsmålingerne indtil nu. Det ”lov og orden”-tema, som Trump satser på, har ikke slået igennem. ”Lov og orden” er idéen om at appellere til forstadsvælgere ved at fortælle dem, at hvis Biden bliver valgt, så er det i virkeligheden ikke Biden, de får. For han er reelt bare en marionetdukke for den yderste venstrefløj, og landet vil derfor blive regeret af anarkister og kommunister, og alle forstæder vil blive sat i brand osv. Der er ikke noget, som tyder på, at det har nogen gennemslagskraft hos de vælgere, som de fokuserer allermest på – nemlig de hvide forstadsvælgere og især kvinderne i forstæderne.

 

Hvis en mere konservativ Højesteret kan bringe fx Obamacare og den frie abort i fare, er det måske ikke sager, som mobiliserer de vælgere, Trump netop ikke har råd til at tabe

_______

 

RÆSON: Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død har fyldt meget i amerikansk politik de seneste dage. En af grundene til, at det fylder så meget i debatten, er, at Trump nu kan udpege en ny dommer til højesteretten. Hvad er det, der er på spil her?
BJERRE-POULSEN: Det, som nogen har vurderet som en fordel for Trump, men jeg ikke er så sikker på, er Trumps mulighed for at udpege en ny højesteretsdommer, nu hvor Ruth Bader Ginsburg er afgået ved døden. Da det skete, var der straks en masse Demokrater, der igen gik i panik og sagde, at det her er præcis den type sag, som mobiliserede mange Trump-vælgere i 2016, da han lovede at følge en liste fra The Federalist Society og udnævne en række konservative dommere. Og nu får han så muligheden for at udpege sin tredje dommer til Højesteret. Fordelen for Trump er, at han måske slipper for at tale om det, der måske er hans allerstørste hæmsko: hans elendige håndtering af pandemien.

Der er indtil videre en del målinger, der peger i retning af, at de vælgere, som blev mobiliseret af spørgsmålet om konservative dommere i 2016, allerede står bag ham i forvejen. Det er hans kernevælgere: Det er de kristne evangeliske vælgere og andre grupper, der i forvejen vil stemme på ham. Hvis den afgørende gruppe er kvinder i forstæderne, tyder det på, at det ikke er udsigten til flere konservative dommere, der mobiliserer dem. Tværtimod kan man sige, at hvis en mere konservativ Højesteret kan bringe fx Obamacare og den frie abort i fare, er det måske ikke sager, som mobiliserer de vælgere, han netop ikke har råd til at tabe.

I stedet for at tale om det principielle ved at udnævne en ny dommer midt i en valgkamp, og i stedet for at tale om den dommer, Trump måtte nominere, så kan Demokraterne i stedet gør det til en diskussion om de emner, de helst vil tale om – ikke mindst beskyttelsen af millioner af amerikaneres sygeforsikring midt i en pandemi. Trump-regeringen forsøger lige nu helt konkret at få Obamacare afskaffet i Højesteret, og sagen skal høres den 14. november.

 

Vi er endt med en politisk kultur, hvor Mitch McConnell, der er republikansk leder i Senatet, helt har droppet idéen om, at det er Senatets opgave at vedtage lovgivning. Som han selv ser det, er hans primære opgave at få udnævnt konservative dommere og så ellers få sparket de politiske spørgsmål ud til dem
_______

 

RÆSON: Hvad er de mere langsigtede konsekvenser af endnu en konservativ dommer?
BJERRE-POULSEN: Der er flere faktorer i det. En af dem går på, hvor gammel vedkommende er. Hende, der er på tale som favorit, Amy Coney Barrett, er 48 år, og det er en dommer, der vil kunne sidde de næste fyrre år. Hun er en meget konservativ kvinde fra Midtvesten, som er en dygtig jurist og indædt abortmodstander. Hvis hun bliver udpeget, vil balancen i Højesteretten tippe i en konservativ retning, hvor man må formode, at det vil få afgørende konsekvenser for en lang række mærkesager. Og det er jo sådan i det amerikanske samfund, at alle store spørgsmål før eller siden havner i Højesteret. Det være sig fx sygeforsikring, abort eller homoseksuelle ægteskaber.

Jeg vil oveni købet sige, at vi er endt med en politisk kultur, hvor Mitch McConnell, der er republikansk leder i Senatet, helt har droppet idéen om, at det er Senatets opgave at vedtage lovgivning. Som han selv ser det, er hans primære opgave at få udnævnt konservative dommere og så ellers få sparket de politiske spørgsmål ud til dem.

RÆSON: En af de andre ting, der også kommer til at præge valgkampen, er den amerikanske økonomi. Den er meget hårdt presset af COVID-19, og i weekenden kom det frem, at endnu knap 900.000 amerikanere har mistet deres arbejde i den forgangne uge. Er det symptomatisk for, hvordan økonomien har det – og ikke mindst for, hvordan vælgerne oplever den økonomiske nedgang?
BJERRE-POULSEN: I flere måneder i foråret og sommeren talte Trump-regeringen og Republikanerne om en V-formet økonomi. Altså at COVID-19 fik økonomien til at dykke, men at man derefter ville få en voldsom stigning, så snart der var styr på virusset igen. Men den er der ikke styr på lige nu. Fra nu og til valget vil man se Trump fortælle vælgerne, at en vaccine er ”moments away”, som han sagde forleden, men det strider imod det, som folk fra Disease Control og hans egen regering siger om, at en vaccine tidligst er tilgængelig for den brede befolkning i andet kvartal af 2021.

 

Paradoksalt nok er økonomien stadig Trumps bedste kort. Han er marginalt bedre stillet end Biden, når folk bliver spurgt, hvem de tror bedst kan få økonomien på rette kurs, når pandemien er overstået
_______

 

Men til det siger Trump bare, at de har misforstået det, fordi den vaccine er klar inden valget. Det er en frygtelig risikabel strategi, fordi det når at blive afprøvet inden valget. Det mest sandsynlige er, at der ikke er en vaccine til rådighed inden valget, og at økonomien vil blive ved med at lide under pandemien. Det, man i stedet kommer til at se, er, at Trump bagatelliserer pandemien og siger, at den faktisk allerede er overstået. D. 21. september sagde han fx, at ”der nærmest ikke var nogen, der havde mærket noget til den”. Med det in mente, at der er 200.000 døde amerikanere som følge af COVID-19, var det en ret mærkværdig betragtning. Trumps svar på den økonomiske nedgang har i virkeligheden været at forsøge at tale problemerne væk, og det ligger ikke i kortene, at det fortsat kan tales væk, fordi vælgerne kan mærke de reelle konsekvenser af det.

Paradoksalt nok er økonomien stadig Trumps bedste kort. Han er marginalt bedre stillet end Biden, når folk bliver spurgt, hvem de tror bedst kan få økonomien på rette kurs, når pandemien er overstået. I vælgernes opfattelse har han sørget for en økonomisk opgang én gang, og de tror på, at han kan gøre det en gang til.

Det, som Biden gør, er at knytte de to ting sammen ved at sige: Vejen til økonomisk genoprejsning er at få styr på pandemien, og det har Trump ikke været i stand til. Trump prøver i stedet at koble dem fra hinanden og lade som om, at pandemien er noget, der er kommet udefra, som han ikke har noget med at gøre.

 

I en amerikansk kontekst betyder ”law and order” ikke bare ’lov og orden’ […] Det har nogle konnotationer til en kulturkamp
_______

 

RÆSON: Efter COVID-19 ser det nu ud til, at Trump nu forsøger at brande sig selv som en ”law and order”-præsident. Det kommer i kølvandet på demonstrationerne og urolighederne, der opstod efter drabet på George Floyd og senere beskydningen af Jakob Blake. Hvad er ”law and order” og dets historiske ophav, og har Trump en god grund til at tro, at det virker?
BJERRE-POULSEN: I en amerikansk kontekst betyder ”law and order” ikke bare ’lov og orden’. Der er nogle klare historiske konnotationer, og de går primært tilbage til slutningen af 1960’erne, hvor det først var sydstatsguvernøren George Wallace, der slog sig op som tredjepartikandidat på ”law and order”. Det handlede om raceurolighederne i løbet af 60’erne, anti-Vietnam-demonstrationer og om alle de konflikter, man kunne se udspille sig i USA’s gader i 1968. Så det har nogle konnotationer til kulturkamp. Det har Trump taget til sig med den samme betydning.

Trump har med ”law and order” gjort de amerikanske forstæder til et tema. Han siger, at hvis ikke han vælges, vil de amerikanske forstæder forsvinde og blive overrandt af kriminelle og demonstranter. Her er de racemæssige konnotationer tydelig. Trump gør det klart, at det netop er antidiskriminationslove, der vil gøre, at forstæderne bliver ”invaderet” eller ”tilintetgjort”, fordi det bliver muligt også at bygge boliger til folk med lavere indkomst i dem. De færreste amerikanere er i tvil om, at han her taler om ikke-hvide vælgere, om end det er et meget forældet billede af, hvordan befolkningen i USA’s forstøder rent faktisk er sammensat.

Det er et forsøg på at appellere til de forstadsvælgere, som vi tidligere talte om. Men han har vist billeder af uroligheder fra Portland, Oregon, og sagt, at sådan bliver det, hvis Joe Biden bliver præsident. Svagheden ved den argumentation er, at de billeder er taget for nylig under hans eget embede. Så kritikere af Trump kan spørge, hvorfor han tror, han kan gøre noget, når han bliver genvalgt, hvis ikke han kan gøre noget nu.

Noget af det, der tilmed er værd at lægge mærke til, er, at på partikonventet i 2016 brugte Trump nøjagtig samme argumentation med forstæder, uroligheder og ”law and order”, og sagde, at når han trådte til, ville det stoppe med det samme. Det er et argument, som er meget nemmere at bruge, når man ikke er præsident. Derfor ser vi, at han hele tiden får det til at se ud, som om det er Biden, der er præsident, og at det er Trump selv, der er udfordrer.

RÆSON: Men er det også sådan, Trumps vælgere ser ham? Ser de ham stadigvæk som en oppositionspolitiker fremfor en præsident?
BJERRE-POULSEN: Det er det billede, han hele tiden tegner, når han fx taler om den dybe stat og alle de folk i Washington, der smeder rænker imod ham. Hans billede er, at det er ham, der forhindrer staten i at gøre noget grimt ved vælgerne. Men det gør også, at han ikke kan brede sin appel ud eller nærme sig opbakning fra halvdelen af den amerikanske befolkning, fordi han hele tiden sætter store dele af befolkningen op som skræmmebillede for at mobilisere sine egne vælgere.

 

Stort set hver gang Trump taler, siger han, at det eneste, der kan gøre, at han ikke vinder, er valgsvindel. Taber han, kan det meget vel være med til at radikalisere en del af hans vælgere
_______

 

RÆSON: Det var hans store appel i 2016, at han var en oppositionspolitiker, der skulle ind i Washington og ”drain the swamp”. Er der nogen af dem, der stemte på ham på det tidspunkt med den begrundelse, der er skuffede over, at det ikke er sket? Hvordan har han bibeholdt sin opbakning på det område?

BJERRE-POULSEN: Det er en af vor tids store mysterier: at han stort set har ligget det samme sted i meningsmålingerne, og at fronterne er så fastlåste. Man plejer at forklare det med negativ partiidentifikation: Der er Republikanske vælgere, der aldrig kunne drømme om at stemme på en Demokrat og vice versa. Hvor vi før har set præsidenter, der fløj op og ned i meningsmålingerne, har Trump et loft, han ikke kan komme over, og han har et gulv, som han ikke kan synke under – uanset, hvad han gør. Hans store problem er, at 42-43 pct. af stemmerne ikke er nok til at vinde et præsidentvalg. Der skal være nogle andre, der af en eller anden grund er parat til at stemme på ham.

Sidste gang lykkedes det af årsager, de færreste havde forudset. Men engang havde man som udgangspunkt, at en præsident skulle op over 50 pct. i meningsmålingerne for at blive genvalgt. Og det kommer han aldrig i nærheden af. Det bliver også sværere denne gang at vinde med 46 procent af stemmerne, som Trump fik sidst, fordi der denne gang ikke er tredjepartikandidater, som kan forventes at tage nogen nævneværdig andel af stemmerne. I 2016 fik det Grønne Partis kandidat Jill Stein og det Libertarianske Partis kandidat Gary Johnson tilsammen omkring 5 millioner stemmer.

RÆSON: Hvis du nu skulle argumentere for, at Trump vinder valget d. 3. november, hvad ville dine argumenter så være?
BJERRE-POULSEN: Det ville kræve en række ting. For det første ville det måske kræve, at et eller andet sker i oktober. Det er jo rædselsscenariet fra 2016. Dengang var det FBI, der genåbnede en undersøgelse af Clintons e-mails. Det var en ”October surprise”. Otte dage før valget gik Clinton fra at føre med 6-7 pct. til kun at føre med to pct. Den anden ting er den russiske indblanding, som jeg heller ikke synes, at man skal undervurdere. Hvilken rolle, den spillede i 2016, kan vi diskutere i lang tid, men sandheden er, at der ikke er nogen, der definitivt kan sige, at den ikke var udslagsgivende.

Det var en massiv påvirkning, og alle de meldinger, man nu får fra efterretningstjenesterne, er, at det bliver det også denne her gang. Den tredje ting – og det er nok min største frygt – vil være ”voter suppression” (vælgerundertrykkelse, red.) og bestræbelser på at sænke valgdeltagelsen strategisk udvalgte steder. Dog er der stor opmærksomhed på sådanne tiltag, og ved tidligere valg har sådanne bestræbelser flere gange givet bagslag. Men det er forskellige tiltag, der skal gøre det sværere for minoriteter og Demokratiske vælgere at stemme. Stort set hver gang Trump taler, siger han, at det eneste, der kan gøre, at han ikke vinder, er valgsvindel. Taber han, kan det meget vel være med til at radikalisere en del af hans vælgere, og yderligere polarisere det i forvejen stærkt polariserede politiske klima i USA.

 

Bidens tal er så stabile, at det næsten kun er en eller anden form for game changer, der kan ændre på det [nuværende billede]. I praksis er det Bidens opbakning der skal trækkes ned, hvis Trump skal vinde
_______

 

RÆSON: En af de ting, han går til angreb på, er brevstemmer. Er det – som nogen påstår – et forsøg på at indgyde tvivl om valgets legitimitet?
BJERRE-POULSEN: Det virker som et forsøg på at gøde jorden med mistillid til hele valghandlingen. I forbindelse med denne dommerudnævnelse har han også gjort det klart, at han forudser, at valget skal afgøres i Højesteret. Så man kan godt være oprigtig bekymret for, hvordan dette valg skal udarte sig, hvis ikke det er en klar sejr til Demokraterne. Man skal nok forberede sig på, at det ikke bliver en valgaften, men snarere en hel valguge. Det, Trump også gøder jorden for, er, at han muligvis får flest stemmer i en række stater på valgaftenen, fordi der er flere Demokrater, der brevstemmer. Det kan resultere i, at det et par dage efter valgaftenen kan vise sig, at Biden faktisk har vundet disse stater. Og så vil vi nok se Trump tale om, at det hele er svindel. Han sår mistillid til, at valghandlingen kan foregå på forsvarlig vis. Det, han gør, er frygteligt skadeligt for det amerikanske demokrati. Hvis der ikke er tillid til en fuldstændig basal institution som frie valg, har det amerikanske demokrati lidt et stort tab.

RÆSON: Lad os nu sige, at Trump taber og underkender valget. Kan det også på længere sigt underminere tiltroen til demokratiet?
BJERRE-POULSEN: Ja, det tror jeg, er den reelle frygt. Jeg forestiller mig ikke, at Trump tager imod et valgresultat, hvor han har tabt og siger: ”Vælgerne har talt, og det var en ære at tjene som præsident i fire år”. Efter valgdagen er der 2,5 måned, hvor han kan skabe en dolkestødslegende og fortælle sine tilhængere, at det her var et kup. Det kan blive frygteligt grimt – og det kan det fortsætte med at være langt ind i Bidens præsidentperiode, hvis der bliver en betydelig del af befolkningen, som mener, at han er en illegitim præsident.

RÆSON: Hvis du helt kort skal pege på en ting, der bliver vigtig at holde øje med op til valget, hvad vil du så pege på?
BJERRE-POULSEN: Så ville jeg pege på en ”October surprise”. Bidens tal er så stabile, at det næsten kun er en eller anden form for game changer, der kan ændre på det. I praksis er det Bidens opbakning der skal trækkes ned, hvis Trump skal vinde, snarere end det er hans egen opbakning som kan trækkes op. ■

 

I forbindelse med denne dommerudnævnelse har Trump gjort det klart, at han forudser, at valget skal afgøres i Højesteret. Så man kan godt være oprigtig bekymret for, hvordan dette valg skal udarte sig
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland