26.08.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Når man som ungt menneske er i et system, der gør alt for, at du skal tage tilbage til det land, du er flygtet fra, er fremtiden ikke alene usikker, men sågar sat på hold. Når ens opholdstilladelse fra den ene dag til den anden pludselig skal revurderes, kan den integration og det liv, man er i gang med at skabe, opleves som meningsløst. Regeringens hjemsendelsesfokus vanskeliggør derfor ikke bare integrationen, men også viljen til at integrere sig.

Kommentar af Natasha Al-Hariri

I SIDSTE UGE åbnede Hjemrejsestyrelsen, der har til formål, at få afviste asylansøgere til frivilligt at tage tilbage til det land, de er flygtet fra. Styrelsen er oprettet efter Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfayes (S) opsigelse af statens aftaler med Dansk Flygtningehjælp, der siden 2012 har varetaget opgaven med at hjemsende asylansøgere, som har fået afslag på ophold i Danmark.

I forbindelse med Hjemrejsestyrelsens åbning har Tesfaye haft adskillige problematiske politiske udmeldinger. Blandt andet foreslår ministeren at tilbyde 20.000 kr. i ”kontant bonus” for at forlade Danmark efter afslag på asyl i første instans, fremfor at sagen automatisk ankes til Flygtningenævnet som anden instans. Idéen om, at en flygtning eller asylansøger skulle motiveres af et kontant beløb til at rejse tilbage til det land, vedkommende er flygtet fra, er endnu engang med til at støtte op om det fejlagtige billede, der tegner flygtninge som værende økonomisk motiverede til at flygte til Danmark.

 

Idéen om, at en flygtning eller asylansøger skulle motiveres af et kontant beløb til at rejse tilbage til det land, vedkommende er flygtet fra, er endnu engang med til at støtte op om det fejlagtige billede, der tegner flygtninge som værende økonomisk motiverede til at flygte til Danmark
_______

 

Hjemrejsestyrelsen og tilbuddet om 20.000 kr. for ikke at lade sin sag anke er udtryk for endnu et symbolpolitisk eksperiment fra regeringens side, som opretholder det dybt problematiske og kritisable system, der har som erklæret formål at gøre tilværelsen så ubærlig som muligt for afviste asylansøgere.

Hjemrejsestyrelsen er altså seneste skud på stammen i et bureaukratisk system, der er med til at dehumanisere mennesker, som er flygtet. I foråret 2019 bebudede de danske udlændingemyndigheder, at Danmark, som det første land i verden, vil genåbne sagerne for syriske flygtninge for at undersøge, om de kan sendes tilbage til blandt andet Damaskusprovinsen. Dette er på trods af, at FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR understreger, at det ikke er sikkert for flygtninge at vende tilbage til Syrien.

Det er et faktum, at krigen i Syrien stadig eksisterer. Og vi ved, at Danmark ikke har nogen hjemsendelsesaftale med Syrien. Revurderingen af de syriske flygtninges opholdstilladelser vil derfor også resultere i, at nogle af de syrere, som har boet i Danmark i tre til fem år, vil blive bedt om at rejse tilbage til det land, de flygtede fra. Det betyder, at hvis de ikke frivilligt indvilliger i at udrejse fra Danmark, vil de dermed ikke blive sendt til Syrien, men til et udrejsecenter i Danmark på ubestemt tid. Iblandt disse centre er udrejsecenter Ellebæk, der i januar 2020 blev kritiseret af Europarådets Torturkomite (CPT) for at have nogle af de værste forhold i EU. Alt dette er selvfølgelig forudsat, at regeringen fortsat ikke ønsker at indgå i et samarbejde med Assad om en hjemsendelsesaftale mellem Danmark og Syrien.

 

Regeringens hjemsendelsesfokus i dansk asylpolitik sætter et urimeligt pres på mennesker, der allerede kæmper for at skabe et meningsfuldt liv i Danmark
_______

 

PARADIGMESKIFTET I DANSK integrations- og udlændingepolitik, hvori fokus blev flyttet fra integration til midlertidigt ophold, har desværre haft succes med at øge usikkerheden omkring at skabe sig en tryg tilværelse i Danmark. Følelsen af, at tæppet rives væk under én, og den gennemgribende mangel på tryghed og sikkerhed, som mennesker, der er flygtet, oplever, er en direkte modarbejdelse af den vigtige integrationsindsats, som civilsamfundsorganisationer, virksomheder og offentlige instanser løfter på daglig basis.

Nu sker det igen for de 900 syriske flygtninge i Danmark, hvis opholdstilladelse skal revurderes af Udlændingestyrelsen. Og det sker også for de flygtninge under paragraf 7.3, der ikke ved, hvornår der bliver stillet spørgsmålstegn ved lige præcis deres opholdstilladelse, hvis også netop deres land bliver erklæret potentielt sikkert at vende hjem til. Det gør det sværere, ikke bare at kunne integrere sig, men desværre også at ville integrere sig. Regeringens hjemsendelsesfokus i dansk asylpolitik sætter et urimeligt pres på mennesker, der allerede kæmper for at skabe et meningsfuldt liv i Danmark.

Det siger sig selv, at konsekvensen af regeringens skifte i fokus fra integration til midlertidige opholdstilladelser er med til at forvrænge billedet og forståelsen af hvem, der bliver talt om. Mennesker, der er flygtet, bliver ikke mennesker i et umenneskeligt system, men i stedet ikke-mennesker i systemet. Mennesker, som syriske Diaa, der ikke kan “rejse hjem”, fordi hans land er i borgerkrig. Mennesker, som palæstinensiske Moutaz, der har været flygtning hele sit liv. Mennesker, som eritreiske Nabait, der som 16-årig flygtede alene fra et militærdiktatur. Mennesker, som somaliske Iman, der flygtede fra sit liv som barnebrud.

 

Det asylpolitiske fokus på hjemsendelse ødelægger unge med flugterfaringers mulighed for at skabe et godt liv i Danmark, både før og efter de har opnået asyl
_______

 

Når man som ungt menneske er i et system, der gør alt for, at du skal tage tilbage til det land, du er flygtet fra, er fremtiden ikke alene usikker, men sågar sat på hold. Når ens opholdstilladelse fra den ene dag til den anden pludselig skal revurderes, kan den integration og det liv, man er i gang med at skabe, opleves som meningsløs. I Dansk Flygtningehjælp Ungdom har vi unge der kan, vil og dyrker fællesskabet, men som også er midt i et system, der gør det svært, for ikke at sige umuligt, at få et normalt og, vigtigst af alt, værdigt ungdomsliv i Danmark. Det asylpolitiske fokus på hjemsendelse ødelægger unge med flugterfaringers mulighed for at skabe et godt liv i Danmark, både før og efter de har opnået asyl.

Danmark har ressourcerne, mulighederne og ansvaret for at tilbyde mennesker, der er flygtet, en værdig behandling. Vi tror på systemer, der understøtter positiv personlig udvikling og som fordrer engagement og deltagelse. Hverken vores samfund, erhvervsliv, civilsamfund eller de mennesker, som er flygtet, er tjent med andet. ■

 

Følelsen af, at tæppet rives væk under én, og den gennemgribende mangel på tryghed og sikkerhed, som mennesker, der er flygtet, oplever, er en direkte modarbejdelse af den vigtige integrationsindsats, som civilsamfundsorganisationer, virksomheder og offentlige instanser løfter på daglig basis
_______

 

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Natasha Al-Hariri (f. 1989) er direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK). Hun er Cand. Jur. ved Københavns Universitet 2016. ILLUSTRATION: Pressebillede [Foto: Rasmus Degnbol]

Kommentaren er redigeret af Niels Bastian Vedsted Eggert samt chefredaktionen