04.04.2020

En økonomisk krise kan også koste menneskeliv. Det kan være den nye kræftbehandling vi ikke har råd til at indkøbe om 2 år. Det kan være den dyre specialmedicin vi siger nej til at købe, fordi væksten er for lav. Derfor bliver vi nødt til at spørge os selv: Er vi klar over, at vi kigger ind i en fremtidig økonomisk krise af historiske proportioner?

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Morten Dahlin, folketingsmedlem for Venstre

CORONAVIRUSSEN koster menneskeliv, hvilket er dybt tragisk. Vores sundhedsvæsen bliver udfordret, og derfor skal vores indsats selvfølgelig først og fremmest dreje sig om de tiltag, der vedrører danskernes sundhed.

Men der er også en anden side af krisen. Det er den økonomiske side, og den handler om langt mere end tal i regneark.

Normalt plejer jeg at se lyst på tingene – jeg er jo liberal. Men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se det positive i den situation, vi står i lige nu. Italien og Spanien er mildest talt på den anden ende, og landene er nu nødt til at bede EU-landene om bistand. Lørdag advarede Tysklands kansler Merkel om, at vi er konfronteret med en økonomisk udvikling, der bliver værre end finanskrisen. Og så har jeg ikke engang nævnt tallet 10 millioner. Det var det antal amerikanere, der stillede sig i arbejdsløshedskøen i løbet fa de sidste 14 dage. Det er 10 gange flere end antallet under den værste uge i finanskrisen. Hvis ikke jeg var bekymret før, så er jeg det i hvert fald nu.

 

En økonomisk krise vil gå ud over alle dele af vores samfund. Din mors arbejdsplads. Din søns virksomhed. Vores fælles velfærd. Vores tryghed. Alle disse ting koster penge og derfor får ingen eller intet fri, når først krisen raser
_______

 

Det må være tydeligt for enhver, at de tiltag, der bliver taget rundt omkring i verden for at inddæmme smitten, kvæler både dansk og international økonomi. Det kan få uoverstigelige konsekvenser: recession, massefyringer og social armod. Men som folkevalgt har jeg det selvfølgelig som absolut førsteprioritet at redde menneskeliv. Det er alfa og omega, ingen tvivl om det.

DOG ER DET HER VIGTIGT at understrege, at den økonomiske side af krisen ikke bare handler om røde tal og tomme ordrebøger.

En økonomisk krise vil gå ud over alle dele af vores samfund. Din mors arbejdsplads. Din søns virksomhed. Vores fælles velfærd. Vores tryghed. Alle disse ting koster penge og derfor får ingen eller intet fri, når først krisen raser.

Med andre ord: En økonomisk krise kan også koste menneskeliv. Det kan være den nye kræftbehandling vi ikke har råd til at indkøbe om 2 år. Det kan være den dyre specialmedicin vi siger nej til at købe, fordi væksten er for lav.

Derfor bliver vi nødt til at spørge os selv: Er vi klar over, at vi kigger ind i en fremtidig økonomisk krise af historiske proportioner?

Der er endnu ikke håndfaste tal på, hvad nedlukningen af samfundet kommer til at koste økonomien. Dog spår Dansk Industri, at vi står over for et BNP-tab på 155 milliarder i år. Det svarer til en minusvækst på 6,7 procent. Til sammenligning oplevede dansk økonomi en tilbagegang på 4,9 procent i 2009 – året efter den værste økonomiske krise i nyere tid; finanskrisen. Oven i hatten er der over 45.000 danskere, der har meldt sig ledige, siden de første politiske initiativer blev taget for at inddæmme smitten. Næsten 18.000 af dem er unge under 30. Skal vi nu til at opleve langvarig ungdomsarbejdsløshed igen? Jeg håber det sandelig ikke.

Den kedelige rekord for fyringer blev i øvrigt sat den 31. marts hvor 7.700 danskere blev fyret. Det tal er skræmmende stort og svarer til, at ALLE indbyggere i Tønder blev fyret.

 

Hvis det private forbrug falder, kan vi ramle ind i en decideret efterspørgselskrise, og det kan få uoverstigelige konsekvenser for både virksomheder og lønmodtagere. Konkurser, massefyringer, social armod. You name it. Det kan faktisk gå hen og blive enormt alvorligt
_______

 

Plan for genåbning af samfundet
Når man går hårdt til stålet og lukker Danmark ned, er man også forpligtet til at gøre sig nogle tanker om, hvordan samfundet skal åbnes op igen. Her må det være helt legitimt at stille spørgsmålet: Hvad er planen? Findes den overhovedet? Beslutningen om at åbne Danmark skal selvfølgelig hvile på sundhedsfaglige anbefalinger, men vi skal også være klar med en økonomisk plan.

For det er vel de færreste, der tror på, at hjulene bare kører rundt igen i det øjeblik, restriktionerne begynder at blive ophævet. Mon ikke de fleste danskere holder lidt igen med store investeringer og begrænser privatforbruget oven på sådan en økonomisk rystetur? Det tror jeg. Desværre.

Hvis folk frygter for fremtiden, bruger de ikke penge. Hvis det private forbrug falder, kan vi ramle ind i en decideret efterspørgselskrise, og det kan få uoverstigelige konsekvenser for både virksomheder og lønmodtagere. Konkurser, massefyringer, social armod. You name it. Det kan faktisk gå hen og blive enormt alvorligt.

Derfor er det måske på tide, at vi får en seriøs diskussion, også på Christiansborg, om hvordan vi får åbnet samfundet igen. Det samme har Jakob Ellemann-Jensen efterlyst, og noget tyder på, at regeringen heldigvis lytter efter. De har i hvert fald sagt offentligt, at de vil indkalde partierne til en drøftelse af, hvordan vi får åbnet landet igen.

For én ting er at lukke ned, spærre grænserne og begrænse forsamlingsfriheden. Noget helt andet er at regne ud, hvad det kommer til at koste og lægge en konkret plan for, hvordan vi får Danmark op i gear igen.

Og der er jo rigeligt med idéer for regeringen at kigge på. Venstre har fx foreslået at fremrykke offentlige investeringer i infrastruktur. Det kunne både være ift. at få bygget og udvidet motorveje, men også kloge grønne investeringer som nye havvindmølleparker som vi jo ved vi får brug for.

Måske burde regeringen også kigge på, om ikke virksomheder og lønmodtagere skulle friholdes fra de planlagte skattestigninger? Regeringen har trods alt allerede hævet skatten 17 gange og de er kun lige gået i gang.

En ting er i hvert fald helt sikkert: Man kan ikke lukke Danmark ned uden også at gøre sig nogle tanker om, hvordan man får åbnet igen. Ellers har man i hvert fald ikke forstået, hvor alvorlig situationen er. ■

 

En ting er i hvert fald helt sikkert: Man kan ikke lukke Danmark ned uden også at gøre sig nogle tanker om, hvordan man får åbnet igen. Ellers har man i hvert fald ikke forstået, hvor alvorlig situationen er
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?