24.09.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

I 2019 var der fejl i omkring hver anden af de påklagede afgørelser på handicapområdet. Jeg har svært ved at forestille mig, at politikerne ville gøre lige så lidt på andre områder, som de har gjort på handicapområdet, hvis undersøgelser viste, at hver anden indsatte i fængslerne fx var uskyldigt dømt, eller at hospitalerne lavede fejl i hver anden operation.

Kommentar af Monica Lylloff

TIRSDAG DEN 22. september kunne danskerne vågne op til to landsdækkende avisforsider med overskrifterne “Kommuner fejler i hver anden handicapsag” og “Fejl på fejl i afslag om handicaphjælp”. Både Jyllands-Posten og Berlingske havde til min store glæde valgt at sætte spot på kommunernes mange fejl i afgørelserne på handicapområdet. Og med god grund.

For der er gennemsnitligt fejl i hver anden afgørelse på handicapområdet.

I 2016 indførte Socialministeriet “Danmarkskortet”, der sammenligner medhold i klagesager på tværs af kommuner: I 2017 viste opgørelsen, at der var fejl i 52 pct. af de påklagede sager på børnehandicapområdet og i 21 pct. på voksenhandicapområdet. I 2019 var der fejl 51 pct. af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet, mens der på voksenhandicapområdet nu var fejl i hele 46 pct. af de påklagede afgørelser.

 

I 2019 var der fejl 51 pct. af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet, mens der på voksenhandicapområdet nu var fejl i hele 46 pct. af de påklagede afgørelser
_______

 

Stikprøver har desuden vist, at der var lige så mange og lige så alvorlige fejl i de afgørelser, der ikke bliver påklaget.

Tallene er dermed kun toppen af isbjerget. For nede i mørket finder man alle de sager, der ikke er blevet klaget over. De sager, som også er fyldt med fejl. Husk på, at handicapområdet omhandler nogle af landets mest sårbare mennesker, der er havnet i svære livssituationer eller er i sorg. Mennesker, som ikke har haft overskud til at klage, eller som måske slet ikke ved, at der er fejl i afgørelsen. De sager står ikke i fine statistikker.

Tallene siger heller ikke noget om, hvor lang tid det har taget borgeren at få en afgørelse, hvilke konsekvenser den lange klagesagsbehandling har haft, eller om borgeren er endt med den rigtige hjælp. Det er derfor en fejlslutning at tro, at de resterende afgørelser er et udtryk for korrekte afgørelser, som efterlader glade og tilfredse borgere med en følelse af høj livskvalitet.

 

Når borgerne får medhold i omkring halvdelen af de påklagede sager år efter år, så tyder noget på, at det handler mere om uvilje fra kommunernes side fremfor uvidenhed
_______

 

KOMMUNERNE FIK det fulde myndighedsansvar for handicapområdet i 2007. De har altså haft hver dag i 13 år til at sætte sig ind i den lovgivning, som de har ansvaret for at leve op til. Alligevel laver de stadig fejl i hver anden sag.

Cecilia Lonning-Skovgaard fra Kommunernes Landsforenings (KL) Socialudvalg undskylder de mange fejl med, at det er en meget kompleks lovgivning med mange faglige skøn og individuelle vurderinger.

Jeg kan godt forstå, hvis opgaven bliver kompleks, når kommunerne gør alt for ikke at overholde den. For når borgerne får medhold i omkring halvdelen af de påklagede sager år efter år, så tyder noget på, at det handler mere om uvilje fra kommunernes side fremfor uvidenhed.

Social- og indenrigsminister Astrid Krags reaktion på avisforsiderne var, at kommunerne ikke kan bruge en kompleks lovgivning som undskyldning for de mange fejl i afgørelserne. Det var et befriende toneskift at høre ministeren gå i rette med KL, men det blev desværre efterfulgt af den sædvanlige ansvarsfralæggelse fra ministeren over til kommunerne: “Det må ikke være en kamp at få den rigtige hjælp. Jeg vil opfordre de enkelte kommuner til at lægge en plan for en bedre sagsbehandling”

Hvilken anden offentlig myndighed slipper afsted med at lave fejl i hver anden sag i årevis med beskeden, at de må lave en plan? Jeg har svært ved at forestille mig en minister lave samme udtalelse på landsdækkende TV, hvis undersøgelser viste, at hver anden indsatte i fængslerne var uskyldigt dømt, eller hospitalerne lavede fejl i hver anden operation?

Hertil kommer, at borgere, der får medhold i Ankestyrelsen, ikke kan få kompensation for de fejl, kommunerne har lavet. Det har i mange tilfælde ingen konsekvenser for kommunerne, når de laver fejl i sager på handicapområdet.

 

Kommunernes skammelige forvaltning af handicapområdet er ikke noget nyt. Der er blevet gjort opmærksom på det lige siden, kommunerne fik ansvaret for det
_______

 

KOMMUNERNES SKAMMELIGE forvaltning af handicapområdet er ikke noget nyt. Der er blevet gjort opmærksom på det lige siden, kommunerne fik ansvaret. I 2018 udtalte den tidligere socialminister Mai Mercado: “Jeg er tæt på at kalde det noget forbandet svineri. Kommunerne har fået penge og værktøjer til at rette op på det her, så hvis det fortsætter med en stigning, så må vi tage hårdere midler i brug”

Det blev desværre ved “truslerne”. Og noget tyder på, at historien kører i ring på trods af et regeringsskifte, nu med en statsminister ved roret, der vil kalde sig børnenes minister med mottoet: “Velfærd først”. Ordene klinger hult.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag var i samråd den 13. august 2020 om de mange fejl i sagerne på handicapområdet. Her gentog ministeren sine velmenende ord om, at det ikke skal være en kamp at få hjælp, og at målet er, at borgerne skal have den rigtige afgørelse første gang. Desværre var ministeren ikke indstillet på at foreslå tiltag, som kunne være et middel til at nå målet. Det kunne fx være en indførsel af kompensation til borgere, der får medhold i klagesager, bl.a. også så kommunerne får et klart incitament til at forbedre sine praksisser.

Der er igangsat en større evaluering af hele handicapområdet, uden slutdato, uden garanti for ændringer i borgernes favør. Ændringer til gavn for mennesker med handicap i Danmark forudsætter, at der politisk træffes et valg: Vi kan enten vælge at beholde skyklapperne på og lege, at alt er godt, og Danmark er et dejligt land i bedste Morten Korch udgave, der passer på selv de svageste, eller vi kan vælge at tage tyren ved hornene, så de nødvendige ændringer kan blive indført.

Det kræver politisk vilje, underforstået vilje til at bruge penge på mennesker med handicap. Og det kræver en kulturændring at indse, at alle kan få et handicap, og at mennesker med handicap og psykisk sårbarhed burde anses som ligeværdige borgere i samfundet.

 

Så sent som i dag kan man læse om, at Sønderborg Kommune i 2019 havde fejl i 75 pct. af de sager, der blev klaget over
_______

 

SÅ SENT SOM i dag kan man læse om, at Sønderborg Kommune i 2019 havde fejl i 75 pct. af de sager, der blev klaget over. Borgmester Erik Lauritzen udtaler: “Onsdag blev Økonomiudvalget orienteret om antallet af ankesager her i kommunen og deres udfald – og jeg synes, det ligger inden for skiven af, hvad vi kan leve med. Det bliver aldrig godt nok, men vores forvaltninger gør det ret godt” Den lader jeg lige stå et øjeblik.

Dette er blot endnu et eksempel, som bekræfter, at der noget strukturelt helt galt, når en sådan fejl-procent kan finde sted. Og det viser desværre også, at ambitionerne for handicapområdet skraber bunden, når borgmesteren kan synes, den er ”inden for skiven”. ■

 

Dette er blot endnu et eksempel, som bekræfter, at der noget strukturelt helt galt, når en sådan fejl-procent kan finde sted. Og det viser desværre også, at ambitionerne for handicapområdet skraber bunden, når borgmesteren kan synes, den er ”inden for skiven”
_______

 

Monica Lylloff (f. 1978) er anklager hos Rigsadvokaten, forfatter til bogen SEJE MOR og medstifter af #enmillionstemmer, Hun og fire andre pårørende står bag det borgerforslag, der har titlen “Handicapområdet skal væk fra kommunerne”: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05276 ILLUSTRATION: Pressefoto