17.09.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Von der Leyens tale fokuserede på et stærkt Europa, som skal stå sammen mod et ydre pres. Den sang har kørt på repeat i mange år, men nu er volumen skruet op. Hun hævede som forventet klimaambitionerne for EU, men desværre ikke nær det niveau, der er behov for. Havde hun turdet at tage hånd om – eller i det mindste nævne – problemet omkring skattely, ville hun vide, hvor hun skulle finde midlerne til hæve ambitionerne endnu mere.

RÆSON har spurgt fire medlemmer af Europa-Parlamentet fra forskellige partier om dagen derpå kort at give deres vurdering af Ursula von der Leyens state of the union-tale fra igår. Denne kommentar af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, er den fjerde og sidste i rækken. Den første af Pernille Weiss (K) kan læses her, den anden af Niels Fuglsang (S) her og den seneste af Karen Melchior (RV) her.

_____________________________

ÅRETS VIGTIGSTE tale i EU-regi levede op til alle forventninger til den slags taler. Det var en blandet pose bolsjer bestående af konkrete forslag, opsigtsvækkende opråb, visionære tanker og konservative skøn.

Men der var også tydelige udeladelser, nærmest elefanter i rummet, som ikke bør gå ubemærkede hen.

Store forandringer i det europæiske samarbejde sker altid i kølvandet på kriser, og det er derfor heller ikke overraskende, at coronakrisen i talen blev fremlagt som et springbræt til endnu mere koordination. Fx på sundhedsområdet er det oplagt, at samarbejdet styrkes, så Europa står stærkere i fremtidige epidemier.

Men den største forandring, som krisen har medført, er etableringen af fælles lån og en de facto omfordelingspolitik i EU. Efter at have hørt talen, er der er ingen tvivl om, at Kommissionen ønsker at udbygge denne form for samarbejde i fremtiden, og at det bliver et af de helt store slagsmål i europæisk politik.

 

De fleste havde forventet, at EU’s 2030-reduktionsmål ville blive hævet til minimum 55 pct. Det er en forbedring, men slet ikke nok. SF kæmper for, at vi følger videnskaben og hæver ambitionsniveauet til minimum 65 pct.
_______

 

En anden interessant del af de nye finansielle vinde, der er kommet i kølvandet på coronakrisen, er undtagelsen fra budgetrestriktionerne, som sætter et loft over, hvor store underskud medlemsstaterne må køre med. Måske har Kommissionen endelig indset, at finanspagten, som knæsatte budgetrestriktionerne efter Finanskrisen, var et yderst problematisk kriseberedskab. Vi må håbe, at denne indsigt slår rødder.

Von der Leyen kunne også vise tænder: Hun udskammede Polens LGBT+-frizoner og sagde tilmed, at hun vil arbejde for gensidig anerkendelse af LGBT+-forældre på tværs af medlemslande. Hvis det lykkes, er det et kæmpe skridt for LGBT+-rettigheder.

Generelt fokuserede talen på et stærkt Europa, som skal stå sammen mod det ydre pres. Den sang har kørt på repeat i mange år, men nu er volumen skruet op.

DET VIGTIGSTE i talen var imidlertid uden tvivl delen om klimaet. De fleste havde forventet, at EU’s 2030-reduktionsmål ville blive hævet til minimum 55 pct. Det er en forbedring, men slet ikke nok. SF kæmper for, at vi følger videnskaben og hæver ambitionsniveauet til minimum 65 pct. Klimaet er nemlig ikke en forhandlingspartner – en indsigt der i øvrigt også gerne må gå op for Dan Jørgensen.

 

Von der Leyen var også larmende tavs omkring sit syn på skattely. Det er ikke kun hamrende skuffende. Det er også hamrende dyrt
_______

 

Og selvom Kommissionen har præsenteret en ganske fornuftig biodiversitetsstrategi, så er det håbløst uansvarligt, at biodiversitet ikke blev nævnt én eneste gang.

Von der Leyen var også larmende tavs omkring sit syn på skattely. Det er ikke kun hamrende skuffende. Det er også hamrende dyrt. Årligt mister EU’s medlemslande samlet 170 milliarder euro til skattefifleri. Det er godt tre og en halv gange mere end EU’s årlige budget til klimainvesteringer. Kom derfor ikke og sig, at vi ikke har råd til den grønne omstilling.

Noget, vi dog ikke har råd til, er medlemslande, som ikke overholder reglerne, men som stadig får penge fra fælleskassen. Von der Leyen nævnte retsstatsprincipperne i sin omtale af problemerne i Polen og Ungarn, men hun var desværre ikke tydelig omkring, hvilke sanktionsmuligheder EU bør have over for lande som dem.

Med dette arbejdsprogram er der altså lagt op til noget af en politisk dans i det kommende år. Jeg håber, at von der Leyen har kridtet skoene. For jeg bliver ikke blændet af de fine ord om LGBT+-rettigheder til at glemme det uambitiøse 2030-mål for klimaet eller fraværet af skattely-indsatser. ■

 

Men den største forandring, som krisen har medført, er etableringen af fælles lån og en de facto omfordelingspolitik i EU. Efter at have hørt talen, er der er ingen tvivl om, at Kommissionen ønsker at udbygge denne form for samarbejde i fremtiden, og at det bliver et af de helt store slagsmål i europæisk politik
_______

 

Kira Marie Peter-Hansen (f. 1998) er student fra Lyngby Handelsgymnasium. I maj 2019 blev hun valgt til Europa-Parlamentet for SF som det yngste medlem nogensinde. I EU-regie er hun næstformand i Den Grønne Gruppe, samt koordinator i beskæftigelsesudvalget, medlem af økonomiudvalget og suppleant i ligestillingsudvalget. ILLUSTRATION: Ursula von der Leyen under hendes state of the union-tale i Europa-Parlamentet, d. 16. september, 2020 [Foto: CC-BY-4.0: European Union 2020 – Source: EP/ Flickr]