06.02.2020

”Jeg tror desværre, at atomaftalen med Iran er død. Men jeg tror ikke, at det i virkeligheden er kernen af problemet. Der er andre bekymringer, der påvirker golfstaterne og USA, som det ikke er muligt at forhandle om. De største bekymringer, som det internationale samfund havde om Iran, var aldrig på bordet ved forhandlingerne til atomaftalen.”

Interview med Luciano Zaccara, adjunkt ved Gulf Studies Center på Qatar University

Interview af Birk Kotkas

RÆSON: Hvordan har forholdet mellem GCC-staterne [Gulf Cooperation Council, red.] og Iran været i de sidste par år forud for den nuværende konflikt mellem USA og Iran?
ZACCARA: Forholdet mellem GCC-staterne og Iran kan ikke forklares samlet, da der er stor forskel på Saudi-Arabiens og fx Qatar, Oman og Kuwaits forhold til Iran. Iran var netop et af de spørgsmål, der blev rejst, da Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Saudi-Arabien lavede blokaden mod Qatar i 2017: Man forlangte, at Qatar skulle afbryde sine forbindelser til Iran. Saudi-Arabien betragter forholdet mellem Qatar og Iran som en trussel mod GCC-staternes sikkerhed. Det er et eksempel på, hvor forskelligt forholdet er mellem Iran og de enkelte GCC-stater.

RÆSON: Hvor stærkt er GCC-samarbejdet lige nu?
ZACCARA: Problemet er, at de seks lande ikke står over for de samme trusler. Min hypotese er, at Det Arabiske Forår har gjort alle GCC-staterne opmærksomme på, at de ikke er immune over for alle de trusler, der har påvirket de andre arabiske regimer. Derudover står GCC-staterne ikke kun over for eksterne trusler fra lande som Iran eller Irak, de står også over for interne trusler – og hvis ikke man deler saudiernes trusselsopfattelse, så bliver man en del af problemet. Det blev Qatar, da de ikke havde noget problem med at fremme Det Muslimske Broderskabs grupper i lande som Libyen og Egypten, hvor Det Arabiske Forår foregik. Det gør et tættere samarbejde inden for GCC mindre sandsynligt, end det var tidligere, da Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater betragter Det Muslimske Broderskab som en trussel, og landene står derfor ikke over for fælles trusler – de opfatter derimod hinanden som en trussel.

RÆSON: Hvordan er det nuværende forhold mellem Qatar og Iran, i betragtning af at de to lande deler verdens største naturgasfelt i Den Persiske Golf?
ZACCARA: Qatar og Iran er tvunget til at have et godt forhold, da begge landes økonomiske overlevelse mere eller mindre er bundet op på deres udnyttelse af South Pars/North Dome-gasfeltet. Men Qatars tilgang til Iran har været anderledes helt siden begyndelsen af Den Islamiske Revolution i Iran i 1979. Alle seks GCC-stater var bange for, at Den Islamiske Revolution ville brede sig, men udsigten til, at Iran kunne udvide deres bånd til shiaerne i Qatar, var mindre problematisk end i fx Saudi-Arabien, Kuwait eller Bahrain. Det mindskede også truslen for, at Den Islamiske Revolution kunne have fundet sted for Qatar.

Qatar har været i stand til at fastholde et relativt godt forhold med Iran, og de har formået at samarbejde på de områder, hvor landene har fælles interesser. I en vis udstrækning deler de også nogle fælles trusler, da Saudi-Arabien truer både Iran og Qatar, selvom det er på forskellige niveauer.

 

Under Obamas tid var der en udbredt opfattelse om, at USA havde opgivet GCC-staterne, og at de i stedet havde besluttet sig for at have forskellige strategiske alliancer i regionen, hovedsageligt med fokus på Iran. Den opfattelse støtter jeg ikke
_______

 

RÆSON: Ser Golfstaterne Trumps offensiv mod Iran som noget positivt?
ZACCARA: Både og. Under Obamas tid var der en udbredt opfattelse om, at USA havde opgivet GCC-staterne, og at de i stedet havde besluttet sig for at have forskellige strategiske alliancer i regionen, hovedsageligt med fokus på Iran. Den opfattelse støtter jeg ikke. Obama opgav aldrig GCC. Obama-administrationen ønskede selvfølgelig at engagere sig med Iran, da de var nødt til at løse langsigtede kontroverser uden at starte en krig. Men det betyder ikke, at USA ville opgive GCC. Med Trump ved magten er amerikanerne blevet mere direkte involveret i GCC. Det var bl.a. mere orienteret mod at få økonomiske fordele. Det stod meget klart. Trump sagde, at golfstaterne skulle betale for deres eget forsvar.

Men alle GCC-staterne er selvfølgelig ikke tilfredse med USA’s engagement i Iran. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater er meget mere positive end de andre lande, selvom de er utilfredse med, at amerikanerne ikke gjorde noget, efter det der skete i juni, da saudiske olieinstallationer angiveligt blev angrebet af Iran. Opfattelsen af USA er: De siger, at de vil forsvare os, men når det kommer til stykket, så forsvarer de os ikke, når vi har brug for det.

Så på den ene side foretrækker nogle GCC-stater et meget mere aktivt militært engagement fra USA, så de kan forsvare sig mod Iran. På den anden side: Da Soleimani blev dræbt, forsøgte alle i regionen at overbevise iranerne om, at de ikke havde noget at gøre med drabet, og at de ikke engang var blevet informeret. GCC-staterne var ikke glade for den konkrete militære aktion. De havde hellere set en anden form for gengældelse, der havde sendt nogle signaler til Iran uden at nå det drastiske niveau.

RÆSON: Tror du, at Mohammad bin Salman (Saudi-Arabien) eller Mohammed bin Zayed (UAE) kunne finde på at udnytte det nuværende kaos til deres fordel ved for eksempel at styrke deres offensiv mod Iran?
ZACCARA: Selvfølgelig vil de prøve at drage fordel af situation. Alt, der kan mindske den iranske kapacitet til at manøvrere regionen, vil hjælpe dem. Men hverken Saudi-Arabien eller UAE ønsker at deltage i en direkte krig. De vil signalere til Iran, at de er klar til at forsvare sig selv, og at USA er klar til at gengælde sig, hvis noget går galt. De ønsker ikke at hæve spændingsniveauet, men hvis de kan bruge noget til deres egen fordel, så vil de oftest gøre det.

Selvom de ikke selv ønsker at blive involveret, så kan de måske bruge situationen til at skabe problemer for Qatar eller påvirke forholdet mellem Qatar og Iran. Alle aktører vil forsøge at bruge midler som kommunikation og informationspåvirkning til at svække de andres netværk. Ingen ønsker at antænde hele regionen, og det er derfor, at de ikke var ret tilfredse med måden, hvorpå drabet på Soleimani blev udført. USA gik efter en meget højtstående person, men i sidste ende ser det ikke ud til, at det påvirkede den iranske revolutionsgardes operationelle kapacitet synderligt.

 

Jeg tror, at der er midlertidige måder at løse problemerne på uden at indgå i en langvarig konfrontation, men dette betyder ikke, at de langsigtede relationer bliver ændret
_______

 

RÆSON: Hvordan har eskaleringen i konflikten mellem Iran og USA påvirket forholdet mellem Golfstaterne og USA?
ZACCARA: Lige nu venter alle på at se de andres reaktioner. Ingen foretager rigtig nogen træk, da det hele foregår så hurtigt. Alle reagerer uden tid til at foretage en dybere analyse af, hvad der foregår. Men fx da Soleimani blev dræbt, tog Hezbollah og de irakiske militser sig tid til at foretage en vurdering, og de ventede på, at Iran gav de første informationer.

På GCC-siden skete der mere eller mindre det samme. Alle var enige om, at de var nødt til at svare tilbage på en overbevisende måde, så de kunne gøre det klart, at de ikke havde noget med det at gøre. Det er stadig meget vanskeligt at sige, hvordan det kommer til at påvirke de interne relationer i GCC og forholdet til USA. Qatars udenrigsminister rejste til Iran som den første, og efter et par dage gjorde sheik Tamim det samme. Qatar forsøger at sikre sig, at Iran ikke er oprørt over Qatar, og de prøver at forsikre dem om, at baserne i Qatar ikke vil blive brugt mod Iran. Samtidig forsøger de at reducere spændingsniveauet mellem Iran og USA.

Jeg tror, at der er midlertidige måder at løse problemerne på uden at indgå i en langvarig konfrontation, men dette betyder ikke, at de langsigtede relationer bliver ændret. Iran betragtes stadig som en trussel af de fleste GCC-stater. USA mener stadig, at Iran bør isoleres fra et internationalt juridisk synspunkt, og det ser ud til, at de kan opnå det, hvis Iran omsider forlader atomaftalen. På den måde kan Trump legitimere sin påstand om den iranske atomtrussel.

Da Trump blev valgt, vidste vi, at han før eller siden ville udtræde fra atomaftalen, og vi vidste, at Iran i sidste ende ville gøre det samme, hvis deres tiltag ikke førte nogen steder hen. Om få måneder bliver Iran muligvis sanktioneret af FN’s Sikkerhedsråd igen, da de har forladt aftalen. Alle disse ting er forudsigelige. Det, der ikke var forudsigeligt, var det, der skete med Soleimani, med nedskydningen af passagerflyet og med den iranske gengældelsesaktion. Der er mange pessimistiske elementer. Måske peger det ikke på en krig, men på en mere anspændt situation, hvor forholdet mellem Iran og USA, forholdet mellem Iran og GCC-staterne og de indbydes forhold blandt GCC-staterne vil være meget mere komplicerede nu end tidligere.

RÆSON: Vil lederne formå at finde diplomatiske løsninger på konflikten mellem Iran og USA, eller tror du, at det er sandsynligt, at situationen kommer til at eskalere yderligere?
ZACCARA: Der er mange problemer, der skal løses. På den ene side synes jeg, at det er meget problematisk, at atomforhandlingerne er løbet ud i sandet, for jeg kan ikke se nogen anden mulighed for Iran nu end at træde ud af atomaftalen. Nogle mener, at det faktisk er positivt, fordi EU nu føler, at de er nødt til at gøre noget for at løse situationen. Men EU er indtil videre ikke lykkedes med at presse USA til at vende tilbage til aftalen, og de har ikke været i stand til at forhindre Iran i at tage disse skridt. I den forstand er jeg ikke specielt optimistisk. Derudover er Storbritannien nu med Boris Johnson i spidsen mere på linje med USA end nogensinde før. Så jeg kan ikke se, hvordan dette kan føre til en diplomatisk løsning.

Når det er sagt, så betyder Irans udtrædelse af atomaftalen ikke, at de vil begynde at søge at få atomvåben. Jeg hverken håber eller tror, det vil ske. Men det faktum, at Iran forlader atomaftalen, vil selvfølgelig få sikkerhedsrådet til at genindføre sanktionerne. Så det vil under alle omstændigheder ikke føre til en diplomatisk løsning. Den eneste mulige løsning er at genforhandle, men det vil Iran sandsynligvis ikke gå med til. Iranerne mener, at de gjorde en stor indsats for at underskrive aftalen med international støtte, som ikke de, men USA, opgav. Så hvad er pointen med at genforhandle noget med en stat, der i sidste ende vil forlade aftalen igen? Derfor tror jeg desværre, at atomaftalen er død. Men jeg tror ikke, at det i virkeligheden er kernen af problemet, selvom Trump ønsker, at det skal være det vigtigste emne. Der er andre bekymringer, der påvirker GCC-staterne og USA, som det ikke er muligt at forhandle om. De største bekymringer, som det internationale samfund havde om Iran, var aldrig på bordet ved forhandlingerne til atomaftalen.

RÆSON: Hvad er de største bekymringer? Og hvorfor var de ikke en del af forhandlingerne?
ZACCARA: De største bekymringer er Irans ballistiske missilkapacitet og den iranske indflydelse i regionen. Atomaftalens hovedfokus var atomprogrammet og de garantier, som FN og AIEA har krævet af Iran siden 1990’erne, hvilket også er grunden til, at sanktionerne fra USA, FN og EU er blevet implementeret. USA har sin egen pres-politik og sine egne målsætninger, hvad angår de andre bekymringer, der ikke blev forhandlet med Iran fra 2013, da truslerne ikke blev delt af de andre medlemmer af det internationale samfund. Derfor havde Iran ikke mulighed for at acceptere, at der skulle forhandles om disse spørgsmål – og derudover var det heller ikke pres fra de andre medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, der faktisk er bekymrede for atomspørgsmålet.

 

De største bekymringer er Irans ballistiske missilkapacitet og den iranske indflydelse i regionen. Atomaftalens hovedfokus var atomprogrammet og de garantier, som FN og AIEA har krævet af Iran siden 1990’erne
_______

 

RÆSON: Hvordan har Saudi-Arabien set på atomaftalen fra 2015?
ZACCARA: Saudi-Arabien var ikke tilfreds med atomaftalen. Der var en generel følelse af, at aftalen ville give iranerne frit spil til at gøre, hvad de ville i regionen, eller at de ville få mere indflydelse i regionen end tidligere. Trumps påstand om, at USA havde givet 150 milliarder dollars til Iran – hvilket ikke er sandt – blev rodfæstet i regionen. Men USA har aldrig givet Iran nogen penge, som ikke allerede tilhørte Iran, og som USA uden atomaftalen ikke ville have givet tilbage.

Saudi-Arabien var meget bekymrede over, at Iran kunne få mere indflydelse i regionen efter atomaftalen. De forventede, at Iran ville være det største og mest magtfulde land i regionen med hensyn til både menneskelige og militære ressourcer, men de ønskede ikke, at Iran skulle have nogen forbindelser til Irak eller til de andre GCC-stater. Denne forventning er dybest set helt uacceptabel for et land som Iran, der altid har været kommercielt forbundet på et menneskeligt og kulturelt plan med alle landene i regionen. Det er latterligt at forvente, at Iran frivilligt vil isolere sig fra regionen uden ret til at sige noget om de udviklinger, der også berører dem.

Så atomaftalen gav GCC en idé om, at USA anerkendte den iranske ret til at øve indflydelse på regionale spørgsmål og endda at blive anerkendt som en regional magt. Derfor var primært Saudi-Arabien ikke tilfredse med atomaftalen, som de så som en trussel mod deres egen kapacitet til at påvirke regionen uden Irans tilstedeværelse. Det er altså en god nyhed for nogle, at atomaftalen er blevet afbrudt, da det vil føre til genindførelse af FN’s Sikkerhedsråds sanktioner, der vil holde Iran isoleret fra det internationale samfund uden mulighed for skabe netværk i regionen og uden mulighed for at modtage penge fra salg af olie osv.

RÆSON: Hvordan tror du, at situationen vil ændre sig, hvis Trump taber til en demokratisk præsidentkandidat i november?
ZACCARA: Iranerne mener ikke, at det gør nogen forskel, om det er Demokraterne eller Republikanerne, der har magten. Jeg tror dog, at det gør en vis forskel. Deres politik var selvfølgelig ikke den samme under Obama, som den er under Trump. Trump har været så hensynsløs i sin udenrigspolitik, at det ikke kan blive værre, uanset hvad der kommer efter ham. Jeg tror ikke, at Demokraterne vil give Iran frit spil, men de vil forsøge at gendanne i hvert fald en del af atomaftalen med henblik på at genskabe en eller anden form for dialog. Derudover vil de annullere nogle af de sanktioner, der hovedsageligt berører den iranske befolkning.

Men Demokraterne kan selvfølgelig ikke se bort fra den gengældelsesaktion, der fandt sted på den amerikanske base. Jeg tror, at Trump til en vis grad ønskede, at det skulle ske, da det på den måde bliver problematisk for Demokraterne at sige noget positivt om Iran. Ved præsidentkampagnerne kan de hvert fald ikke sige, at de vil vende tilbage til atomaftalen uden en eller anden form for genforhandling. ■

 

Trump har været så hensynsløs i sin udenrigspolitik, at det ikke kan blive værre, uanset hvad der kommer efter ham
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland