23.09.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Regeringen har netop indgået en særaftale med Danmarks største CO2-udleder Aalborg Portland (AP), hvori cementproducenten – ligesom for et år siden – forpligter sig til en 30 pct. CO2-reduktion. Men aftalen er et kæmpe selvmål for Danmark: AP’s produktion er markant mere klimabelastende, end deres internationale konkurrenters, og særaftalen formår ikke engang at tvinge dem til at blive en gennemsnitlig udleder i deres industri.

Kommentar af Martin Collignon

DAN JØRGENSEN ynder at bruge ordet “ambitiøs” i alle offentlige kontekster, når han taler om regerings klimapolitik, men det er altid svært at tyde, om det at være ambitiøs motiverer ham, eller giver ham lyst til at opgive.

“Det er virkelig ambitiøst, og det er virkelig at lægge sig i selen” sagde klimaministeren, da han offentliggjorde en aftale, som han lige have indgået med Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland (AP).

AP udleder i dag 2,2 mio. tons CO2 om året, eller rundt regnet 4 pct. af Danmarks udledninger. Idéen om en særaftale med dem er derfor slet ikke tosset, når man tænker på, at regeringen bør have overhånden i forhandlingslokalet: Skarpe krav til AP vil kun ramme en virksomhed med 350 ansatte (ud af næsten 2.8 mio. danske arbejdspladser), og vil gøre opnåelse af den bredt accepterede klimalov markant nemmere.

 

Klimaministeren har gjort et stort nummer ud af en aftale, der udover at være uambitiøs, ikke er bindende og allerede var blevet offentliggjort af modparten for et år siden
_______

 

Men desværre viser resultatet, at Dan Jørgensen ikke er en særlig dygtig forhandler. AP forpligtede sig i onsdags til 660.000 tons CO2-reduktioner i 2030 ift. 2019. En af udfordringerne er bare, at 30 pct. CO2-reduktionen (som 660.000 tons svarer til) også svarer til, at AP faktisk ikke reducerer deres udledninger ift. 1990 – basisåret for 70 pct.-reduktionsmålet. En anden udfordring er, at målet allerede blev offentliggjort af AP for næsten et år siden og kommunikeret til Dan Jørgensen flere gange siden ifølge flere aktindsigter (se evt. her og her).

For at føje spot til skade, lover regeringen at understøtte initiativet, og der er ingen straf, hvis AP ikke når sine mål. Med andre ord har klimaministeren gjort et stort nummer ud af en aftale, der udover at være uambitiøs, ikke er bindende og allerede var blevet offentliggjort af modparten for et år siden – og så yder regeringen endda støtte oveni, hvis det bliver nødvendigt.

AP’s direktør, Michael Lundgaard Thomsen, må grine hele vejen til banken. Han har fået regeringen til at lovprise sin virksomhed som en grøn helt, hvilket den overhovedet ikke er.

 

Særaftalen ændrer ikke på, at Aalborg Portland næsten vil udlede mere per produceret enhed i 2030, end deres konkurrenter gør i 2020
_______

 

GENNEM TIDEN har det været tydeligt, at AP nøler. Den 18. september skrev klimaministeriet i et svar til et spørgsmål om AP’s udledninger, at virksomhedens produktion er markant mere klimabelastende per enhed, end deres internationale konkurrenters. Så meget mere at særaftalen ikke ændrer på, at de stadig næsten vil udlede mere per produceret enhed i 2030, end deres konkurrenter gør i 2020. Tidligere er det kommet frem, at de også er dårligere til at reducere deres udledninger end deres udenlandske konkurrenter, samt at de er langt fra EU’s bæredygtighedskrav for at få adgang til billigere kapital

Udover at have gjort en eminent forhandlingsposition til en elendig aftale, kunne klimaministeren altså ikke mønstre at få Danmarks mest klimabelastende virksomhed til blot at være en gennemsnitlig udleder i deres industri – og det er ifølge Klimaministeriets egne tal.

“Verden får også brug for cement i fremtiden,” skriver Jørgensen som retfærdiggørelse for, hvorfor Aalborg Portland får særlige vilkår. Det er rigtigt, men hvis AP’s cement er mere klimabelastende end den fra udlandet og blot omfatter få arbejdspladser og indtægter, så vil en person, hvis opgave det er at varetage landets borgeres interesse, nok ikke ”hægte” sig fast til AP – noget som statsministeren ellers har sagt, hun vil, før nogen vil lukke fabrikken. Deres store konkurrenter sælger allerede produkter, der er mere klimavenlige end AP’s FutureCem (et nyt cement som efter sigende måske kunne reducere deres grå cements klimaaftryk med 30 pct.), der endnu ikke sælges efter 10 års udvikling.

 

Aalborg portlands store konkurrenter sælger allerede produkter, der er mere klimavenlige end AP’s FutureCem (et nyt cement som efter sigende måske kunne reducere deres grå cements klimaaftryk med 30 pct.), der endnu ikke sælges efter 10 års udvikling
_______

 

MAN MÅ TAGE hatten af for AP’s kommunikationsafdeling, fordi klimaministeren er ikke den første, der tilsyneladende har et forskruet syn på den alvorlige virkelighed. Andre politikere som Rasmus Stoklund (S) eller Anne Honoré Østergaard (V) har også fået en forestilling om, at vi med AP producerer grønnere cement end andre steder; noget som Portlands bæredygtighedschef ellers skriver, at de aldrig har hævdet.

Det syn har også været givende for AP på andre områder end klimaet. Fx er NOx-afgiften i Danmark 5,2 kr./kg, mens den samfundsøkonomiske skade ved udledning af NOx [nitrogenoxider, red.] fra industrielle forbrændingsanlæg er 20 kr./kg. AP udledte 2.500 tons NOx i 2018. Da den lave afgiftssats giver en rabat ift. den samfundsøkonomiske omkostning, betyder det, at Portland sparer 37 mio. kr. om året, mens samfundet betaler regningen.

Dan Jørgensen kunne i pressemeddelelsen ikke lade være med at nævne, at “nogle måske ønsker at gøre livet så surt som muligt for virksomheder som AP, så de flytter deres produktion til andre lande.” Portlands flytningstrusler ser ud til at have virket. Men var der nogensinde en grund til at være bekymret for det?

Allerede i dag er der den samme miljøafgift på importeret cement, som på cement der er produceret herhjemme. Hvis højere klimaafgifter blev indført på samme måde, ville 57 pct. af AP’s produktion i så fald være beskyttet mod udenlandsk konkurrence. Fordi EU er ved at godkende et fælles CO2-reduktionsmål på 55 pct., er det usandsynligt, at Polen (som ofte er blevet nævnt) eller andre lande, vil tage imod den kæmpe forurener, som AP er. Især fordi AP’s særligt belastende produkt (hvid cement) ikke længere bliver produceret i stort omfang i EU. De andre lande har simpelthen fanget, at det ikke er det værd.

 

Det er en skræmmende tanke, at regeringen har tænkt sig at lave flere særaftaler med de største forurenere, der i sidste ende måske skærmer dem for de nødvendige brede greb som fx klimaafgifter
_______

 

RISIKOEN VED onsdagens aftale er modsat politikernes logik ovenover, at mindre klimabelastende virksomheder flytter deres produktion ud af landet. Teori og praksis viser, at hvis man undtager klimabelastende industrier fra tiltag, der skal gøre det muligt for Danmark at nå 70 pct. reduktions i 2030, går det ud over andre virksomheder, der er grønnere. De 15 mio. tons CO2, som stadig skal findes for at nå målet, forsvinder ikke, blot fordi man har besluttet, at færre skal findes hos AP.

Ved uudtalt at give AP lov til at nøjes med at reducere deres udledninger til det, der svarer til, deres udledninger i 1990, betyder det, at alle andre virksomheder skal arbejde hårdere for, at vi som land når klimalovens målsætning med 70 pct.-reduktion i samme tidsrum. Så hvis regeringen ønsker, at vi for enhver pris skal udvikle, og ikke afvikle AP, så er det de facto et ønske at afvikle og ikke udvikle de andre virksomheder – noget som SMVDanmark tidligt gjorde opmærksom på. Det er resten af samfundet, der betaler prisen for en AP-venlig aftale.

AFTALEN beskrives af både erhvervsministeren og klimaministeren som en skabelon for flere aftaler. Det er en skræmmende tanke, at regeringen har tænkt sig at lave flere særaftaler med de største forurenere, der i sidste ende måske skærmer dem for de nødvendige brede greb som fx klimaafgifter – eftersom sidstnævnte vil sikre, at de billigste CO2-reduktioner findes på tværs af samfundet, uanset om statsministeren kommer fra Aalborg.

Klimaministeren ser ud til at skynde sig med at lave skuffende aftaler for at få billige point på reduktionskontoen. Resultatet er, at han gør omstillingen meget dyrere for alle andre og får os længere væk fra det at være et grønt foregangsland, som han gang på gang gentager, at vi er. Måske bør klimaministeren begynde at nærlæse aftalen, som han indgik med de andre folkevalgte i december i form af klimaloven, inden han laver flere med de store forurenere. ■

 

Ved uudtalt at give AP lov til at nøjes med at reducere deres udledninger til det, der svarer til, deres udledninger i 1990, betyder det, at alle andre virksomheder skal arbejde hårdere for, at vi som land når klimalovens målsætning med 70 pct.-reduktion i samme tidsrum
_______

 

Martin Collignon (f. 1992) er medlem af Klimabevægelsen. ILLUSTRATION: Cementovne på Aalborg Portland, 2019 [Foto: Officielt pressebillede, aalborgportland.dk]