25.06.2020

Bolsonaro spiller højt spil, når han går imod videnskaben og med sin coronaskepsis sætter borgernes liv på spil. Mens dødstallene stiger, og coronakrisen forværres, står landet uden en sundhedsminister. Hans folkelige opbakning daler, men der er ikke tegn på at Bolsonaro ændrer kurs. Mange ønsker hans afgang, men vil det forbedre situationen

Denne artikel indgår i RÆSONs trykte sommernummer, som ramte postkasser og butikker landet over forrige weekend. Det trykte nummer har titlen: „Efter Coronakrisen: En Dybere Kløft i Europa‟

Af Marie Kolling

Brasilien blev i starten af maj måned et af verdens epicentre for coronasmitten. Alligevel fortsætter præsidenten, Jair Bolsonaro, sin coronaskeptiske kurs og har kørt sundhedsministeriet ud på sidelinjen. Landet står uden sundhedsminister, og Bolsonaro er ikke i gang med at finde en afløser. Efter mindre end en måned på posten gik sundhedsminister Nelson Teich af den 15. maj. Teich sagde han op, fordi han var uenig i Bolsonaros anticoronapolitik og ikke ville indvilge i at promovere præparater, som Bolsonaro uden videnskabeligt belæg påstår kurerer COVID-19 – og også selvom Verdenssundhedsorganisationen, WHO advarer imod det og dets bivirkninger.

Teichs forgænger, Luiz Henrique Mandetta, gik også ind for at følge WHO’s retningslinjer og nød stor popularitet i befolkningen. Det sidstnævnte generede Bolsonaro så meget, at han til sidst gjorde alvor af sine trusler om at fyre ham. Med Mandettas afgang blev en række embedsmænd med lægefaglig baggrund også fyret og skiftet ud med militærfolk. Den linje fortsatte efter ministerudskiftningen, så nu har 18 militærfolk uden lægefaglig baggrund eller erfaring fra sundhedsvæsnet overtaget stillinger i sundhedsministeriet – en af dem er blevet forfremmet til midlertidig sundhedsminister.

Fra begyndelsen af coronakrisen har Bolsonaro enten talt faren ved coronavirussen ned eller ligefrem latterliggjort den. Samtidig med at han har ignoreret eller direkte modsat sig anbefalingerne fra sit eget sundhedsministerium, har han også gang på gang truffet beslutninger uden at konsultere sin sundhedsminister – som fx den 11. maj, hvor han udvidede listen af essentielle erhverv, der har lov til at holde åbent, så den også inkluderer fitnesscentre og frisører.

Da Teich blev udpeget til at overtage efter Mandetta, var der masser af kandidater i spil, herunder mange med lægefaglig baggrund. Når Bolsonaro ikke har travlt med at få posten besat, kunne det være, fordi det er nemmere at føre hans coronaskeptiske politik uden. Imens landet står uden sundhedsminister, har Brasilien ifølge de officielle tal indtaget tredjepladsen efter Rusland og USA over lande med flest smittede.

 

Brasilien blev i starten af maj måned et af verdens epicentre for coronasmitten. Alligevel fortsætter præsidenten, Jair Bolsonaro, sin coronaskeptiske kurs og har kørt sundhedsministeriet ud på sidelinjen
_______

 

Men fordi Brasilien er et af de lande, der tester allermindst, vurderes det reelle tal af brasilianske forskere at være 10 til 15 gange højere – både hvad angår smittede og døde. I bl.a. millionbyerne São Paulo og Rio de Janeiro har sundhedsvæsnet nået bristepunktet, mens det andre steder – fx i storbyen Manaus i hjertet af Amazonas – er brudt sammen. Brasilianske nyheder bringer indslag om COVID-19-patienter, der dør, mens de venter på en ledig plads på intensivafdelingerne, og lig, der opbevares i lastbiler med kølerum, mens de venter på, at der bliver gjort plads i massegravene. Der har længe været mangel på værnemidler, og mange steder er der mangel på læger.

”Hvad vil I have, jeg skal jeg gøre?”
Med coronasmitten ude af kontrol kunne man fristes til at tro, at præsidenten ville rette op og rette ind, ligesom andre coronaskeptiske regeringsledere, som fx Boris Johnson i Storbritannien, har gjort det. Men størstedelen af den brasilianske befolkning har opgivet den forventning. Det sidste lille håb svandt ind i slutningen af april, da en journalist spurgte Bolsonaro om antallet af døde, der i Brasilien netop havde oversteget Kina. Hertil svarede Bolsonaro med en uforstående mine: ”Og hvad så? Beklager. Hvad vil I have, jeg skal gøre? Jeg er Messias, men jeg udretter ikke mirakler”. Messias er Bolsonaros mellemnavn. Vittigheden refererer også til, at hans tilhængere har haft store forventninger til ham – som manden, der skulle redde landet fra økonomisk kollaps, korruption og ikke mindst kommunisme – et fjendebillede, som han og hans tilhængere vier meget opmærksomhed.

Bolsonaro holder fast i, at nedlukning skader økonomien, og at konsekvenserne af at lukke landet ned vil være større end konsekvenserne ved ikke at inddæmme coronasmitten. Derfor modarbejder Bolsonaro guvernører og borgmestre, der agiterer for nedlukning og social distancering, og skælder ud på højesteret, der flere gange har underkendt hans dekreter og støttet delstaterne i deres tiltag. På denne måde forsøger Bolsonaro at frasige sig ansvaret for den økonomiske krise, der hastigt er under opsejling.

Hvor de fleste regeringsledere har forsøgt at bruge coronakrisen til at prøve at samle befolkningen og øge deres popularitet ved at vise handlekraft og ’statsmandskab’, så har Bolsonaro holdt fast i sin kontroversielle og konfronterende regeringsstil. Han forsøger ikke at være hele landets præsident, men taler fortsat kun til sine kernevælgere, der udgør et dalende mindretal i befolkningen. Ifølge en meningsmåling fra XP/Ipespe fra den 19. maj bakker 25 pct. af befolkningen op om Bolsonaro, og kun 21 procent vurderer hans håndtering af coronakrisen som god eller rigtig god. Det virker kortsigtet, og det skaber problemer på de interne linjer i regeringen og i parlamentet, hvor det har svækket præsidentens politiske opbakning.

 

Bolsonaro holder fast i, at nedlukning skader økonomien, og at konsekvenserne af at lukke landet ned vil være større end konsekvenserne ved ikke at inddæmme coronasmitten. Derfor modarbejder Bolsonaro guvernører og borgmestre, der agiterer for nedlukning og social distancering…
_______

 

De interne problemer i regeringen viser sig bl.a. ved de mange udskiftninger på ministertaburetterne. Hele fire udskiftninger er det blevet til mellem midt-april og midt-maj: to sundhedsministre, en kulturminister og så led Bolsonaros regering et stort nederlag den 14. april, da dens mest populære minister, justitsminister Sérgio Moro, gik af. Moro, der er tidligere dommer i en storstilet sag mod korruption blandt politikere og topfolk fra erhvervslivet (’Operation Bilvask’), repræsenterede regeringens kamp mod korruption, som var et af Bolsonaros helt store temaer under valgkampen. I sin afskedstale erkendte Moro, at han som minister ikke havde opnået noget i denne henseende, og så anklagede han Bolsonaro for magtmisbrug og forsøg på at stoppe efterforskningen af hans søn, senator Flavio Bolsonaro, i en sag om korruption og underslæb af offentlige midler – anklager, der nu undersøges af højesteret med stor bevågenhed fra pressen.

Både Moro og Mandetta er blevet kritikere af Bolsonaros regering, hvilket kan øge problemerne for Bolsonaro. Mange har i de seneste måneder opfordret ham til at gå af, og politikere fra hele det politiske spektrum – fra Bolsonaros tidligere allierede på den yderste højrefløj til den yderste venstrefløj – forsøger at få ham afsat ved en rigsretssag.

32 anklageskrifter
32 anklageskrifter er det blevet til, og flere er muligvis på vej. De mange anklager mod Bolsonaro er sigende for hans kontroversielle regeringsstil og mangelfulde håndtering af coronasituationen, men anklagerne går ikke kun på hans ageren under coronakrisen. Allerede inden epidemien for alvor brød ud i starten af marts, var Bolsonaro i fuld gang med at optrappe en politisk krise.

Han har gennem længere tid lagt sig ud med størstedelen af den lovgivende forsamling ved at kritisere kongressens arbejde, og han har støttet op om og deltaget i antidemokratiske demonstrationer. Demonstranterne støtter Bolsonaro og håner kongressen og højesteret, som de ønsker at få lukket ned. De går ikke ind for en tredeling af magten. Parløbet med dem har vanskeliggjort Bolsonaros samarbejde med kongressen, der i forvejen var svagt, og udløst stærk kritik af præsidenten – ikke mindst fra de to formænd for underhuset og overhuset.

Anklager om rigsretssager er almen praksis i Brasiliens parlamentet, men Bolsonaro har slået rekord, fordi de 32 anklager mod ham er indløbet på de 17 måneder, der er gået, siden han trådte til som præsident den 1. januar 2019. Det er fx noget flere end de to tidligere præsidenter, der er blevet afsat ved en rigsretssag: Dilma Rousseff i 2016 og Fernando Collor i 1992. Til sammenligning var der fremsat 29 anklager på 30 måneder mod Collor og 68 anklager mod Rousseff på 67 måneder, inden de blev afsat. Der bliver altså også gjort alvor af truslerne.

 

Anklager om rigsretssager er almen praksis i Brasiliens parlamentet, men Bolsonaro har slået rekord, fordi de 32 anklager mod ham er indløbet på de 17 måneder, der er gået, siden han trådte til som præsident den 1. januar 2019
_______

 

Presset stiger på formanden for kongressen, Rodrigo Maia, for at sætte en rigsretssag i gang. Selvom Bolsonaro har et elendigt forhold til den nuværende formand, Rodrigo Maia, og i øvrigt også til formanden for senatet, tyder det ikke på, at Maia har tænkt sig at give grønt lys til en rigsretssag – lige nu. Hans officielle forklaring er, at Brasilien ikke har brug for yderligere politisk kaos midt i coronakrisen. Der er også to andre forhold, der muligvis spiller ind på denne beslutning: folkestemningen og kongressens bekymring over den stigende militarisering af Bolsonaros administration. Bolsonaro har forskanset sig med militærfolk i sin administration og regering – flere end da Brasilien var under militærdiktatur fra 1964 til 1985.

I Bolsonaros politiske karriere har han aldrig lagt skjul på – hverken som præsident eller i sine 26 år som menigt medlem af kongressen – at han er tilhænger af autoritære regimer. . Han har ofte hyldet Brasiliens militærdiktatur og en af diktaturets mest brutale torturbødler, Brilhante Ustra, bl.a. da han afgav sin stemme for afsættelsen af Rousseff, der selv blev tortureret som politisk fange under diktaturet. Sidste år ville Bolsonaro gerne markere dagen for militærets magtovertagelse i 1964 med fejringer og militærparader, men måtte droppe festivitassen efter massivt pres.

En af Bolsonaros sønner, Eduardo Bolsonaro som er medlem af kongressen og blandt Bolsonaros tætte allierede, truede for et halvt år siden med at genindføre antidemokratisk lovgivning fra militærdiktaturets tid, hvis brasilianerne går på gaden for at udtrykke deres utilfredshed. Disse udtalelser har Bolsonaro aldrig afvist, hvilket igen har udløst massiv kritik i befolkningen, pressen, kongressen og ved domstolene. I april deltog Bolsonaro i en demonstration for at genindføre militærdiktatur og netop denne lovgivning, der omtales som AI-5.

Bolsonaro deler sin begejstring for militærregimer med sin vicepræsident, Hamilton Mourão. Han er pensioneret general og er meget mere velansat af militæret end Bolsonaro og har tættere forbindelser til militære topfolk. Hvis Bolsonaro bliver afsat ved en rigsretssag, er der bekymring for, om militæret vil opnå endnu større indflydelse med Mourão som præsident, end det allerede har fået. I 2017 sagde Mourão offentligt, at militæret var klar til at overtage magten, hvis ikke politikerne i Brasília kunne få styr på situationen. En så direkte trussel har Mourão ikke udtrykt, efter at han tiltrådte som vicepræsident – men han har for nylig skrevet noget, der kunne tolkes sådan, i en artikel, der blev brugt i en Brasiliens førende aviser, Estadão. Det er ikke alle, der mener, at det rent faktisk var tilfældet, at militæret forberedte en eventuel magtovertagelse, men truslen vakte stor bekymring om Mourãos hensigter.

Bolsonaro har længe haft et dårligt forhold til sin vicepræsident, og de optræder sjældent sammen, men måske er netop hans vicepræsident en af grundene til, at Bolsonaro indtil nu har undgået en rigsretssag. Selvom Morão ofte opfører sig mere ’præsidentiel’ end Bolsonaro, idet han udtrykker sig mere diplomatisk, er mere kontrolleret og dialogsøgende, så er der bekymring om, at hans eventuelle magtovertagelse kunne sende Brasilien i en endnu mere autoritær retning end den, Bolsonaro har udstukket.

Bolsominions
Der er stor utilfredshed med Bolsonaro, ikke bare i parlamentet men også i befolkningen. Andelen af vælgere, der afviser Bolsonaro og hans regering, stiger fortsat, og i en meningsmåling fra slutningen af april måned støttede 45 pct. en rigsretssag mod Bolsonaro (versus 48 pct., der ikke gik ind for at afsætte ham ved en rigsret). Men med en opbakning fra cirka en fjerdedel af befolkningen er Bolsonaros popularitet stadig noget højere, end den var for de to foregående præsidenter, der blev afsat ved en rigsretssag. Og den vurderes højst sandsynligt af formanden for kongressen til at være for høj til at indlede en rigsretssag.

Selvom Bolsonaros popularitet gennem hans præsidentperiode har været historisk lav (sammenlignet med andre demokratisk valgte præsidenter på samme tidspunkt), har hans kernevælgere vist sig at være mere vedholdende, end mange havde forventet. Typiske profiler for Bolsonaros tilhængere er hvide mænd fra middelklassen, eller den lavere middelklasse, der er bosat i storbyerne, og som typisk er over 35 år.
Bolsonaros kernevælgerne lader til at tilgive ham for hvad som helst. Diverse skandaler, der omhandler Bolsonaro, hans sønner og hans hustru, preller af på de såkaldte Bolsominions, hvad end det er sager om korruption, hvidvask, valgsvindel, nepotisme, orkestrerede fake news og desinformationskampagner eller forbindelser til militser i Rio de Janeiro og til de lejemordere fra en milits, der er anklaget for mordet på et medlem af Rios byråd, Marielle Franco. Marielle var en af Brasiliens få sorte kvindelige politikere, og en af hendes mærkesager var kampen mod de paramilitære grupper i Rio de Janeiro og bedre vilkår for beboerne i favelaerne, hvor hun også selv var vokset op. Hun blev skudt ned sammen med sin chauffør i marts 2018.

Coronakrisen er blevet endnu en politisk kampplads, og fronterne er hårdt trukket op i et i forvejen polariseret og anspændt politisk klima. Demonstrationerne ’for Bolsonaro’ og imod kongressen, højesteret og mainstreammedierne er også blevet til protester imod nedlukning, social karantæne og andre gængse coronaforholdsregler. Ifølge brasilianske medier er demonstrationerne blevet mindre de seneste uger, men forekommer til gengæld hyppigere. Der opgøres ikke officielle tal for antallet af demonstranter, ifølge deltagerne selv er der flere tusinde, men fra nyhedsdækningen tyder det på, at der til flere af demonstrationerne er omkring 500 deltagere eller færre.

Bolsonaros coronaskepsis falder i god jord hos hans tilhængere. Der er også mange eksempler på Bolsonaro-tilhængere, der anklager medierne for, at de statistikker, de bringer over antallet af COVID-19-dødsfald, er påfund, at billeder fra de overfyldte hospitaler med COVID-19-patienter er løgn, ligesom kisterne med ofre for COVID-19 ’i virkeligheden’ bare er fyldt med sten – alt sammen for at skræmme befolkningen. Skepsis eller ligefrem benægtelse af videnskab kommer også til udtryk blandt nogle af Bolsonaro tilhængeres skepsis over for klimaforandringer og tro på, at jorden er flad. Det er også budskaber, der dyrkes af Bolsonaros indflydelsesrige guru på den yderste højrefløj Olavo de Carvalho.

Brasiliens økonomi var ikke i topform inden coronakrisen, og skal Bolsonaro fastholde sin popularitet i befolkningen, der rækker ud over kernevælgerne, vil det kræve, at økonomien kommer sig hurtigt. Men her er der mange ubekendte faktorer – selvfølgelig først og fremmest hvor dyb krisen bliver. ■

 

Coronakrisen er blevet endnu en politisk kampplads, og fronterne er hårdt trukket op i et i forvejen polariseret og anspændt politisk klima. Demonstrationerne ’for Bolsonaro’ og imod kongressen, højesteret og mainstreammedierne er også blevet til protester imod nedlukning, social karantæne og andre gængse coronaforholdsregler
_______

Apropos denne artikel:

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde til næste præsidentvalg?

Svend Roed Nielsen: Trumps toldhammer er det største tilbageslag for verdensøkonomien siden starten af 30’erne

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister