20.03.2020

I Brasilien tager coronasmitten fart, mens en politisk krise samtidig strammer til. Præsidentens coronaskepsis samt manglende vilje og evne til at regere netop nu har store omkostninger for befolkningen. Det kan koste ham præsidentposten.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Marie Kolling, postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

I Brasilien har coronavirussen spredt sig til hele landet. Antallet af mulige smittede er på få dage eksploderet og er nu oppe på mindst 11.300. Blandt de over 620 personer, der officielt er konstateret smittet, er to ministre, en række embedsmænd og flere parlamentarikere; såsom formanden for senatet.

Alligevel er Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, ikke særlig optaget af kampen mod pandemien. Han har i stedet haft travlt med at gå i politisk selvisolation, mens han fastholder, at faren ved coronavirus er overdrevet mediehysteri. Så sent som i sidste uge sagde han, at coronavirussen blot er ”fantasi”.

Benægtelsen af corona florerer også blandt hans tilhængere på den yderste højrefløj. Her bliver virussen omtalt som fake news, der aldrig har slået nogen ihjel og heller aldrig kommer til det. Ledere af evangelistiske menigheder, der i disse år er på stor fremmarch i Brasilien, er også med til at sprede misinformation om coronavirus og underdrive smittefaren.

Der luftes også konspirationsteorier om, at coronavirussen er resultatet af en kommunistisk trussel fra Kina, iværksat for at ødelægge de globale markeder – teorier senest næret af Bolsonaros søn og medlem af kongressen, hvis tweets har fået Kinas ambassadør i Brasilien helt op i det røde felt.

 

Onsdag aften var der store demonstrationer mod Bolsonaro over hele landet – ikke i gaderne, men fra vinduer og altaner. Der blev slået på gryder og trommer og råbt: ”Fora Bolsonaro!” (”Ud med Bolsonaro”)
_______

 

Bolsonaro har været irriteret over, at hans sundhedsminister ikke retter mere ind efter hans linje, og han bidrager i præsidentens optik til at skabe panik. Tirsdag nedsatte præsidenten så en krisekomité, der skal tage hånd om situationen, men det er ikke planen, at han selv skal deltage i møderne, og tiltagene fra hans side er da også begrænsede indtil videre.

På tre dage har kongressen modtaget tre krav om en rigsretssag mod præsidenten. De to første kom fra oppositionen, mens anklageskriftet torsdag er fra en af Bolsonaros tidligere allierede fra den yderste højrefløj, der har fået nok. Anklagerne går blandt andet på, at han sætter folkesundheden over styr. Andre politikere har forlangt, at han selv skal gå af, ”fordi Brasilien ikke har tid til at vente på en rigsretssag”. Sådan lød det eksempelvis fra Janaina Paschoal, der også har været en tæt allieret og kandiderede til at blive Bolsonaros vicepræsident under valgkampen i 2018. Hun var en af de centrale aktører i rigsretssagen mod Dilma Rouseff i 2016, der var med til at bane vejen for Bolsonaros præsidentskab.

Onsdag aften var der store demonstrationer mod Bolsonaro over hele landet – ikke i gaderne, men fra vinduer og altaner. Der blev slået på gryder og trommer og råbt: ”Fora Bolsonaro!” (”Ud med Bolsonaro”). Der er varslet nye demonstrationer lørdag kl. 20 under sloganet ”Acabou Bolsonaro” (”Bolsonaro er færdig”).

Trodsede sin egen regerings rådgivning
Særligt Bolsonaros opførsel sidste søndag har udløst massiv kritik. Til trods for at præsidenten var sat i karantæne, fordi flere i hans stab er testet positive for corona, gik Bolsonaro selv på gaden for at deltage i en af flere anti-demokratiske demonstrationer, hvor demonstranterne hyldede ham og krævede demokratiske institutioner lukket. Demonstrationerne fandt sted flere steder i landet trods et dekret, der forbyder forsamlinger på over 500 personer som følge af smitterisikoen.

Uden maske eller handsker udvekslede præsidenten med stor begejstring håndtryk med sine tilhængere og tog selfies med deres mobiltelefoner. Han gav angiveligt hånden til mere end 200 personer. Først tirsdag kom der (et negativt) svar på Bolsonaros coronatest. Men det skete først efter en anden historie: Bolsonaros søn oplyste til Fox News, at farens første test var positiv – hvad han dog efterfølgende dementerede. Fox News var interesseret, fordi Trump var blevet bekymret, efter at han i sidste uge flere gange mødtes med Bolsonaro i Florida. Mange af de brasilianske delegerede er efter hjemrejsen testet positive, og mange af dem, delegationen mødtes med, er også testet positive.

 

Selv har Bolsonaro fortsat sin kritik af den lovgivende forsamling og støtter tilmed op om nye anti-demokratiske demonstrationer, der skal finde sted den 31. marts
_______

 

Med sin deltagelse i demonstrationerne søndag lagde Bolsonaro sig ud med både den lovgivende forsamling og de to formænd for henholdsvis underhuset og overhuset. I flere uger har de ytret højrøstet kritik af præsidentens støtte til åbenlyst anti-demokratiske demonstrationer. Hans samarbejde med kongressen var i forvejen dårligt, og han har længe haft svært ved at få lovforslag igennem.

Selv har Bolsonaro fortsat sin kritik af den lovgivende forsamling og støtter tilmed op om nye anti-demokratiske demonstrationer, der skal finde sted den 31. marts. Han fortsætter dermed med at være i opposition til sin egen regering og skubber selv til den tiltagende politiske krise.

Hans timing er usandsynligt dårlig, her midt i en national og international sundhedskrise, hvor alt tyder på, Brasilien endnu kun har set toppen af isbjerget. Sundhedsministeriet har indtil videre afsat en milliard dollars til at bekæmpe coronavirussen. Rundt om i delstaterne bliver der igangsat tiltag for at minimere spredning af smitten ved at lukke skoler og butikker.

Onsdag holdt Bolsonaro pressemøde om regeringens håndtering af coronaepidemien, hvor han optrådte med alle sine ministre. De havde alle masker på i et forsøg på at vise situationens alvor, men det har ikke fået den respons i befolkningen, som Bolsonaro havde håbet på.

I landsdækkende medier og på sociale medier bliver det tværtimod kommenteret, at Bolsonaro og samtlige ministre ikke brugte deres masker korrekt. Dels er det egentlig kun personer, der er smittet, som bliver opfordret til at bære masker. Dertil kom, at præsidenten hele pressemødet igennem fumlede med at tage den af og på for at røre ved sit ansigt, ved mikrofonen, for så ind imellem at lægge masken på bordet.

Corona vil ramme de fattige hårdt
De første dødsfald forsaget af Covid-19 er fattige brasilianere, som en 63-årig kvinde, der arbejdede som husholderske for en velhavende familie i et af Rio de Janeiros velstående kvarterer. Hun blev smittet af sin chef, der kom hjem med coronavirus fra en rejse til Italien.

Bolsonaros konservative og ultraliberale regering har ikke udvist megen omtanke for Brasiliens fattige befolkning, siden den kom til magten. Tværtimod har regeringen forsat nedskæringer af den offentlige sektor samt offentlige ydelser og sociale programmer: De fattige har ringe adgang til sundhedsvæsenet, og det offentlige sundhedsvæsen er i forvejen i knæ. I fattige bydele og landområder er der langt til de overbebyrdede hospitaler og skadestuer, hvor der allerede før coronapandemien manglede læger, udstyr og intensive sengepladser. Offentlige hospitaler i millionbyen São Paulo melder allerede om mangel på håndsprit, handsker og masker.

 

Særligt i storbyerne, hvor den fattige befolkning ofte bor tæt, under dårlige sanitære forhold og med ringe vandforsyning, er det vanskeligt at tage de forbehold, som epidemien kræver for at minimere risikoen
_______

 

Og særligt i storbyerne, hvor den fattige befolkning ofte bor tæt, under dårlige sanitære forhold og med ringe vandforsyning, er det vanskeligt at tage de forbehold, som epidemien kræver for at minimere risikoen. Mange fattige er også i højrisiko pga. livsstilssygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk samt andre kroniske sygdomme. Desuden er de udsatte for infektionssygdomme som zikavirus og denguefeber samt smitsomme sygdomme som meningitis og mæslinger.

Landets fattige befolkning vil også stå for skud, når de økonomiske konsekvenser af virussen sætter ind. Fattigdom og ulighed har i forvejen været støt stigende de sidste seks år, og i dag lever en ud af fire brasilianere i fattigdom. I 2014 gik Brasiliens økonomi i recession, og siden har den haft svært ved at komme op i gear igen. Nu er der udsigter til en ny recession.

Brasiliens økonomiminister, Paulo Guedes, har afsat 29 milliarder dollars til at styre Brasilien igennem coronakrisen, men det er langt fra sikkert, at det er nok.

Over 40 procent af Brasiliens befolkning tjener ifølge Brasiliens statistikbureau deres penge i den uformelle sektor, og millioner arbejder som såkaldt små selvstændige. De får normalt ikke nogen kompensation, hvis de ikke går på arbejde, og har ikke adgang til arbejdsløshedsydelser. På pressemødet onsdag foreslog økonomiministeren at udstede et engangsvederlag på 200 BRL (270 kr.) i tre måneder til alle, der arbejder i den uformelle sektor samt små selvstændige.

Det er svært at overleve på 270 kroner om måneden i Brasilien, og især hvis det skal forsørge en hel familie – og så nu, da skoler og dagtilbud lukker ned, der til hverdag serverer hovedmåltidet til børn fra fattige familier. 200 BRL (270 kr.) svarer til mindre end 20 pct. af den brasilianske mindsteløn på 1039 BRL om måneden. Beløbet vil ikke kunne modtages af personer, der i forvejen modtager nogen form for sociale ydelser.

Efterhånden som virussen tager fart, er det ikke kun et spørgsmål om, hvor mange menneskeliv Covid-19 kommer til at kræve, men også hvilket slags liv, der nu venter Brasiliens 210 millioner indbyggere – både under krisen og på den anden side. ■

 

Efterhånden som virussen tager fart, er det ikke kun et spørgsmål om, hvor mange menneskeliv Covid-19 kommer til at kræve, men også hvilket slags liv, der nu venter Brasiliens 210 millioner indbyggere
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?