28.02.2020

Tyrkiet har mistet mindst 33 soldater ved et luftangreb i Syrien. Det har fået Tyrkiet til at indkalde NATO’s Nordatlantiske Råd i henhold til artikel 4. Det er ikke NATO’s musketered, der er aktiveret, men der er ingen tvivl: Alliancens sammenhold kommer her på alvorlig prøve.

Analyse af Lars Bangert Struwe

Situationen i Syrien eskalerer i disse uger, og Tyrkiet har senest mistet 33 mand i et luftangreb. Spørgsmålene hober sig op – men særligt et presser sig på: Var angrebet et syrisk regeringsangreb, eller var det et russisk angreb? Intet er lige nu sikkert. Bortset fra at Tyrkiet har aktiveret NATO: I henhold til Den Nordatlantiske Traktats artikel 4 har man nu indkaldt til et møde. Det er ikke artikel 5 – musketereden – men den mindre voldsomme artikel 4, der lyder som følger: ”Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.”

Tyrkiet føler sig med andre ord meget presset. Situationen er, at Tyrkiet med sit engagement i Syrien – trods venskabelige tilnærmelser – i flere år har været på direkte konfrontationskurs med Rusland, og nu gør det ondt. I 2015 indkaldte Tyrkiet også Det Nordatlantiske Råd (North Atlantic Council), i daglige tale NAC, der er NATO’s øverste organ. Det var, da Tyrkiet havde nedskudt et russisk jagerfly ved den syrisk-tyrkiske grænse. Når rådet er indkaldt, kan man konsultere de andre staters opfattelser og derved afklare, hvad holdningerne til en given situation er.

Lige nu er man i hele NATO usikker på, hvad man skal gøre. Tyrkiet udkæmper en konflikt i Syrien og kan i den forbindelse anses for at være en aggressiv part, fordi man angriber ind i Syrien. Men Tyrkiet påkalder sig selvforsvar, idet landet er meget presset pga. af massive flygtningestrømme, terrorister og en generelt ustabil situation i dets nabostat. Der er ikke tale om en artikel 5-situation, hvor Tyrkiet direkte kan påberåbe sig at være angrebet og dermed påkalde sig det kollektive forsvar i NATO. På den anden side er særligt de europæiske NATO-stater dybt bekymrede over, om der kan komme en ny flygtningestrøm eller nye terrorister ind i Europa, hvis ikke man støtter Tyrkiet på en eller anden måde.

 

Særligt i Østeuropa har man været dybt bekymret over, om man vil få den hjælp, man har brug for, hvis Rusland angriber. Trump har også udfordret artikel 5, og hele denne usikkerhed om musketereden er et bagvedliggende problem i håndteringen af Tyrkiets aktuelle brug af artikel 4
_______

 

Konflikten imellem Tyrkiet på den ene side og Syrien og Rusland på den anden side er lige nu inddæmmet til en konflikt på landjorden og i luften over Syrien. Risikoen er bare, at denne konflikt spreder sig til fx Middelhavet eller luftrummet over Tyrkiet – og den risiko bekymrer alle. Hvis det sker, kan konflikten eskalere ud af kontrol. Militæret i Tyrkiet er et af verdens største, men pga. af kupforsøget i 2016 har der været en række udrensninger, som skønnes at have haft en negativ effekt på militærets kampkraft. Det ændrer dog ikke ved, at det er et relativt stærkt militær med 350.000 mand under våben og mulighed for at mobilisere tilsvarende.

Strategisk sikrer Tyrkiet NATO’s sydøstlige flanke. Samtidig er der i Tyrkiet placeret to meget afgørende strategiske elementer i NATO: 1) På Incirlik-basen er placeret ca. 50 nukleare sprænghoveder, som indgår i NATO’s nukleare afskrækkelse. 2) Et centralt element i hele NATO’s europæiske ballistiske forsvar er den AN/TPY-2-radar, der er placeret i Kürecik radarstation.

Siden 2014 har NATO-staterne flere gange bekræftet deres opbakning og binding til artikel 5. Særligt i Østeuropa har man været dybt bekymret over, om man vil få den hjælp, man har brug for, hvis Rusland angriber. Trump har også udfordret artikel 5, og hele denne usikkerhed om musketereden er et bagvedliggende problem i håndteringen af Tyrkiets aktuelle brug af artikel 4. NATO-staterne skal ikke bare bakke op om hinanden ved topmøderne, men også, når det brænder på – og det gør det lige nu for Tyrkiet. Men tyrkerne har selv bragt sig i situationen. Derfor er det svært for NATO-staterne at bakke op om Tyrkiet. Problemet er bare, at hvis de ikke gør det, så svækker de både Tyrkiet og de interne bånd i alliancen.

Tyrkiet har igennem de seneste år udstukket en politik, der udfordrer USA, NATO og EU og har ofte gået sine egne veje. I flere tilfælde har man søgt mod enten Rusland eller en selvstændig position som lokal stormagt. Det gør, at Tyrkiets allierede ofte har det svært med politisk at samarbejde med Tyrkiet – og det vil højest sandsynligt også komme til udtryk denne gang, men nok afdæmpet og eventuelt bag mødelokalets lukkede dør.

Konflikten imellem Tyrkiet og reelt set Rusland rejser en lang række helt principielle problemer for NATO, og derfor er mødet i NAC vigtigt men også meget svært at håndtere. Man skal sørge for, at de allierede i NATO mener, at alliancen fortsat giver mening, og at man holder fast i artikel 5 – og man skal sikre, at Tyrkiet ikke falder fra NATO. Derudover skal man undgå at tirre Rusland. Det er et seriøst diplomatisk arbejde, der nu skal laves, og det skal håndtere en blanding af indenrigspolitiske hensyn i de enkelte stater og alliancens generelle sikkerhedspolitiske interesser. Tyrkiet vil blive hørt, men der sker næppe mere end det – medmindre kampene flytter sig ud af Syrien. Så står vi i en helt ny situation. Men uanset hvad sættes sammenholdet i NATO endnu engang på en alvorlig prøve. ■

 

Tyrkiet vil blive hørt, men der sker næppe mere end det – medmindre kampene flytter sig ud af Syrien. Så står vi i en helt ny situation. Men uanset hvad sættes sammenholdet i NATO endnu engang på en alvorlig prøve
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden