08.09.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Udenrigsminister Jeppe Kofod vil i løbet af det næste halve år skabe en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Det gjorde han klart i to interviews med Berlingske og DR i dag. Strategien kommer til at basere sig på værdier og kun til dels i hårde interesser, og den markerer dermed et opgør med den hidtidige politik. Værdipolitikken vil skabe klarhed for dansk erhvervsliv, men også problemer. Nøgleord bliver bl.a. demokrati, forpligtende fællesskaber og klima.

Af Lars Bangert Struwe

DET VAKTE OPSIGT, at Regeringen Mette Frederiksen i sit forståelsespapir ikke fastlagde en udenrigspolitik. Det ændres nu med en proces, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod ikke blot sætter embedsmændene til at skrive en ny strategi, men også ønsker en direkte inddragelse af borgere, organisationer og Folketingets partier. Det gjorde Jeppe Kofod klart i et interview i dag med Berlingske og i ”Verden ifølge Gram” på P1. Dokumentet er endnu ikke offentliggjort, men undertegnede deltog som eneste forsker i studiet, og jeg vil her søge at fremhæve de vigtigste pointer.

Vigtigst af alt er, at regeringen nu ændrer retningspilen i det danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompas. Socialdemokratiet vil have, at man går fra, at interesser styrer udenrigspolitikken til, at det bliver værdier, der styrer igen. Regeringen har som en etpartisregering med et markant flertal bag sig en god mulighed for at ændre politikken hen i en klarere socialdemokratisk retning. Det betyder, at der vil blive lagt markant vægt på begreber som forpligtende fællesskaber og samarbejder, demokrati og klima. Argumentet for den danske Irak-mission vil således ikke være, at dansk erhvervsliv måske kan hente eksportordre hjem til Danmark fra Irak, men at man bekæmper Islamisk Stat, terrorisme og styrker det irakiske demokrati.

 

Vigtigst af alt er, at regeringen nu ændrer retningspilen i det danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompas. Socialdemokratiet vil have, at man går fra, at interesser styrer udenrigspolitikken til, at det bliver værdier, der styrer igen
_______

 

DER TEGNER SIG altså konturen af et dansk udenrigspolitisk fundament, der skal centreres omkring tre institutionelle søjler: FN, EU samt det Transatlantiske forhold.

Derved peger strategien på en meget klar brug af de fællesskaber, som blev opbygget efter 2. Verdenskrig og det forsvar for frihed, som FN og NATO har stået for. Herigennem skal Danmark styrke demokrati og kæmpe imod totalitære og autokratiske bevægelser og styreformer rundt omkring i verden. Det åbne spørgsmål er, hvor aggresivt man vil gøre dette. Skal Danmark blive en bevæbnet værdikriger, eller skal kampen kæmpes med fredelige midler med organisationer som EU som våbnet?

Udenrisgministeren påpeger selv, at Kinas blæsen på egne aftaler om fx Hong Kong er noget, der ikke skal lade stå ubemærket hen. Her skal EU efter al sandsynlighed bruges til at presse Kina til at overholde egne aftaler.

 

Argumentet for den danske Irak-mission vil således ikke være, at dansk erhvervsliv måske kan hente eksportordre hjem til Danmark fra Irak, men at man bekæmper Islamisk Stat, terrorisme og styrker det irakiske demokrati
_______

 

Allerede tilbage i foråret 2020 så vi kimen til et skifte i dansk udenrigspolitik. På baggrund af Kinas ageren over for COVID-19 ændrede statsminister Mette Frederiksen her den danske udenrigspolitiske linje over for Kina, som beskrevet i Ræson, hvor man nu blotlagde kinesik pres på skiftende danske regeringer. I forlngelse heraf gjorde statsministeren det klart, at Kina i fremtiden fx ikke måtte kunne kontrollere dansk kritisk infrastruktur.

Helt generelt er Kina kommet i denne regerings søgelys, og stormagtsopgøret mellem USA og Kina bliver en del af dansk politik, hvor man meget klart vil vælge side til fordel for demokratier som USA og imod autoritære styrer som det kinesiske. Jeppe Kofod gør det samtidig klart, at en sådan positionering vil have omkostninger. Det vil fx forventeligt koste for dansk erhvervsliv, men regeringen sætter værdierne op herimod: For vil vi virkelig acceptere, at demokratiet og internationale aftaler sættes på spil og tilsidesættes af Kina for ”ussel mammon”? Ikke mere i hvert fald, er beskeden fra regeringen i dag. Det betyder, at man i fremtiden vil påtale kinesiske brud på menneskerettigheder, og det vil kineserne ganske sikkert ikke acceptere, hvilket i sidste ende vil kunne koste indtægter for danske virksomheder.

 

Udenrisgministeren påpeger selv, at Kinas blæsen på egne aftaler om fx Hong Kong er noget, de ikke skal lade stå ubemærket hen
_______

 

SITUATIONEN I Rusland, Ukraine, Hviderusland og Hong Kong sætter de vestlige værdier i form af demokrati og menneskerettigheder under et markant pres på verdensplan. Det bekymrer den danske regering, som vil bruge særligt EU og FN til at presse på for forbedringer. De vil desuden arbejde for at få USA tilbage i FN, så man kan styrke de vestlige værdier i endnu højere grad. Samtidigt anerkender man, at Trump-administrationen har slået ned på en række problemer, hvor Kina er blevet behandlet anderledes end andre i alt fra WHO til WTO.

Præsidentvalget i USA vil derfor også få afgørende indflydelse på den danske udenrigspolitik. Udenrigsministeren lægger meget stor vægt på et godt transatlantisk forhold. Selvom regeringen kæmper for at have et godt forhold til Trumps administration, står det klart, at det vil være lettere med Joe Biden som præsident. Bidens politik regner man med vil have en mere internationalt orienteret politik, hvor USA formentlig vil vende tilbage og støtte den liberale retsbaserede verdensorden, som den blev etableret lige efter 2. Verdenskrig. For nu er det alligevel tilsyneladende lykkedes at samarbejde med Trump, idet danske repræsentanter er mødtes med USA om forholdet i Arktis, og netop det emne bruges aktivt – og vil nok blive det i den kommende strategi – for også at fremme forholdet internt i Rigsfælleskabet.

 

Det betyder, at man i fremtiden vil påtale kinesiske brud på menneskerettigheder, og det vil kineserne ganske sikkert ikke acceptere, hvilket i sidste ende vil kunne koste indtægter for danske virksomheder
_______

 

EU BLIVER ET helt centralt element i den opgaveløsning, som strategien, der blev løftet sløret for i dag, skal udstikke. Regeringen afviser i den forbindelse, at der kommer nye folkeafstemninger, for debatten om EU skal handle om at bruge EU og dets værdier til at styrke demokrati og europæiske værdier (og man fristes til at sige interesser). Der vil fra regeringens side blive stillet krav om, at EU skal være med til at løse socialdemokratiske nøglesager som klima, social dumping og migrationskriser. Man skal her ikke kun samarbejde med de store stater i EU, men også aktivt bruge de mindre til at fremme dansk politik.

En række spørgsmål skal besvares i det næste halve år: Vil regeringen gå direkte ud og sige, at Kina er en udfordring for Danmark? Hvordan bliver forholdet til Indien – er det den nye partner, der i langt højere grad lever op til de danske og socialdemokratiske værdier? Erhvervslivet har i årevis haft et kraftigt aftryk på dansk udenrigspolitik, men vil dette aftryk nu blive reduceret? Det rejser det klassiske problem i udenrigsministeriet, om man skal prioritere handelspolitik symboliseret ved fx konsulattjenesten eller det politiske diplomati symboliseret ved ambassaderne. Jeppe Kofods forgænger som udenrigsminister, Johan Sigismund Schulin (1694-1750), mente ikke, at man kunne skelne mellem udenrigstjenestens forskellige formål og den skelnen der er imellem konsulattjenesten og ambassaderne. Han betegnede i 1748 disse til ”…statens affærer og … handlens …”

Den nye udenrigspolitiske strategi vil søge at afbalancere disse i forhold til både erhvervsliv, men også det nye stormagtsopgør og det deraf afledte opgør om værdier. Udenrigsminister Jeppe Kofod lod det i dag være klart, at man vil kæmpe for de mere end 800.000 jobs, der er i eksporterhvervene, men at man vægter værdier som frihed og demokrati endog meget højt, hvorfor dansk erhvervsliv bør indstille sig på nye tider, hvor de kan blive skubbet i baggrunden til fordel for overordnede værdier. ■

 

Udenrigsminister Jeppe Kofod lod det i dag være klart, at man vil kæmpe for de mere end 800.000 jobs, der er i eksporterhvervene, men at man vægter værdier som frihed og demokrati endog meget højt, hvorfor dansk erhvervsliv bør indstille sig på nye tider
_______

 

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) holder pressemøde med Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, i København, 8. november 2019 [Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix]