USA-Iran-konflikten er ikke ny, men den viser lige nu, hvordan den nye verdensorden ser ud: USA er ikke længere den altdominerende supermagt
_______

 

2. Jens Stoltenberg fremstod nærmest rystet på pressekonferencen mandag. Det er ikke et godt tegn, at NATO’s generalsekretær skal gå linedans mellem USA og de europæiske stater. Det var helt tydeligt, at det krævede meget for NATO-staterne at kunne holde sammen, når USA agerer så enerådigt, som de gør. Det vil være et problem – også i fremtiden – og et genvalg af Trump vil øge problematikken. Samtidig skal det erkendes, at Trump ikke er alene om at ville bevæge USA væk fra Europa – det bakker en del Demokrater også op om. Her skal der findes en fælles politik i Europa, der kan forholde sig til et USA, der fjerner sig fra os.

3. Mellemøsten er et årtier gammelt urocenter, som NATO og EU i fællesskab må udvikle en strategi for at håndtere. Det er endog meget svært, men ret nødvendigt – ellers hopper vi fra krise til krise. Iran har vist, at det har en klar strategi, som hverken EU, NATO eller USA har matchet. Det må stoppe nu.

4. Tyskland er begyndt delvist at trække sine soldater ud af Irak. Derved har Tyskland endnu engang vist sig som en upålidelig samarbejdspartner. Man kan ikke stå midt i en krise og så trække sig. Tysklands militær fungerer ikke, og tysk sikkerhedspolitik er så usikker, at det er farligt at binde sig op på Tyskland.

5. Endelig viste Irans missilangreb, at NATO – herunder Danmark – skal få sit missilforsvar på plads nu. Danmark lovede i 2014 at bidrage med radarkapacitet til missilforsvar. Vore fregatter bør hurtigst muligt indrettes, så de kan udføre missilforsvar med såvel fungerende radarer som missiler, der kan håndtere en fremmed missiltrussel. Det vil bl.a. kunne bruges til at dække danske styrker i Mellemøsten og i Baltikum, deltage i forsvar af danske skibe i Den Persiske Golf og ikke mindst give NATO ekstra kapacitet på området, så man er mindre afhængig af missilforsvarskapaciteter i Tyrkiet. ■

 

Tyskland er begyndt delvist at trække sine soldater ud af Irak. Derved har Tyskland endnu engang vist sig som en upålidelig samarbejdspartner
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland