06.05.2020

USA søger Vestens støtte til kampen mod Kina – eller hvad det nu er, de vil stille op med deres Kina-komplekser. Men sporerne fra Irak-krigen skræmmer, og Donald Trump er bestemt ikke en samlende figur. Det er svært at gennemskue, hvad USA egentligt vil, og vi stoler ikke længere på den frie verdens leder.

Af Lars Bangert Struwe

DONALD TRUMP OG HANS udenrigsminister, Mike Pompeo, er tilsyneladende ude og samle allierede, så de kan straffe Kina for coronakrisen. De anklager Beijing for at stå bag covid-19-pandemien og mener, at der er beviser for, at covid-19 er opstået i kinesiske laboratorier i Wuhan. Vi ved, at pandemien er opstået i Wuhan, og vi ved, at der er to laboratorier i området, der forsker i vira – herunder covid-19 – men der er næppe belæg for beskydningerne om, at covid-19 er menneskeskabt. Trump har angrebet Kina lige siden, han stillede op, så denne adfærd er ikke ny, men lige nu sker det særligt aggressivt.

Coronakrisen og udbruddet af covid-19 er ved at udvikle sig til en driver i Trumps politik. Kina kan nemlig få skylden for, at tingene går galt i USA. Trump startede med at rose Xi Jinping i begyndelsen af coronakrisen, men siden krisen ramte USA – der var uforberedt – har Trump i stigende grad omtalt Kina som udløseren af krisen. Særligt Demokraterne mener, at der sker et blame-game fra Trumps side, så ulykkerne ikke skyldes ham, men Kina. For at forstå dette må man også erkende, at Beijing ikke er en ny fjende for Trump eller USA. Kina har igennem lang tid været en stat, man har set på med bekymring, og en stat som Trump har prioriteret højt blandt sine hovedfjender igennem de seneste fire år.

DEN AMERIKANSKE POLITIK over for Kina har to hovedelementer, der nøje hænger sammen: Et økonomisk og et sikkerhedspolitisk. Donald Trump har lige siden 2016 opfattet Kina som den store modstander, der presser USA både økonomisk og som verdens eneste supermagt. Således har Trump og hans administration givet Kina skylden for, at den menige amerikaner mistede sit job og har derefter kæmpet for, at USA skulle genbalancere handelsforholdet til Kina. USA har rigtignok mistet arbejdspladserne, men at beskylde Kina for den udvikling er forkert. Mest af alt har det været tab af arbejdspladser til nye teknologier, hvor fx robotter har overtaget arbejdet fra mennesker.

 

Skal man forstå USA og Trumps politik, så er og bliver det Kina og den trussel, som Kina udgør for den enkelte amerikaner, der fokuseres på
_______

 

Sikkerhedspolitisk har USA flyttet sit fokus fra Europa til Asien og særligt Kina. Det er der meget klare sikkerhedspolitiske forklaringer på. Kina har i sin politik fastlagt, at det vil være en stormagt i 2049, og de udfordrer derfor direkte USA. Som tidligere beskrevet i RÆSON, så drejer det sig om en – meget forsimplet – kamp om verdensherredømmet imellem Kina og USA.
USA føler sig simpelthen truet af kinesisk konkurrence. I USA er Kina blevet hovedtruslen, som gør, at den gamle trussel fra Rusland toner ud. Det afspejler sig i den nationale sikkerhedsstrategi, og i det fokus Trump har givet Kina. Et fokus, der nu også afspejler sig i NATO, der siden august 2019 også officielt holder øje med Kina. Man ser i NATO med bekymring på udviklingen, fordi Kina udvikler sig til en stormagt, der agerer tættere og tættere på NATO f.eks. i Arktis, og som blander sig i de enkelte NATO-stater.

Skal man forstå USA og Trumps politik, så er og bliver det Kina og den trussel, som Kina udgør for den enkelte amerikaner, der fokuseres på. Det er en af de absolut vigtigste drivere i den amerikanske politik, som Trump tegner den. I Danmark bør vi hurtigst muligt forstå dette, for ellers vil vores strategiske syn være rettet den forkerte vej, og vi risikerer at blive klemt.

I AUSTRALIEN ER der blevet lækket en rapport om Kina og covid-19. Denne rapport er tilsyneladende fra det såkaldte Five Eye – samarbejdet imellem efterretningstjenesterne i USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand. Rapporten blev lækket i denne uge, via avisreferater, og den har nogle meget barske anklager imod Kina:

Rapporten fastholder dog, at covid-19 ikke er menneskeskabt. Den lækkede rapport synes imidlertid at være vand på den amerikanske mølle, som arbejder hårdt for at minde os om, at det er Kina, coronavirussen kommer fra. Samtidigt er det interessant, at de vigtigste af de angelsaksiske lande står bag rapporten; er dette skyggen af en alliance imod Kina? Særligt Australien er hardliner over for Kina, men tilsyneladende er der ved at tegne sig en alliance, hvor i hvert fald Australien, USA og Storbritannien ønsker, at Kina svarer på deres anklager. Senest har Boris Johnson været ude og kræve, at Kina må svare på, hvad de vidste, og hvad de har skjult. En Five Eye alliance kan – hvis den er virkelig – betyde et markant efterretningspres på Kina, hvor de fem staters efterretningstjenester kan udvirke operationer sammen, der kan skabe viden, om hvad Kina har vidst, og som kan angribe Kina med disse informationer.

 

Han beskylder enhver modstanders kritik for at være fake news, alt imens han selv har et meget afslappet forhold til sandheden
_______

 

MÅSKE BURDE KINA straffes for dets løgne, dets misinformation og dets uansvarlige ageren under coronakrisen. Men hvad skal vi gøre? USA og Vesten har et markant problem. For Trump har ret – covid-19 kommer fra Kina – men hvad så? Trump og hans regering har været meget dårlige til at samle internationale alliancer, og lige nu må man spørge sig selv: Hvad er Pompeo og Trump egentligt i gang med? Hvad vil de?

Trump ønsker tydeligvis, at Kina bliver straffet. Der er to problemer med det: For det første: hvordan skal man straffe Kina? Skal man lave handelssanktioner? Skal Kina betale erstatning til verden? Hvordan skal vi håndtere dette – også uden at ødelægge verdensøkonomien endnu mere? For det er endog meget svært at forestille sig, at vi skal gå i krig med Kina. Så hvad skal vi egentligt stille op?

Det andet men måske endnu alvorligere problem er, at hverken Trump eller USA fremstår pålidelige. I 2003 søgte udenrigsminister Colin Powell at samle en koalition til at angribe Irak. Han holdt en herostratisk berømt tale i FN, der desværre viste sig at bygge på forkerte og falske efterretninger. Dette kastede verden ud i en krig, som vi i dag må anse for ufatteligt dårligt planlagt og med katastrofale følger. Samtidigt fremstår præsident Trump fuldstændig upålidelig. Han beskylder enhver modstanders kritik for at være fake news, alt imens han selv har et meget afslappet forhold til sandheden.

Vi står derfor i dag med et dobbelt problem: Vi stoler ikke på Trump og USA, og vi aner ikke, hvordan vi skal straffe en stat som Kina, der er skyld i, at verden er løbet over ende af en virus. ■

 

Vi står derfor i dag med et dobbelt problem: Vi stoler ikke på Trump og USA, og vi aner ikke, hvordan vi skal straffe en stat som Kina, der er skyld i, at verden er løbet over ende af en virus
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland