13.04.2020

Det eneste, vi i disse dage kan stole på, er: forskning, forskning og atter forskning. Normalt foregår det videnskabelige arbejde i forskningsinstitutionerne bag lukkede døre og går igennem en meget langstrakt proces, inden studierne offentliggøres – men lige nu sker dette i realtid. Vi er med live.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Kommentar af Lars Bangert Struwe, ph.d., generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Vi ser dagligt nye forskningsresultater i medierne. Forskning bringes nu direkte til befolkningerne uden de traditionelle dyre forlag og tidsskrifter som filter, fx på hjemmesider som medRxiv.org og osf.io. Det har den fordel, at forskningen spredes meget hurtigt, så man kan bruge den i kampen imod coronavirus. Samtidig giver det også en vis forvirring, fordi midlertidige resultater, som man normalt ikke ville offentliggøre, kommer frem i realtid. Taberne bliver i længden de videnskabelige tidsskrifters forlag og til en vis grad – og forhåbentligvis for en kort stund – modtagerne af de midlertidige og derfor måske urigtige forskningsresultater. Vinderne bliver resten af verden – meget forsimplet fremstillet.

For vejen ud af coronakrisen er forskning, der stilles til rådighed for offentlighed og myndigheder. Et eksempel herpå er Statens Serum Institut, der fandt ud at, man kunne opvarme test til 95 grader og derved springe dele af testen og testudstyret over. Resultatet blev offentliggjort med det samme og uden patent – til alles bedste.

Normalt ville forskning gå igennem en række lange processer. Først indsender man sin artikel til et tidsskrift, hvor en redaktør sætter en anden forsker til at bedømme artiklen – den såkaldte peer review-proces. Dernæst skal der skrives frem og tilbage – ofte i månedsvis – før resultatet eller artiklen kan offentliggøres. Det kan samlet set tage et til to år, og kun forlaget tjener rigtigt på det. I disse dage er dette i voldsom forandring. Man har ikke tid til det langsomme forløb, da man ellers risikerer, at folk dør. Hele verden har brug for hjælp lige nu, og man tør ikke vente på langstrakte processer.

Covid-19 var ikke kendt af videnskaben for bare fem måneder siden, og man har under epidemien skullet forske i den nye virus, imens man behandler patienter. Forskningsprocessen speedes op, peer review gennemføres i nogle tilfælde løbende med, at resultaterne anvendes ude i virkeligheden. Det betyder, at små – og deraf: usikre – forsøg offentliggøres, og der handles derpå. Der er spændende om det holder vand; om man kan levere hurtigere valide resultater – det har man i øjeblikket slet ikke den samme sikkerhed for, som man plejer at have. Det er virkeligheden for alverdens sundhedsstyrelser og regeringer. Det gør det også svært at lave en ordentlig strategi for bekæmpelse af virussen.

 

Det betyder, at små – og deraf: usikre – forsøg offentliggøres, og der handles derpå. Der er spændende om det holder vand; om man kan levere hurtigere valide resultater
_______

 

Problemet bliver, at man har sit mål klart: at redde staternes befolkninger fra covid-19. Men de to andre hovedparametre i en strategi – midler og metoder – er helt afhængige af de videnskabelige resultater, som i dette tilfælde ikke nødvendigvis lever op til de normale krav til videnskabelighed og kontrolleret afprøvning af resultater og efterfølgende vejledninger.

Den ændrede tilgang til forskning får mindst tre konsekvenser:

1) Forlagene, der barsk sagt nasser på forskningen, dør eller forandres fundamentalt.

Lige nu skriver forskere gratis og arbejder gratis som både redaktører og peer reviewers for forlagene. Derved har forlagene i realiteten en helt gratis arbejdskraft til rådighed, og bagefter sælger de tidsskrifterne til universiteter og forskningsinstitutioner, der derved betaler dobbelt i form af forskernes løn og forlagenes fortjenester.

Forskningsverdenen har på denne front været i forandring i et stykke tid. Der har været et oprør på vej, hvor man ikke ville betale forlag for de meget dyre videnskabelige tidsskrifter. Kampen imod coronavirussen accelerer nu tendensen. Når krisen er overstået, og universiteter og andre forskningsinstitutioner skal prioritere indenfor snævre økonomiske rammer, vil processen væk fra de videnskabelige forlag nok tiltage. Det vil sandsynligvis medføre en forlagsdød.

2) Forskningsinstitutioner skal forholde sig til den nye virkelighed. Hvordan validerer man forskning, ansøgninger og ansøgere? 

For ansatte ved universiteter og forskningsinstitutioner betyder det helt nye forhold. Man har i mange år vænnet sig til, at man ved ansættelser nedsætter bedømmelsesudvalg, der ser på antal peer review-artikler, bøger og andre publikationer. Den arbejdsgang forsvinder næppe, men førende forskere vil have publiceret på en helt anden måde – og på en måde, som samfundet finder relevant i form af tilgang via åbne gratis platforme. Det gør, at nye praksisser skal findes, hvis man vil ansætte det dygtigste og dem, der er med i frontforskning.

 

Lige nu synes hele verden at gå imod live forskning og åbenhed. Eneste undtagelse er umiddelbart Kina, der tilsyneladende indfører censur og kontrol med covid-19-forskning
_______

 

3) Myndigheder skal finde ud af, hvordan de forholder sig til de hurtigere processer i forskningsmiljøet.

Endelig skal myndigheder og institutioner finde ud af, hvordan de forholder sig til forskningsresultater, der ikke leveres som en færdig pakke, men i form af små resultater, der offentliggøres hele tiden. Det vil også gøre det svært for offentligheden at hitte rede i ret og vrang. Muligheden for udbredelse af forkert resultater vil være stor, men er det prisen for en hurtigere og mere effektiv indsats? Og er den i givet fald det værd? Under en krise som den nuværende er det ret sikkert prisen værd – men er det også det uden for en krisesituation? Det bliver det nye spørgsmål for myndigheder og institutioner.

LIGE NU synes hele verden at gå imod live forskning og åbenhed. Eneste undtagelse er umiddelbart Kina, der tilsyneladende indfører censur og kontrol med covid-19-forskning. Et tiltag, der kun kan medføre bekymring, og understreger, at Kina sætter staten og partiet foran alt andet.

Vi går nu fra, at forskningen bliver bragt i dyre tidsskrifter, til at den bliver bragt gratis eller på meget billige internetbårne platforme, hvor offentligheden kan følge med uden det store besvær. Der er dog en risiko for, at publikum ikke forstår, at det ikke nødvendigvis er endelige og efterprøvede resultater, man ser på. Covid-19 ændrer meget, og som ved så mange andre pandemier vil det rykke markant på forskningen og dens interaktion med det omgivende verdenssamfund. ■

 

Vi går nu fra, at forskningen bliver bragt i dyre tidsskrifter, til at den bliver bragt gratis eller på meget billige internetbårne platforme, hvor offentligheden kan følge med uden det store besvær
_______

Apropos denne artikel:

Lars Bangert Struwe: Kritikken af Danmarks forsvarspolitik var helt fair. Nu er det pinedød nødvendigt at komme videre

Thomas Aastrup Rømer: 13 forslag til en humanistisk skærmpolitik

Hayley Stevenson i RÆSONs nye trykte nummer: Trump er en katastrofe for klimaet – men det var den eksisterende klimapolitik også

Peter Meedom i RÆSON SØNDAG: Putin går styrket til forhandlingsbordet i 2025. For Ukraine har stadig ingen troværdige sikkerhedsgarantier

Camilla T. N. Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Østasien forbereder sig på Trump

Lars Bangert Struwe om sabotage i Østersøen: Frygten for eskalation har gjort os impotente