11.01.2020

”Når Venstre går ind til den her opgave, gør vi det for at vise, at det er muligt både at opnå vækst og en reduktion i CO2-udledningerne. Det kan godt være, at man på kort sigt kunne have fået en endnu højere vækst, men det ville ikke være holdbart uden at reducere CO2-udledningen.”

Interview af Marc Sabatier Hvidkjær

RÆSON: Kan økonomisk vækst og nedskæringer i Danmarks CO2-udledninger gå hånd i hånd?
JENSEN: Regeringens nye publikation ’Økonomisk redegørelse’ viser, at vækst og udledning er afkoblet fra hinanden. Dermed viser Danmark vejen for andre lande. Det, der bliver vores udfordring, er selvfølgelig, at det har taget os 29 år at nå en reduktion på 32 pct. ift. 1990 nu skal vi nå en yderligere reduktion på 38 pct. på 10 år.

RÆSON: Er vækst og reduktioner ikke hinandens modsætninger?
JENSEN: Der er behov for at justere den vækstmodel vi har nu, så den bliver mere vedvarende. Men laver vi en model, der ikke forbedrer levestandarden, vil det bare betyde, at vi bliver et land, andre ikke vil følge, men derimod et land, som andre tager afstand fra. Så nært som i det sydøstlige Europa kan man se en række lande, hvor det at få hævet levestandarden stadig er langt mere presserende end at få løst klimaproblemerne.

RÆSON: Der må da være en forbindelse mellem forbrug og udledning?
JENSEN: Der er ingen tvivl om, at når forbruget øges, bliver der udledt mere. Men kig på vores transport: I takt med at vi er blevet rigere, har vi bedre kunnet prioritere vedvarende energi, og i den kommende tid vil en stor del af vores velstand gå til, at vi skifter fra benzin og diesel over til lav- eller nul-emissions biler. Vi kan bruge vores velstand til at sikre, at vores transport bliver mere bæredygtig. Det samme skal vi gøre i andre sektorer.

 

Det kan godt være, at man på kort sigt kunne have fået en endnu højere vækst, men det ville ikke være holdbart uden at reducere CO2-udledningen
_______

 

RÆSON: Hvis der kommer en konflikt mellem vækst og 2030-målene, hvad må så vige?
JENSEN: Jeg anerkender ikke præmissen. Du sætter det op, som om det er enten eller. For mig er det et både og. Det, er netop det, Danmark skal vise; at det er et både og. Det har vi historisk set gjort, og det kan vi også gør de næste 10 år. Vi har bare travlt nu, og derfor skal vi ikke bruge meget mere tid på at snakke lovgivning. Vi skal i arbejdstøjet og skabe de forandringer, der er nødvendige.

RÆSON: Jeg stiller det hårdt op, fordi målet er stillet hårdt op. Hvis det er svært at nå de 70 pct. uden at gå på kompromis med væksten, hvad er så vigtigst?
JENSEN: Når Venstre går ind til den her opgave, gør vi det for at vise, at det er muligt både at opnå vækst og en reduktion i CO2-udledning. Det kan godt være, at man på kort sigt kunne have fået en endnu højere vækst, men det ville ikke være holdbart uden at reducere CO2-udledningen. Vores målsætning er, at ja, det kan måske godt tage toppen af væksten, men det må ikke koste danske arbejdspladser – det skal faktisk være med til at skabe arbejdspladser.

RÆSON: Kræver de 70 pct. ikke, at borgernes forbrugsvaner ændrer sig?
JENSEN: Det gør det i høj grad. Vi skal tænke os om som forbrugere, særligt ift. at købe ting der har længere levetid og et lavere CO2-aftryk. Det er derfor, at vi i vores regeringstid afsatte midler til et klimamærke, så man som forbruger kan se CO2-aftrykket. Det er muligt at lave klimavenligt landbrug, men forbrugerne skal kunne se det. Økologimærket viser, at danskerne er villige til at betale en ekstra pris for at få noget, der er økologisk. Det er i dag ikke muligt at gøre med landbruget.

RÆSON: Kan de 70 pct. opnås uden at begrænse borgernes frihed?
JENSEN: Færdselsloven er en begrænsning af borgernes frihed. Den vedtagne rygelov begrænser nogle borgeres frihed. Vi har masser af lovgivning, der begrænser borgernes frihed. Det skyldes, at den frihed, én nyder, risikerer at gå udover det fælles gode. Vi er nødt til at begrænse hinandens frihed for at sikre en bæredygtig klode. Så ja, vi skal begrænse frihed ift. fossile brændstoffer – det er det, som lovgivning går ud på. Jeg er liberal, jeg er ikke anarkist. Jeg mener, at et samfund bygges op af love, og min opgave er at sørge for, at de love er så rummelige og giver plads til så meget mangfoldighed som muligt, samtidig med at vi sikrer det fælles gode.

RÆSON: Går klimaloven mere udover borgernes frihed end deres velstand, hvis det skal nås inden 2030?
JENSEN: Ja, der vil være nogle begrænsninger. Hvis man har et mål om at høre en stor, brølende benzinmotor i sin bil, så vil man blive begrænset i fremtiden. Hvis man ønsker at opvarme sit hus med et oliefyr, så vil man blive begrænset i fremtiden. Det er en begrænsning, vi lægger ind for at sikre det fælles gode. Vi har brug for fx at skifte oliefyret ud med andre energikilder og hjælpe borgeren på vej.

 

Alt det, vi har snakket om indtil nu, rykker ingenting ift. CO2-udledning. Det er derfor, at Venstre gerne havde set, at vi var startet med en handlingsplan
_______

 

RÆSON: Det må være nogle omfattende greb, der skal i brug for at nå målene om fx flyrejser eller biltransport. Kommer det ikke til at være mere omfattende end udskiftningen af de ældste biler og dårligste varmeløsninger?
JENSEN: Det er, fordi du tænker indskrænkende, at målene kan nås ved at forandre vores levevis. Jeg tænker udvidende. Jeg siger: Lad os få skabt rammerne om CO2-neutralt brændsel, også for flytransport. Lad os få flere vindmøller for at omdanne strømmen. Vi har masser af muligheder, som teknologien giver os. Meget af teknologien er blot i sin vorden. Det er det, vi skal fremme, så alle stadig kan leve og rejse, og så vi stadig har et moderne samfund, i stedet for at sige at den eneste måde, vi når det på, er at ændre vores vaner og begrænse vores forbrug. Lad os gå sammen og gøre forbruget bæredygtigt!

RÆSON: Jeg tænker begrænsende ift. klimaloven, fordi omstillingen skal ske på så kort tid. Det er jo LA’s tankesæt, at man skal fortsætte med at vækste, så man fortsat investerer i grøn teknologi. Indebærer klimaloven ikke, at borgeren skal opleve en mærkbar forskel i sin hverdag?
JENSEN: Altså, klimaloven betyder ingenting. Klimaloven reducerer 0 tons CO2 i Danmark. Klimaloven begrænser derfor intet. Når man snakker om den kommende klimahandlingsplan, så kan det godt være, at nogle mener, at vejen frem er at lave en masse begrænsninger på danskernes levevis. Jeg mener, at vejen frem er at lave det teknologiske spring og bevare vores levevis, uden at have det CO2-udslip vi har i dag.

RÆSON: Kommer vi først til at mærke de reelle forskelle, når klimahandlingsplanen bliver realiseret?
JENSEN: Fuldstændig korrekt. Alt det, vi har snakket om indtil nu, rykker ingenting ift. CO2-udledning. Det er derfor, at Venstre gerne havde set, at vi var startet med en handlingsplan.

RÆSON: Der kommer til at ske mere end en målsætning?
JENSEN: Det skal der gøre. Venstre er klar til at bruge af det økonomiske råderum for at reducere CO2-udledningen i Danmark. Vi mener, at det er en politisk opgave, der er så væsentlig, at det råderum, der er i de kommende år, bliver vi nødt til at bruge en del af for at lave en bæredygtig omstilling.

RÆSON: Går man så ikke på kompromis med væksten?
JENSEN: Nej, det er et spørgsmål om, hvorvidt pengene skal gå til grøn omstilling eller til den offentlige sektor. Jeg mener, at det er vigtigere, at det går til en grøn omstilling i stedet for en offentlig sektor, der vokser endnu mere. ■

 

Jeg mener, at vejen frem er at lave det teknologiske spring og bevare vores levevis, uden at have det CO2-udslip vi har i dag
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden