31.01.2020

.

Man skal ikke nødvendigvis afvise, at Danmark kan spejle sig i den britiske udmeldelse – og der er i hvert fald noget at lære i relation til selve processen: Betingelserne, der er gældende ved en afstemning, skal være krystalklare, og alle politiske partier må på forhånd forpligte sig til at spille positivt ind uanset udfaldet.

Kommentar af Kenneth Kristensen Berth (DF), fhv. medlem af Folketinget

”Sig nærmer tiden, hvor jeg må væk,
jeg hører vinterens stemme.
Thi også jeg er kun her på træk
og haver andetsteds hjemme”

NÅR MAN LYTTER til kommentatorkorpset og meningsmaskinernes udlægning af det forestående britiske farvel til EU, rinder Steen Steensen Blichers digt fra Trækfuglene unægtelig en i hu.

Man skulle tro, at man var vidne til en begravelse – ikke en genopståen, som der jo i virkeligheden er tale om. For briterne tager nu deres land tilbage med alt, hvad dertil hører, og om et år briterne helt færdige med Den Europæiske Union. Man kan godt blive helt misundelig.

Mange skænderier og megen ævl og kævl har vi oplevet siden den britiske beslutning om udmeldelse. Og når man ser, hvor hurtigt et konservativt flertal har klaret ærterne efter valget i december, kan man blive helt bedrøvet ved tanken om, hvor meget sludder vi kunne have undgået, havde Theresa May dog blot fået det forventede resultat ud af valget 8. juni 2017 frem for det mudrede parlament, der rent faktisk blev resultatet.

Nu venter der utvivlsomt Storbritannien en stor fremtid. Unionen har alle forudsætninger for at blive en succes uden for EU. Briterne er med landets størrelse interessant som begunstiget handelspartner for en lang række andre økonomier. USA har allerede vist interesse for at indgå en gensidigt forpligtende handelsaftale med Storbritannien, hvorimod amerikanerne reelt ikke ønsker at forhandle en lignende aftale på plads med EU, bl.a. fordi EU stiller en stribe krav til amerikanske produkter, som man fra amerikansk side ikke er interesseret i at leve op til.

Det store spørgsmål er, hvilken aftale briterne kan få i stand med EU på de 11 måneder, som Boris Johnson har sat som deadline for at opnå en ny aftale. Måske satser Johnson på – inden for handelsområdet – stort set at kopiere CETA-aftalen [handelsaftale mellem EU og Canada, red.] én til én og så stole på, at det er EU, der har mere behov for briterne end omvendt, når det kommer til fx spørgsmålet om intern sikkerhed. Briterne leverer en betragtelig del af de oplysninger, der tilgår SIS-systemet [fælles informationssystem til kriminalitetsbekæmpelse i Schengenlandene, red.], og uden britisk medvirken vil hele Europol-samarbejdet givetvis blive udfordret. Så mon ikke Johnson i virkeligheden har ret, når han påstår, at briternes forhandlingsposition slet ikke er så ringe endda.

 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at briterne først og fremmest er glade ved udsigten til, at fire års palaver omkring deres fremtid i Europa nu er slut
_______

 

I FORHOLD TIL DANMARK er der ingen tvivl om, at det havde været enklere, hvis briterne havde valgt en tilværelse inden for den europæiske toldunion. Det havde én til én været en aftale, som Danmark kunne kopiere, da vi så i tilfælde af en udmeldelse var forblevet inden for det fælles toldregimente. Men en tilværelse helt uden for EU’s klamme hænder er heller ikke nødvendigvis at foragte. Selv som lille land er det ikke umuligt at forhandle frihandelsaftaler på plads. Se bare Færøerne, som har haft stor succes med sine frihandelsaftaler, og som har stor økonomisk fremgang i disse år. Når et meget lille land som Færøerne med et utroligt begrænset hjemmemarked – og dermed også i udgangspunkt lav interesse fra udlandet – kan opnå gode handelsaftaler, hvorfor skulle det så ikke være muligt for Danmark?

Derfor skal man ikke nødvendigvis afvise, at Danmark kan spejle sig i den britiske udmeldelse – og der er i hvert fald noget at lære i relation til processen for, hvordan det skal foregå. Betingelserne, der er gældende ved en afstemning, skal være krystalklare, og alle politiske partier må på forhånd forpligte sig til at spille positivt ind uanset udfaldet. Ellers ender man i det kaos, briterne har været igennem, og det er i ingens interesse.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at briterne først og fremmest er glade ved udsigten til, at fire års palaver omkring deres fremtid i Europa nu er slut. Uanset om man har stemt ja eller nej, vil de fleste briter bare have tingene overstået. Der er ingen tvivl om, at det var en medvirkende årsag til det eklatante valgnederlag, som Jeremy Corbyn og Labour led ved valget i december. Fire år mere med snak og handlingslammelse var simpelthen ikke til at bære for det britiske folk. Der er nu slået en streg i sandet – og i dag, 31. januar, er det uigenkaldeligt slut med Storbritannien i EU.

Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan skifte Steen Steensen Blichers traurige toner ud og i stedet synge med Mads Nielsen?

”Det var en morgen som tusind andre
Og ingen morgen i tusind år,
Da Danmark vågned med klare øjne.
Til glædestimer og frimandskår
Og landet lyste fra sund til klit
For det var forår og Danmark frit”

First up Britain, then follows Denmark! ■

 

Fire år mere med snak og handlingslammelse var simpelthen ikke til at bære for det britiske folk. Der er nu slået en streg i sandet – og i dag, 31. januar, er det uigenkaldeligt slut med Storbritannien i EU
_______

 

Kenneth Kristensen Berth (f. 1977) er fhv. MF og EU-ordfører for Dansk Folkeparti. ILLUSTRATION: Kenneth Kristensen Berth (foto: Joachim Adrian/Polfoto)