27.10.2020

Hvis politikere skal sørge for frisind og storsind, skal embedsværket være garant for retsind og lovsind
_______

 

Derfor er et stærkt og stolt embedsværk endnu vigtigere i Danmark, da de skal være garanten for saglighed i faglige bedømmelser og vurderinger, uanset hvem der måtte sidde på magten. Hvis politikere skal sørge for frisind og storsind, skal embedsværket være garant for retsind og lovsind.  

I DEN KOMMENDE epidemilov, der skal træde i stedet for den nuværende hastelov senest den 1. marts 2021, er det efter min opfattelse helt afgørende, at vi sikrer, at de sundhedsfaglige vurderinger fra Sundhedsstyrelsen bliver lavet uden politisk indblanding, så vurderingerne er troværdige som beslutningsgrundlag. 

Desværre så vi lige før nedlukningen i marts måned, hvordan regeringen beordrede Søren Brostrøm til at opgive proportionalitetsprincippet og lave vurderinger efter et “ekstremt forsigtighedsprincip”.

Jeg forstår selvfølgelig godt, at det er svært at sige nej til ministeren, men når Brostrøm klapper hælene sammen, svækker det desværre tilliden til myndighedernes sundhedsfaglige vurderinger. Det gælder generelt for embedsværket og specifikt for Sundhedsstyrelsen, at det svækker tilliden og demokratiet, når flere og flere vurderinger laves for at underbygge politiske ønsker, i stedet for at danne fagligt grundlag for politiske beslutninger. Det mest relevante spørgsmål lige nu er derfor, om Sundhedsstyrelsen stadig udarbejder sine faglige vurderinger efter et ekstremt forsigtighedsprincip, som er dikteret af Mette Frederiksen. 

 

Vi skal sikre og genetablere rollefordelingen mellem det faglige og politiske, hvilket kræver en ny epidemilov
_______

 

Vi skal sikre og genetablere rollefordelingen mellem det faglige og politiske, hvilket kræver en ny epidemilov, men vigtigst af alt en stolt faglig kultur hos embedsværket, og politikere der respekterer grænserne mellem politik og faglighed. 

DEN KOMMENDE epidemilov bør efter min mening sikre en tredeling af magt og beføjelser: Faglighed, politik og praktik.

Det vil sige, at Sundhedsstyrelsen står for de rene sundhedsfaglige vurderinger, mens folketinget tager de politiske beslutninger, og et hold af regionale læger, dyrlæger, politi, beredskabsfolk mv. tager de specifikke beslutninger om udmøntningen af tiltag i fællesskab med de mennesker og erhverv, der berøres. 

Lige nu ser vi, hvordan der indføres nye restriktioner og hvordan politikere positionerer sig med krav om, at Folketinget inddrages. Jeg er ganske enig i ønsket om inddragelse, men jeg bliver også nødt til at minde om, at det var de selvsamme politikere, der stemte for at overdrage alle beføjelser til ministeren, samt at gøre al håndtering af en virus til et spørgsmål om politik for et halvt års tid siden. 

Det er godt for Danmark, hvis Folketinget er kommet til fornuft, og vil være med til at genetablere en fornuftig epidemilov for fremtiden, og vi bliver så nødt til at lære, at hastelovgivning med så store konsekvenser er en politisk vej, der ikke skal betrædes igen. Der var næppe mange af de politikere, som stemte for loven, der havde nået at læse den eller overskue konsekvenserne af den, og alle høringsprocesser og normale tidsfrister for lovforslag blev suspenderet. Den slags øger risikoen for, at vi får dårlig lovgivning. 

 

Når den næste krise dukker op, skal ordet hastelov ikke nævnes på Folketingets talerstol
_______

 

NÅR DEN NÆSTE krise dukker op, skal ordet hastelov ikke nævnes på Folketingets talerstol. Vi skal simpelthen bare være bedre forberedt. Det være sig på lovgivning, organisation og materialer.

Vi skal forberede os på det værste, og noget af det værste, der kan ske, er en situation hvor der skal bekæmpes en resistent bakterie. I European Centre for Disease Prevention and Controls rapport fra 2018 estimeres det, at der dør i omegnen af 33.000 personer på årlig basis, grundet resistente bakterier i EU samt Norge, Island og Liechtenstein.

Hvad nu hvis den næste sundhedskrise ikke kommer fra en kinesisk flagermus, men fra en dansk gris eller en norsk laks? Er vi forberedt på det, og gør vi nok for at undgå situationen? 

Lige nu gør vi ikke, men det er i skrivende stund, at vi skal bruge læringen fra foråret og etablere et solidt fundament at håndtere de næste kriser på, i stedet for at debattere detaljer og mangel på logik i restriktionerne. For der kommer altid en krise til, og der vil også altid være nogle, der er klar til at udnytte dem. Derfor skal vi have en ordentlig epidemilov med en tredeling af magt og beføjelser i stedet for regeringens forslag om ministerielt enevælde. ■

Derfor skal vi have en ordentlig epidemilov med en tredeling af magt og beføjelser i stedet for regeringens forslag om ministerielt enevælde
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?