07.02.2020

Af de mange tiltag fra Undervisningsministeriet, som siden år 2000 er gennemført, herunder folkeskolereformen, er der ingen, som har fokus på, at eleverne udvikler et højere læseniveau. Læselysten er som konsekvens rekordlav og behovet for dyr specialundervisning er stigende. Dette er den danske folkeskoles skandale gennem 20 år.

Kommentar af Ingegerd Jenner Løth

HVIS MAN UNDRER SIG over, at folkeskolens elever ifølge de nationale tests har samme læseniveau som de første nationale tests for 10 år siden – trods den nye folkeskolereform, den nationale satsning på ’Faglig Læsning’ fra 2005 og mange andre tiltag i de sidste 20 år – skyldes det, at man ikke har fulgt med i skolepolitikken.

I december kom resultaterne af den internationale undersøgelse PISA 2018. De viser, at læseniveauet hos de 15-årige elever er stort set uforandret, siden den første PISA-undersøgelse udkom i år 2000. Det vil sige, at kun 8,4 pct. går ud af skolen med så højt et niveau, at de kommer i kategorien ’dygtige læsere’, og hele 16 pct. kommer ud med et så bekymrende lavt niveau, at de har problemer med selv at læse, forstå og anvende det niveau, som bruges i undervisningens fagbøger på årgangen. Sagt med andre ord: De har omfattende læsevanskeligheder.

Det har ellers været politikernes mål med skolepolitikken siden 00’erne, at eleverne skulle blive dygtigere læsere på alle årgange. For dermed opnås blandt andet de bedste forudsætninger for som voksne at forstå, bruge, vurdere, reflektere over og engagere sig i tekster med et ”voksent” niveau, opnå egne mål, udvikle viden og deltage aktivt i samfundslivet. Det er derfor, resultaterne af PISA-undersøgelsen er så nedslående.

 

Ingen af de mange tiltag fra Undervisningsministeriet, som siden år 2000 er gennemført, har dog haft fokus på, at eleverne reelt udvikler et højere læseniveau
_______

 

INGEN AF DE MANGE TILTAG fra Undervisningsministeriet, som siden år 2000 er gennemført, har dog haft fokus på, at eleverne reelt udvikler et højere læseniveau.

Tag nogle af de større eksempler: Folkeskolereformen handler blandt andet om længere skoledage og daglig motion, ikke faglige kernekompetencer som læsning. Desuden har en rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) netop konkluderet, at reformen ikke har haft nogen nævneværdig betydning for elevernes faglige resultater og trivsel.

Dernæst er der den nationale satsning ’Faglig Læsning’ fra 2005, som skal hjælpe de mange elever med læseproblemer med at tilegne sig viden fra skolens fagtekster, der har et højere niveau end elevens læsefærdigheder tilsiger. Problemet med det tiltag er, at man kun udvikler et højere læseniveau, når man læser i sin egen ’zone’ for udvikling, og man får netop læseproblemer, når man læser på et niveau, der er højere end ens udviklingszone. Derfor udvikler eleverne sjældent et højere læseniveau gennem tiltaget ’Faglig Læsning’.

Desuden har man afsat adskillige puljer med mange millioner kroner til forbedring af elevernes læsning på skolerne, men de penge kommer næppe til at ændre elevernes niveau, da begrebet læseniveau stort set er fremmed i folkeskoledebatten, og lærerne mangler viden om, hvordan man løfter det. Ellers havde de – selvfølgelig – forbedret det for længst!

Det betyder – desværre – at eleverne ikke bliver bedre læsere af tiltagene. Det kan godt være, at de opnår alt muligt andet, men de udvikler IKKE et højere læseniveau. Dette er den danske folkeskoles skandale gennem 20 år.

KONSEKVENSERNE AF SKANDALEN er yderst nedslående. Behovet for specialundervisning er grundet læseproblemer stigende, jo ældre eleverne bliver. Ifølge tal fra VIVE udgjorde udgifterne til specialundervisning fx 5,2 milliarder kroner i 2016. Læseproblemer er årsag til en væsentlig del af den store udgiftspost.

 

Lærernes tid går til lektioner for at efterkomme folkeskolereformens længere skoledag til eleverne, og skolens penge er bundet til tiltag, som enten ikke formår eller har til formål at hæve elevernes læseniveau
_______

 

Derudover er læselysten så lav som nogensinde. Kun 20 pct. har stor lyst til at læse ifølge  PIRL 2016. Dertil kommer de uberegnelige spildte summer, som er kastet efter IT, puljer, folkeskolereformen, tiltaget ’Faglig Læsning’ og andre initiativer i de sidste 20 år, som ikke kan hæve elevernes niveau. Store dele af eleverne oplever sig samtidig som dårlige læsere i skolens undervisning. Det påvirker – naturligvis – deres trivsel, selvtillid og lyst til skole negativt.

Skolens knappe ressourcer er bundet i et jerngreb. Lærernes tid går til lektioner for at efterkomme folkeskolereformens længere skoledag til eleverne, og skolens penge er bundet til tiltag, som enten ikke formår eller har til formål at hæve elevernes læseniveau. Der er hverken tid eller penge i overskud til initiativer om udvikling af niveau.

LÆSESKANDALEN ER IKKE umulig at komme til livs. For det første ved vi, at der er skoler, som før folkeskolereformen målrettede undervisningen mod at opnå et højere læseniveau i indskolingen, og som derved udviklede hele klasser med et meget højt niveau i forhold til det anvendte niveau på årgangen og internationalt. Hele klasser blev altså meget dygtige læsere. Alene i læseundersøgelsen PIRL 2011 blev der målt 60 sådanne hele klasser – med et meget højt niveau –  i Danmark.

Disse klasser skal undersøges, da de kan give sikker viden om, hvordan eleverne på alle årgange kan udvikle et decideret højt niveau fra 1.-9. klasse. De er guldgruber af sikker viden, men man har fra officiel side overset dem.

For det andet bør vi styrke den almene danskundervisning og fokusere mere direkte på at styrke elevernes faglighed. Folkeskolereformens fokus på mere motion og flere timer må genovervejes, hvis målet er et højnet læseniveau. Det vil være katastrofalt, hvis læseskandalen ikke snart bliver stoppet! ■

 

Det betyder – desværre – at eleverne ikke bliver bedre læsere af tiltagene. Det kan godt være, at de opnår alt muligt andet, men de udvikler IKKE et højere læseniveau. Dette er den danske folkeskoles skandale gennem 20 år
_______

Apropos denne artikel:

Ugen med RÆSON med Vincent Hendricks, Alberte Bové Rud og Niels Byrjalsen: Trumps kulørte kabinet, Europas kamp for fremtiden og Vestens nye vælgervandringer

Jacob Kaarsbo: NATO’s afskrækkelse forsvinder det sekund, Trump træder ind i Det Hvide Hus

Ota Tiefenböck: Skal Europa i krig? Amerikanske missiler er ukrainernes sidste chance for at eskalere krigen

Lars Erslev: Med Trump får verden en radikal anderledes tilgang til diplomati. I Mellemøsten er de arabiske stater måske kyniske nok til at omfavne den

Thomas Aastrup Rømer til Gert Biesta: Mennesket dannes i vekselvirkning med verden. Det er essensen i karakterdannelsen

Mikael Olai Milhøj: Kan Elon Musk skære 30 pct. af det føderale budget i USA?