05.08.2020

Hvideruslands kommende præsidentvalg udstiller, at landet er klemt mellem øst og vest – og kan på mange måder vise sig at være afgørende for Hvideruslands fremtid. En svækket og upopulær præsident Lukasjenko forsøger at bevare sin magt ved at flirte med Vesten, men vinder han trods hans lave popularitet, kan det destabilisere landet og sende det tilbage i armene på Rusland.

Analyse af Ida Alban Adler, cand. mag. i Østeuropastudier, og Kirstine Ottesen, journalist og BA i Russisk

Først anklagede Hvideruslands siddende præsident, Aleksandr Lukasjenko, Rusland for at planlægge indblanding i det forestående præsidentvalg den 9. august. Senest har hans administration anholdt 33 formodede russiske lejesoldater fra gruppen ’Wagner’ i Minsk og beskyldt Rusland for at forsøge at destabilisere landet op til valget.

Samtidig demonstrerer Hvideruslands befolkning imod Lukasjenko. Efter 26 år på posten går han under øgenavnet ’Europas sidste diktator’. En skrantende økonomi og manglende håndtering af coronakrisen, hvor indtag af vodka, saunagus og traktorkørsel er blevet anbefalet som kur mod corona, har gjort den aldrende præsident upopulær som aldrig før. Anholdelser af modkandidater i valgkampen har kun fungeret som benzin på bålet.

En svækket Lukasjenko
En nylig uofficiel meningsmåling foretaget via sociale medier (og dermed langt fra repræsentativ) har vist, at kun 3 procent af befolkningen bakker op om Lukasjenko, andre uofficielle målinger peger på cirka 30 pct støtte til præsidenten. Det har resulteret i populære memes, graffiti og forbudt politisk merchandise med påskriften ‘Sasja 3%’, hvor man åbenlyst gør grin med præsidenten og bruger ‘Sasja’, der er et kælenavn til Lukasjenko. Han bliver desuden sammenlignet med en genstridig kakerlak, og demonstranter har viftet med sutsko som billede på, at kakerlakken skal kvases.

I et desperat forsøg på at bevare sin magt vil Lukasjenko vise sig som den stærke leder, der lægger afstand til Rusland og styrker forholdet til Vesten. Men i stedet skaber han en nabostrid med Moskva og får vestlige menneskerettighedsorganisationer på nakken, når han på udemokratisk vis fjerner konkurrerende præsidentkandidater og slår ned på demonstrationer.

I stedet for de to fængslede oppositionspolitikere, bankmanden Viktor Babariko og bloggeren Sergej Tikhanovskij, er Lukasjenkos største rival i valgkampen nu Tikhanovskijs kone, 37-årige Svetlana Tikhanovskaja. Hun er politisk nybegynder og er blevet synonym for nye tider i Hviderusland, hvor demokratiske valg er befolkningens ret. Sidste uge samledes tusinder af mennesker i Minsk for at bakke op om hende.

Vinder Lukasjenko valget, som han plejer, er det altså med udsigten til at styre en befolkning, der er gevaldigt trætte af ham. Hans eneste mulighed for at bevare magten kan blive at krybe tilbage til Putin, indgå i et stærkere fællesskab med Rusland og få hjælp til den pressede hviderussiske økonomi samt at slå fremtidige demonstrationer ned og fjerne oppositionspolitikere. Men med Lukasjenkos seneste anklager mod Rusland bliver det interessant at se, hvordan Putin vil tage imod ham efter valget.

 

Lukasjenko ønsker ikke, at Hviderusland bliver set som Ruslands lillebror – eller endnu værre, som en satellitstat, der adlyder Rusland
_______

 


Afhængighed af Rusland
Hvideruslands geografiske placering mellem EU og Rusland har i årevis givet Lukasjenko et stærkt kort på hånden, når de to magter spillede sig ud mod hinanden. Hviderusland og Rusland er traditionelt set blevet betragtet som et broderfolk og på trods af Hvideruslands tilnærmelser mod EU, har Rusland fastholdt den tætte alliance og endda presset på for, at de to lande skal integreres yderligere i en stærkere fælles union.

Men Lukasjenko ønsker ikke, at Hviderusland bliver set som Ruslands lillebror – eller endnu værre, som en satellitstat, der adlyder Rusland. I stedet har Lukasjenko efterspurgt, at unionen bliver et ligeværdigt partnerskab, sat hælene i overfor Rusland og søgt mere mod EU og USA. Forholdet til Rusland blev særdeles anstrengt efter annekteringen af Krim: Situationen i Ukraine blev et uhyggeligt varsel for Lukasjenko og udover at agere mægler, søgte han derfor en tættere forbindelse til Vesten i perioden efter 2014. Som konsekvens er forholdet mellem Minsk og Moskva blevet stadigt køligere.

Ruslands tilnærmelser bunder muligvis i, at Rusland ser geopolitiske fordele i det lille, klemte land. Først og fremmest som en bufferzone mellem Rusland og NATO, men også fordi det hviderussiske territorium grænser op til den såkaldte Suwalki-korridor, der er en smal landpassage mellem Litauen og Polen. For NATO sikrer passagen adgang til Baltikum, og for Rusland er den forbindelsesled mellem Hviderusland og den russiske eksklave, Kaliningrad. Det afgørende motiv for Ruslands fortsatte ønske om en tæt alliance med Hviderusland er dog i bund og grund at sikre, at Hviderusland ikke bliver provestlig, så Nato NATO igen står lige ude foran Ruslands grænser.


Lukasjenko mangler venner
Lukasjenkos 26 år ved magten har været præget af stabilitet. Sovjetunionens kollaps sendte mange af de tidligere sovjetstater i kaos op gennem 90’erne, men Lukasjenko formåede at holde landet på en stabil kurs med fortsat statslig styring af mange af landets virksomheder og et tæt bånd til Rusland. Økonomien har dog været Lukasjenkos akilleshæl de seneste år – som følge af russiske skattereformer skal Hviderusland nu betale fuld pris for den russiske energi.

 

Lukasjenko vil forsøge at undertrykke en folkelig opstand med magt – og som det senest er set i Ukraine, kan disse opstande få enorme konsekvenser for både befolkningen, den ledende magt og verden omkring
_______

 

I sit forsøg på at bevare magten har Lukasjenko formået at gøre sig mere upopulær i Vesten, efter han på ganske udemokratisk vis har anholdt modkandidaterne i valgkampen. Samtidig har han med anklagerne om russisk indblanding i valget prikket til bjørnen. Efter valget står Lukasjenko derfor uden rigtige venner i hverken øst eller vest.

Han vinder med al sandsynlighed det kommende præsidentvalg (skulle stemmerne ikke slå til, er valgfusk ikke utænkeligt), men derefter er det tvivlsomt, hvor længe han kan holde sig ved magten med den samme strategi, som han har brugt de sidste 26 år. Befolkningen kræver forandring, og demonstrationerne får også international opmærksomhed. EU vil muligvis gå langt for at bevare og styrke forholdet til Minsk, men på en lang række områder kan de to ikke enes – blandt andet om menneskerettigheder.


Vinder Lukasjenko valget, fører det sandsynligvis til yderligere optøjer, og i sidste ende kan det munde ud i en ’farverevolution’ som i Georgien i 2003 og Ukraine i 2004. Opgør, der handlede om at nærme sig demokrati efter vestligt forbillede. Lukasjenko vil forsøge at undertrykke en folkelig opstand med magt – og som det senest er set i Ukraine, kan disse opstande få enorme konsekvenser for både befolkningen, den ledende magt og verden omkring.


Fortsætter demonstrationerne og myndighedernes undertrykkelse af disse, bliver EU tvunget til at reagere, eventuelt med sanktioner. En tilnærmelse mod Vesten, og dermed et farvel til de russiske goder i form af fordelagtige energihandler, vil kræve en liberalisering af økonomien og en demokratisering af det politiske system. Det vil kræve en række ændringer og indrømmelser fra hans side og dermed et farvel til hans uindskrænkede magt. Det er næppe noget, Lukasjenko ønsker.

 

Med en stadig mere utilfreds befolkning kan Lukasjenkos bedste mulighed for at bevare magten være at nærme sig Rusland igen og få Putins hjælp til at styrke sin position mod at give afkald på noget suverænitet
_______

 

Kreml synes at tage optøjerne og Lukasjenkos udtalelser med ophøjet ro. Det er nok, fordi Putin er bevidst om, at Lukasjenko kæmper med at finde balancen mellem øst og vest. I Moskva kan de derfor roligt læne sig tilbage og se på, mens Lukasjenko svækker sin egen position i en sådan grad, at hans råderum bliver indskrænket. Det kan nemlig ende med at gavne Rusland.

Med en stadig mere utilfreds befolkning kan Lukasjenkos bedste mulighed for at bevare magten være at nærme sig Rusland igen og få Putins hjælp til at styrke sin position mod at give afkald på noget suverænitet – måske ved at indgå i en stærkere union med Rusland.
EU og resten af Vesten vil ikke tolerere Lukasjenkos udemokratiske metoder som fx anholdelse af politiske rivaler og crackdowns på demonstrationer. Rusland er derimod ganske interesseret i at have en allieret ved magten i Hviderusland.

Spørgsmålet er, hvor svækket Lukasjenko står efter valget, om det gode naboskab med Rusland kan genetableres – og om Putin stadig er interesseret i at have Lukasjenko ved magten eller vil erstatte ham med en anden allieret.

Præsidentvalget kan på mange måder vise sig at være afgørende for Hvideruslands fremtid. Det bliver ikke valgets udfald, der vil vise retningen, men i højere grad befolkningens reaktion på udfaldet og Lukasjenkos efterfølgende håndtering af denne samt reaktionerne fra EU og Kreml. Uanset hvad, skal Rusland nok stå klar med en plan for at sikre sig størst mulig indflydelse i det lille klemte land. ■

 

Præsidentvalget kan på mange måder vise sig at være afgørende for Hvideruslands fremtid. Det bliver ikke valgets udfald, der vil vise retningen, men i højere grad befolkningens reaktion på udfaldet
_______

 


Ida Alban Adler, f. 1989, er cand.mag. i Østeuropastudier med specialisering i russisk sikkerhedspolitik. Kirstine Ottesen f. 1988, er journalist og BA i Russisk og har særligt fokus på russisk udenrigspolitik. ILLUSTRATION: Vælgermøde for præsidentkandidat Svetlana Tikhanovskaya i Baranovichi [foto: EPA/TATYANA ZENKOVICH/Scanpix]

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland