04.12.2020

Kina er ikke længere det land, som det var for blot 10 år siden. I dag er Kina en økonomisk og politisk stormagt, som agerer derefter. Dette er kun blevet bestyrket af, at Kina som det eneste større land er kommet styrket ud af coronakrisen, samt at de nu har indgået verdens største frihandelsaftale, RCEP. Mens EU afventer den tiltrædende Biden-administrations linje overfor Kina, skal unionen tage stilling til sin position mellem de to stormagter.

Af Franz Jessen

DE SENESTE TO år har diskussionen om Kina været domineret af de tiltag, som Trump-administrationen tog overfor landet. Ord som handelskrig, teknologisk spionage og Huawei har jævnligt optrådt, også i de danske overskrifter og i den politiske, prekære diskussion.

Fra amerikansk side forventer de fleste observatører ikke, at den grundlæggende Kina-politik vil ændre sig synderligt ved skiftet til en Biden-administration. Den sikkerhedsmæssige, teknologiske og økonomiske konkurrence mellem de to stormagter vil fortsætte. Men tonen kan bl.a. ændre sig, da Biden administrationen vil søge at opbygge en koalition af ’like-minded partners’, hvilket i sig selv vil lægge en dæmper på sprogbruget.

CORONAKRISEN HAR givet Kina et relativt økonomisk løft. OECD har anslået, at Kina er den eneste større økonomi som vil vokse i 2020, hvilket skaber en øget selvsikkerhed i forhold til USA og den øvrige verden. I USA har coronakrisen derimod skabt en øget bitterhed overfor Kina, hvor mange tager det synspunkt, at Kina burde have gjort meget mere for at forhindre, at virussen spredte sig så hurtigt udenfor Kina.

Biden har gjort det klart, at han ønsker at arbejde tættere sammen med partnere, også i Europa, når nye udenrigspolitiske initiativer skal formuleres. Derfor kan man forvente, at der fremover vil være et større pres i Danmark for at formulere en klar Kina-politik. To vigtige faktorer bliver således, hvordan Kina har reageret overfor det øgede amerikanske pres, og hvordan den kinesiske reaktion påvirker de danske interesser.

 

Det er næsten ironisk, at der nu er en mulighed for, at Kina tilslutter sig CPTPP-aftalen, hvor USA ikke er medlem. Så meget for den amerikanske ‘pivot to Asia’
_______

 

Kina har reageret på det stigende amerikanske pres, og på dekoblingsdiskussionen ved at udvikle konceptet ’dual circulation’: to separate økonomiske kredsløb, et internt og et eksternt. Det er et forsøg på at isolere landet fra nogle af effekterne af nuværende og fremtidige amerikanske tiltag ved at skabe et internt økonomisk kredsløb, som er uafhængigt af USA, og samtidig bevare landets økonomiske åbenhed igennem et eksternt økonomisk kredsløb.

I NOVEMBER blev fligen løftet lidt mere for den kommende kinesiske handelsstrategi. Kina underskrev nemlig en ny handelsaftale RCEP (Regional Comprehensive Economic Partnership) sammen med de 10 lande fra sammenslutningen af sydøstasiatiske lande (ASEAN), samt Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea. Den kinesiske præsident Xi Jinping annoncerede overraskende kort derefter, at Kina var interesseret i at deltage i CPTPP (Comprehensive and Progressive Transpacific Partnership), en frihandelsaftale som for øjeblikket har 11 medlemmer i Stillehavsområdet dækkende et område fra Singapore til Mexico.

I 2008 var USA en af initiativtagerne til forhandlingerne om TPP-handelsaftalen (forløberen til CPTPP), som blev af næsten alle observatører set som et geopolitisk skaktræk af USA for at trække en række lande henimod et amerikansk drevet økonomisk kredsløb, og dermed blive mindre økonomiske afhængige af Kina. Ikke desto mindre valgte præsident Trump at trække sig fra aftalen, som derefter blev ændret til CPTPP og som i modificeret form blev underskrevet af de tilbageværende 11 forhandlingspartnere i 2018. Det er næsten ironisk, at der nu er en mulighed for, at Kina tilslutter sig CPTPP-aftalen, hvor USA ikke er medlem. Så meget for den amerikanske ‘pivot to Asia‛, der var en strategi formuleret af Obama-administrationen.

Forhandlingerne til den anden vigtige regionale frihandelsaftale, RCEP, begyndte i 2012. Mange så dengang RCEP som et kinesisk modinitiativ til den amerikansk-foranledigede TPP-aftale.

 

Det er første gang, at Kina, Japan og Sydkorea sammen indgår en handelsaftale uden for WTO
_______

 

RCEP-aftalen er på papiret verdens største frihandelsaftale. Aftalen dækker omkring en tredjedel af jordens befolkning og en tilsvarende del af den globale økonomiske aktivitet. Den eliminerer 90 pct. af de eksisterende toldsatser (NikkeiAsia estimerer en toldreduktion på 91.5 pct. på den japanske vare-eksport, og en reduktion på hele 98.6 pct. på den japanske vare-import), det er lidt mindre end, hvad vi ser i CPTPP (aftalen omfatter lande som er mere på samme økonomiske niveau).

Ifølge den thailandske handelsminister, Apiradi Tantraporn, stræber RCEP-aftalen efter at gøre 65 pct. af servicesektoren fuldstændig åben, den sætter nye regler for e-handel, og standardiserer de vigtige, praktiske, regler for lokalt indhold (Rules of Origin), som er af kritisk betydning med den stigende handel af komponenter, som senere indgår i færdigvarer. Med RCEP skal medlemslandene følge et sæt regler, som vil lette den regionale økonomiske integration og specialisering. Aftalen vil også give Kina et ekstra lag af beskyttelse i den igangværende handelskrig.

Det er første gang, at Kina, Japan og Sydkorea sammen indgår en handelsaftale uden for WTO, og det er første gang, at Kina indgår en multilateral handelsaftale uden for WTO. Dette viser en øget kinesisk selvsikkerhed, hvor Kina ikke længere er så bekymret for at ende i en forhandlingssituation, hvor det er Kina alene overfor ’de andre’. Kina har normalt en præference for bilaterale aftaler, hvor landets forhandlingsposition naturligvis er stærkere. Det er også bemærkelsesværdigt, at Kina og Australien begge underskrev RCEP på et tidspunkt, hvor deres bilaterale forhold var yderst køligt. Indien var med i forhandlingerne af RCEP, men trak sig i sidste øjeblik med henvisning til den øgede konkurrence fra Kina, som aftalen ville medføre.

REAKTIONEN FRA EU kom hurtigt. Vicepræsident for EU-kommissionen, Josep Borrell, kom med en detaljeret kommentar på sin blog på europa.eu, hvori han kommenterede positivt på aftalen, men også understregede, at EU skulle være mere proaktiv i Sydøstasien. Det er derfor muligt, at RCEP-aftalen vil sætte skub i en frihandelsaftale mellem EU og ASEAN. Et ønske, som også EU’s ASEAN-ambassadør i Jakarta, Igor Driesmans, var hurtig til at understrege, efter RCEP-aftalen faldt på plads.

Den kinesiske statsminister Li Keqiang var næsten lyrisk, da han efter den virtuelle underskrift beskrev RCEP som en ’stråle af lys og håb, som skinnede igennem skyerne’ (Jakarta Post, BBC). ASEAN-landene var mere pragmatiske i deres sprogbrug, og understregede betydningen af aftalen for yderligere økonomisk integration.

 

Vil Kina også søge at få et tættere forhold til EU, fx ved at afslutte forhandlingerne med EU om en investeringsaftale?
_______

 

Et samarbejde mellem USA og EU på områder som menneskerettigheder, cybersikkerhed og ILO-konventioner (fx ift. tvunget arbejde og retten til at organisere sig) er ukontroversielt. På det økonomiske område er interesserne mere divergerende. EU eksporterede varer for næsten 200 milliarder euro til Kina i 2019, hvorimod USA eksporterede for under det halve.

PÅ KORT SIGT bliver det spændende at se, om USA vil vise en fornyet interesse i CPTPP. Og i det tilfælde, hvordan EU vil reagere for at sikre sine økonomiske interesser i Østasien, og hvordan USA vil støtte EU i dette forehavende. Det er ikke en statisk diskussion. Kina vil reagere og tage sine egne forholdsregler overfor amerikanske og europæiske initiativer, som vi senest har set med underskriften af RCEP.

Vil Kina også søge at få et tættere forhold til EU, fx ved at afslutte forhandlingerne med EU om en investeringsaftale? Den Kinesiske ambassadør til EU, Zhang Ming, er ikke i tvivl. I et interview til CGTN Europe sagde ambassadøren i slutningen af november, at aftalen vil blive underskrevet inden årets udgang.

Coronapandemien rammer også de globale økonomiske kredsløb. På kort sigt vil pandemien, og den måde som den er blevet håndteret på, styrke landene i Østasien, hvor vi fortsat ser vækst på et tidspunkt, hvor den vestlige verden går gennem en vanskelig tid. Det er derfor afgørende, at Danmark og EU formulerer en realistisk strategi, som bygger på, hvad der er ønskeligt og muligt.

Det er ukontroversielt at forsøge at få et tættere samarbejde mellem EU og den nye amerikanske administration om det ønskelige. Et tæt samarbejde om det mulige er straks mere vanskeligt, ikke kun mellem EU og USA, men også indenfor EU, hvor både Kina og USA vil lægge pres på de enkelte medlemsstater, og hvor de enkelte medlemsstater har meget forskellige økonomiske interesser overfor Kina.

En realistisk og hård afvejning af prioriteringer og interesser er nødvendig for at EU opretholder det bedst mulige forhold både til USA og til Kina. Kina er ikke længere det land, som det var for blot 10 år siden. I dag er Kina en økonomisk og politisk stormagt og agerer derefter, hvilket er blevet bestyrket af den nye handelsaftale. ■

 

En realistisk og hård afvejning af prioriteringer og interesser er nødvendig for at EU opretholder det bedst mulige forhold både til USA og til Kina
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland