18.11.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Dansk udenrigspolitik bør rette fokus mod at gøre den grønne masterplan, Green Deal, som Biden gik til valg på, til virkelighed. Vi skal signalere, at et tæt samarbejde med Danmark forudsætter, at USA foretager den nødvendige klimahandling på den globale scene. Her mangler vi tydelighed fra den danske regering, som selv under Trump aldrig for alvor tog afstand.

Kommentar af Eva Flyvholm, Leila Stockmarr og Mai Villadsen (EL)

Vi kan ikke være tjent med fire år, hvor visionen om en grøn transition i USA bliver ved skåltaler og store paroler – mens mulighederne for reel forandring ædes op af den interne splittelse i amerikansk politik.

Lad os sige det med det samme: Det er gode nyheder, at Trump er på vej ud af Det Hvide Hus. Det er en god nyhed for amerikanerne, for verden og for klimaet. Fire år mere med Trump havde været en reel klimakatastrofe. Nu hvor vi ånder lettet op, er tiden ikke til at hvile på laurbærene. Foran os ligger en stor udfordring og et kæmpe arbejde, hvis vi skal vende skuden og sikre den nødvendige globale klimahandling.

 

Det var ikke, tyder meget på, frygten for den globale opvarmning og behovet for akut og markant klimahandling, som sikrede Biden sejren
_______

 

Til trods for sin grønne profilering har Biden i grove træk ikke vundet et klimavalg. Det var ikke, tyder meget på, frygten for den globale opvarmning og behovet for akut og markant klimahandling, som sikrede Biden sejren. Det var – lidt hårdt sat op – ønsket om at komme af med Trump og hermed et fravalg af hans politik. Dette til trods er det helt ubestrideligt kærkomment, at USA nu får en præsident, som har bebudet, at han vil genindmelde USA i Parisaftalen, sætte mere ambitiøse klimamål, investere massivt i ren energiomstilling og skabe en grøn infrastruktur, der sikrer flere grønne jobs i USA.

Det påhviler Danmark at sikre, at Bidens klimaambitioner ikke bliver ved skåltalerne. Vi bør bruge de næste fire år på aktivt, konsekvent og direkte at søge dialog med og lægge pres på den nye amerikanske administration. Dansk udenrigspolitik bør rette fokus mod arbejdet for at gøre den grønne masterplan, Green Deal, som Biden gik til valg på, til virkelighed. Dette skal samtidig være med et klart blik for social retfærdighed.

 

Green Deal er plantet, groet og vokset i de grønne progressive kræfters baghave og ikke i Bidens
_______

 

Men Bidens grønne visioner får det ikke nemt. USA er grundlæggende en fossil økonomi i dyb krise: I kølvandet på fire år med Trump, de seneste måneders COVID-19-krise og splittelsen mellem eliten og den bredere befolkning har den nødvendige klimahandling enormt svære kår. Med det bagtæppe får den nye præsident ikke nemt ved at levere de politiske svar, som den galopperende klimakrise kræver. Særligt fordi Biden er en traditionel politiker, som højst sandsynligt ikke vil tage det systemiske og strukturelle opgør med det politiske etablissement, og fordi Green Deal er plantet, groet og vokset i de grønne progressive kræfters baghave og ikke i Bidens.

Derfor bør vi ikke stikke os selv blår i øjnene ved at tro, at Bidens midtsøgende linje alene kan gøre det. Vi bliver nødt til at bakke op om den amerikanske klimabevægelse og de mere progressive grønne kræfter i amerikansk politik. Det er helt afgørende, at de amerikanske klimaaktivister og klimaforkæmpere i Kongressen mærker vores opbakning, så vi ad den vej lægger pres på Biden. Det inkluderer blandt andet diplomatisk dialog og pres og tæt samarbejde med de grønne progressive folkevalgte.

Klimaet kan ikke leve med, at vi spilder fire år mere med at hoppe på stedet og udfolde store visioner, som ikke omsættes til virkelighed.

 

Trumps katastrofale kurs har givet andre lande og store udledere alletiders undskyldning for ikke at handle og sat en prop i det internationale system
_______

 

Der er næppe grund til at forklare nødvendigheden af at handle nu. Vi kender efterhånden alle den grufulde diagnose. FN’s Klimapanel har vurderet, at verden er langt fra at leve op til Parisaftalen og sikre, at den globale temperaturstigning bliver under 2 grader og gerne under 1,5. Klimakrisen raser allerede og har allerede forværret livskårene for mange af verdens mest udsatte. Uden markant højere ambitioner og handling vil flere steder i verden være ubeboelige, de mest sårbare økosystemer være væk, og den ene krise vil akkumulere den næste.

USA er – efter Kina – verdens andenstørste udleder af drivhusgasser og historisk set den største udleder – og dermed blandt verdens største klimasyndere. Trumps katastrofale kurs har givet andre lande og store udledere alletiders undskyldning for ikke at handle og sat en prop i det internationale system. Det er nu vores fælles opgave at føre en klima- og udenrigspolitik, som gør det helt klart, at Biden ikke kun skylder de amerikanske vælgere at levere på sine løfter, men også skylder resten af verden og ikke mindst klimaet at gå forrest.

Derfor er det helt afgørende at holde en amerikansk præsident op på sine valgløfter og konsekvent presse på for, at flere lande hæver deres ambitioner. Danmark skal aktivt bruge de næste fire år på at holde USA op på, at globalt lederskab i 2020 betyder grønt lederskab. ■

 

Det er nu vores fælles opgave at føre en klima- og udenrigspolitik, som gør det helt klart, at Biden ikke kun skylder de amerikanske vælgere at levere på sine løfter, men også skylder resten af verden og ikke mindst klimaet at gå forrest
_______

 

Eva Flyvholm (f. 1981) er medlem af Folketinget og udenrigs- og forsvarsordfører for Enhedslisten Leila Stockmarr (f. 1982) er medlem af Enhedslisten og ph.d. i globale studer, Mai Villadsen (f.1991) er klima, miljø og naturordfører for Enhedslisten. ILLUSTRATION: Joe Biden til valgmøde, d. 30. september 2020 [Foto: Adam Schultz / Biden for President / Flickr]