David Henig om Brexit: I de seneste par uger er UK begyndt at rykke en lille smule i EU’s retning. Det gør de for at indikere, at en aftale ikke er umulig
29.07.2020
.„Briterne har aldrig rigtigt købt argumentet med, at man skal overholde en række fælles spilleregler og reguleringer for at få adgang til EU’s indre marked. Der er noget, der tyder på, at den nuværende britiske regering er i en form for benægtelse, og det har været lidt af en overraskelse for mange. De fleste af dem, der er involveret i forhandlingerne, har ingen erfaring med EU, og de er slet ikke inde i de finere detaljer”.
RÆSON SPØRGER: David Henig (f. 1972), som er direktør i UK Trade Policy Project ved den uafhængige tænketank European Centre for International Political Economy. Her beskæftiger han sig med handelspolitik, international regulering og strategi med et særligt fokus på Brexit. Han har tidligere arbejdet som embedsmand i den britiske centraladministration, hvor han også beskæftigede sig med handelspolitik.
Interview af Malte Bruhn
Ved udgangen af januar forlod briterne endegyldigt EU’s institutioner med en overgangsaftale, der løber frem til udgangen af året. Aftalen holder Storbritannien i EU’s indre marked, hvilket også betyder, at landet skal følge EU’s regler og standarder indenfor fx miljø, fødevarer og sikkerhed. Men indtil videre har der ikke været meget skred i forhandlingerne, der skal fastlægge det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Efter et forhandlingsmøde forleden (23. juli) sagde EU’s chefforhandler, Michel Barnier, at en aftale er “usandsynlig”. Han blev suppleret af sin modpart, David Frost, der mener, at briterne må erkende muligheden for, “at der ikke kommer en aftale på denne side af nytår”.
Begge lejre ønsker sig en gunstig handelsaftale, hvor briterne fortsat har adgang til EU’s indre marked. Groft sagt er kimen til uenighederne, at briterne indtil videre afviser at underlægge sig de regler, som EU opfatter som en forudsætning for retfærdig konkurrence på det indre marked.
Det betyder, at forhandlingerne bevæger sig tættere og tættere på den berømte klippeskrænt. Den britiske regering, anført af premierminister Boris Johnson, har flere gange slået fast, at der ikke kan blive tale om en udsættelse af overgangsaftalen. Hvis briterne ender med at falde ud over klippeskrænten nytårsaften, betyder det, at EU og Storbritannien skal handle på WTO-vilkår; det vil sige markante toldsatser, grænsekontrol og andre forhindringer for samhandel.
RÆSON: Hvad er status på forhandlingerne?
Lige nu føler jeg mig mere optimistisk, end jeg har gjort de sidste to måneder. Parterne taler stadig sammen, og det er det vigtigste. Der er ganske vist ikke de store fremskridt i forhandlingerne, men de forhandler. Der har ikke været dramatiske udvandringer, og det er virkelig positivt. Jeg plejer at sammenligne Brexit med en skilsmisse. Der er mange mennesker, der ikke ville være i stand til tale med deres partner seks måneder efter en skilsmisse. Man kunne med rette have forventet flere følelser og skænderier mellem EU og briterne, men det ser ikke ud til at være tilfældet, og det er ganske opmuntrende.
Vi skal dog huske, at der ikke er noget, der er overstået, bare fordi aftalen når at falde på plads. Det her kommer til at vare ved for evigt
_______
RÆSON: Tror du på en aftale inden årets udgang – der jo fortsat er den britiske regerings officielle deadline, før handlen vil glide over på WTO-vilkår?
Selvom jeg er optimist, så er det langtfra sikkert, at parterne når at blive enige. Lige nu vil jeg sige, at der er 50 pct. chance for en aftale. Det bliver svært, så der er bestemt stadig en risiko for, at den ikke kommer i hus. Men så længe de taler sammen, så er muligheden til stede. Vi skal dog huske, at der ikke er noget, der er overstået, bare fordi aftalen når at falde på plads. Det her kommer til at vare ved for evigt. I Storbritannien er der stadig nogle, der tror, at vi (briterne, red.) kan forlade Europa. Det er rigtigt, at vi kan forlade EU, men vi kan ikke komme udenom, at vi er naboer. Måske vil vi en dag blive venner igen, men vi har den geografi, vi har, og derfor kommer forhandlingen om relationen mellem EU og briterne aldrig til at slutte, og det er vi alle sammen nødt til at acceptere.
RÆSON: Efter et forhandlingsmøde den 23. juli sagde EU’s chefforhandler, Michel Barnier, at der “ikke var nogen fremdrift i forhandlingerne”, og at en handelsaftale er meget usandsynlig. Storbritanniens chefforhandler, David Frost, sagde ved samme lejlighed, at briterne er nødt til at anerkende muligheden for, “at der ikke kommer en aftale på denne side af nytår”. Ser det så sort ud?
I de seneste par uger er Storbritannien begyndt at rykke en lille smule i EU’s retning: Ikke på handel, men på nogle mindre, knap så betændte områder. Det gør de for at indikere, at en aftale ikke er umulig. Med udtalelsen anerkender Barnier, at briterne har rykket sig, men at de stadig har rigtig lang vej igen, hvis en aftale skal falde på plads. I handelsforhandlinger bliver der altid sendt røgsignaler ud via medierne og betroede kilder. De danser om den varme grød, men man skal ikke se Barniers udtalelser som en afvisning af, at der kan ligge en aftale klar i oktober eller november, så den kan nå at blive ratificeret inden årsskiftet. Fra Frosts synspunkt giver det god mening, at han lufter muligheden for et scenarie, hvor der ikke kommer en aftale. Alle, der følger med, kan jo se, at der er en overhængende risiko for det. Samtidig signalerer han, at briterne ikke vil lave en aftale for enhver pris. Det er helt efter bogen.
RÆSON: Normalt tager den her slags forhandlinger flere år, og samtidig siger alle, at forhandlingerne er i stilstand. Hvordan kan det være, at du mener, chancen for en aftale overhovedet er til stede?
Der er ingen tvivl om, at de skal gøre det på rekordtid. Her skal man også holde sig for øje, at der er hundredvis af små uoverensstemmelser på alle mulige politikområder, der ikke er på plads. I medierne hører vi jo kun om de store tvister. Derudover er de 50 pct. risiko for, at der ikke bliver en aftale jo også en kæmpe usikkerhed, hvis man tager konsekvenserne af det i betragtning. Men når det er sagt, så skal vi huske, at forhandlingerne består af to parter, der arbejder sammen, og når alt kommer til alt, så har de det samme mål for øje; nemlig en handelsaftale.
Briterne har aldrig rigtig købt argumentet med, at man skal overholde en række fælles spilleregler og reguleringer for at få adgang til EU’s indre marked. Grundlæggende forstår de ikke EU, moderne økonomi og vigtigheden af reglerne indenfor de forskellige systemer
_______
RÆSON: Hvilke økonomiske og sociale konsekvenser får det for EU, hvis man begynder at handle med Storbritannien på WTO-vilkår uden en handelsaftale?
Vi vil formentlig komme til at se nogle massive problemer i de produktionsindustrier, der tæt knyttet til EU, herunder bilindustrien og teknologivirksomheder. Det vil gå udover de erhvervsområder, der i forvejen er hårdt ramt af arbejdsløshed. Det er mere sandsynligt, at den finansielle sektor kommer til at klare sig fint, selvom der også har været bekymringer der.
RÆSON: Hvorfor er det så vigtigt for den britiske regering at holde sig til den oprindelige deadline? Kunne Boris Johnson ikke med rette bruge coronakrisen og hans eget sygdomsforløb som en legitim undskyldning for en udskydelse, hvis der ikke kommer mere skub i forhandlingerne?
Jo, det ville han formentlig kunne slippe afsted med hos befolkningen. Men det er ikke den retning, regeringen har valgt. Det er ikke et logisk valg; det er et indenrigspolitisk valg, hvor han vil signalere, at han ikke vil vente mere, og at Brexit skal overstås.
RÆSON: Barnier siger, at den grundlæggende uenighed er “forholdene for åben og retfærdig konkurrence”. Alle, der beskæftiger sig med EU, ved, at det er fundamentet under det succesfulde indre marked, som briterne på den anden side gerne vil have adgang til. Hvordan kan det være, at briterne overhovedet stiller spørgsmålstegn ved noget så fundamentalt som spillereglerne for at indgå i det indre marked?
Det er fordi, briterne aldrig rigtig har købt argumentet med, at man skal overholde en række fælles spilleregler og reguleringer for at få adgang til EU’s indre marked. Grundlæggende forstår de ikke EU, moderne økonomi og vigtigheden af reglerne indenfor de forskellige systemer. Og ja, det burde være åbenlyst, men der er noget, der tyder på, at den nuværende britiske regering er i en form for benægtelse. Det har været lidt af en overraskelse for mange. De fleste af dem, der er involveret i forhandlingerne, har ingen erfaring med EU, og de er slet ikke inde i de finere detaljer.
Det er jo lige præcis det, der er paradokset ved Brexit: Vi vil gerne have adgang til EU’s indre marked, men vi gider ikke følge reglerne. Indtil videre har hverken EU eller briterne rykket sig på det her punkt
_______
RÆSON: Er der nogen mulighed for, at EU bløder på det her område?
Det er svært at forestille sig, fordi det indre marked og de fælles standarder altid har været EU’s topprioritet. Og så er EU jo også meget opmærksom på, at der ikke er nogle, der må undergrave modellen ved at slække på standarderne. Det gælder selvfølgelig også en stor økonomi som Storbritannien, der står ved EU’s hoveddør, og nu vil forsøge at underbyde de europæiske markeder ved at slække på standarderne.
RÆSON: Men hvad er så briternes modargument? Hvad er chefforhandler David Frosts modsvar til Barnier, når de sidder inde i forhandlingslokalet?
Frost vil formentlig sige, at briterne er uafhængige nu og derfor ikke skal følge EU’s høje standarder for handel. Han skal vise overfor det britiske folk, at vi har genvundet en kæmpe handelfrihed, og at vi ikke længere skal underlægge os Bruxelles’ luner. Det er jo lige præcis det, der er paradokset ved Brexit: Vi vil gerne have adgang til det indre marked, men vi gider ikke følge reglerne. Indtil videre har hverken EU eller briterne rykket sig på det her punkt. Men vi skal huske, at det altid er de følsomme emner, der bliver udskudt til slutspurten i forhandling.
RÆSON: Har forhandlingerne betydning for den britiske befolknings holdning til Brexit?
For at være ærlig, så ændrer det ikke det store. Befolkningen er stadig meget splittet, men der er ikke noget stort krav om, at vi skal ombestemme os og genindtræde i EU. Dem, der var imod, er stadig imod. Dem, der er for, er stadig for. Det samme gør sig gældende med folks syn på Boris Johnson. Dem, der støtter ham, er glade for hans håndfaste håndtering. Og dem, der er imod ham, er utilfredse. Men for at være ærlig, så har Brexit ikke været tophistorien siden januar. Så lige på den front har coronakrisen faktisk været en lettelse. ■
Dem, der var imod Brexit, er stadig imod. Dem, der er for, er stadig for. Det samme gør sig gældende med folks syn på Boris Johnson
_______
ILLUSTRATION: Den britiske premierminister, Boris Johnson, holder tale på et museum i Manchester, 27. juli [foto: Rui Vieira / AFP / Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
